wpeB.jpg (2991 bytes)medical.JPG (4747 bytes)gravl.jpg (6757 bytes)


R�sum�:    IHWO found grave of KZ-Nazi-doctor Carl Vaernet in Argentina after Peter Tatchell, OUTRAGE! had launched a search for him in March 1998.  Carl Vaernet died 25.Nov.1965 as his grandson in Argentina told us in an email.  As the Danish PM ignored Tatchells 7 questions about Vaernet, IHWO asked a party (DF) the 31st January 1999 to raise questions in the Danish parliament.  DF asked two questions the 13rd of July 1999, which were answered by the Justice & Health Ministers end July 1999.  A list of 31 Nazi-war criminals from 1965 sent to Germany surfaced with Vaernet�s name was on it and a document we had obtained confirms that indeed the Germans checked their archives 5.4.1965.

Our e-mail to DF was given to a Danish news agency, Ritzau, which spread 8 newstelegrammes published in 16 newspapers.  The Danish medical association the 23rd August 1999 after 2 e-mails from us asking about Vaernet wrote about "A blot of shame on the Danish medical profession".  After a lenghty delay by the Justice ministry that was critisized in the media, Ritzau at last got hold of the first secret documents  in the Rigs-archive revealing how the case against Vaernet was mysteriously dropped in 1949 by the Justiceminister against strong advise from the state prosecution.

Friday 3 Dec.1999 Danish PM Poul Nyrup Rasmussen admitted his father was member of the Nazi-party, causing his chief secretary to resign 15th December 1999.  The 19th December 1999 Ritzau revealed the identity of 2 doctors, Gunnar Kelstrup & Tage Bjerring, helping the flight of V�rnet.  In 3 letters throughout 2000 to The Danish medical association his son Hans Bjerring protested his fathers innocence, but was rejected in 3 answers by professor Niels H�iby.  Furthermore it appears from handwritten archiveletters that Carl and his son Kjeld tried to sell the patented KZ-camp-hormone to DuPont in USA in 1945-1946.   In January 2000 Chief-editor Kurt Krickler of HOSI, Vienna wrote a 10 pages article about the V�rnet-case as the coverstory of  the Austrian magazine LAMBDA Nachrichten. 

Danish TV2 aired a V�rnet-documentary of 12 minutes  Sunday 27th February 2000 with an interview of son Kjeld V�rnet and with a archive-search at Buchenwald. July 12 2001 the DR 1 TV-news told about a book on Carl Vaernet written by professor Niels Hoiby and journalist Hans Davidsen-Nielsen and Niels Birger Danielsen, coming out April 19th  2002 with new details: A living, anonymous, victim of his experiments has been found. Carl Vaernet was described by wittnesses as a coldhearted doctor and his pretense of only helping his patients was undermined by his participation in injections of "Fleck"-typhoid in other of his patients. TELEFILM A/S is producing the film-documentary named "Carl Peter Vaernet" and has received Dkr. 25,000,- in "manuscript-aid" in 2001. Most of the papers in the V�rnetcase can be found in the Landsarkivet for Sj�lland (about 3000 pages) and some in the Rigsarkivet (the doctors�correspondence in 1946-47).
The 7th April 2002 the V�rnet-story was launched in ExtraBladet over 2 pages and a TV-documentary clip in TV2, about 10 minutes.

A film-documentary "Carl Peder V�rnet" by TELEFILM A/S premieres in "FilmHuset" in Copenhagen the 9th April 2002.

The book "V�rnet, den danske SS-l�ge i Buchenwald"
by professor Niels H�iby and journalists
Jacob Rubin, Hans Davidsen Nielsen, Niels Birger Danielsen
will be published the 18.-19th april 2002
at the publisher: JP B�ger
and is 283 pages long
and cost in Denmark Danish Crowns Dkr. 298,--

The anonymous gay patient surviving the attention of V�rnet is a 80 years old
former railway-worker Gerhard S. who was found using the telephone directory of Berlin!

�1998-2002  IHWO, All rights reserved. Photo of grave in Argentina: Jakob Rubin JP.

= INTERNATIONAL NEWS #209 - Apr 27, 1998 =
= (c) Rex Wockner =


The grave of a Nazi doctor who performed experiments on gay men in concentration camps has been located in Argentina's Britanico Cemetery.

Historical records show that Carl Peter Vaernet, a Dane, castrated and implanted hormones in homosexuals in attempts to alter their sexual orientation at the Buchenwald and Neuengamme camps.

After World War II, he escaped to South America without being tried for his crimes; he died in 1965.

Vaernet was tracked down by a Danish gay activist who used the Internet to locate Vaernet's grandson in Argentina.

(c) Rex Wockner


wpeB.jpg (2991 bytes)


The international hunt for Danish Nazi doctor Carl Peter Vaernet is over.

The well-known gay activist and news-stuntman Peter Tatchell of OutRage! in England has written letters to the Danish PM Nyrup Rasmussen and  Argentinian PM Carlos Menem about the fate of Vaernet. The credit for reopening the Vaernet-case has to go to Peter Thatchell of OutRage!

IHWO then, after a very short internetsearch* on the Alta Vista search engine,  found a relative in Argentina, the grandson of Carl Vaernet, who has told that both his father and grandfather are dead, and that although the gruesome past of Vaernet has been a complete shock for him, he has  graciously investigated details and the cemetery of Vaernet.( Britanico row 11.A.120 ).

*Before that a  wholly futile search was undertaken in 1993 when 2 TV documentaries mentioned a Danish doctor Vaernet experimenting on gays in WW2 and post WW2. It turned out that the Nazi KZ- camp doctor mentioned in the NDR 1991 production "Wir trugen ein grosses "A" am Bein" was not identical to the post-war brainsurgeon Kjeld Vaernet mentioned in the DR TV documentary from 1990. The Vaernet in the German film was his father Carl Vaernet, which disappeared to Argentina in 1947, according to Preben Hertoft who kindly gave the few details then known about Carl Vaernet. Thereafter the search fizzled with an unanswered letter to Simon Wiesenthal in Wienna asking for further details.

IHWO queerstudies

vaernet.jpg (1779 bytes)The 2 e-mails of Cristian Vaernet translated into English

Rough translation of 1st Spanish e-mail:-


With great surprise read of doctor Carl Vaernet. I have not really
known the data my grandfather (the father of my father).
Both of these are today deceased . I feel very distressed and tremendously sorrowed
of the possibility that Carl Vaernet  you talk about in your page
was my grandfather. I believe that the complete name of the is Carl
Peter Vaernet or Peter Carl Vaernet. Can english but it is hard for me to write it,
for that reason  pardon that the writing is in Spanish. I will find out the
date of birth and death and in which cemetery he was buried and everything
what can clarify You and clarify me on the matter and I�ll write back.

Very kind Greeting to You, and with the wish that this person was not my grandfather.

Cristian Vaernet

Rough translation of 2nd Spanish e-mail:-


Thanks for your email and acts that already demonstrate to me
that you are a good person, the reason why I�m happy to have
communicated with you. With respect to the
relation with Vaernet, but he is something with which we have to live and to
learn from these errors from the past so that our generation nor another future one make them. Thanks for your good intentions.

With the only person which I could learn about Carl is with
my mother since with the brothers of my father, who live in Denmark we do not maintain correspondence since my father died. I would have liked that papa lived so that he could clarify all these questions to me that today arise to me. Here is what my
mother remembers or has written down :

Carl was born in Denmark the 28/4/1893 married with Edith Frida Hamershoj and
had 3 children. The minor of them was my father. When Papa reached 3
years, Carl left the family in Denmark and he went to Germany. He
engaged in a new marriage and he had other three or four children.
He after the war came to Argentina, living and working in Buenos Aires
as Endrocrinolog in the Ministry of Health. Died in Buenos Aires
25-11-1965 and was buried in the Britanico cemetery. In order
for  you can be able to  corroborate this, the telephonenumber  of the Cemetery is 0054 1
553-3403.  My father also came to Argentina, but I settled in the Province
of the Chaco (about of 1000 km from Buenos Aires). The information
we had with respect to Carl was that he had  worked in the war but as a medic and nothing about the investigations of your Internetpages tell. When Carl died I was 8 years, the reason why we tried to communicate
with some of the brothers of my father with the purpose of having  information on the matter.

This is not going to erase the sufferings, but I hope at least it serves to mitigate a little the pain of the damaged relatives and (...) the atrocities that took place under the excuse of the war.
I also hope, all the committed errors of the past is a lesson to our generation and against the future ones so that acts of inhumanity are not made, whether discrimination or persecution of  people or by their religion, skin color or sexuality nobody will discriminate.

With esteem. Cristian Vaernet


vaernet.jpg (1779 bytes) 1st e-mail(Original text): En Espa�ol

Con gran sorpresa lei lo del doctor Carl Vaernet. Realmente no he conocido
a quien, podria ser, por los datos mi abuelo (padre de mi padre). Ambos hoy
estan fallecidos. Me siento muy angustiado y tremendamente dolorido ante la
posibilidad de que Carl Vaernet al que se refieren en vuestras paginas haya
sido mi abuelo. Creo que el nombre completo de el era Carl Peter Vaernet o
Peter Carl Vaernet. Leo el ingles pero me cuesta escribirlo, por eso
perdonen que les escriba en espa�ol. Averiguar� fecha de nacimiento y
fallecimiento y en que cementerio fue sepultado y todo lo que pueda a efectos
de aclarar a Uds. y aclararme a mi al respecto y les volvere a escribir. Saludo
a Uds. muy atentamente y con la esperanza de que esta persona no haya sido
mi abuelo.o"

Cristian Vaernet

2nd letter (Original text) En Espa�ol :-

Gracias por tus e-mail y actos que ya me demuestran
que eres una buena persona, por lo que me alegra haberme comunicado contigo.
Respecto a que lo mismo pueden encontrar la relaci�n con Vaernet, lo se pero
es algo con lo que tendre que vivir y tomar estos errores del pasado como
para que nuestra generacion ni otra futura lo produzca. Gracias por tus
buenas intenciones.

Con la unica persona que pude averiguar respecto a Carl, es con mi madre ya
que con los hermanos de Papa, que viven en Dinamarca no mantenemos
correspondencia desde que mi padre fallecio. Me hubiera gustado que pap�
viviera para que me aclarara todas estas dudas que hoy me surgen. De lo que
mi madre recuerda o tiene anotado es:

Carl nacio en Dinamarca el 28/4/1893 se caso con Edith Frida Hamershoj y
tuvo 3 hijos. El menor de ellos era mi padre. Cuando Pap� tenia 3 a�os, Carl
dejo a la familia en Dinamarca y se fue a Alemania. Contrajo nuevo
matrimonio y tuvo otros tres o cuatro hijos.

Despues de la guerra vino a Argentina, viviendo y trabajando en Buenos
Aires como Endrocrinologo en el Ministerio de Salud. Fallecio en Buenos
Aires el 25-11-1965 y esta sepultado en el cementerio Britanico. A efectos
de que puedan corroborar esto, el telefono del Cementerio es 0054 1 553-3403
Mi padre vino tambien a Argentina, pero se radico en la Provincia del Chaco
( a un poco mas de 1000 km de Buenos Aires). La informacion que teniamos
respecto a Carl, es que habia trabajado en la guerra pero como medico y no
en la investigaciones que comentan en las Paginas de Internet. Cuando Carl
fallecio yo tenia 8 a�os, por lo que trataremos de comunicarnos con algunos
de los hermanos de pap� a efectos de tener mas informacion al respecto.

Se que lo que pueda realizar no va a borrar los sufrimientos, pero al menos
espero sirva para mitigar un poco el dolor de los familiares o damnificados
y que nunca mas se realicen las atrocidades que se produjeron bajo la excusa
de la guerra.

Espero tambien, todos los errores cometidos, sirva a nuestra generacion y a
las futuras para que no se realicen actos de lesa humanidad, discrimine o
persiga a las personas ya sea por su religi�n, color de piel o sexualidad
cualquier fuere su elecci�n.
Con aprecio.
Cristian Vaernet

[email protected]


And we can�t thank Cristian Vaernet enough, who has shown an unusual openness, that marks a change in such matters.

Now the fate of the most notorious KZ doctor experimenting on gays is known, the question remains about who helped him flee to Argentine in 1947 and what has been undertaken by the government in the last 50 years to get the Danish Mengele home for a war-criminal trial?


The contents of Christian Vaernet�s two spanish e-mails have  now been reprinted in articles written by leading gay historian of USA  Richard Dey of IHI Institute, Boston:

"The Harvard Gay and Lesbian Review" in 1998

and "The Gay Review" by the Bostonian IHI Institute in 1998

peter.jpg (772 bytes)


outrage2.jpg (1467 bytes)


Barbaric 'Experiments' by Nazi Dr. Vaernet, War Criminal

The Prime Minister,
Prins Jorgens Gaard 11,
Copenhagen 1218,

16th March, 1998

Dear Prime Minister Foul Nyrup Rasmussen,

We are writing to request the help of your government to discover the fate of the Nazi doctor, Carl Vaernet, who fled to Argentina after the war and was last
known to be working in the Buenos Aires public health department in late 1947.

Dr. Vaernet was a pro-Nazi Danish citizen who served in the SS, conducting barbaric medical experiments --including castration and forced hormonal
implants-- on gay concentration camp prisoners at Buchenwald and Neuengamme.

Unlike other Nazi doctors, he was never put on trial at Nuremberg, and was allowed to flee to Argentina soon after the war was over.

Dr. Vaernet's role in the medical abuse of gay prisoners is documented in the archives at the International Tracing Service at Arolsen (example: ITS Arolsen,
book 36, folder 405). It is also cited in the books The Pink Triangle by Richard Plant (Mainstream Publishing, Edinburgh 1987) and Hidden Holocaust? by Dr. Gunter Grau (Cassell, London 1995).

Dr. Vaernet's gruesome experiments on gay internees are also cited
in the German documentary film Wir hatten ein grosses 'A' am Bein (We Were Marked With A Big 'A'), directed by Elke Jeonrond and Joseph Weishaupt, and made for NDR in 1991 by Mediengruppe Schwabing Filmproduktion.

According to our information, which remains incomplete, at the end
of the war Dr. Vaernet was interned in the British-run Alsgade Skole
prisoner-of-war camp in Copenhagen.

On 29th May 1945, the chairman of the Danish Medical Association
sent the Ministry of Justice an affidavit signed by a Danish police
officer who had been incarcerated in Buchenwald. This affidavit identified Vaernet as having been a serving SS officer. The report from the chairman of the Danish Medical Association
was, apparently, ignored by the Justice Ministry in Copenhagen.

In the autumn of 1945, the British handed over Dr. Vaernet to the
Danish authorities. What these authorities did with him at this stage
remains unknown. Was he placed in a Danish prison? Or was he moved to hospital for the treatment of his alleged heart problem? This, too, demands an investigation and an answer.

On 2nd January 1946, the Danish Medical Association received a
letter from Dr. Vaernet's lawyer, informing them that he had resigned --apparently in a bid to preempt the Association's plan to have him struck off for his wartime activities,

It is known that Dr. Vaernet was eventually transferred to
hospital, on the grounds that he was allegedly suffering from a heart
complaint, (which may well have
been fictional in order to facilitate his release from detention). When
did this transfer take place? Who authorised it? What independent
medical report, if any, confirmed his heart condition?

Dr. Vaernet is said to have told fellow doctors that his heart
trouble could only be treated in Sweden. Astonishingly, despite being
accused of perpetrating war crimes, Dr. Vaernet was allowed by the Danish authorities to travel to Sweden.

In Sweden, he made contact with the Nazi escape network, which
spirited him away to Argentina, probably in late 1946 or early 1947.
On 19th November 1947, the Copenhagen newspaper, Berlingske
Tidende, carried a letter from a Danish exile living in Argentina which
reported that Dr. Vaernet was working in the Buenos Aires health department.

It is our formal request that the Danish government explain:

1.Why was Dr. Vaernet never put on trial on charges of war crimes, alongside other Nazi doctors?
2.What explanation is there for the way the Ministry of Justice ignored the serious allegations made by the Danish Medical Association concerning Dr. Vaernet's
wartime activities?
3.Who authorised him to leave prison unguarded and attend hospital for treatment without supervision?
4.How did Dr. Vaernet --a former Nazi SS officer accused of war crimes-- get official permission to travel to Sweden for medical treatment?

5.Was there any disciplinary action taken against those who allowed him to leave prison and go to hospital and, later, to leave Denmark for Sweden?
6.What action has been taken by the Danish government over the last 50 years to track down Dr. Vaernet and bring him to trial on charges of crimes against
7.Is he now dead or alive? If he is still living, what action does the Danish government propose to take to put him on trial?

OutRage! is an organisation dedicated to the promotion of lesbian, gay and bisexual human rights in Britain and worldwide.

Dr. Vaernet committed acts which are, according to our understanding of international law, crimes against humanity.

We would greatly appreciate your government's assistance in discovering Dr. Vaernet's fate. Thank you.

Yours sincerely,
Peter Tatchell



outrage2.jpg (1467 bytes)


Barbaric 'Experiments' by Nazi Dr. Vaernet, War Criminal

The President,
Republic of Argentina,
Balcarce 50,
1064 Buenos Aires,

12th March, 1998

Dear President Carlos Menen,

We are writing to request the help of your government to discover the fate of the Nazi doctor, Carl Vaernet, who fled to Argentina after the war and was last
known to be working in the Buenos Aires public health department in late 1947.

Dr. Vaernet was a pro-Nazi Danish citizen who served in the SS, conducting barbaric medical experiments --including castration and forced hormonal
implants-- on gay concentration camp prisoners at Buchenwald and Neuengamme.

Unlike other Nazi doctors, he was never put on trial at Nuremberg, and was allowed to flee to Argentina soon after the war was over.

Dr. Vaernet's role in the medical abuse of gay prisoners is documented in the archives at the International Tracing Service at Arolsen (example: ITS Arolsen,
book 36, folder 405). It is also cited in the books The Pink Triangle by Richard Plant (Mainstream Publishing, Edinburgh 1987) and Hidden Holocaust? by Dr.
Gunter Grau (Cassell, London 1995).

It is our formal request that the Argentine government conduct an investigation to determine what happened to Dr Vaernet. Is he dead or alive? Could you
please furnish us with this information? A good place to start looking would be the records of his employers, the Buenos Aires health service.

OutRage! is an organisation dedicated to the promotion of lesbian, gay and bisexual human rights worldwide.

Dr. Vaernet committed acts which are, according to our understanding of international law, crimes against humanity.

We would greatly appreciate your government's assistance in discovering Dr. Vaernet's fate. Thank you.

Yours sincerely,
Peter Tatchell



outrage2.jpg (1467 bytes)



The Chancellor,
D-53106 Bonn,


I am writing on behalf of OutRage! --the campaign for lesbian, gay and bisexual human rights-- concerning the persecution of homosexuals during the Nazi era
and the subsequent mistreatment of gay holocaust survivors by the German authorities.

We are shocked that the German government still refuses to compensate most gay holocaust survivors for their suffering, on the grounds that the Supreme Court
ruled in 1957 that they were common criminals and were therefore legitimately incarcerated.

Furthermore, it cannot be morally right that the work of SS concentration camp guards is counted towards their pension entitlement, wheareas the years spent in
the camps by gay prisoners are deducted from their pensions.

We would like to know why no Nazi doctors were ever prosecuted at the Nuremberg Trials --or since-- for abusing gay concentration camp inmates in
gruesome 'medical' experiments that, at Buchenwald, included forcible castration and hormone implants.

It is long overdue that the injustices suffered by the lesbian and gay victims of Hitlerism were remedied. We ask you, as Chancellor of democratic Germany, to:

apologise for the terrorisation of gay men and lesbians during the Third Reich;

authorise the payment of compensation to homosexual holocaust survivors, on a par with compensation to Jewish survivors;

recalculate the pensions of gay survivors to ensure that their period of detention in the camps is counted towards their pension entitlement;

bring to trial, on charges of crimes against humanity, the Nazi doctors involved in the medical abuse of gay prisoners.

We look forward to receiving your assurance of prompt action to rectify these past injustices.

Yours sincerely,
Peter Tatchell.

[email protected]


Meeting between OutRage! and German Embassy
The German Embassy in London has forwarded a report to the office of Chancellor Helmut Kohl in Bonn, setting out proposals to remedy the injustices suffered by gay holocaust victims.
The proposals were made by OutRage! during a meeting at the German Embassy with the First Counsellor for Legal and Consular Affairs, Herr Rainer Dobbelstein.
The Embassy has also forwarded to Bonn details from OutRage! of the Nazi doctors, Gerhard Schiedlausky and Carl Vaernet, who medically abused gay prisoners at Buchenwald. (Dr. Vaernet's 'experiments' included castration and hormone implants.)
OutRage! has formally asked the German Government to track down these doctors and, if they are still alive, to bring them to trial on charges of 'crimes against
humanity'. ( ... )
Put on trial the Nazi doctors involved in barbaric medical 'experiments' on gay concentration camp prisoners (none of the doctors were indicted at Nuremberg
-- or since). ( ... )

wpeB.jpg (2991 bytes)

Letter from Anna H. Roe
Division of the Senior Historian
Center for Advanced Holocaust Studies
United States Holocaust Memorial Museum

Anna H. Roe kindly send to us a copy of an index card and 3 pages about Carl Vaernet;

indxlil.jpg (5118 bytes)

A copy of index card from the former
Berlin Document Center of Vaernet.
Click for 150K photocopy!

VAERNET, Dr. med. Carl SS (SS-Runen) Stubaf. SS 1792 SS 1809

D�nischer Forscher:

Erfinder der k�nstlichen Dr�se
15.11.43 Forschungsauftrag RF SS (SS Runen) auf dem Gebiet der k�nst-
lichen Dr�se: Herstellung u. Versuche

Wirtschafts- Verw.- Gauplant, Ordner # 4

The index card has further dates as follows 28.4.93 and (unreadable) erdeck? vom 5.4.65
The first date must be his birthday in 1898, the second is 7-8 months before his death. (The date 5.4.1965 was probably a result of a Danish request for 31 war-criminals including Carl Vaernet was sent to Germany 26th February 1965, upon a German request in 1964 for a final list of outstanding war-criminals. Of a total of 20 of fatal cases all were investigated, including evidently the case of Vaernet, but no one were prosecuted.)

A microfilm of this index card from the
former Berlin Archive is on file at NARA, The National Archives and Records Administration, College Park, Maryland, and the original
can be found at the Bundesarchiv Berlin.

Furthermore the
United States Holocaust Memorial Museum
sent 3 A4 pages of their 1994 publication
*Darkness Before Dawn page 216-217 with  a letter
from Dr. G. Shiedlausky about  SS Major Vaernet
from Weimar- Buchenwald 29th July 1944
and a letter to Prague SS-Liutenant Gerke
from 25. february 1944 about Carl Vaernet
from Himmler, Berlin , Prinz Albrect Strasse 44

photocopy of below letter

brevlil.jpg (8210 bytes)

Berlin, 25 February 1944

Prinz Albrecht Strasse 44


Reichsf�hrer SS and Chief of the German Police

carbon copy

To the head of the State Police Office, Prague

SS Liutenant Colonel Dr. Gerke, Prague

Dear Comrade Gerke!

The Reichsf�hrer SS(Heinrich Himmler) brought to Germany some time ago the Danish medical Researcher Dr. Carl Vaernet so that he might work, unhindered and uninfluenced, on an extreme important experiment. I have been entrusted by the Reichsf�hrer SS to accomodate the wishes of Dr. Vaernet and [he] informed me that Dr. Vaernet is to be assisted in the most generous matter. A position   was created for Dr. Vaernet at the Deutsche Heilmittel Co. by the Central Office for Economy and Administration in cooperation with the Ss Reich Surgeon General.

Dr. Vaernet will relocate to prague on 26 February 1944 and reside in a hotel, together with his family of six. Because his research work will last at least one year, hotel lodging�s cannot be considered a definitive solution- especially since Vaernet does not intend to return to Denmark and vishes to send his children to a German school in Prague. I would therefore be especially grateful if you could assist me in finding an appropriate fully furnished apartment for Dr. Vaernet. Following consultation with the Central Office for Economy and Administration, Staff B, SS Liutenant Col. Dr Hoffmann assumes the payment of rent via Deutsche Heilmittel GmbH.

The original document of the above is in the Buchenwald Archive, Signatur 50-3-35, and is reprinted in facsimile in Wolfgang R�ll, Homosexuelle H�ftlinge im Konzentrationslager Buchenwald (Weimar: Weimardruck, 1991), 37. This and the next document were translated from German by Patricia Heberer and Sybil Milton.Center for Advanced Holocaust Studies United States Holocaust Memorial Museum.

The next document is a note for the files from SS-Captain, Dr. Gerhard Shiedlausky, the Waffen SS Chief  Garrison Physician in Weimar, about his first meeting with SS Major Dr. Carl Vaernet. The original document is in the Th�ringer Staats Archiv, Weimar, Record Group KL Buchenwald 50, Page 2, and is also reprinted in facsimile in R�ll, Homosexuelle H�ftlinge im Konzentrationslager Buchenwald; 38.

Weimar- Buchenwald

29 July 1944

Waffen SS Chief Garrison Physician


Re: memorandum

SS Major Vaernet arrived at Buchenwald concentration camp at 26 July 1944 to investigate various possibilities for his experiments, which has been approved by the Reichsf�hrer SS.

We reached an understanding during our first conversation that five genuine homosexuals who are deemed suitable will be chosen to test his hypothesis. Before surgery is performed, there must be an examination of the hormone level in urine samples... This will take place in Prague, the present residence of SS Major Vaernet, in a specially equipped institute... Major Vaernet wants to settle this problem on the spot in Prague and report to us here. Only then can we ship urine samples from the prisoners selected for the experiment. If the testing works out positively, the surgical operations will be performed.

Garrison Physician of the Waffen SS, Weimar

(signed) Dr. Gerhard Shiedlausky

SS-Captain (Reserve)

Center for Advanced Holocaust Studies,United States Holocaust Memorial Museum.


JENSEN, Dr. Carl Peter

Daenischer Arzt. 1921 Aenderung des Namens in Carl (Peter) Vaernet. Seit 1932 endocrinologische Experimente. 1944 Anstellung im Auftrag Himmlers bei der Deutschen Heilmittel GmbH, Prag, einer (getarnten) Einrichtung der SS. Ende 1944 Versuche an homosexuelle Haeflingen in Buchenwalde zur Homosexuellen "Umpolung".

Several books in our (USHMM)Library contain or mention Carl Peter Vaernet:

Richard Plant, The Pink Triangle: The Nazi war against homosexuals, New  York, 1986 P. 152, 175- 178
Gunther Grau (Hg.) Homosexualitaet in der NS-Zeit: Dokumente einer Diskriminierung und Verfolgung,
Frankfurt am Main, 1993 p. 19, 345-360
Gunther Grau (Ed) Hidden Holocaust? Gay and Lesbian persucution in Germany, 1933- 1945, Chicago, 1995
especially Chapter IV b) experiments in "Reversal of Hormonal Polarity" at Buchenwald p. 281- 292
Hans Georg Stuemke: Homosexuelle in Deutschland, Muenschen, 1989 (Beck�sche Reihe 375) p. 121- 123

More detailed information in :
Wolfgang Roll, Homosexuelle Haeftlinge im Konzentrationslager Buchenwald, Nationale Mahn- und Gedenkstaette Buchenwald, 1991

The name Vaernet is also mentioned in:
Harry Wilde, Das Schicksal der Verfemten. Die Verfolgung der der Homosexuellen im "Dritten Reich" und
ihre Staellung im der heutigen Gesellschaft, Tuebingen, 1969, p. 31
Burkhard Jellonek, Homosexuellen unter der Hakenkreuz. Die Verfolgung vom Homosexuellen im Dritten Reich, Paderborn, 1990, p. 175

(From Letter from Anna H. Roe
Division of the Senior Historian
Center for Advanced Holocaust Studies
United States Holocaust Memorial Museum)(c)1998


wpeB.jpg (2991 bytes)

The experiment was disrupted by an air-raid alarm, but the 30th of October 1944 Carl Vaernet informed SS Reichs Doctor, Obergruppenf�ehrer Grawitz*:-

photocopy of below letter

bbrevl2.jpg (9573 bytes)

The operations in Weimar- Buchenwalde were performed the 13th September 1944 on five homosexual camp inmates.

Of them 2 were castrated, 1 sterilized and 2 not operated. All 5 had the "artificial male sexual gland" implanted in different sizes...(this is a part of a 5 page long report to Grawitz)


A week before Carl Vaernet wrote of the trialperson no. 1, inmate no. 21.686 Bernhard Steinhoff, a 55 year old theolog, more than a  after the castration:-

"The operation wound has healed, and there is no rejection of the implantated sexual gland.  The person feels better and had dreams of ladies..."

We do not precisely know how many underwent an operation; 13, 15 or more has been mentioned, but the letters makes certain that an Endl�sung of the homosexual problem had as high a priotity as the Jew question only did the program start in the last months of the third reich where everything disintegrated. As time went by the reports of successes dried up and Vaernet was not accesible of his employers. He did not turn up at his office, but worked in the university-bibliotek of Prague instead. In a letter from February 1945 he still talks about a "heilbringende Therapie" opening new venues in the psychiatry. At the end of the war he approached other SS-arms for laboratory equipment and Deutsche Heilmittel, Grawitz, in a letter from 28th of February 1945 to SS-Obergruppenfuehrer Baier wrote:-

"All in all dr. Vaernet has lately developed a great independence...It is therefore clear, that we can no longer can be responsible of dr. Vaernet�s aquisitions"

Further German letters of Carl Vaernet below

* Dr. Ernst Grawitz, SS and Police Gruppenfuehrer (Lt. Colonel) was the top doctor in the SS. He was the one who suggested to Himmler in the summer of 1941
gas chambers as means to the `Final Solution,' i.e. the mass extermination of Jews. He knew of and kept an executive's eye on numerous other experiments with
human guinea pigs at various concentration camps, for instance body resistance to freezing, jaundice, typhus (research done for I.G. Farben), and the drinkability of
sea water. He committed suicide in 1945.
His assistant was along with  6 other KZ-doctors sentensed to death by the N�remberg Trials. Helmut Poppendick got a 10 years sentence.



wpeB.jpg (2991 bytes)

vaernet-press inquiry
Thu, 30 Apr 1998 08:10:43 -0500
Polina Shklyanoy <[email protected]>
windy city times (chicago)
Til: [email protected]

need information about carl vaernet for story
please respond
lisa neff
windy city times
national news editor
chicago illinois


Gay Group Searches for Nazi Doctor

Cristian Vaernet says Nazi doctor
Carl Vaernet was his grandfather.  


vaernet.jpg (1779 bytes)


Gerard Koskovich wrote:-

Thank you for notifying me about the information regarding Vaernet. I have
added a link to the IHWO page to my bibliography. I have also posted a 1944
text about Vaernet's experiments on homosexual men at Buchenwald, excerpted
from David A. Hackett (ed.), The Buchenwald Report (Boulder, Colo.: Westview
Press, 1995).

Best regards,
Gerard Koskovich
San Francisco, California, USA



An Annotated Bibliography of Nonfiction Sources in English


Hackett, David A. (ed.) The Buchenwald Report (Boulder, Colo.: Westview Press, 1995); edited, translated and introduced by David A. Hackett;
foreward by Frederick A. Praeger.

A comprehensive report on the history and functioning of the Buchenwald concentration camp, as well as a detailed accounting of
conditions experienced by the internees, prepared under the auspices of the Psychological Warfare Division of the U.S. Army immediately
after the liberation of the camp in 1944. The lead member of the team that compiled and wrote the report was Eugen Kogon, an Austrian
who had been interned as an anti-fascist political prisoner and who subsequently relied on the text as the key source for his book The
Theory and Practice of Hell (1950). The original report remained unpublished in any language until the appearance of this 1995 English

The report provides a fairly extensive discussion of the place of homosexual male prisoners in Buchenwald, including internee Ferdinand
R�mhild's six-page overview, "The Situation of the Homosexuals," compiled as report no. 40 in the "Individual Reports" section of the
document. Kogon's introductory text notes the use of the pink triangle to mark homosexual male prisoners and identifies such prisoners as
one of the classes singled out for medical experiments, including the gruesome attempts of Danish-born SS doctor Carl Peter Vaernet to
change the sexual orientation of homosexual men through castration and hormone implants. [Excerpt]

[For more on Vaernet, whose life after the war and whose death in Argentina in 1965 has recently been documented, in part through the
assistance of Vaernet's Argentine grandson, see the reports on the International Homosexual Web Organization site.]

SS Doctor Carl Peter Vaernet's Medical Experiments
on Male Homosexuals at Buchenwald (1944)

David A. Hackett (ed.). The Buchenwald
Report (Boulder, Colo.: Westview Press,
1995), page 79.

Excerpt from the "Main Report" by Eugen
Kogon, an Austrian who had been
interned in Buchenwald as an anti-fascist
political prisoner and who had worked as
first medical secretary in the Block 50
medical ward at the camp.

The report was written in 1944 under the
auspices of the Psychological Warfare
Division of the U.S. Army, immediately
after the liberation of Buchenwald. It
remained unpublished until 1995.

In fall 1944, the Danish SS major Dr. Vaernet,
who had his headquarters in Prague, arrived in
Buchenwald. He started a series of experiments to
cure homosexuality, with the approval of Himmler
and Reich medical chief of the SS Brigadier
General Dr. [Ernst-Robert] Grawitz, and SS
Brigadier General [Helmut] Poppendick, Berlin
(via Experimental Department V, Leipzig, of the
Reichsf�hrer SS). Implanting a synthetically
produced hormone in the right side of the groin
was supposed to effect a change in the sex drive.
The SS doctors made terrible jokes about it; the
prisoners spoke of "flintstones" that were
supposed to help those implanted with them along
the proper path. Vaernet also experimented with
castration. It was tried on a total of about fifteen
men, of whom two died. Doubtless that was a
result of the operation, since one of them
developed a major infection and the other died a
few weeks later as a result of general weakness.
Otherwise the human guinea pigs of this special
series of experiments were not treated badly. But
no positive findings were ever obtained.



vaernet.jpg (1779 bytes)

Re: Holocaust Information Private Holocaust Resources
Date: Tue, 30 Mar 1999 10:07:45 -0500 (EST)
From: [email protected] (Kenneth McVay OBC)

Thanks - I've added your site to our "private resources" page.

The Nizkor Project---
Ken McVay, Director. ICQ 7015822 :-

"Gay activist in Denmark tracks down Nazi doctor who experimented on homosexuals... Carl Peter Vaernet, a
Dane, castrated and implanted hormones in homosexuals in attempts to alter their sexual orientation at the
Buchenwald and Neuengamme camps."

vaernet.jpg (1779 bytes)


Gay and Lesbian Humanist

Autumn 1999

The First Partnership site carries a number of other interesting features not directly related to partnership. One of them, Gay holocaust , details the hunt for Carl Vaernet, the Danish doctor who carried out atrocities on gay men at the Nazi concentration camps at Buchenwald and Neuengamme.

vaernet.jpg (1779 bytes)


as a student in criminological sciences, I'm working on my thesis.
This thesis handles about medical experiments during the Second World War in concentration camps.

I received already a lot of information about these
experiments as such and about the ethical questions but it is hard to
find reliable and scientific information concerning the consequences of
these experiments on account of the victims and this in social,
psychological and medical point of vieuw.

You could really help me by sending these info or pointing out the
sources where I can find the asked info.

Thanks a lot, in advance

An De Smaele
[email protected]

vaernet.jpg (1779 bytes)


i am interested in the hystory of the homosexuals during the second
war (homocaust).
> May i have a copy of " the gay review", so as other materials
concerning what
> above?

Many thanks in advance.

Angelo T. - Italy

vaernet.jpg (1779 bytes)

Severine Deliessche wrote:

I was very interesting in your homepage.
I'm a french student and I prepare a PhD in political sciences.
My work is now about the gay deportation.
> S�verine Deliessche
> Mine :



wpeB.jpg (2991 bytes)


Carl Peter Vaernet timeline based on available sources:

  • Carl Peter Vaernet was born in the village of Astrup (by Aarhus) the 28th of April 1893 as the son of a wealthy horsetrader.

  • In august 1920 he married with Edith Frida Hamershoj and
    had 3 children, of which Kjeld Vaernet was born in november 1920. The minor of them was the father of Christian Vaernet. When the father of Christian Vaernet reached 3 years of age, Carl left the family in Denmark and he went to Germany. He engaged in a new marriage with Gurli Marie (1902-1955) and he had other three children.

  • In December 1921 he changed name from the common name of Jensen to the unique name of V�rnet.

  • 1923 he became candidate-doctor together with later Danish Nazi-leader Fritz Clausen.

  • In 1929 a castrationlaw on the behest of eugenic doctor Knud Sand was adopted just before homosexuality was legalized in 1930. Carl Vaernet started his endocrinologue experiments in 1932. He used mice for his experiments while his rival Knud Sand used chickens. Sand wanted to transplant "healthy testicles" into gays, while Vaernet wanted a hormonal medical solution.

  • In the years 1932-1934, after practise in 2 hospitals in Copenhagen, he went to Germany (Berlin, Giessen, Vienna, G�ttingen) and Paris for further studies, specializing in ultra-sound treatments.

  • In 1939 he in earnest started his testosterone research and in 1941 a newspaper told how the crows of hens with implantations could be heard outside his clinic.

clausenvaernet.jpg (2167 bytes)

Fritz Clausen and Carl Vaernet

  • In the years before the WW2 Vaernet was one of the leading society doctors in Copenhagen , but lost patients as his close contact with Danish Quisling doctor Fritz Clausen became known. Vaernet was also a friend of Reichsbevollmaechtige of Denmark Dr. Werner Best, who highly recommended him. A brother, Aage Vaernet was also a member of the Danish Nazi-party , D.N.S.A.P.

  • In 1942 he implanted testosterone in a gay schoolteacher with "good result" as the teacher married. He patended his "Pressling" hormone metal-tube deposit first in Copenhagen in 1943, then in Germany. The open ended tube then over 1 or 2 or more years depending on the model released its contents. This  should cure the theorethical deficit of testosterone in homosexuals. He sold his clinic on Platanvej, Copenhagen to the German occupation forces and it was subsequently bombed/sabotaged by the Danish resistance Movement  (Holger Danske) in 1944.

himml.jpg (3823 bytes)kalt.jpg (2925 bytes) SS-Leader HEINRICH HIMMLER & Gestapo-Chief Ernst Kaltenbrunner

  • Through Heinrich Himmler, the doctor got an employment contract with the "Deutsche Heilmittel GmbH", a front sorting directly under SS. The contract from 15th November 1943 was signed by Gestapo-chief Ernst Kaltenbrunner and SS Reichsdoctor /Reich medical chief of the SS Brigadier General Dr. [General Arzt] [Ernst-Robert] Grawitz. The salary was 1.500 Reichsmark a month. The patents in connection with Vaernet�s research were to be registered in Vaernets name, but with a licence of 15 years to Deutsche Heilmittel. The careful contract stating the terms of the future use of the Vaernet Cure indicates that the SS had an "Endl�sung" comprising all homosexuals of the 3rd Reich in mind.

  • In a letter from Vaernet in Prague to his SS-employers at Deutsche Heilmittel; Possiebrader Landstrasse, the 31st of August 1944 he reports that his operations are resceduled to 2-3 weeks later due to an airraid. The first run of operations took place 13.9.1944, the second on the 8th of December 1944. "Studenternes efterretningstjeneste" claimed that a total of 30-40 kz-inmates were operated on.

buchen.jpg (2007 bytes) The Buchenwald camp

  • A SS-letter to Carl Vaernet, Petersgasse 10, Prague, the 3rd of January  1945 mentions 13 operated inmates and the names of the 7 operated (out of a group of 10) on the 8th of December 1944:   Reinhold, Schmith, Ledetzky, Boeck, Henze (who died), K�ster  and Parth. Before that, the
    13.9.1944 3 patients out of 5 were operated on.  2 were catrated, 1 was sterilized at the Buchenwald camp.  2 of the patients died immediately ,(1 of these as a direct result of the operation, a big phlegmose/tissue-inflamation, the other (Henze) from infectious bowels catarr and severe emaciation the 21st of December 1944.) leaving 11 to die shortly thereafter. 

  • The Danish SS doctor  was stationed in Prague, in Petersgasse 10 owned by interned jews, had the rank of Sturmbannfuerer (Major) and reported through his superior SS-Oberfuehrer/ SS Brigadier General [Helmut] Poppendick, Berlin (via Experimental Department V, Leipzig, of the Reichsf�hrer SS(Himmler)).

hhheger.jpg (4224 bytes)

  • (From Josef Kohout -"Heinz Heger"/(Fredrik Silverstolpe) Fangerna med Rosa Triangel, Forfatterforlaget 1972/1984. Original source "Tagesbuchblaetter" from magazine "Humanitas" by Neudegg.) (Vaernet claimed to have developed a synthetic testosterone hormonal implant which would cure homosexuality. The SS gave him a research position, necessary funds, laboratory
    facilities and the concentration camp population as experimental subjects.) The other SS-doctors joked about the matter and the prisoners talked about the "firestones" that through castration should cure the patients.

  • Carl Vaernet was "out of practice" from May 1945 to September 1945. He was interned by the English occupation forces in this period. From the end of May the government knew, that he had been a Sturmbannf�hrer at the Buchenwald KZ-camp. Major R.F. Hemingway of the allied forces confirmed in a letter to the Danish Medical Association after the 29th of May 1945 that Carl V�rnet was a prisoner of war and "undoubtedly would be punished as a war criminal".

  • The 2nd January 1946 he was at the Kommunehospitalet in a bid to secure passage to Sweden to get a special heart-treatment. Here the sickly looking Carl met his eldest son Kjeld and together they tried to sell the patended KZ-concentrationcamp-hormone to an US  medical firm "DuPont" according to archivepapers. Also Carl tried to preempt an exclusion of the doctors society by resigning.

  • On 29th May 1945, the chairman of the Danish Medical Association
    sent the Ministry of Justice an affidavit signed by a Danish police
    officer who had been incarcerated in Buchenwald. This affidavit identified Vaernet as having been a serving SS officer. The report from the chairman of the Danish Medical Association
    was, apparently, ignored by the Justice Ministry in Copenhagen.
    In the autumn of 1945, the British handed over Dr. Vaernet to the
    Danish authorities.
    On 2nd January 1946, the Danish Medical Association received a
    letter from Dr. Vaernet's lawyer, informing them that he had resigned
    It is known that Dr. Vaernet was eventually transferred to
    hospital, on the grounds that he was allegedly suffering from a heart
    complaint, (which may well have
    been fictional in order to facilitate his release from detention). When
    did this transfer take place? Who authorised it? What independent
    medical report, if any, confirmed his heart condition?

  • In 1946 Carl Vaernet fully legally with the permission from both the police and the rigsadvocature travelled to Stockholm and the "Serafimerlazarettet". The Danish police even gave him some Swedish currency for his trip. Later, too late, the police served an order for his arrest.

  • In Sweden, he made contact with the Nazi escape network, which
    spirited him away to Argentina, probably in late 1946 or early 1947. In April 1947 Brigadier General Telford Tyler (1908-1998), American Chief of "Allied War Crime Commission" and chief prosecutor in N�rnberg wrote "L�geforeningen" that he knew about Vaernet�s experiments. Through Sundhedstyrelsen Laegeforeningen sent this message to the Rigsadvokature, that laconically told that as far as they knew Vaernet was in Brazil, otherwise his address was unknown. No one asked the commission about the details of Vaernet. Danish police-officers at the Alsgade School in the later "Spider/Edderkobbesag" were exposed as corrupt, even the british leader of the Alsgade camp/school was also considered corrupt. But not a single prisoner did escape the camp. At a point after WW2 the Danish intelligence incredibly was led by SS-man Toepke, who was later removed from his post along with Argentinian "rat-line"-man Pineyro in 1947 when the operation became too obvious. The flight of Carl Vaernet could have been quite unspectacular: by air the route was the normal sceduled Stockholm/Geneva/Buenos Aires.

  • On 19th November 1947, the Copenhagen newspaper, Berlingske
    Tidende, carried a letter from a Danish exile living in Argentina which
    reported that Dr. Vaernet was working in the Buenos Aires health department.

  • After a few years in the health ministry in Buenos Aires he opened a private pratice at Calle Uriarte 2251, but his clinic was not as successful as in Copenhagen. He never really learned the language or to know the people. He changed name again to the spanish Carlos Peter Varnet and lived in constant terror of being found out (just like Mengele).

  • In 1955 he was run down by a taxi  and was severely wounded with 15 fractures. He was nursed by his wife Gurli until she in September 1955 was electrocuted before a trolley-train and died. During his 1� years stay in hospital he ran out of money, and his daughter Lull took over the care. Both Lull and Kjeld Vaernet speak of Carl�s kindness and generosity.

  • In 1948 the Danish medical association officially wanted Carl Vaernet excluded and in April/May 1959 they had reservations when he applied for amnesty in Denmark. Rigspolitiet the 15th of april 1959 told Laegeforeningen that serious charges remained against Vaernet. In the beginning of the 60�s his son Kjeld Vaernet on a trip to a medical conference in Buenos Aires met Carl at a hospital where Carl got treatment for an ulcer. In the last months of Carl`s life in 1965 he again applied for clemency in Denmark. He was again turned down this time in official letters signed by later the president of The Sea- & Trade Court, Frank Poulsen.

  • And the fate of Vaernet is described by grandson Christian Vaernet: Carl Peter Vaernet died of an unknown fever 25th of November 1965.  He is buried in the Brit�nico cemetary row 11.A.120.


    gravl.jpg (6757 bytes)

    The photo above was taken by South American correspondent of Jyllands-Posten Jakob Rubin in October 1999. In November 1999 professor Niels H�iby also took a picture of the grave later shown in Danish TV2.

  • bovrup.jpg (10026 bytes)

    From the Nazi-party "Bovrup"-archives: PM Nyrup�s father Oluf became Nazi-member the 9th April 1941.

    Friday 3 Dec.1999 Danish PM Poul Nyrup Rasmussen admits his father was member of Nazi-party.

    The leftish party "Enheds-listen" has searched the Nazi-party "Bovrup"-archives and found out that PM Poul Nyrup Rasmussen�s father was an active member of the Danish Nazi Party DNSAP from 1941. Friday 3-12-1999 the PM went on Morning TV2 and told that he had known his father, Oluf, who died in 1993, had been pressed into work in Germany, but that he was only told 3 weeks ago from the Enhedslisten about their archive-discovery.  The PM was "shocked" and would do everything to throw light on the matter. But for years rumors about the Nazi membership had circulated among journalists.


COPENHAGEN, SATURDAY.  6-11-1999. Ritzau-BACKGROUND BY Niels-Birger Danielsen










19th December 1999: Ritzau (translation of excerpts)

Danish doctors helped Nazi-doctor to flee.

From archive material from Frederiksberg (part of Copenhagen) Police belonging to Landsarkivet for Sj�lland (County archive of Sealand in Copenhagen) it appears that 2 prominent doctors helped V�rnet to avoid prosecution from war-crimes.

Doctor Gunnar Kelstrup, who was connected to "Generalstabens Efterretningssektion (later Forsvarets Efterretningstjeneste" (The Generalstaff�s intelligencesection, later The Intelligenceservice of the Defence) og seniordoctor, Tage Bjerring from Kommunehospitalet i K�benhavn (The Communehospital of Copenhagen) gave both in 1945 and 1946 repeatedly declarations that V�rnet suffered from a serious heartcondition, and apparantly only had few years left of survival.

Working regardsless

Meanwhile V�rnet worked - aparantly together with his son Kjeld V�rnet - from 1945 actively to make a production-collaboration with an english or American medicalfirm to produce a hormone invented by Carl Peter V�rnet and for which he had high expectations.

…(…) In december 1945 he was put in the Kommunehospitalet in Copenhagen for an heartailment, and end 1946 he fled the country - thanks the doctors bulletins - getting permission to seek a heartspecialist in Karolinska-sygehuset in Stockholm.

The doctors bulletins/declations

About the disease Tage Bjerring 24. Januar 1946 wrote in a declaration, that V�rnet �has a very severe heartdisease, and I think, that a renewed imprisonment probably will mean death relatively fast , and a interrogation of him will at least mean severe heartstrokes with heartcramps."

�The outlook for dr. V�rnet is very bad as a whole that I don�t think he will live more than a few years and probably not as long."....(...)

...(The 22. august 1946, dr. Gunnar Kelstrup to DA Th.B. Roepstorff, concurred and added some details to back up his claims.)


carlkjeldvaernet.jpg (16067 bytes)

It appears from archivepapers that Carl and his son Kjeld tried to sell the patented KZ-camp-hormone to a medicine firm in USA or UK in 1945.  Kjeld Per Vaernet has been awarded with : Dannebrogorder. Icelandic Falkeorder. UN Service Medal.  Korean War Service Medal.

  • Apart from his eldest son, Kjeld Vaernet (1920-), a medical student, the family of Carl Vaernet also went to Argentina with a so-called "Royal Mail"-ship. Kjeld, who was a coming brainsurgeon with a gruesome record rivalling his father�s, reportedly got a message from the father in Buenos Aires late 1947 delivered by Carlos Schulz, right hand of Carlos Pineyro, the leader of the Danish "ratline" from the Argentine legation in Copenhagen. Kjeld Vaernets career was so close a continuation of his fathers that it is possible that Carl Vaernet directed his son from Argentina with his findings from his failed KZ-camp experiments. The focus of attention accordingly moved from the hormones as a cure of homosexuality to the now fashionable brainsurgical solutions as lobotomy. Again the brain splitting stereotactic experiments were carried out on a captive audience prisoners and sufferers of homosexual abnormity along with the usual suspects, the asocial, the  retarded and those who did not conform to the tight morality at the time. Vaernet Junior was as ruthless as his father advancing his stellar career as an international renowned brainsurgeon on the expense of his guineapigs.  A Danish TV Documentary was made in 1993 and the broadcast caused an shortlived uproar in Danish media but the hundreds of victims of his highly experimentative lobotomies have still not received any compensations and are hardly in a condition to fight a legal battle. Asked by TV if he had ever operated on homosexuals, a shaken Kjeld Vaernet snapped that it was "...absurd!"conveniantly forgotting his fathers deeds. Well, if  Sweden lobotomized homosexuals, the leading lobotomizing Dane possibly also did so.

  • The 10th May 1979 the Danish newspaper POLITIKEN got wind of Richard Plants book published in USA mentioning Carl Vaernet. Plant had found the german documents about Vaernet in the 50�es in the Buchenwald archive also referred to in this site, and now he wanted to find further documents in the danish archives. The danish Rigsarkivet which remained closed. All inqueries both from both foreign and domestic investigators about Vaernet has been rejected without any comment.
    ( fra Bertel Haarder <[email protected]>
    Tak for oplysningen, som bekr�fter behovet for at �ndre den alt for resttiktive danske politik. Mange hilsner, Bertel Haarder)

polil.jpg (12409 bytes)

(The  1979 POLITIKEN-newsclippings courtesy of Axel Axgil)

  • The 13th of May 1979 POLITIKEN interviewed (aparantly by phone) the son Kjeld Varnet who maintained that he had no contact with Carl Vaernet after his seventh year. This is probably untrue as the family in Argentina accordingly to Cristian Vaernet�s email had contact with the danish family up to the death of Cristian Vaernets father, also he was able to give very accurate details about Carl Vaernet . Kjeld Vaernet  told that Carl died thirteen years earlier which is only one year too late, and furthermore that Carl had a prospering private practise in Buenos Aires. Kjeld V�rnet probably also met his father, when Carl was at the kommunehospitalet the 2nd January 1946. Kjeld told that more of Richard Plants details were quite unlikely (even if the documents speak for themselves) and came with a lame explanation for Carl wearing a SS-uniform only to get rationing marks. This is ridiculous: Carl was extremely well-paid and as the documents shows that he sought the very SS-top to peddle his testosterone cure. He was among the highest-ranking Danes in German uniform and his title of Sturmbannf�hrer corresponded to a major. In 1945 he even wrote Himmler personally and gave him and the SS the results of his research as a gift. Kjeld Vaernet also said that Carl Vaernet was so loved by his pre-war patients gave him the clinic as a gift.


infol.jpg (3005 bytes)

  • 19th of November 1985 the danish "INFORMATION" newspaper translated german article by Hans Georg St�mke about Vaernet. "INFORMATION" made no independent research and masked Vaernet�s idendity as "Doctor N.N." (Photocopy courtesy Axgil.) St�mke�s research is based on papers from a doctor in Hamburg, Karl-Heinz Roth. In "Jyllandsposten" historian dr. phil Allan H. Lund january 3 1991 wrote a short note about Carl Vaernet.

sss.jpg (3160 bytes)

forf.jpg (2680 bytes)

  • In 1994 an even more sensationalist  book "De forfulgte"  came out with a chapter about Vaernet with some more documention. Their documents originate from an anonymous doctor�s safe.

Maskerne%20Falder.jpg (2540 bytes)

  • A prior book "Maskerne falder" with Vaernet-details from 1992 by the same authors was mentioned in several papers eg. "Ekstrabladet": "Danmarks Dr. Mengele"  but was panned in "Journalisten" in 1992. It was also cited in the "European" as an exclusive article: "Secret diaries expose Dane�s angel of death". A result was that british journalists asked the Danish Medical Association questions about Vaernet in 1992.

death3.jpg (6407 bytes)
  • In July 1999 the Vaernet -case was mentioned in 14 newspapers based on newstelegrams from the Danish Ritzaus Bureau, written by Erik Hoegh-Soerensen partly in collaboration with me and using information and sources from this page.  An e-mail from me from 31th January 1999 with a request to a party (DF)  to ask about Carl Vaernet in the Danish parliament was given to journalist Erik Hoegh-Soerensen, starting off the series of articles and 2 questions to the Minister of Justice and the Minister of Health the 13th of July 1999.

  • vaernet4.jpg (1829 bytes)ritzau3.jpg (2915 bytes)

  • The 14 newspapers printing Ritzau�s Vaernet story were:-

  • "Berlingske Tidende" 14.7.1999 & 21.8. 1999 & 31.8.1999 & 7.11.1999 & 20.12.1999,

  • "JyllandsPosten" 5.07.1999 & 3rd. October & 29.10.1999 & ,

  • "Aktuelt" 8. July 1999,

  • "Kristeligt Dagblad" :  06.07.1999,

  • "Dagbladet Ringsted" 30.6.1999 & 14.07.1999,

  • "Aalborg Stifttidende" 30.6.1999,

  • "Jydske Vestkysten" 01.07.1999 .

  • "Aarhus Stifttidende" 05.07.1999,

  • "Fyens Stifttidende" 01.07.1999 & 15.07.1999,

  • "Helsingoer Dagblad" 05. july 1999,

  • "Holbaek Amts Venstreblad" 05. July 1999 and 16. July 1999

  • "Frederiksborg Amts Avis" 06. July 1999,  

  • "Horsens Folkeblad" 06.July 1999.

  • "Randers AmtsAvis" 15. July  1999


  • Illustrated by below photo from Ritzaus, St.Kgsgade 12, 1264 K.

  • ritzau2.jpg (7599 bytes)

        This photo of a troubled Carl Vaernet is allegedly from his capture in 1945.

timmasthead.gif (3743 bytes)

  • The Times (London) - (Excerpt)
    August 26, 1999, Thursday

    Forgotten victims of the Holocaust

    BY Tim Teeman

    (...) ...and some to terrible medical experimentation.

    "At Buchenwald there was a doctor who tried to change them by instituting a particular gland. The operations were crude. Many died as a result of botched surgery. Others were beaten to death, drowned headfirst in water, hung by their arms till they were dead. Some were castrated ...really, the worst you can imagine."(...)- (Excerpt)

  • In 1979 the lobotomies of gays stopped in Western Germany; in the 17 years since 1962 30 homosexuals were operated on the hypothalamus. In Norway lobotomyvictims got 100.000 nkr. in compensation (18 of the 35 first operations in Norway were fatal for the patients). In Sweden more than 3.300 were lobotomized,  the Danish number was a recordhigh 3.500, the Norwegian number was 2.500. Denmark was world leader numerically in proportion to the population with  lobotomies and the last operation took place as late as 1981. According to a TV-documentary from SVT, Sweden in 1998, in which was revealed an example of lobotomy to "cure" a lesbian woman .    Lobotomy-operations were pioneered by the Portuguise Dr. Egas Moniz(1874-1955) in 1935 , for which he became the Nobel-price in 1949.   This spurred  doctors like American Walter Freeman to brutally operate no less than 4000 patients in the 40�s in USA using a golden ice pick.    When he visited Denmark  the Danish doctors at first were shocked .    The most well-known example of muting the sexuality of a retarded woman was the sister of J.F.Kennedy, Rosemary Kennedy in 1941, when such operation was a cure-all.    The Nobel-prize could very likely also have influenzed Kjeld Vaernet to chose lobotomies as a promising career move, while endocrinology had lost some of its luster since the insulin-Nobel Price for Insulin was given to Banting in 1923.    (Following is part of the of the documentation from a DR TV documentary in 1990 about surgeon Kjeld Vaernet: "Psychosurgery", Proceedings of the 2nd International Conference on Psychosurgery held in Copenhagen, Denmark, in the organizing Committe and Co-editor Kjeld Vaernet, includes chapter 8 on "The stereotaxic treatment of padophilic homosexuality and other sexual deviations."  all performed on US padophiles written by F. Roeder & H. Orthner, (G�ttingen) and Dieter Mueller with 9 references to G. D�rner, Humboldt Uni in DDR.  Supported by VW- Stiftung Volkswagen-werke. Charles C. Thomas Books, Springfield, (Ill.)1972) (Also same authors: Journal of Neuro- Visceral relations, 1971.) This book is also referred to in Sexualmedizin 9/1975 "Die Behandling sexueller Gewaltt�ter".) Lobotomy in Scandinavian psychiatry:-

  • The leading Danish doctor Knud Sand (1887-1968)(chairman of Retslaegeraadet 1929- 1959) also experimented with similar cures for homosexuality. Homosexuality was legalized in 1930 in Denmark (in  Sweden 1944, Norway 1972), but at the same time 1 June 1929 the first castrationlaw in the world resulted in exactly 1.012 men were castrated 1929-1969 in Denmark. In 1935 the law was widened to encompass racehygiene and eugenics and the total number of castrations grew to 11.000 1929-67. (The swedish total was 60.000. The German Nazi total was 3-400.000) An official danish "Institut for Racehygiejne & Eugenik" was opened in 1938 and was soon involved with gypsies/Roma in Copenhagen. At this stage the Nazis had caught up with the pioneering Danes. (More on this in Lene Koch�s "Racehygiejne i Danmark 1922-1956", 1996). Incredibly the institute was closed/changed name as late as 1984. The work is carried on by "Arvebiologisk Institut" and Denmark is again in the lead. But once again there has been a scandal about chemical castrations; a succesrate of 100 % turned out to be closer to 50%. But a fraudulent rate of 100% was also claimed by Knud Sand. The archives tell another story; many of his "thankful" patients later committed suicide.

    An odd result over the mutual admiration and cooperation between Denmark and Nazi-Germany in the race-field was possibly, that Denmark got the lightest treatment of all occupied countries during WW2, as the purified Nordic Race was considered more Aryan than the German population. The only fault in the danish race was the assimilation of jews after 1770. Also according to one of Himmler�s weird SS-race/sex-theories  the ritual sacrifices of prehistoric men found in danish swamps were purification by killing of homosexual men. There are some evidence that Hitler himself had a homosexual side and had gay friends during WW1 and in the 1920'es. But anti-homosexuality was a cornerstone of SS since the R�hm/SA-affair in 1934  and in 1936 Himmler founded the "Reichscentrale zu Bek�mpfung von Homosexualit�t und Abtreibung". In 1937 he declared "that nowhere in the world had so much experience on homosexuality and abortion been gathered as by the Gestapo-unit of SS in Germany." Ironically his enormous bureaucracy clogged the juridical system with such a mass of material so that only about 10.000 of the homosexual male population out of perhaps more than a million in Germany were sent to the KZ-camps.

    A curious result of Himmler�s efforts was the capture of the Danish foreign minister P. Munch�s homosexual son Ebbe Munch in January 1940 in a Hamburg gay den. He was threatened with capital punishment by Himmler who at once realized the extortionist bargaining chip. The foreign minister had secret meetings the 15th and 17th of March 1940 in Rostock with the Germans preparing their invasion of Denmark the 9th of April. The report of the negotiations was transported by a German bomber-plane, which parachuted the message on Danish territory. After the almost  bloodless (11 Danes killed - in WW2 a total of 1.000 died every hour) occupation the son was returned to Denmark as a free man. He after the war stole all documents from Rigsarkivet about the incident so the vital papers are missing still today.

  • Denmark under the Nazis helped the german war machine significantly, as the resistance even in the last years of the occupation couldn�t outweigh the export to Germany of vital food and industrial products made by the danish workforce. 90 % of all fishes consumed by Germany in Dec. 1943 came from Denmark and the Danish agriculture willingly delivered such quantities of foodstuffs that the Germans were astonished. (According to a PhD from 2. Dec.1999 by historian Joachim Lund) . An investigation of the Danish industry�s contribution to the Germans is underway after disclosures in 1999 of Danish collaboration involving Denmark�s biggest firm. 100.000 danish workers travelled to Germany and 100.000 others built the Atlantic Wall on Jutland�s West Coast in 1944-45. The German occupationforce totalled about 100.000 men. 6000 Danes volunteers were recruited in the Waffen SS units and 2000 of them died on the Eastern front. Most were members of the Nazi party. It is estimated that about 100 were guards in concentration camps. Recent research has shown that the recruitment of Waffen SS-soldiers was a true average of the danish society as a whole, indeed the resistance-movements were often equally nationalistic, reactionary and anti-democratic. (Source: "Under Hagekors og Dannebrog" 1998). After WW2 40.000 collaborators were arrested and 13.500 were sentenced. The resistance movement totalled upto 20000 members and saved the honor of the nation, allthough it is hotly debated if the effect was more symbolic than of strategic value.   The collaboration-policy with the Germans was adopted by the Danish population by a record-vote of  90% as late as 1943.  More than 95% of the sabotage (abt. 4000 operations) happened in 1943-45. The Allies only very late changed Denmark�s status from collaborator to resistance fighters; they had sent a huge bomber air-squad to destroy Copenhagen, only bad weather caused the bombs to be thrown on the German northern coast instead. Of 6.000 Danes sent to kz-camps 90% survived. Of  7.000 jews all but 493 fled to Sweden 1. October 1943 in a now myth-like operation. The jews had to pay dearly for the trip. The Germans looked the other way.  In fact the operation was almost of german origin as the Danish leader Best through his deputy Duckwitz warned the jews of the impending action. Best (nicknamed "The Butcher of Paris") was not a bleeding heart, he only had a pragmatic way of offering Hitler a jew-free Denmark. Of  493 jews sent to the Theresienstadt Kz-camp only 50 died as Danish prisoners got special treatment with provisions sent from Denmark. Further 132 foreigners- among them 21 jews - were sent to Germany by the Danish authorities in 1940-1944.

  • About 2.000 of 10.000 Danish policemen were arrested September 1944 and sent to the Buchenwald KZ-camp  where Carl Vaernet met them and naively expected a friendly welcome reception. The arrests of the Danish policemen were probably a mistake as reportedly 47% in policemen in Copenhagen were members of the danish Naziparty and hardly were a fifth column treatening the Germans.  (In Sweden even a majority of policemen were considered Nazis). In both Sweden and Denmark the nobility and establishment were friendly to the Nazis. And the establishment of judges, police, and doctors used this avenue to eradicate "abnormsexuals" via castrations ( Vaernet and Knud Sand (1887-1968) andJersild/Heiberg/Andersen/Styrup 1955- ). The work of Knud Sand was a continuation of the work of  Austrian hormonologist Eugen Steinach (1861- 1944). Carl Vaernet used the university-library of  Prague, as probably Steinach did before him as he had stayed at the university of Prague for several years, maybe providing material for Vaernet to study. Vaernets experiments were a bit like a rerun of Steinachs operations numerically. Both started up with 5 operations followed by a dozen, both were exhilarated by the results at first, then doubts crept in. Carl Vaernet was acting on this background, but as he unluckily held on the wrong horse he had to disappear, while his son and others received the highest posts and honors of  Denmark and mass castrations and lobotomies continued long after WW2.

  • We have written an e-mail to official medical periodical  "Ugeskrift for Laeger"/Laegeforeningen the 10th of May 1998, but have received no reaction until 21st of July 1999, but their own question from 1947 is unanswered. The Danish doctors� "Who�s Who"in 1949 presented Carl Vaernet as an SS-Sturmbannf�rer from KZ-camp Buchenwald, but these details were edited out in 1957. In 1999 Kjeld Vaernet calls his father�s research for nuts and Laegeforeningen at the time called him a quack .

  • The Nazi "Rat-line" was an escape-organization with a South (Vatican) and a North Route (Sweden). The main receiver of nazi refugees was pro fascist Argentina led by Peron. The undertaking were generously financed by substituting fake bank notes made by KZ-camp-inmates to real money. In his ten years rule of Argentina, more modelled on Mussolinis fascist Italy than Hitler�s Germany, he not only harboured "useful Germans", he even actively sent for Nazi officers, which he felt  were unfaily tried for war crimes.The well-oiled operation was led by Rudolfo Freude, who is still alive in Argentina, according to a recent BBC-feature about the "Rat-line".  Until February 1992 the Argentinian government has shielded the Nazi refugees, but now PM Carlos Menem after foreign pressure has opened the records for investigators, at least in principle, as vital parts are missing. Carl Vaernet was therefore not found in the Argentinian records of the Health Ministery in Buenos Aires. A simple search on the Internet led to the grandson of Vaernet, who kindly gave the missing data on Carl Vaernet.

  • Carl Vaernet maybe rather fled his colleguages in Denmark, who wanted to exclude him from their organisation, than a very uncertain court battle in Denmark. Just like his German escape in 1944, he wanted better conditions for his research in a benevolent clima. Just as he dictated his conditions to SS in 1944, it is not inconcievable that he asked Peron to give him a position as endocrinologue and means to continue his KZ-camp experiment in Argentina; Peron surely would not mind a Nobel-prize for his country if the experiments were a succes; maybe there is medical litterature about continued experiments in Argentina.

  • time.jpg (9729 bytes)

    List of nazi war criminals fleeing to Argentina:

    *Dr. Joseph Mengele, Auschwitz doctor, drowned 1979, tomb of Mengele discovered and later confirmed by DNA in 1992.
    *Adolf Eichmann, Holocaust architect, caught �60 executed �62

    *Franz Stangl, Commander of Treblinka, tried in 1970.
    *Horst Alberto Carlos Fuldner, (1910-1992) SS captain.
    *Erich Priebke, SS officer convicted to life 1997 for killing 335
    *Dr. Ante Pavelic, Croat Ustasha leader (1889-1959) shot 1957 *Joseph Schwamberger, concentration camp commander.
    *Dr. Carl Vaernet, a physician who castrated homosexuals at Buchenwald, he died 1965, his tomb was discovered in 1998.
    *Klaus Barbie, the Gestapo's Butcher of Lyon, convicted 1987. *Eduard Roschmann, "the Butcher of Riga".               *SS-General Walter Rauff, (+ 1977) inventor of the gas truck.

  • But there is no reason to single out Argentina for actively or passively shielding WW-2 KZ-doctors, Denmark�s government has not yet answered the pertinent questions of Outrage!�s letter of 16th March 1998. But a journalist from the Danish Ritzaus Bureau, Erik Hoegh-Soerensen has phoned Peter Thatchell, who only as late as 8th of June 1999 have received a note from the PM, who sent the case to the Justice minister Frank Jensen, who lated rejected the question. We have e-mailed Poul Nyrup Rasmussen ( [email protected] ) with details about the fate of Carl Vaernet the 7th, 9th and 14th April 1998 without any reply, so there is really no excuse for the 15th months delay.

  • A secret list with 31 names of war-criminals, with Carl Vaernet as the last name was sent by Denmark to Germany the 26th of February 1965 upon  a 1964 German wish for a final list of war-criminals.
     Denmark argued firmly that Germany should bring to court all the fatal cases, but of all 20 German cases all were investigated but no one were prosecuted.
    The Justice Ministery wanted to keep all 31 names secret but they were made public by a TV-2 story 30. July 1999.  DR TV also reported the story 30. July 1999. The 3rd October 1999 Boris Ruge from the German Embassy in Copenhagen in the German-language newspaper "Der Nordschleswiger" said that 28 of the names didn�t warrant prosecution in Germany due to lack of evidence and the 3 remaining were dead or disappeared. Germany now regards this chapter as closed. A group of active resistance-fighters have protested this German closure of the cases and demands an independent investigation of every case. The 8th November 1999 a new question about the list of 31 Nazi war criminals was put to the Justice Minister in the Danish Folketing by the DF-party.

  • The truth about Vaernet�s flight and subsequent protection by the Danish government is perhaps too embarrassing to be told and the darkest point of Danish WW2-experience is better forgotten. But the Danish intelligence-services after 1945 are under scrutiny and the Vaernet-case should be part of this investigation. Also it does simply not square with Denmark wanting to capture war criminals in Yugoslavia and elsewhere to keep Vaernets skeleton rattling in the closet. The Danish government probably protected a leading war criminal, and knew his whereabouts. His petitions in his later years of a return to Denmark were probably denied of the same reasons that made his flight possible in 1947.

  • In March 1998 Peter Thatchell of OUTRAGE!, UK asked PM Carlos Menem (12.3.1998) and PM Rasmussen of Denmark (16.3.1998) about the fate and flight of Vaernet. I saw the Outrage campaign and found his grandson Cristian Vaernet on the Internet by pure guesswork. Cristian gave the details of the fate of Carl Vaernet and his grave at the Britanico churchyard in Buenos Aires in 1998. 
  • As the Danish PM ignored the open letter of OUTRAGE!, I wrote a party (DF)  31.January 1999 in the Danish Folketing to raise the question about V. in parliament. Dansk Folkeparti (DF) formally raised the question the 13th of July 1999 to the Justice Minister and the Minister of Health, both Social Democrats. 
  • 14 of Denmarks newspapers carried the story in July 1999 as the party had let a Danish Nazi-hunter, who also was a journalist at the news agency of Denmark, Ritzaus Bureau, investigate my suggestion of an question first. 
  • The PM apologized to Outrage! the 8th of June 1999, but redirected the question to Justice Minister Frank Jensen, who directed to the Rigsarkivet. The PM could not really explain the 15 months delay.

    Correspondence from OutRage!

outrage2.jpg (1467 bytes)


E-mail from Peter Tatchell of OUTRAGE! :-

  • " I faxed your office today (18 July) copies of the correspondence between
    myself and the Ministry of Justice and the Danish National Archives. There
    is a cover note, plus 5 pages.

    As you will see, my argument is that Vaernet stands accused of war crimes
    and crimes against humanity, contrary to international law which Denmark has
    signed and is pledged to uphold. This over-rides any 80 year rule.

    Even though the evidence suggests that Vaernet is dead, a full investigation
    is necessary and justified - if only to reassure us that he did not fake
    his own death, as some ex-Nazis did to avoid being bought to justice. What
    is more, such an investigation is vital to reveal the full facts about
    Vaernet's crimes, and to ascertain whether those who helped facilitate his
    flight from justice should be put on trial.

    Even if Vaernet is dead, there is still a case for investigating and
    prosecuting those who aided and abetted his escape to Argentina. Under
    international law, it is a crime to assist the evasion of prosecution by a
    person who has committed war crimes or crimes against humanity.

    Any living person who assisted Vaernet's flight from justice should be
    prosecuted. This is not about revenge. It is important to uncover the truth
    and put the historical record right. We want to send a signal to Denmark and
    the world that human rights abusers will not get away with torture and
    murder. The same goes for those who aid and abet war criminals. They will be
    tracked down and put on trial, no matter how long ago they committed their
    crimes. There is no hiding place and no statute of limitations for the
    perpetrators of crimes against humanity.

    You have no doubt heard of several cases in Britain, France and the US where
    international law has recently been invoked to prosecute people accussed of
    war crimes and crimes against humanity during the Nazi era. In all these
    cases, State privilege and official secrecy laws - similar to Denmark's
    80-year rule - have been declared invalid, when they have been invoked to
    try to stop judicial investigations and prosecutions.

    Under international law, the Danish government has no moral or legal right
    to suppress a judicial inquiry and prosecution.

    I hope this clarfies matters. You are free to quote from this email and from
    the letters I sent to, and received from, the Danish authorities.

    Warmest regards and many thanks for your much valued interest and inquiries.
    You have helped get the Danish government moving on this issue, and I am
    immensely grateful for your assistance.

    Peter Tatchell

  • E-mail from Peter Tatchell to Ritzau


peter.jpg (772 bytes)

Greetings! Here are copies of the recent correspondence between myself and
the Danish Ministry of Justice and National Archives. ...( ...) My contratulations to you... for all your wonderful efforts (the website on Vaernet is fantastic).

Warmest wishes,

Peter Tatchell


14 Feb. 2002:

Let me take this moment to thank you for your magnificent efforts in helping to bring to light the facts of the Vaernet case - and the fantastic, authoritative, illuminating website history of the battle to discover the truth about the SS doctor.

Please accept my heartfelt appreciation for your astoundingly important contribution.

Warmest regards and solidarity! Peter

and 6th March 2002:-

Many thanks for the IHWO website address.

It is a fantastic, detailed, informative summary of the the Vaernet case.

Using it as a background English-language briefing to the book will be a great help.

My sincere appreciation, Peter


Civil and Police Department HUB00244
Police Division Our ref. 1999-945-1188
PHONE + 45 33 923340 FAX + 45 33 933510
6 JULY 1999

By letter of 16 March 1998 Outrage requested the help of the Danish
Government to discover the fate of Carl Peter V�rnet, a Nazi doctor who fled
to Argentina after the Second World War.  The Prime Minister forwarded the
request by letter of 8 June 1999 to the Ministry of Justice.
The Ministry of Justice can inform you that the records from that period are
kept in the Danish National Archives (Rigsarkivet) and in provincial
archives and the ministry is therefore not in possession of any information
about Carl Peter V�rnet.  The Ministry of Justice has today forwarded your
letter to Rigsarkivet, Rigsdagsg�rden 9, 1218 K�benhavn K., for its
Attention is drawn to the fact that in certain circumstances, inter alia
regarding information relating to the private conditions of individual
persons and to criminal justice cases, the expiry of the time-limit as to
when access can be granted is 80 years.  However, under certain
circumstances this time-limit can be exempted from. Requests for exemption
should be directed to the Archives concerned.

Best regards,

Mogens Kj�rgaard M�ller

outrage2.jpg (1467 bytes)


Mogens Kj�rgaard M�ller
Police Division
Civil & Police Department
DK 1216 K�benhavn K

9 July 1999

HUB00244 Your Ref: 1999-945-1188

Dear Mogens Kj�rgaard M�ller



Thanks for your letter dated 6 July 1999.  I appreciate your kindness in
replying in English.  My apologies for being unable to write to you in

While OutRage! is grateful for your response, we are very concerned at the
length of time it has taken to reply to our letter of 16 March 1998 (more
than a year!), and at the unsatisfactory nature of the reply.

With respect, it is not adequate to refer us to the Danish National
Archives.  Our request is not a matter for archivists or historians.  It
concerns the bringing to justice of a Nazi doctor who, on the known
evidence, perpetrated war crimes and crimes against humanity, contrary to
international law.  Other Nazi doctors who committed similar barbarisms were
put on trial at Nuremburg and either sentenced to death or to long periods
of imprisonment.

The Danish government has a moral and legal obligation to investigate and
uncover the full truth about Dr. V�rnet's alleged involvement in war crimes
and crimes against humanity.  It also has a duty to investigate how Dr.
V�rnet escaped trial and punishment at the end of the 1939-45 war, including
how he managed to evade justice and who aided his escape to Argentina.

None of these questions, raised in our letter of 16 March 1998 to the Danish
Prime Minister, have been answered.

I would therefore ask you to reconsider our three-page letter of 16 March
1998 (a copy follows).  Please reply to all 7 questions on page three.
Thank you and best wishes.

Yours sincerely,

Peter Tatchell


Statens Arkiver  Rigsarkivet

The Danish National Archives (the Rigsarkivet) has 6 July 1999 received your
letter of 16 March 1998 concerning information on the Nazi doctor Carl Peter
V�met.  As you will know from the reply by the Ministry of Justice your
letter was forwarded to the Rigsarkivet.
In reply we can inform you that the Rigsarkivet cannot undertake
investigation of the kind involved.  Normally people visit our reading room,
where the staff help to examine the records.  But in this case, according to
the Danish Archival Act, an exemption from the 80 years limit of access, is
a first condition for any examination of the documents on V�met.
However, we have identified relevant files among the records delivered from
the Ministry of Justice, the Rigsadvokaten (the Danish State's solicitor)
and the the Rigspolitiet (the State Police), but  -still according to the
Archival Act-  the Rigsarkivet is not allowed to grant an exemption from the
limit of access without permission from the mentioned authorities.  Before
we ask these authorities for consent as to an exemption, we need some more
information on your purpose of the investigation.
For further information on the Rigsarkivet we suggest you to visit our
website ( which also includes an English version.

Yours sincerely,

Margit Mogensen
The Public Department

Adresse Telefon Telefax Giro
Rigsdagsg�rden 9 33 92 33 10 33 15 32 39 640-1368
DK-1218 K�benhavn K

outrage2.jpg (1467 bytes)


The Public Department
Statens Arkiver Rigsarkivet

17 July 1999

Your Ref: MM-JPN Journalnummer 1999-6131.1331

Dear Margit Mogensen,
Thanks for your letter dated 15 July 1999. I appreciate your kindness in
replying in English. My apologies for being unable to write to you in
While OutRage! is grateful for your response, the investigation of the Nazi
doctor, Carl V�rnet, is not my responsibility or that of the Rigsarkivet. It
is the responsibility of the Ministry of Justice to investigate criminal
It is alleged that Dr. V�rnet, a Danish citizen, perpetrated war crimes and
crimes against humanity in violation of international law, during the Nazi
He stands accused of medically abusing, torturing and murdering homosexual
prisoners interned in Nazi-run concentration camps. Other Nazi doctors who
committed similar barbarisms were put on trial at Nuremburg and sentenced to
death or imprisonment.
My request is for the opening of a criminal investigation, with a view to
the prosecution of Dr. V�rnet (if he is still alive).
The Ministry of Justice has a moral and legal obligation to investigate and
uncover the full truth about Dr. V�rnet's alleged involvement in war crimes
and crimes against humanity.
It also has a duty to investigate and explain how Dr. V�rnet escaped Danish
jurisdiction after the war, and to bring to trial those Danish citizens who
aided the escape of this alleged war criminal.
I would therefore respectfully request that you refer my letter back to the
Ministry of Justice, and that it replies in full to the 7 questions set out
on page three of my letter of 16 March 1998 to the Danish Prime Minister.
Thank you.

Yours sincerely,

Peter Tatchell.

outrage2.jpg (1467 bytes)


Police Division
Civil and Police Department
17 July 1999
Your Ref: HUB00244 1999-945-1188

Dear Mogens Kj�rgaard M�ller,

Further to my fax of 9 July 1999, there follows a copy of the letter I have
faxed today to Margit Mogensen at the Statens Arkiver Rigsarkivet.
I would take this opportunity to reiterate that what I am seeking is a
criminal investigation into:
� allegations that Dr. V�rnet committed war crimes and crimes against
humanity, with a view to his prosecution (if he is still alive).
� allegations that Danish citizens aided and abetted Dr. V�rnet's escape to
Argentina, with a view to those responsible being prosecuted (if they are
still alive).

These are matters that can only be dealt with by the Ministry of Justice.
I would be grateful to receive your assurance that a criminal investigation
will now be opened, and that you will give me a copy of its findings and
decisions in due course.
Thank you for your continuing assistance.

Warmest wishes,

Peter Tatchell.


outrage2.jpg (1467 bytes)

John Harding
Historical Records Branch
London SW1

19 August 1999

Dear John Harding,


I am writing to request your help to discover how and why the Danish Nazi
doctor, Carl Peter V�rnet, was released from the jurisdiction of the British
military authorities after the end of the Second World War, and the reason
the British military authorities never sought to put him on trial for war

Dr. V�rnet was a Danish citizen, born on 28 April 1893.  He served in SS,
with the rank of Sturmbannf�hrer (variously listed as SS-Runen - SS 1792 and
SS 1809).  He is recorded as having worked under the personal directions of
the head of Gestapo, Heinrich Himmler, conducting barbaric medical
experiments  - including castration and forced hormonal implants -  on gay
concentration camp prisoners at Buchenwald and Neuengamme.

Dr. V�rnet's role in the medical abuse and deaths of gay prisoners is
documented in the archives at the International Tracing Service at Arolsen
(example:  ITS Arolsen, book 36, folder 405), and at the Berlin Document

Mention of his experiments is made in a report written soon after the
liberation of Buchenwald by Eugen Kogon for the US Army Psychological
Warfare Division.

His medical malpractices involving gay inmates are also cited in the books
The Pink Triangle by Richard Plant (Mainstream Publishing, Edinburgh 1987)
and Hidden Holocaust? by Dr. G�nter Grau (Cassell, London 1995).

Dr. V�rnet's gruesome experiments on gay internees are further reported in
the German documentary film "Wir hatten ein grosses A am Bein" ("We Were
Marked With A Big 'A'"), directed by Elke Jeonrond and Joseph Weishaupt, and
made for NDR in 1991 by Mediengruppe Schwabing Filmproduktion.

According to my information, at the end of the war Dr. V�rnet was captured
by the British Army and interned in the British-run Alsgade Skole
prisoner-of-war camp in Copenhagen.

On 29 May 1945, the chairman of the Danish Medical Association sent the
Danish Ministry of Justice an affidavit signed by a Danish police officer
who had been incarcerated in Buchenwald.  This affidavit identified V�rnet
as having been a serving SS officer involved in war crimes.  Were the
British military authorities aware of this affidavit and other allegations
of war crimes against Dr. V�rnet?

In the autumn of 1945, the British military authorities handed over Dr.
V�rnet to the Danish authorities.  Precisely what these authorities did with
him is uncertain.  Why was he handed over?

It is known that Dr. V�rnet was eventually transferred to a hospital, on the
grounds that he was allegedly suffering from a heart complaint (which may
have been fictional in order to facilitate his release from detention).
When did this transfer take place?  Did the British military authorities
agree the transfer?

Dr. V�rnet is said to have told fellow doctors that his heart trouble could
only be treated in Sweden.  Astonishingly, despite being accused of war
crimes, Dr. V�rnet was allowed by the Danish (and British?) authorities to
travel to Sweden.

In Sweden, he contacted the Nazi escape network, which spirited him away to
Argentina, probably in late 1946 or early 1947.

On 19 November 1947, the Copenhagen newspaper, Berlingske Tidende, carried a
letter from a Danish exile living in Argentina which reported that Dr.
V�rnet was working in the Buenos Aires health department.  He rernained
living there openly until his death in 1965.

Could you please investigate:

1) Why the British military authorities failed to put Dr. V�rnet on trial on
charges of war crimes, alongside other Nazi doctors?

2) For what reason did the British military authorities release Dr. V�rnet
- a wanted war criminal -  from their jurisdiction?

3) Into whose custody, and under what conditions, did the British military
authorities release Dr. V�rnet?

4) Did the British military authorities play any role in authorising Dr.
V�rnet's transfer to a Danish hospital and his trip to Sweden?

Your help in answering these questions would be very much appreciated.

Yours with thanks,

Peter Tatchell.

[email protected]

outrage2.jpg (1467 bytes)


The Danish Justice Minister and Minister of Health are both obstructing any
inquiry into the allegations against Vaernet, as evidenced by recent answers
to parliamentary questions.

Justice Minister Frank Jensen (S) - Answer (26/7 99): The Ministry of
Justice are not at present in possession of any information concerning Dr
Vaernet. A full answer will require a more thorough and ressource-demanding
investigation of material of a mainly historical nature which - if it
exists - will be present in the Rigsarkivet (the Danish National Archives).
I do not believe, on present information, that there is any reason to start
such an investigation.

Minister of Health (Carsten Koch) - Answer 27/7 99: I cannot find a reason,
based on the present material, to start a large investigation into what
might exist, such as information how as yet unidentified doctors succeeded
in falsifying medical documents (which aided Vaernet's escape to Sweden).

Gay Times magazine:-

Don't Cry for Him...

LONDON - Peter Tatchell of the activist group Outrage has lobbied the British Ministry of Defense and the Danish Ministry of Justice to examine how Dr. Carl Peter Vaernet, a Nazi doctor, escaped from prison, wrote the latest issue of Gay Times magazine. 

"Vaernet's operations on gay inmates in Buchenwald and Neuengamme camps included castration and forced hormonal implants," stated the Times. "After the war he was interned in a British-run prison camp in Copenhagen. In spite of accusations of war crimes received by Danish authorities, he was allowed to travel to Sweden for treatment of an alleged heart problem. From there, he escaped to Argentina. Vaernet went on to work for the public health department in Buenos Aires, where he died in 1965. His grandson has been in touch with gay activists in Denmark, confirming the doctor's death and expressing remorse for his activities during the war."
Questions have been raised in the Danish television and print media about Vaernet's eluding jail, leading to hearings in the Danish parliament.
"What this has thrown up is that Denmark's glorious history of resistance to Nazism wasn't so glorious," said Peter Tatchell.


vaernet.jpg (1779 bytes)

Abstract from "Nordisk Sexologi" (1986) 4, 52-62

The disastrous Consequences of False Theories of Homosexualty 1869-1985

by prof. Preben Hertoft, Rigshospitalets Sexologiske Klinik, Copenhagen, Denmark

...(...) The article also discusses the hormonal experimentations carried out on homosexual concentration camp prisoners in the 1940�s and the theories of the East German endocrinologist G�nther D�rner on hormonal dysfunction of the embryonic brain and the stereotactic operations on the "homosexual brain centre", carried out in West Germany in the 1960�s and �70�s. The article shows that biological explanation models and treatment methods have been employed far beyond their applicability to homosexuals.

vaernet.jpg (1779 bytes) Dunlap, David W. "Personalizing Nazis' Homosexual Victims," New York Times (June 26, 1995): pp. A1, B4.

Discusses efforts by the U.S. Holocaust Memorial Museum to include material on the Nazi persecution of homosexuals; a statement signed by eight homosexual survivors of the camps calling for memorials; and the story of Viennese internee Josef Kohout, whom Holocaust scholar Klaus M�ller identifies as the previously anonymous subject of Heinz Heger's The Men With the Pink Triangle.

[The Holocaust Memorial Museum archives now contain Kohout's personal papers, including the pink triangle patch from his concentration camp uniform, his journal, and letters his parents wrote in a vain attempt to visit him during his internment. For more on M�ller's work, see Sara Hart, "A Dark Past Revealed;" Edward Linenthal, Preserving Memory; and Judith Weinraub, "Trials of the Pink Triangle".] :-

"The Danish medical doctor in the SS, Carl Vaernet,
conducted cruel experiments on gay men in
the KZ-camps of Buchenwald and Neuengamme.
He died in Argentina in 1965 without ever being prosecuted."


The Danish medical doctor in the SS, Carl Vaernet,
conducted cruel experiments on gay men in the KZ-camps
Buchenwald and Neuengamme


" As Kogon reports:

In the fall of 1944 ... the Danish SS-Sturmbannf�hrer Dr. Vaernet ... appeared in the Buchenwald concentration camp. With
permission by Himmler . .. Vaernet started a series of experiments aimed at the elimination of homosexuality. The
implantation of synthetic hormones into the right lower abdomen was meant to lead to a sex drive reversal. Of the total of 15
test subjects (including two previously castrated males) ... two died, undoubtedly as a result of the operation.... The others
died a few weeks later as a result of general weakness. The human guinea pigs in this experiment were not otherwise
mistreated. However, there was no positive result either.22



The "Rat-Line":

"But other Nazi scientists who reached the protected shores of Argentina were simply sadists. One physician, Dr. Carl Vaernet, had conducted surgical experiments on homosexuals at the Buchenwald concentration camp. Vaernet castrated the men and then inserted metal sex glands that inflicted agonizing deaths on some of his patients. [See Lee's The Beast Reawakens.]"

vaernet.jpg (1779 bytes) of the most horrible episodes of Nazi atrocities during the Second World War.

The late Richard Plant, in his landmark volume "The Pink Triangle: The Nazi War against Homosexuals,

" documents the fiendish hormone
experiments of endocrinologist Carl Vaernet on the gay male inmates at Buchenwald, in which the inmates were castrated and injected with huge
amounts of testosterone to see if they could be "reborn as heterosexuals."

"The Vaernet Cure

Several suggested solutions to the problem were taken under advisement by the Gestapo. One of the most attractive was that advanced by a Danish SS doctor,
Vaernet, who claimed to have developed a hormonal implant which would cure homosexuality. The SS gave him a research position, necessary funds, laboratory
facilities and the concentration camp population as experimental subjects. The testosterone implants were experimentally placed in homosexual inmates and their
progress monitored. Some of the reports suggest improvement; however, for many others there was no significant change. We can only speculate as to the fate of
those who, by this process, were determined to be "chronic" and "incurable" homosexuals.

vaernet.jpg (1779 bytes)

  • In April 1947 Brigadier General Telford Tyler (1908-1998), American Chief of "Allied War Crime Commission" and chief prosecutor in N�rnberg wrote "L�geforeningen" that he knew about Vaernet�s experiments. Through Sundhedstyrelsen Laegeforeningen sent this message to the Rigsadvokature, that laconically told that as far as they knew Vaernet was in Brazil, otherwise his address was unknown. No one asked the commission about the details of Vaernet.




The SS physician Carl Vaernet begins his second experimental
operations on seven castrated homosexual prisoners in
Buchenwald concentration camp; at least one prisoners dies
during the experiments. (See September 16.) (USHMM, 1994, p. 69)

following from internetadress:

"L.D. von Classen-Neudegg a Sachsenhausen survivor remembers that the guards were paid "five Marks and three days
special furlough" for shooting someone "trying to escape." He was once told by a sergeant, "Well that's it. You want to
go to the other side? It won't hurt. I'm a crack shot" (Miller, 225).

Flossenb�rg had a camp brothel which gay prisoners were forced to visit once a week. The women in the brothel were
Jewish prisoners and gypies (Miller, 227). Since the Nazis believed that lesbians could be "cured" through forced
heterosexual activity, lesbians may also have been forced into the Flossenb�rg brothel as they had been in others. Holes
were drilled into the walls of the various rooms to allow for the prisoners' progress to be monitored. Those men who
were considered to be "cured" were sent to the Russian Front. Gay men were also the subject of medical experiments in
the camps. At Buchenwald, Carl Vaernet an endocrinologist conducted experiments in which the men were castrated
and then injected with large doses of testosterone in order to convert them to a heterosexual lifestyle (Miller, 227).

"The social controls directed at homosexuals within the camp represented a continuation and an intensification of social
controls imposed by society at large." This constituted a devaluation and stigmatization of homosexuals and related
activities. The gay men who were imprisoned by the Nazis were seen as worthless and were looked down on by other
prisoner groups (Berenbaum, 203). As a result, Hess reported, "There were many instances of 'friends' committing
suicide together" (Miller, 226).

Heinz Heger was a twenty-two year old university student in Vienna who was not interested in politics. He was not a
member of the Nazi student association or other related organizations. He was raised in a strict Catholic family with a
caring mother. She responded to her son's coming out with love and warmth, "My dear child...If you think you can find
happiness with another man, that doesn't make you in any way inferior...You have no need at all to despair...remember,
whatever happens, you are my son and can always come to me with your problems." He did not tell his father. However,
his father lost his government position and the resulting rejection from his friends due to his son's conviction under
Paragraph 175 and subsequently committed suicide. In the note he left his family, he wrote, "It's just too much for me!
Please forgive me again. God protect our son!" (Heger, 19)

After his conviction in 1939, Heger was taken to jail and not allowed to telephone his mother. He was simply told,
"She'll soon know you're not coming home again." Heger relates:

"I was examined bodily, which was very distressing, as I had to undress completely so
that the policeman could make sure that I was not hiding any forbidden object...then I
could get dressed again...I was locked in a cell designed for one person, though it already
had two occupants"(Heger, 24).

His trial was held two weeks later "...justice showing an unusual haste in [his] case...Under Paragraph 175 of the
German penal code, I was condemned by an Austrian court for homosexual behaviour, and sentenced to six months'
penal servitude with the added provision of one day's fast once a month." The charges filed against Heger's partner Fred
were "dropped on the grounds of 'mental confusion'." It is possible that Fred's father had used his influence to achieve
the dismissal (Heger, 25).

After serving his six months in jail, Heger was still kept in custody. "On the day that my six months were up, and I should
have been released, I was informed that the Central Security Department had demanded that I remain in custody. I
was...transferred...for transit to a concentration camp...I had loved a friend of mine, a grown man of twenty-four, not a
child. I could find nothing dreadful or wrong in that." Heger had heard rumors that gay men were treated as the Jews
were "tortured to death...and only rarely came out alive." He was transported via cattle car train for thirteen days without
water or toilet facilities. Those in the transport were fed once a day and received a large slice of bread to take on the
train at the prisons where the train stopped for the night. He experienced rejection from other prisoners during transport
with two murderers. They called him "175er" and "filthy queer." He writes, "They, too, spoke of homosexuals with utter
contempt; it didn't bother them that as murderers, they were certainly even more rejected by society. They emphasized,
however, that they were at least normal men" (Heger, 27-28).

Upon arriving at Sachsenhausen, the prisoners went through roll call in which they were to "step forward, repeat name
and offense" separated into blocks. After Heger's name was called, he was beaten by the SS sergeant as an "entrance
fee." They were then forced to undress and stand at attention in the January cold while receiving occasional beatings.
Finally they were herded into a cold shower, were shaved, and received a prison uniform (Heger, 33).

At Sachsenhausen, gay men could have no responsibility. They could not speak to prisoners from other blocks or with
other badges, because it was thought they would try to seduce the other prisoners. "We were to remain isolated as the
damnedest of the damned, the camp's 'sh---- queers', condemned to liquidation and helpless prey to all the torments
inflicted by the SS and the Capos" (Heger, 35). One hundred eighty other gay men were imprisoned with Heger. They
ranged in background from unskilled workers to clergy and aristocratic landowners; "...many indeed highly respected
citizens, who had never come up against the law, but were set apart only by their homosexual feelings" (Heger, 39).

The gay prisoners were assigned "senseless yet very heavy labor." For Heger's block this was to shovel snow without
shovel or buckets from one side of the road to the other and then back using only their hands for six weeks when the
next shipment of new prisoners arrived. In the summer similar work was done with dirt. Heger was able to avoid
dangerous work assignments in the camp by agreeing to become the lover of a Capo who was imprisoned as a criminal
not for being gay. Heger describes the relationship as "a relationship of convenience on both sides" (Heger, 36). He had
seen too much death in the quarry pits to allow himself to go back (Heger, 45). On May 1940 at the age now of
twenty-two, Heger was transferred to his second camp Flossenb�rg (Heger, 45).

Adding insult to the already incredible suffering of the men imprisoned for being gay, the American and British troops
who liberated the camps did not consider the camps to be a jail and thus forced the pink triangle prisoners to finish their
jail terms. Therefore, a man sentenced to eight years who had spent five in jail and three in the camp had to serve three
more years in jail (Miller, 228).

Considering the treatment of gay men in the camps in comparison to that of other prisoners it is clear that the Nazis were
bent on the complete extermination of gay men. The prescribed hard labor, forced heterosexuality, and the encouraged
shootings of gay prisoners was an outlined plan for destruction of human beings.

vaernet.jpg (1779 bytes)



By Dr. Carl J. Weber International Institute for Psychiatric Medical Research:-

In 1944 Dr. Carl Vaernet treated several severely disturbed patients in Prague by castration in attempt to treat their disorders with only limited and short lived success. Some died shortly afterward from unrelated complications. Their fatalities, unrelated to the treatment never the less hampered progress into treatment of those with similar disorders even while progress was made in the research with other patients.  Dr. Vaernet also discovered that synthetic hormone injections causes a marked increase in arousal by homosexual males to normal stimuli. Implants were sufficiently successful to demonstrate high potential for eventual cures. Much of his team's records and notes were lost in WWII but were recovered several years later where research was renewed in Argentina.  Similar research duplicated many of his findings in Japan, China, The Soviet Union, and other nations.


This work was also researched independently by Dr. Egas Moniz who gained much notoriety for his many successes. For his advances he was awarded the Nobel Prize in 1935. American Dr. Walter Freeman had great success operating on over 4000 patients curing most with insignificant fatalities prior to 1950. His work was closely followed by Dr. Kjeld Vaernet who also enjoyed great success in curing many sexual deviants in Europe.


vaernet.jpg (1779 bytes)


The Forgotten Victims of the Holocaust: Gays, Lesbians and the Third Reich David Kitzmann 

There were also actual medical experiments performed on pink triangle prisoners.  The
most notable are the experiments in the reversal of hormonal polarity, performed primarily at
Buchenwald, near Weimar.  These experiments were performed under the direction of Dr. Carl
Vaernet, a Danish doctor and member of the Danish Nazi party.  His hormonal research,
conducted in the 1930's,  claimed to cure homosexuality.  This was brought to the attention of
Himmler, director of the SS, by SS Reich Doctor Grawitz.  By July, 1944, Dr. Vaernet was able
to start on human experimentation, and was given the pink triangle prisoners as guinea pigs.  A
total of fifteen prisoners were selected, six of whom had been previously castrated; only twelve
had the experiment performed on them.  The surgery consisted of the insertion of a hormonal
implant into the subject's groin.  The package would release hormones into the blood stream, and
hormone levels were monitored through blood and urine tests.  The experiments were hailed as a
success by Dr. Vaernet, though in his reports to the SS, he did not say anything about one effect
which could actually be proven scientifically.   The victims of the experiments, it is alleged,
gave the answers to the questions put to them after the procedure in ways that would make them
look cured, in order to hasten their release.  Since the results of Dr. Vaernet's experiments were
most likely bogus, this seems like a very likely scenario.

 Not much is known about the victims' fates.  Some died as a result of the surgery.  The
survivors' experiences are unknown.  It is not known either, if any were among those who
applied for compensation after 1945.  The experiments were never specifically mentioned at the
Nuremberg doctors' trial, and  Dr. Vaernet escaped to South America along with many other
Nazi war criminals.

In Danish/German:

Email til Pia Kj�rsgaard, Dansk Folkeparti:-
Sun, 31 Jan 1999 19:19:23 +0100
From [email protected] To:
[email protected]

K�re Pia Kj�rsgaard!
En S�ren Kam-lignende sag om KZ-l�gen Carl V�rnet.
Din l�bende S�ren Kam-sag er ikke helt ulig sagen om Carl V�rnet:-
* KZ -l�gen Carl V�rnet var den eneste dansker, der kunne
d�mmes ved N�rnberg krigsforbryderdomstolen.
* P� trods af dette lod de danske myndigheder V�rnet
flygte til Argentina i 1947, hvor han d�de i 1965.
* Justitsministeriet ville ikke redeg�re for sagen i 1947, og alle
papirer er fejlagtigt omfattet af Rigsarkivets 80 �rs -regel.
* Den 16. Marts 1998 er Statsminister Nyrup Rasmussen
fra Engelsk side i et �bent brev blevet spurgt om V�rnet.
* Tilsyneladende var det fhv. pr�sident Frank Poulsen, der i
1947 h�ndterede sagen.
* Det vides, at Rigsarkivet har afvist samtlige danske og
udenlandske forskere adgang til V�rnet-sagen.
* Her snart et �r efter har statministeren stadig ikke svaret,
selvom sagen nu har vakt international opsigt.
M�ske kan denne sag give anledning til et sp�rgsm�l
p� linje med din l�bende S�ren Kam-sag."

med venlig hilsen IHWO

vaernet7.jpg (1259 bytes)Retspolitisk ordf�rer for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup gjorde Ritzaus Bureau-journalist Erik Hoegh Soerensen opm�rksom p� ovenn�vnte e-mail fra 31.1.1999, hvilket siden udl�ste 3 Ritzau nyhedstelegrammer i Juni/Juli 1999 til aviserne, hvoraf 14  har trykt historien om V�rnet.

Peter Skaarup, Retspolitisk ordf�rer for Dansk Folkeparti, udbad sig oplysninger om V�rnet-sagen fra Justitsminister Frank Jensen (S) og Sundhedsminister Carsten Koch (S) Tirsdag den 13.7.1999.



1998-99 - � 20-sp�rgsm�l: Om nazil�gen Carl Peter V�rnets flugt fra Danmark efter 2. Verdenskrig

Spm. nr. S 2622

Til justitsministeren. (13/7 99) af:
Peter Skaarup (DF).

Spm i fuld tekst:
     �Hvilke oplysninger kan ministeren give i anledning af, at nazil�gen Carl Peter V�rnet kunne flygte ud af Danmark efter 2. Verdenskrig uden at blive retsforfulgt?�

Skr begrundelse:
     Det lykkedes den danske nazil�ge Carl Peter V�rnet at flygte efter 2. Verdenskrig fra Danmark over Sverige til Sydamerika, selv om han havde eksperimenteret med homoseksuelle med d�den til f�lge i den tyske koncentrationslejr Buchenwald. Det er efter sp�rgerens opfattelse vigtigt, at sagen nu belyses, idet en henvendelse om at tr�nge til bunds i sagen nu har ligget i Statsministeriet i over et �r, hvilket er en urimelig lang sagsbehandlingstid.


Svar (26/7 99)

Justitsministeren (Frank Jensen):

Justitsministeriet er ikke umiddelbart i besiddelse af oplysninger om den omhandlede person.

En n�rmere besvarelse af det rejste sp�rgsm�l vil foruds�tte en mere omfattende og ganske ressourcekr�vende unders�gelse af materiale og oplysninger af f�rst og fremmest historisk karakter, som -
i det omfang det m�tte eksistere - bl.a. vil befinde sig i Rigsarkivet.

Jeg finder ikke, at der p� det foreliggende grundlag er anledning til at indlede en s�dan unders�gelse.


Til sundhedsministeren:-

1998-99 - � 20-sp�rgsm�l: Om nazil�gen Carl Peter V�rnets flugt fra Danmark efter 2. Verdenskrig.

Spm. nr. S 2623

Til sundhedsministeren. (13/7 99) af:
Peter Skaarup (DF).

Spm i fuld tekst:
     �Hvilke oplysninger kan ministeren give i anledning af nazil�gen Carl Peter V�rnets flugt ud af Danmark til Sydamerika efter 2. Verdenskrig, herunder hvordan det kunne lade sig g�re at forfalske l�gelige dokumenter til brug for flugten?�

Skr begrundelse:
     Det lykkedes den danske nazil�ge Carl Peter V�rnet at flygte efter 2. Verdenskrig fra Danmark over Sverige til Sydamerika, selv om han havde eksperimenteret med homoseksuelle med d�den til f�lge i den tyske koncentrationslejr Buchenwald. Sp�rgeren mener, at det er vigtigt at f� belyst, hvordan l�gelige dokumenter kunne forfalskes til brug for flugten. Desuden er det efter sp�rgerens opfattelse vigtigt, at sagen nu belyses, idet en henvendelse om at tr�nge til bunds i sagen nu har ligget i Statsministeriet i over et �r, hvilket er en urimelig lang sagsbehandlingstid.


Svar (27/7 99)

Sundhedsministeren (Carsten Koch):

Jeg finder ikke p� det foreliggende grundlag anledning til gennem Rigsarkivet at iv�rks�tte en st�rre unders�gelse af, hvilke oplysninger, der m�tte findes, herunder oplysninger om hvorledes det er lykkedes nogle uidentificerede l�ger at forfalske l�gelige dokumenter.


Dato: 08.07.1999
Redaktion: reportage
Skribent: Katrine Nielsen

Den danske l�ge Carl Peter V�rnet stod aldrig til regnskab for sine fors�g p� homoseksuelle i kz-lejren Buchenwald under Anden Verdenskrig. Folketingsmedlem Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti kr�ver nu en forklaring fra justitsministeren og sundhedsministeren p� mysteriet om, hvordan 'den danske Mengele' kunne flygte fra dansk varet�gt. Og p� hvorfor Statsministeriet har ventet n�sten halvandet �r med at svare p� en britisk foresp�rgsel om sagen.
Hvorfor rejser du den her sag om en mand, der har v�ret d�d i 34 �r?
'Det er vigtigt for eftertiden at vurdere, hvad der er foreg�et i forbindelse med s�dan en flugt. Det er stadig aktuelt, om der fra de danske myndigheders side tilbageholdes oplysninger, som kan v�re af interesse for ofrene og eftertiden.'
S� det handler om at f� klarlagt historien?
'Ja, der er g�et s� mange �r nu, at de efterladte til ofrene har begrundede krav om at f� nogle svar. P� nuv�rende tidspunkt kan der jo ikke v�re de store statshemmeligheder tilbage.'
Men hvad kan man bruge den viden til nu. De, der m�ske hjalp V�rnet til flugt, er vel ogs� d�de nu?
'Jo, men der er et krav om retf�rdighed for dem, det gik ud over og deres familier.'
'Det er ogs� en interessant diskussion - med ny aktualitet i lyset af de genfors�g vi ser i dag - om der inden for l�geverdenen var og er en tro p� overlegenhed inden for forskning. Om man kan v�re ligeglad med ofrene for forskningen...'
Du kritiserer, at en foresp�rgsel om sagen fra den britiske b�sseorganisation Outrage! har ligget i Statsministeriet i halvandet �r uden svar. Hvad skulle det kunne f� ud af at tr�kke sagen ud?
'Det kan v�re, at det frygter, der kommer nogle ting frem, der ikke er s�rligt rare, hvis man begynder at grave: Var der nogle ministerier eller nogle l�ger indblandet i flugten?'
Hvad er din egen teori om, hvad der skete dengang?
'Jeg kan kun g�tte. Men manden m� have haft nogle gode forbindelser. Sp�rgsm�let er, om han har haft nogle gode venner i l�geverdenen, i ministerierne eller inden for regeringen, som har gjort det muligt for ham at flygte.'

folketing2.jpg (1479 bytes)

Brev til Axel Axgil fra MF Peter Skaarup (DF) :-

Christiansborg, den 12. august 1999 PS/k�

K�re Axel Axgil.

Tak for dit brev af 23. Juli 1999.

Jeg har allerede stillet de sp�rgsm�l til Sundhedsministeren og justitsministeren om nazi-l�gen Carl Peter V�rnet - og ogs� f�et svar.

Til orientering sender jeg hermed b�de sp�rgsm�l, begrundelser og svar. De er, som du kan se, mildest talt utilfredsstillende, og jeg forbereder at g� videre med sagen i Folketinget, men h�rer naturligvis gerne fra dig, hvis du har informationer eller yderligere sp�rgsm�l, som b�r afd�kkes.

Med venlig hilsen

f/ Peter Skaarup

Kirsten �stergaard

Bilag (vist ovenfor)


FOLKETINGET:Til justitsministeren. (8/11 99)


1999-2000 - � 20-sp�rgsm�l: Om tilbageholdelse af offentligg�relse af detaljer om 31 efters�gte nazister fra krigens tid.

Spm. nr. S 420

Til justitsministeren. (8/11 99) af:
Peter Skaarup (DF).

Spm i fuld tekst:
     �Har justitsministeren eller tidligere justitsministre formelt eller uformelt anmodet Tyskland om at tilbageholde offentligg�relsen af detaljer om de 31 efters�gte nazister fra krigens tid?�

Skr begrundelse:

Svar (19/11 99)

Justitsministeren (Frank Jensen):

Som anf�rt i min besvarelse af sp�rgsm�l nr. S 1319 fra samme sp�rger i Folketings�ret 1998/1999 b�r offentligg�relse af konkrete oplysninger om navngivne, efters�gte personer alene ske, n�r efterforskningsm�ssige grunde eller andre tungtvejende hensyn taler herfor.

Ved skrivelse af 25. oktober 1999 anmodede den tyske ambassade i Danmark om Justitsministeriets bem�rkninger til en anmodning om aktindsigt fra en dansk journalist. If�lge ambassadens henvendelse havde den danske journalist anmodet om fuldst�ndig aktindsigt i en oversigt udarbejdet af de tyske myndigheder vedr�rende efterforskningen mod personer efters�gt af de danske myndigheder p� grund af drab beg�et under bes�ttelsen.

Det tilkommer ikke Justitsministeriet at tage stilling til indholdet eller den konkrete anvendelse af tyske regler om aktindsigt, og Justitsministeriet besvarede derfor ambassadens henvendelse ved at fremsende kopi af den ovenn�vnte besvarelse af sp�rgsm�l nr. S 1319 fra Folketings�ret 1998/1999.

In English: Question S 420:- "Has the Justice Minister or earlier Justice Ministers formally or informally asked Germany to withhold the publication of details about the 31 wanted nazis from WW2?"

LISTEN OVER 31 DANSKE KRIGSFORBRYDERE fra 1965 (RITZAU) offentliggjort i TV-2, fra "*Haandslag" 4/99:-

  1. Carsten Rasch Andersen
  2. Adam Eigil Bj�rn Bentzen
  3. J�rgen jens V. Bitsch
  4. Fritz Bolle
  5. Erich Bunke
  6. Kaj Gustav Feilberg
  7. Bernhard Galle
  8. Adam (Toni.~) Gfoller
  9. Friedrich Wilhelm Graurock
  10. Kurt Heel
  11. Josef Helsing
  12. Adam H�nnemann
  13. Hermann H�vermann
  14. Arne Jensen
  15. Fritz Jodeit
  16. S�ren Kam
  17. Erwin Kauter
  18. Carl K�semodel
  19. Friedrich Lachner
  20. Franz Marquardt
  21. Rudolf Albert M�ller
  22. Eduard Walther Nagel
  23. Hans Naumann
  24. losef (Peter?)
  25. Nolte (Runte?)
  26. Albert Oeste
  27. Walther Carl Rasmussen
  28. Peter Eduard Seehusen
  29. Heinrich Wilden
  30. Karl Heinz Winckel
  31. Carl Peter V�rnet


Dato: 31.07.1999
Skribent: Erik H�gh-S�rensen Ritzau


Ikke en af de mindst 20 tyskere, der st�r opf�rt p� en hemmelig dansk liste efters�gt for drab og tortur, er p� noget tidspunkt blevet anklaget. De danske myndigheder har gennem 56 �r ikke benyttet g�ngse efters�gningskanaler og har fors�mt at sende bevismateriale til Tyskland. Sagen kommer nu op i Folketinget.

Den danske SS-officer S�ren Kam var blot en af mange st�rkt belastede nazister, der i �rene efter Anden Verdenskrig slap billigt fra sine forbrydelser. Det fremg�r af en hemmeligtstemplet liste, som Ritzau har f�et fat i. Listen omfatter de 31 danskere, tyskere og �strigere, der efter dansk opfattelse begik de myrderier og tortur i Danmark under krigen. Endnu i 1965 �nskede Danmark at bringe de 31 for retten, men det skete ikke. If�lge en forel�big gennemgang foretaget af de tyske myndigheder, viser det sig, at ingen af de mindst 20 tyskere, der befinder sig p� listen, kom for retten. Kun S�ren Kam er fortsat i s�gelyset for et drab i 1943, som han har indr�mmet sin deltagelse i. Videre tyder flere oplysninger p�, at op til 24 af de efters�gte fandt tilflugt i Vesttyskland efter krigen. Mindst en efterlyst dansker, S�ren Kam, udskiftede sit danske statsborgerskab med et tysk og undgik dermed at blive udleveret til retsforf�lgelse i Danmark. Dansk Folkepartis Peter Skaarup vil nu vide, hvorfor listen fortsat skal v�re hemmelig, n�r der er mulighed for dispensation. 'Jeg finder det yderst beklageligt, at der ikke er �benhed om dette - s�rligt i betragtning af, at mange af dem, som selv oplevede krigen, har en berettiget trang til at f� mange ting sat p� plads,' siger Peter Skaarup. Frank Jensen har ligesom sine forg�ngere afvist dispensationer. Det sker med henvisning til den danske arkiv- og straffelovgivning, selv om 'adskillige' formodes at v�re d�de if�lge justitsministeren. Frank Jensen har ikke �nsket at lade sig interviewe om emnet. 'Sagerne om SS-officeren S�ren Kam og kz-l�gen Carl Peter V�rnet viser, at der blev beg�et fejl, og at lukketheden medvirkede til, at vigtige beviser blev overset. Det skulle i fremtiden n�digt hedde sig, at SS-mordere undslap p� grund af hem me lig heds kr�m meri i Justitsministeriet,' siger Peter Skaarup, der ogs� er interesseret i, hvorfor Tyskland ikke bragte de efterlyste tyske borgere for retten.
Tyskere slap billigt
Listen er historisk interessant, fordi den belyser samarbejdsvanskelighederne mellem Danmark og Tyskland i forbindelse med retsopg�ret efter krigen. Det er almindeligt kendt, at bes�ttelsesmagtens ledende tyskere slap billigere end deres danske h�ndlangere. Henrettelser gik efter krigen kun ud over danskere, og allerede i 1952 lagde Vesttyskland diplomatisk pres p� Danmark for at f� de v�rst belastede tyske krigsforbrydere, der dengang endnu afsonede domme i dansk f�ngsel, l�sladt f�r tid. I 1964 �nskede Bonn-regeringen tilsyneladende at f� retsopg�ret afsluttet og bad derfor Danmark om en liste over de personer, som efter dansk mening fortsat burde stilles for retten. Svaret kom 26. februar 1965 i form af listen over de 31. Blandt navnene er: - Den danske SS'er S�ren Kam, nu 77 �r og tysk statsborger. Sigtet for drab p� ubev�bnet 'tyskfjendtlig' avisredakt�r Carl Henrik Clemmensen 30. august 1943 i Lyngby nord for K�benhavn. Kam planlagde 'v�bnet antiterror'. - Den danske SS'er og kz-l�ge Carl Peter V�rnet, nu afd�d. Foretog d�delige medicinske eksperimenter p� homoseksuelle fanger i kz-lejren Buchenwald. Fra dansk varet�gt undslap V�rnet i 1946 til Argentina. - Den tyske SS'er Erich Bunke, nu 92 �r, hvis han lever. Spillede overordnet rolle og samarbejdede t�t med danske nazister i Birkedal Hansen-banden, som stod bag eller deltog i 33 drab og 132 mishandlinger, flere tortureret til d�de - Den danske SS'er Kaj Gustav Fejlberg, nu 80 �r, hvis han lever. Sigtet for deltagelse i nazistisk d�ds pa trul je, der natten mellem 9. og 10. april 1944 myrdede lektor Albert Ibsen p� landevejen mellem Slagelse og Sor�. - Den danske SS'er Adam Eigil Bj�rn Bentzen, nu 80 �r, hvis han er i live. Arbejdede for den tyske Gestapo-chef Karl Heinz Hoffmann. Bentzen blev sigtet for deltagelse i drab ved Vordingborg 10. april 1945.
Ingen under anklage
Med listen over de 31 sendte Danmark et skarpt formuleret krav om, at tyskerne skulle g�re noget ved drabssagerne. I modsat fald ville det if�lge den danske regering 'p�virke den danske befolknings indstilling over for Forbundsrepublikken'. 'Den danske regering benytter derfor denne lejlighed til at udtrykke sit h�b om, at regeringen i Forbundsrepublikken Tyskland finder midler og veje til at forhindre, at nogen form for forbrydelse, der blev beg�et i forbindelse med det nationalsocialistiske herred�mme, forbliver ustraffet,' st�r der i den s�kaldte verbalnote fra regeringen. I dag kan der g�res status. 'Alle 20 tyske sager blev efterforsket, men ingen blev anklaget,' lyder den forel�bige konklusion p� kulegravningen, som er foretaget af Tysklands centrale efterforskningsstyrelse i Ludwigsburg, hvorfra koordination af krigsforbrydelses-sager foreg�r. 'Oprindelig var det meningen, at omkring 300 tyske nazister skulle for retten. Det tal skrumpede siden til omkring 70, siger Frede Klitg�rd,' formand for foreningen Aktive Modstandsfolk. Han mener, at Frank Jensen i lighed med sine forg�ngere hemmeligholder dokumenterne for at tilsl�re Justitsministeriets ineffektivitet. Det var Klitg�rd, der i 1995 kr�vede S�ren Kam stillet for retten, efter at Kam var blevet genkendt ved et �strigsk krigsveteranst�vne, hvor der ogs� var nynazister til stede. Grundene til, at de tyske sager efter krigen faldt p� gulvet, er vidt forskellige. I mange tilf�lde benyttede de efterlyste falske navne, lyder den forel�bige forklaring fra Ludwigsburg i dag. Da Vesttyskland i 50'erne og i 1960 indf�rte amnesti for krigsforbrydelser, bortset fra overlagt drab, begyndte nogle af de efters�gte igen at benytte deres oprindelige navne. Dertil kommer, at de danske myndigheder ikke benyttede g�ngse efters�gningskanaler, s�som Interpol, samt at skiftende danske regeringer tilsyneladende fors�mte at sende bevismateriale til Tyskland.

Flygtet til Tyskland
Bentzen og Fejlberg flygtede efter krigen til Vest tysk land, hvor retssager mod dem senere blev opgivet if�lge journalisten Erik Haaests bog 'Udyr eller Hvad' fra forlaget Viking, 1977. Det bevismateriale, som de danske myndigheder havde fremsendt, var angiveligt ikke godt nok til, at den tyske anklagemyndighed mente sig i stand til at bevise sin sag. I sagen mod S�ren Kam blev det vigtigste bevis, en obduktionsrapport, f�rst sendt til Bayern i 1997. Da Kam under et forh�r sidste �r blev konfronteret med oplysningerne i obduktionsrapporten, indr�mmede han, at han sammen med to andre SS'ere ved et uheld affyrede dr�bende skud mod redakt�r Clemmensen. I dag mener justitsminister Frank Jensen, at det er de tyske myndigheders skyld, at de f�rst fik beviset i 1997. Han siger, at de tyske myndigheder aldrig underrettede Danmark om, at man havde fundet Kam og i perioden 1968 til 1971 savnede bevismateriale mod ham. 'Der har derfor ikke v�ret nogen s�rlig anledning til at sende obduktionsrapporten til de tyske myndigheder, f�r man fra tysk side udbad sig obduktionsrapporten,' oplyste justitsministeren under et m�de i retsudvalget sidste �r. Imidlertid ligger det fast, at Justitsministeriet s� tidligt som i 1975 kendte til Kams eksistens, og at dav�rende justitsminister Erik Ninn-Hansen (K) i 1985 blev gjort opm�rksom p�, at Kam levede i Vest tysk land, og at det var let at finde frem til ham. Dertil kommer, at de danske myndigheder s� sent som i 1996 overs� obduktionsrapportens bevism�ssige v�rdi. 'Hvis vi med os selv erkender, at vi ikke ved nogen dansk domstol kunne komme nogen vegne (i Kam-sagen, red.), hvordan skulle de s� g�re det i Bayern? Det er trods alt de gamle nazisters hovedkvarter,' sagde statsadvokat Erik Merlung. �ret efter genoptog Bayern imidlertid sagen.
Hensyn til p�r�rende
Justitsminister Frank Jensen finder fortsat, at der ikke er 'tungtvejende' grunde til at offentligg�re listen over de 31, der har v�ret efterlyst siden krigen. Generelt kan det if�lge justitsministeren skade b�de efterforskning og efterf�lgende retssager, hvis offentligheden f�r for mange oplysninger. Mist�nkte og vidner f�r 'mulighed for at afstemme deres for kla ring er,' hedder det sig. If�lge Ritzaus kopi af listen er de efters�gtes gennemsnitsalder i dag omkring 88 �r. Imidlertid var justitsministeren i april ikke sikker p�, om de lukkede arkiver fortsat indeholder up�agtet bevismateriale, s�dan som det var tilf�ldet med Kam-sagen. Frank Jensen beordrede derfor politiet til at gennemg� sagerne. 'En anden begrundelse for at hemmeligholde listen er hensynet til de efters�gtes p�r�rende, men Frank Jensen undlod at g�re opm�rksom p�, at de fleste p�r�rende er tyskere, som n�ppe vil blive p�virket af en offentligg�relse i Danmark. Det skal ministeren nok f� lejlighed til at uddybe efter sommerferien,' siger Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. For danskere er sagen om den hemmelige naziliste i �vrigt paradoksal, set i historisk perspektiv. I perioden fra 1940 til 1943 offentliggjorde det danske justitsministerium og politi nemlig navne og billeder af efterlyste danske modstandsfolk, ligesom der blev udlovet dus�rer for deres p�gribelse. Det samme har ikke v�ret tilf�ldet med de 31 nazister. 'Det viser, at de danske myndigheder med overl�g har draget et sl�r hen over de barbariske ugerninger, der blev beg�et under krigen. De har ikke gjort noget effektivt for at f� sat en slutstreg under det s�kaldte retsopg�r,' siger Frede Klitg�rd.

14. jan 2000 (Ritzau)

Frank Jensen (S) lukker tysk arkiv

Justitsminister Frank Jensen (S) har med et brev presset Tyskland til at tilbageholde oplysninger om 31 nazister, der fortsat efters�ges af Danmark for drab under Anden Verdenskrig. Det fremg�r af justitsministerens svar til Folketinget og Ritzaus korrespondance med tyske arkiver.
De 31 sager, der fortsat er hemmeligtstemplede i Danmark, omfatter nogle af bes�ttelsestidens mest belastede danske og tyske krigsforbrydere og har if�lge nye oplysninger udl�bere til omkring 150 terrordrab, samt d�dbringende tortur og bombeattentater.

Justitsminister Frank Jensen (S) har med et brev presset Tyskland til at tilbageholde oplysninger om 31 nazister, der fortsat efters�ges af Danmark for drab under Anden Verdenskrig.

Det fremg�r af justitsministerens svar til Folketinget og Ritzaus korrespondance med tyske arkiver.

De 31 sager, der fortsat er hemmeligtstemplede i Danmark, omfatter nogle af bes�ttelsestidens mest belastede danske og tyske krigsforbrydere og har if�lge nye oplysninger udl�bere til omkring 150 terrordrab, samt d�dbringende tortur og bombeattentater. Dette kapitel af bes�ttelsen er if�lge Esben Kjeldb�k, Frihedsmuseets direkt�r, stort set ubelyst af danske historikere.

De tyske myndigheder erkl�rede sig sidste sommer villige til at �bne deres arkiver, men dette l�fte blev forpurret af Frank Jensen, der besvarede en officiel tysk foresp�rgsel 25. oktober 1999 ved at indsk�rpe, at oplysningerne i Danmark ikke er tilg�ngelige for offentligheden.

Justitsministeren har bekr�ftet afsendelsen af brevet til den tyske ambassade, men afviser, at der var tale om pres. Som svar p� folketingssp�rgsm�l nr. s420 fra Dansk Folkepartis retspolitiske ordf�rer, Peter Skaarup, skrev Frank Jensen, at "det tilkommer ikke Justitsministeriet at tage stilling til indholdet eller den konkrete anvendelse af tyske regler om aktindsigt." Tyskland har imidlertid tolket justitsministerens ord stik modsat. Udleveringen af oplysninger er sat i bero.

�Desv�rre kan jeg ikke give yderligere oplysninger, da den tyske ambassade i K�benhavn respekterer den danske regerings restriktive informationspolitik, skriver Herbert Schneider, dommer ved Tysklands centrale efterforskningsstyrelse, til Ritzau. Styrelsen koordinerer krigsforbrydersager fra Anden Verdenskrig.

Det er dog blevet oplyst, at 28 af de efters�gte blev fundet i Vesttyskland efter krigen, men ingen blev stillet for retten.

Den tyske ambassade har understreget, at sagerne vil blive genoptaget, hvis der kommer nye oplysninger frem.

Frank Jensen meddelte i 1999 til Folketingets retsudvalg, at selvom mange af de efters�gte er d�de, s� finder han ingen "tungtvejende" grunde til at offentligg�re listen over de 31 nazister. Andre begrundelser er hensynet til de sigtede og deres p�r�rende.

Justitsministeren mener desuden, at �benhed kan skade mulighederne for at bringe de 31 for retten, fordi de indbyrdes f�r mulighed for at afstemme deres forklaringer.

If�lge Ritzaus dokumentation er nazisternes gennemsnitsalder i dag omkring 88 �r, og hemmeligholdelsen m�der kraftig kritik fra tidligere modstandsfolk.

Foreningen Aktive Modstandsfolk beskylder Frank Jensen for at d�kke over, at krigsforbrydere er undsluppet p� grund af fejl beg�et af danske ministre og embedsm�nd.

Hemmeligholdelsen har bl.a. haft den konsekvens, at dansk politi i �rtier har efters�gt en for l�ngst d�d SS'er. S� sent som i 1999 bad Frank Jensen politi og anklagemyndighed revurdere de 31 sager.

En anden konsekvens er, at offentligheden f�rst nu kan f� detaljer om det uopklarede drab p� den danske politibetjent John Falkenaa i K�benhavn 31. januar 1944. Af hidtil hemmeligholdt materiale fremg�r det, at en af de tyske deltagere i drabet helt undgik en retssag, selvom det sandsynligvis var ham, der trykkede p� aftr�kkeren.

Desuden peger modstandsfolk p� sagerne om SS'eren S�ren Kam og kz-l�gen Carl Peter V�rnet. V�rnet foretog i 1944 fors�g p� fanger i kz-lejren Buchenwald, men blev efter krigen med danske l�gers hj�lp l�sladt fra dansk varet�gtsf�ngsel, hvorefter han if�lge danske arkiver flygtede til Argentina. Her d�de han i 1965.

Den 78-�rige Kam var leder af den nazistiske Schalburgskole, der stod for uddannelsen af nazistiske terrormordgrupper. Han bor i dag i Bayern og tilstod s� sent som i 1998 at have skudt en dansk redakt�r i 1943. Kam bliver ikke stillet for retten, fordi drabet if�lge hans seneste forklaring skete i "n�dv�rge".


18. mar 2000 kl. 14:10

Tysk kritik af dansk lukkethed


Danmark burde for l�ngst have offentliggjort, hvordan det lykkedes 31 belastede nazister at undslippe retsforf�lgelse for drab beg�et i Danmark under Anden Verdenskrig. Det mener vicechefen for den tyske ambassade i K�benhavn, Bernhard Braumann. �I betragtning af den store historiske interesse, som der i dag er i Danmark omkring Anden Verdenskrig, finder jeg det m�rkv�rdigt, at denne information ikke allerede er blevet offentliggjort�, siger Braumann til Ritzau. (...)


E-mail from Erik Hoegh-Soerensen (Ritzau) 14.7.1999 to [email protected] :-

ritzau3.jpg (2915 bytes)

--- --- ---

Offentliggjort i dag onsdag:
K�benhavn, onsdag /ritzau/

L�geforeningen �bner nu sine arkiver for om muligt at
belyse, hvordan den danske kz-l�ge Carl Peter V�rnet p�
mystisk vis kunne flygte fra Danmark efter Anden
Samtidig har Dansk Folkepartis retspolitiske ordf�rer Peter
Skaarup bragt sagen op i Folketinget med sp�rgsm�l til
justitsminister Frank Jensen (S) og sundhedsminister Carsten
Koch (S).
Carl Peter V�rnet blev efter Anden Verdenskrig l�sladt fra
dansk varet�gt, selv om han havde lavet d�delige medicinske
fors�g p� fanger i den tyske koncentrationslejr Buchenwald.
V�rnet er af samme grund blevet kaldt Danmarks Mengele, og
krigsforbrydertribunalet i N�rnberg udviste i 1947 sin
interesse for SS'eren, selv om han p� dette tidspunkt
allerede var flygtet til Argentina via Sverige.
Blandt modstandsfolk og i nogle l�gekredse har det v�ret en
udbredt teori, at ukendte l�ger hjalp nazisten til flugt ved
at forsyne ham med en l�geattest, der tillod ham at rejse
til Sverige for at blive behandlet for en ikke-eksisterende
- Den mand burde have v�ret retsforfulgt. Jeg har den
holdning, at hvis vi har noget liggende, s� er det ikke
hemmeligt. Det vil blive fremlagt, siger L�geforeningens
formand Jesper Poulsen, der nu s�tter en medarbejder til at
unders�ge foreningens arkiv.
Carl Peter V�rnet, der if�lge forlydender d�de i 1965 i
Argentina, fors�gte at finde en >kur< mod homoseksualitet
ved at indoperere kunstige k�nskirtler i homoseksuelle
fanger. If�lge �jenvidneskildringer d�de mindst to kz-fanger
som f�lge af fors�gene.
Den britiske aktivist-gruppe Outrage!, der aktionerer for
homoseksuelles rettigheder, bad 16. marts 1998 statsminister
Poul Nyrup Rasmussen (S) om at redeg�re for V�rnets flugt.
15 m�neder senere blev foresp�rgslen sendt videre til
Justitsministeriet, samtidig med at Statsministeriet over
for Outrage! beklagede den lange behandlingstid.
- Det er en helt urimelig lang sagsbehandling. Sagen m� nu
belyses, siger Peter Skaarup, der mandag udbad sig
yderligere oplysninger hos justits- og sundhedsministrene.
Peter Tatchell fra Outrage! siger til Ritzau, at
organisationen forf�lger sagen for at >f� sat historien p�
plads< og dokumentere, hvordan >allierede regeringer tillod
krigsforbrydere at undslippe<. Han siger videre, at
regeringen formentlig ville have handlet hurtigere, hvis det
havde drejet sig om en dansk l�ges overgreb p� j�diske
L�geforeningen har i Ugeskrift for L�ger meddelt, at
Justitsministeriet allerede den 29. maj 1945 skriftligt blev
gjort opm�rksom p�, at Carl Peter V�rnet havde v�ret

--- --- --- ---

vaernet17.jpg (1336 bytes)

Offentliggjort 4. juli:

RB3809 4 I 1185 ORD/z4
"Danmarks Mengele"s mystiske flugt
--- --- --- --- --- --- --- --- --- ---
Bem�rk grafik og telegrammet NAZI/L�GE
--- --- --- --- --- --- --- --- --- ---

K�benhavn, s�ndag. Ritzau-baggrund af Erik H�gh-S�rensen
Peter Tatchell fra den britiske aktivist-organisation
Outrage! er blot den seneste af en lang r�kke nysgerrige,
der siden Anden Verdenskrig har undret sig over, hvordan
SS-l�gen Carl Peter V�rnet, kaldet "Danmarks Mengele",
undgik retsforf�lgelse.
V�rnet foretog d�delige eksperimenter p� fanger i
koncentrationslejren Buchenwald i Tyskland. Men han blev
aldrig stillet for retten, selvom det internationale
krigsforbrydertribunal i N�rnberg efter krigen udviste sin
interesse if�lge et brev til L�geforeningen i april 1947.
Da var V�rnet p� mystisk vis blevet l�sladt fra dansk
varet�gt og undsluppet til Sydamerika.
Til trods for sagens l�ge-etiske overtoner og det faktum,
at V�rnet let kunne v�re endt i anklageskranken i N�rnberg,
s� er hans transformation fra forsker til kz-l�ge stort set
up�agtet i efterkrigstidens danske l�ge- og
- De fleste har en tendens til at lukke �jnene og se folk
som Carl Peter V�rnet som monstre, hvor nogle af dem i
virkeligheden var forholdsvis normale l�ger, der p� grund af
t�jlesl�s ambition ikke magtede at sige nej, siger
professor, overl�ge dr. med. Niels H�iby.
Bl.a. med udgangspunkt i V�rnet-sagen opfordrede H�iby i
februar til en etisk debat i den danske l�gestand.
Den officielle begrundelse for l�sladelsen af Carl Peter
V�rnet kendes ikke, men sagens dokumenter ligger deponeret i
Rigsarkivet. I henhold til dansk arkivlovgivning bliver de
sandsynligvis frigivet i �r 2025, 102 �r efter, at den
danske l�ge begyndte sit virke p� Kommunehospitalet i
Disse udsigter er Peter Tatchell fra den britiske
aktivistgruppe Outrage! h�jst utilfreds med. Gruppen
efterforsker bl.a. overgreb mod homoseksuelle, og Tatchell
finder det "chokerende", at de danske myndigheder ikke for
l�ngst har redegjort for sagen.
- Det er af berettiget interesse for offentligheden at
finde ud af, hvordan dr. V�rnet havde held til at undslippe
retsforf�lgelse, siger Tatchell, der har anmodedet de danske
myndigheder om en redeg�relse.
Den bizarre sag om Carl Peter V�rnet begyndte allerede f�r
krigen. Han blev f�dt som Carl Peter Jensen i 1893 og gjorde
karriere som popul�r model�ge med speciale i ultralyd- og
Samtidig forskede han. Under overskriften "Revolutionerende
danske hormonoperationer" rapporterede B.T. 21. juli 1941
fra V�rnets klinik p� Platanvej i K�benhavn, at l�gen havde
afpr�vet sine kunstige hormoner p� h�ns, hvis "kaglen
afl�stes af hanegal".
Eksperimenterne havde da st�et p� i to �r, og den danske
l�ge havde tilsyneladende allerede p� dette tidspunkt
behandlet homoseksuelle m�nd, hvis "driftsliv ytrede sig
modsat deres anl�g", men som "nu alle lever en mands normale
V�rnet var gl�dende nazist, og gennem sin l�geuddannelse
blev han n�r ven med lederen af det danske nazistparti,
Fritz Clausen. If�lge SS-dokumenter var V�rnet ogs� h�jt
v�rdsat af den tyske bes�ttelseschef i Danmark, Werner Best.
Med disse forbindelser samt rang af Sturmbannf�hrer
(kaptajn) i Adolf Hitlers elitestyrke, SS, kunne V�rnet
komme videre med sin forskning.
Han overbeviste SS-chefen Heinrich Himmler om, at man ved
at kastrere homoseksuelle og indoperere kunstige
seksualkirtler kunne g�re dem til heteroseksuelle.
Himmler �jnede m�ske muligheden for forst�rkning af de
skrantende tyske h�re, og udsigten til en "kur" mod
homoseksualitet fik SS-chefen til at rulle den r�de l�ber ud
i 1944. Det fremg�r af journalisterne Henrik Kr�gers og
Harly Fogeds bog "Flugtrute Nord" (Bogan, 1985).
Tusinder af homoseksuelle sad p� dette tidspunkt i tyske
koncentrationslejre, og i Buchenwald afpr�vede V�rnet sin
forskning p� mindst 15 personer, deriblandt den 55-�rige
tyske teolog Bernhard Steinhoff som blev tvangsopereret
13. september 1944.
V�rnet rapporterede selv om fors�get til sine overordnede,
og nogle af disse rapporter blev bragt i "Flugtrute Nord".
De to danske journalister fik mange af deres oplysninger fra
tyske arkiver, mens de betegnede det danske rigsarkiv som
"Verdens mest st�vede".
I begyndelsen led Steinhoff af smerter, hedder det sig i
SS-rapporterne, men halvanden m�ned senere skrev den danske
kz-l�ge, at "andre fanger har fortalt ham (Steinhoff), at
han har forandret sig og ser yngre og bedre ud ... Tidligere
var hans erotiske tanker udelukkende rettet mod unge m�nd,
men nu er de rettet mod kvinder ... Depressionerne er
forsvundet - gl�der sig til den tid, hvor han l�slades".
V�rnets rapporter blev med tiden sparsomme. Ved fronten gik
det alvorligt tilbage for de tyske h�re, og mindst to, men
sandsynligvis langt flere, af V�rnets fors�gspersoner afgik
ved d�den. Det fremg�r af international holocaust-forskning
og er bl.a. baseret p� �jenvidneskildringer fra den
tidligere kz-fange Josef Kohout.
Ved krigens slutning blev V�rnet arresteret af allierede
soldater og senere bragt til det britiske internat for
krigsfanger p� Alsgades Skole i K�benhavn. Det ligger ogs�
fast, at en dansk politibetjent, som havde v�ret fange i
Buchenwald, genkendte V�rnet.
Betjentens oplysninger blev allerede 29. maj 1945 givet
videre til Justitsministeriet if�lge Ugeskrift for L�ger
22. august 1947. Allerede kort efter befrielsen vidste de
danske myndigheder alts�, at V�rnet havde v�ret SS-officer i
en kz-lejr. Videre hedder det sig i samme ugeskrift, at
V�rnet 2. januar 1946 befandt sig p� Kommunehospitalet i
Denne oplysning har i mangel af officielle redeg�relser
bidraget til teorien om, at V�rnet fingerede en
hjertelidelse, hvorefter han med l�gevenners hj�lp fik
udarbejdet en attest p�, at problemet kun kunne behandles i
Sverige. Der blev i sagens natur tale om en enkeltbillet
over �resund.
Det h�rer dog med til historien, at de internerede i
Alsgades skole havde andre udveje. If�lge
Justitsministeriets kulegravning i 1953 af edderkoppesagen -
efterkrigstidens st�rste korruptionsskandale - var det
muligt at bestikke sig ud. Korruptionen omfattede b�de den
britiske og den danske leder af f�ngslet.
Derimod kan sandsynligheden for en egentlig flugt p� det
n�rmeste udelukkes, siger den tidligere Alsgade-vagt Kjeld
Mahler Sasbye til Ritzau.
P� baggrund af venne-hj�lps-teorien har aff�ren
tilsyneladende v�ret en varm kartoffel i L�geforeningen. Det
siger flere l�ger og tidligere modstandsfolk, som Ritzau har
talt med.
S�ledes ironiserede foreningen Aktive Modstandsfolk i
november 1992 i medlemsbladet H�ndslag over, at Carl Peter
V�rnets biografiske data pludselig �ndrede sig.
I 1949-udgaven af opslagsv�rket Den Danske L�gestand
fremg�r det, at V�rnet var SS-Sturmbannf�hrer og l�ge i
Buchenwald, samt at han i perioden maj til september 1945
havde v�ret "udenfor praksis". I senere udgaver af den bl�
bog er disse oplysninger klinisk bortsaneret, muligvis af
V�rnet selv.
Den danske kz-l�ge sluttede sin gerning i Buenos Aires,
hvor han if�lge adskillige rapporter arbejdede i
sundhedsv�senet indtil sin formodede d�d i 1965. Hans grav
skulle v�re at finde p� Britanico-kirkeg�rden i Buenos
<<red/RUD / set bl.a. LEI>>
<< EHS 2-JUL-1999 17:32 >>


vaernet19.jpg (3851 bytes)

Dok 3

RB3805 4 I 0524 ORD/z4
Britiske aktivister kr�ver �benhed om "Danmarks Mengele"
--- --- --- --- --- --- --- --- --- ---
Bem�rk grafik og telegrammet NAZI/V�RNET
--- --- --- ---

K�benhavn, s�ndag /ritzau/
Samtidig med at debatten om danske l�gefors�g raser, har
statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) bedt justitsminister
Frank Jensen (S) om at g� ind i sagen om den danske kz-l�ge
Carl Peter V�rnet.
L�gen blev efter Anden Verdenskrig l�sladt fra dansk
varet�gt, selv om han havde lavet d�delige medicinske fors�g
p� fanger i den tyske koncentrationslejr Buchenwald.
Senest har britiske aktivister i n�sten 15 m�neder uden
held fors�gt at f� de danske myndigheder til at redeg�re for
Carl Peter V�rnet er af nogle blevet kaldt >Danmarks
Mengele<, fordi han i fors�get p� at finde en kur mod
homoseksualitet foretog medicinske eksperimenter p�
kz-fanger. If�lge �jenvidneskildringer d�de mindst to fanger
som f�lge af fors�gene.
I 1945 bragte britisk milit�rpoliti Carl Peter V�rnet til
Danmark med henblik p� en retssag. Men af �rsager, der endnu
i dag hemmeligholdes i henhold til den danske
arkivlovgivning, blev SS'eren kort efter l�sladt.
Carl Peter V�rnet undslap derefter til Sverige og videre
til Argentina. Her fik han job i sundhedsv�senet i Buenos
Aires indtil sin formodede d�d i 1965.
Den bizarre sag har senest vakt vrede i den britiske
aktivist-organisation Outrage!, der overv�ger overgreb mod
I et brev dateret 16. marts 1998 bad Outrage! den
danske statsminister om at redeg�re for, hvordan Carl Peter
V�rnet undslap.
Statsministeriet besvarede f�rst henvendelsen 8. juni
1999, men Peter Tatchell fra Outrage! er >chokeret< og
kr�ver fortsat en redeg�relse.
- Over et �r efter, at vi skrev til den danske
statsminister, har vi omsider f�et et svar. Men der st�r
blot, at sagen er blevet overdraget til Justitsministeriet.
Det er af berettiget interesse for offentligheden at finde
ud af, hvordan dr. V�rnet havde held til at undslippe
retsforf�lgelse, og hvem der tillod ham at rejse til
Sverige, siger Tatchell.
I Statsministeriet beklager informationskonsulent Lars
Mortensen den lange behandlingstid.
- Jeg har unders�gt sagen og m� konstatere, at den har
v�ret under behandling indtil nu. Hvorfor det har taget s�
lang tid, ved jeg ikke. Men det er selvf�lgelig st�rkt
beklageligt. Det kan v�re, fordi den (henvendelsen, red.)
har karakter af et �bent brev. �bne breve, i det omfang de
sendes til mange forskellige, er normalt ikke noget,
statsministeren svarer p�, siger Lars Mortensen.
I Justitsministeriet kan man forel�big ikke sige noget om,
hvorn�r Outrage! f�r et egentligt svar.
Blandt andet med udgangspunkt i V�rnet-sagen opfordrede
professor, overl�ge dr. med. Niels H�iby tidligere p� �ret
til en etisk debat i den danske l�gestand. Det skete i
Ugeskrift for L�ger. Efter de seneste rapporter om
tvivlsomme videnskabelige fors�g i Danmark gentager Niels
H�iby nu opfordringen.
- Der skal man v�re �ben. De fleste har en tendens til at
lukke �jnene og se folk som Carl Peter V�rnet som monstre,
hvor nogle af dem i virkeligheden var forholdsvis normale
l�ger, der p� grund af t�jlesl�s ambition ikke magtede at
sige nej, siger Niels H�iby.

amts2.jpg (3468 bytes)


Ritzau telegram Fredag 15-10-1999 nr 3286

150535: V�rnet   ( uddrag)

Justitsminister�et bryder loven i nazil�ge-sag

K�benhavn, fredag /ritzau/

"Justitsministeriet pr�ver tilsyneladende i strid med arkivloven at forhale behandlingen af ans�gninger om adgang til Rigsarkivets akter om den nazistiske l�ge Carl Peter V�rnet - ogs� kendt som "Danmarks Dr. Mengele". L�gen, der d�de i 1965, er mist�nkt for medicinske krigsforbrydelser under Anden Verdenskrig. Ritzau�s Bureau ans�gte i Juli Rigsarkivet om adgang til sagsmappen, der handler om de politim�ssige unders�gelser mod V�rnet efter krigen. Justitsministeriet har haft ans�gningen liggende til udtalelse siden 3. august - i 70 dage - mens arkivloven kr�ver, at en offentlig myndighed, der skal give samtykke til en arkivadgang "s�vidt muligt" skal svare inden 30 dage. Det betyder, at Justitsministeriet har overskredet fristen med mere end 40 dage.

Og et brev, som rigsarkivar Johan Peter Noack har sendt til Ritzau, peger i retning af, at Justitsministeriet har tilsidesat loven.

Hovedreglen er, at myndigheden skal tr�ffe afg�relse inden 30 dage. kan dette undtagelsesvis ikke ske, skal myndigheden oplyse Statens Arkiver om grunden hertil samt om hvorn�r en afg�relse kan forventes at foreligge, skriver rigsarkivaren.

Johan Peter Noack p�peger endvidere, at det fremg�r af bem�rkningerne fra det forberedende arbejde til loven, at der ved fasts�ttelse af en frist p� 30 dage allerede er taget hensyn til "at afg�relsen kan indeb�re screening (det vil sige n�je gennemgang af materialet for f�lsomme oplysninger. red.) og en vanskelig afvejning af hensyn til �benhed over for beskyttelseshensyn."

-Der er s�ledes ved fasts�ttelsen af fristen taget hensyn til, at afg�relser i sp�rgsm�l om arkivadgang kan v�re mere tidskr�vende end f.eks. afg�relser om aktindsigt efter offentlighedsloven, tilf�jer Noack.

Justitsministeriet har ikke overfor Rigsarkivet givet nogen grund til den lange forsinkelse.

Lars Findsen, der er souschef i Civil-og Politiafdelingen i Justitsministeriet, ville tordag ikke n�rmere begrunde, hvorfor det har taget s� lang tid at gennemse V�rnets sag.

- Vi har ogs� andre sager, vi skal tage os af, og jeg kan kun sige, at sagen er under behandling, siger Lars Findsen.

... slut p� uddrag; resten er et resum� af V�rnet-sagen.

Ritzau telegram Fredag 15-10-1999 nr 3286


berling.jpg (3324 bytes)


Ritzau 6. November 1999 (Berlingske Tidende 7-11-1999)

Justitsminister Busch-Jensen droppede sagen mod l�ge V�rnet

K�benhavn, l�rdag. Ritzau-baggrund af Niels-Birger
 Det var den dav�rende socialdemokratiske justitsminister
Niels Busch-Jensen, der i 1949 - p� tv�rs af
anklagemyndighedens indstilling - besluttede at opgive
fors�gene p� at f� den danske, nazistiske l�ge Carl Peter
V�rnet stillet for retten - tiltalt for medicinske
eksperimenter med homoseksuelle m�nd i tyske KZ-lejre under
Anden Verdenskrig.
 Busch-Jensen traf beslutningen p� trods af en enig
indstilling fra statsadvokaten for Sj�lland og
rigsadvokaten, der mente, at de danske myndigheder skulle
efterlyse Carl Peter V�rnet internationalt og kr�ve ham
 Anklagemyndigheden mente, at han kunne id�mmes to �rs
f�ngsel for sine forbrydelser.
 Det fremg�r af V�rnets sagsmappe fra Justitsministeriet,
som Ritzaus Bureau har f�et aktindsigt i hos Rigsarkivet.
 Den danske l�ge, der levede fra 1893 til 1965, var efter
krigen flygtet til Argentina - de danske justitsminister
troede dog i f�rste omgang, at han havde taget tilflugt i
Brasilien. Og Busch-Jensen havde to begrundelser for at
opgive sagen.
 - Justitsministeriet har dels p� grund af bevisets
stilling, dels under hensyn til, at sigtede opholder sig i
Sydamerika, ikke fundet tilstr�kkelig anledning til at s�ge
en udlevering af den p�g�ldende gennemf�rt, hedder det i en
skrivelse fra Justitsministeriet dateret 28. februar 1949.
 Bilagene i sagsmappen viser, at Busch-Jensen med
overstregninger og tilf�jelser forkastede indstillingen fra
statsadvokat Th. B. Roepstorff, der en m�ned tidligere havde
skrevet til sin overordnede, rigsadvokat F. Pihl:
 - Det m� anses for tilstr�kkeligt bevist gennem det
foreliggende materiale, at sigtede har foretaget de
omhandlede eksperimenter med koncentrationslejrfangerne. Da
de af sigtede beg�ede forbrydelser, og da navnlig hans
eksperimenter med koncentrationslejrfangerne m�
karakteriseres som grove lovovertr�delser, skal jeg
indstille, at der rettes henvendelse til Justitsministeriet
om at foranledige, at sigtede s�ges udleveret til landet.
 Rigsadvokat Pihl erkl�rede sig enig i statsadvokatens
 Carl Peter V�rnet udf�rte sine eksperimenter med
koncentrationslejr-fanger i lejrene Buchenwald og Neuengamme
med det form�l at >kurere< dem. Det skete ved at indoperere
kapsler med mandligt k�nshormon under fors�gspersonernes
hud. P�virkningen af hormonet skulle >hj�lpe<, de
homoseksuelle til at f�le sig tiltrukket af kvinder.
 Mindst to af fors�gspersonerne mentes at v�re d�de af
infektioner som f�lge af fors�gene, men statsadvokat
Roepstorff erkendte selv, at det p� grund af bevisets
stilling ville v�re sv�rt at f� d�mt den danske l�ge for
vold med d�den til f�lge.
 Derimod ville han f�re en sag mod V�rnet for >utilstedelig
l�gevirksomhed< og for at have samarbejdet intenst med de
nazistiske myndigheder.
 Den tyske politichef Heinrich Himmler, der var en fanatisk
hader af homoseksualitet, interesserede sig personligt for
Carl Peter V�rnets forskning. Den danske l�ge fik rang af
sturmbannf�hrer (major) i Himmlers elitekorps SS. Han fik
bolig i det dengang tyskbesatte Prag og mulighed for at
g�re sine fors�g i de to koncentrationslejre.
 Carl Peter V�rnets aktiviteter var til dels kendt af
krigsforbryderdomstolen i N�rnberg, og han blev arresteret
af de britiske bes�ttelsesstyrker i Tyskland efter krigen.
 V�rnet blev indsat p� Alsgade Skole i K�benhavn, hvor det
britiske milit�r havde et internat for krigsfanger, men
inden unders�gelserne mod ham var blevet afsluttet,
forsvandt han p� mystisk vis til Sverige i 1946.
 En r�kke indicier peger i retning af, at danske
l�gekolleger gav ham erkl�ringer om en fingeret
hjertelidelse, som angiveligt kun kunne behandles i Sverige.
Form�let skulle v�re at give Carl V�rnet mulighed for at
flygte til Sydamerika gennem det nazistiske flugtnet i
 Og i en domsudskrift fra retten p� Frederiksberg, hvor
dommeren den 5. december 1946 traf beslutning om anholdelse
af V�rnet, konstateres det da ogs�, at V�rnet >fik
tilladelse til at rejse til Stockholm for at gennemg� en
 Myndighederne havde i l�bet af 1946 f�et oplysninger om, at
Carl Peter V�rnet var flygtet, og politimesteren p�
Frederiksberg begyndte en udleveringssag over for de
svenske udl�ndingemyndigheder - Utl�nningskommissionen.
 I januar 1947 indl�b de f�rste oplysninger om, at den
efters�gte krigsforbryder var kommet til Brasilien, og den
danske gesandt i landet bad om instruktion om, hvordan han
skulle forholde sig, hvis V�rnet s�gte om nyt pas eller
 Senere slog den danske nazil�ge sig ned i Argentina, hvor
han fik en stilling hos landets sundhedsmyndigheder og
samtidig drev en privat klinik. I 1959 sonderede han
mulighederne for at vende tilbage til Danmark, men han blev
boende i Argentina, til han d�de i 1965.
 V�rnet-sagen er blevet bragt frem i offentligheden af den
britiske homoseksuelle aktivistorganisation Outrage, der
over for statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) har kr�vet,
at Danmark s�tter en unders�gelse i gang af V�rnet-sagen.
 Henvendelsen blev f�rst besvaret i juni i �r - 15 m�neder
efter at den blev modtaget - og regeringen har erkl�ret, at
den ikke vil iv�rks�tte nogen unders�gelse.
 Outrage! forf�lger sagen for at >f� sat historien p� plads<
og dokumentere, hvordan >allierede regeringer tillod
krigsforbrydere at undslippe<.
 Organisationens engelske talsmand, Peter Tatchell, mener,
at Danmark som et liberalt demokrati og forsvarer af
menneskerettighederne har en moralsk forpligtelse til at
efterforske sagen.
 <<NBD  6-NOV-1999 14:43 >>
 <<red CUM 6-NOV-1999 15:13 >>

Berlingske Tidende (Ritzau):

"V�rnet-sag forarger"

Forkert: Professor Niels H�iby fra Rigshospitalet er forarget over afsl�ringen af, at danske l�ger ved hj�lp af falske l�geerkl�ringer hjalp Nazi-l�gen Carl Peter V�rnet ud af landet og v�k fra en anklage om krigsforbrydelser.

Afsl�ringen af, at mindst to danske l�ger hjalp koncentrationslejrl�gen Carl Peter V�rnet til at flygte efter Anden Verdenskrig, chokerer i l�geverdenen.

"Det er jo noget af det, vi har frygtet, at der var kolleger dybt involveret i at udsmugle V�rnet. Det er meget forargeligt, at kammerateri er g�et f�rst, og at man er ved at forfalske l�geattester har ladet en krigsforbryder undslippe. Og det er helt forkert, at man f�rst f�r kendskab til det nu." siger Niels H�iby, professor og overl�ge ved Rigshospitalet.

H�iby har tidligere besk�ftiget sig med efterkrigstidens brug af den viden, som kz-l�ger fik via deres d�delige fors�g. At V�rnet i 1945 og 1946 s�gte, at involvere den amerikanske kemi-gigant DuPont var ikke noget s�rsyn, siger H�iby.

"De fors�gsinformationer bruges jo stadigv�k, og det giver nogle sv�re etiske overvejelser," siger H�iby.

I fors�get p� at "kurere" homoseksualitet foretog V�rnet i 1944 d�delige eksperimenter i den tyske kz-lejr Buchenwald. Efter krigen sad V�rnet varet�gsf�ngslet i Danmark, men blev l�sladt, fordi l�gekollegerne Gunnar Kelstrup og Tage Bjerring arresterede, at han led af en alvorlig hjertesygdom, der kun kunne behandles i Sverige. Fra Sverige undslap V�rnet til Argentina, og han blev aldrig stillet for retten.


berli.jpg (3142 bytes)

Berlingske Tidende (Ritzau): 20.12.1999

"Samarbejde med KZ-l�ge skal unders�ges"

V�rnet-sagen: Kemigiganten DuPont Danmark A/S vil have unders�gt, om virksomheden efter krigen var i kontakt med den danske KZ-l�ge Carl Peter V�rnet med henblik p� at producere et produkt, som han havde udviklet ved d�delige menneskefors�g i Buchenwald.

DuPont Danmark A/S vil henvende sig til sit europ�iske hovedkontor i Geneve for at belyse en eventuel forbindelse mellem firmaet og den danske koncentrationslejrl�ge Carl Peter V�rnet. If�lge V�rnets h�ndskrevne breve s�gte han efter krigen at f� DuPont i USA til at producere og markedsf�re et hormonprodukt, som V�rnet havde udviklet i 1944 ved hj�lp af d�delige fors�g i den tyske koncentrationslejr Buchenwald.

Fors�gene gik ud p� at "kurere" homoseksualitet. "Jeg opfatter det som usandsynligt, at vi i 1945 og 1946 skulle have indledt realitetsforhandlinger med en ukendt forsker, der ville s�lge sit produkt indenfor en sektor, hvor vi slet ikke var aktive. Jeg kan ikke afvise, at V�rnet har f�et svar, men DuPont interesserede sig slet ikke for l�gemidler dengang, og det er indlysende, at vi ikke ville kaste os over noget s� ekstremt p� et tidspunkt, hvor firmaet bare fors�gte at komme til h�gterne efter krigen" siger Peter Klausen, DuPont Danmarks administrerende direkt�r.

Det skal nu unders�ges, om firmaet stadig ligger inde med arkiverede breve fra dengang. Klausen, der har v�ret hos DuPont i 37 �r, siger, at DuPonts f�rste st�rre engagement i medicinalbranchen var et firmaopk�b i USA i 1971.

If�lge Klausen kan V�rnet i brevene have s�gt at f� kontakter i USA, der kunne hj�lpe ham under flugten.



270253 1/2000 4U SVERIGE/HOLOCAUST+MV,
Glem ikke de ikke-j�diske holocaust-ofre

Danmarks tidligere overrabbiner Bent Melchoir mener, at det er ukorrekt at
sidestille nazisternes Holocaust med udryddelsen af alene seks millioner
j�der. Han mener, at man ogs� m� anerkende, at lige s� mange ikke-j�der
blev ofre for Hitler-styrets systematiske massemyrderier. Melchior skiller
sig dermed fra den holdning, der blev viderebragt af ledende j�diske talere
p� f�rstedagen af Den Internationale Holocaust-konference i Stockholm
 - Jeg mener, at det er en misforst�else at tale om Holocaust, som seks
millioner j�der. Det er 12 millioner mennesker, hvoraf halvdelen var j�der,
siger Melchior og p�peger, at dette ogs� er et budskab den kendte,
�strigske nazij�ger Simon Wiesenthal "gang p� gang" har givet udtryk for.
 Bent Melchior, der deltager i konferencen som medlem af den danske
delegation erkender, at nazisternes udryddelse af seks millioner j�der i
Europa "var en enorm procentdel af de j�der, der fandtes i denne del af
 Men, understreger han, "vi taler om 12 millioner mennesker, der af
racistiske, medicinske og politiske �rsager gik til i
koncentrationslejrene. Og det er klogt at understrege det."
 Dette var bestemt ikke noget, de j�diske hovedtalere gjorde ved indvielsen
af Holocaust-konferencen i Stockholm onsdag.
 Israels ministerpr�sident, Ehud Barak, henviste til "de seks millioner,
der mistede livet under Holocaust," og konferencens �respr�sident,
Nobelfredsprismodtageren Elie Wiesel, n�vnte heller ikke p� noget punkt i
sin tale det lige s� store antal ikke-j�der, der d�de i de nazistiske
 Mens Holocaust i �rene 1933 til 1945 sk�nnes at have kostet 5,8 millioner
j�der livet, menes den samme systematiske masseudryddelse at have kostet
800.000 romaer - popul�rt  kaldet sig�jnere - livet. Romaerne var, udover
j�derne, den eneste folkegruppe, der m�lrettet blev genstand for Holocaust
p� baggrund af deres etniske oprindelse.
 Derudover ansl�s tre millioner ikke-j�diske polakker, samt mindst omkring
en million kommunister, katolikker, mentalt og fysisk handikappede, Jehovas
Vidner, homoseksuelle og andre i nazisternes �jne "uv�rdige" at have mistet
livet under Holocaust.
 Omkring to tredjedele af Europas j�diske befolkning blev udryddet af
nazisterne under Anden Verdenskrig. Det modsvarende tal for
roma-befolkningen var omkring en fjerdedel. I koncentrationslejrene Dachau
og Buchenwald blev romaer specielt skilt som fors�gskaniner i
eksperimenter, der skulle vise om mennesker kunne leve udelukkende af
saltvand. Bl.a. den danske l�ge Carl Peter V�rnet foretog fors�g p�
homoseksuelle fanger i Buchenwald.

 Og i Auschwitz eksperimenterede den berygtede nazil�ge Josef Mengele med
at fjerne �jnene p� roma-b�rn, men ved Stockholm-konferencen er kun fire af
de over 550 delegerede roma-repr�sentanter....(...)

bovrup.jpg (10026 bytes)

Fra Nazisternes "Bovrup"-arkiv. JP.

Nyrup: Min far var medlem af nazistpartiet

Statsminister Poul Nyrup Rasmussens (S) far meldte sig under krigen ind i nazistpartiet. Det fortalte statsministeren i dag til TV 2's morgenflade. Nyrup selv har aldrig vidst noget f�r for tre uger siden, da Enhedlistens Frank Aaen fortalte ham det, efter at Aaen var st�dt p� oplysningen i et gammelt arkiv over medlemmerne af det danske nazistparti.

Nyrup Rasmussen valgte s� selv at fort�lle offentligheden om faderen.

- Den viden syntes jeg ikke, at jeg bare kunne sidde inde med. Og det igangsatte en voldsom k�dereaktion inde i mit hoved, sagde han til TV 2.

- Jeg vidste ikke, at min far var medlem af nazistpartiet. Jeg vidste, at han har arbejdet i Tyskland. Det var jo s�dan i den tid, at hvis man ville klare sig �konomisk, sikre sin arbejdsl�shedsunderst�ttelse, s� skulle man g�re, som der blev sagt. Og min fader blev anvist arbejde i Tyskland. Det tog han. Det vidste jeg. Men det andet havde jeg simpelthen ikke dr�mt om.


nyrup_nazist_sofa.jpg (10377 bytes)

Bovrup-kartoteket er ikke alment tilg�ngeligt siden en bog om Bovrup-arkivet fra 1946 blev forbudt. Arkivet, der omfatter 28000 navne p� danske nazister, blev under krigen stj�let af modstandsbev�gelsen fra Naziparti-hovedkvarteret i landsbyen Bovrup. Men if�lge Aktuelts NET-Redaktion er man vidende om, at informationen om, at statsministerens far er med p� listen, inden for de seneste m�neder har bredt sig til flere danske medier. Statsministeren har da ogs� inden for de seneste par uger f�et henvendelser fra flere sider i dagspressen, som gerne ville offentligg�re historien - vel at m�rke med Poul Nyrup Rasmussens egne kommentarer. Fra Folketinget forlyder det, at man har kendt til sagen gennem flere �r.

Feks. havde Dansk Folkeparti allerede i 1998 fortalt Information og andre medier om at Nyrups far stod i Bovrup-arkivet. (Dansk Folkeparti havde dog ikke kendskab til V�rnet-sagen f�r den 31. januar 1999, mens Statsministeren var bekendt med V�rnetsagen fra 16.marts 1998, men undlod at svare indtil 8. Juni 1999, da journalister spurgte om sagen.)

I april 1998 oplyste sekretariatschef Peter Mogensen i et b�ndet interview, at Nyrup blev forelagt Ekstrabladets beviser, men ikke �nskede at kommentere dem. Samtidigt blev Tatchells brev fra 16.marts 1998 ikke besvaret i 15 m�neder. If�lge Peter Mogensen fordi �bne breve ikke bliver besvarede, men samtidig h�vdede han modstridigt at brevet var under behandling. Svaret til Tatchell blev f�rst sendt, da journalister spurgte til sagen. Det var m�ske uheldigt, at Tatchells brev om en unders�gelse af  nazi-l�gen V�rnet ankom midt i, at Nyrup tilsyneladende s�gte at fortie sin fars nazi-fortid.

Nyrup.jpg (6046 bytes)

"Ekstra-bladet" L�rdag 4. December 1999:- Nyrup l�j om sin far
Oplysningerne om Oluf Nyrup Rasmussens nazi-fortid har v�ret kendt l�nge.

"Ekstra-bladet" Onsdag 8. December 1999:- Nyrup undsiger sin h�jre h�nd
Statsministeren fastholder, at han ikke vidste noget om sin fars fortid f�r for nylig. Dermed stempler Nyrup sin sekretariatschef Peter Mogensen som u�rlig

"Ekstra-bladet" Torsdag 16. December 1999:- Nyrups gulddreng g�r
Statsministeriet l�gger l�g p� krisen mellem Nyrup og hans sekretariatschef Peter Mogensen

"Politiken" 16-12-1999:-

Ekstra Bladet konfronterede
Ekstra Bladet har siden h�vdet, at Peter Mogensen reelt hindrede Nyrup i at f� adgang til disse informationer, da Ekstra Bladet via Peter Mogensen konfronterede statsministeren med dem i april sidste �r. Nyrup har siden beklaget, at hans n�rmeste ikke orienterede han om farens fortid.

"BT" 16-12-1999:-

N�r timingen er meget d�rlig for Mogensen, skyldes det hans involvering i sagen om Nyrups fars nazistiske fortid. If�lge presseforlydender er Mogensen tidligere blevet konfronteret med rygterne om nazi-fortiden, men han meddelte dengang, at Nyrup ikke �nskede at kommentere sagen. D�t passer d�rligt med Nyrups udtalelse om, at han f�rst for nylig fik besked om faderens fejltrin.




Kartotek over de af Danmarks Nationalbank iv�rksatte
Sp�rringer af Bankkonti m.m.
(�Det sorte Kartotek�)

Erhvervenes Forlag, Postbox 354, K�benhavn 1946

"Personerne i
Det sorte kartotek
v�rre end de fleste i Bovrup-kartoteket

Efter 2. verdenskrig blev tusindvis af danske borgere sigtet efter forr�deriloven af 1. juni 1945, der handlede om forr�deri og anden landsskadelig virksomhed foretaget fra og med den 9. april 1940 og indtil to �r efter lovens ikraftr�delse, alts� til og med den 1. juni 1947. Se det originale forord fra 1946 til Det sorte Kartotek

Den sorte bog er p� 240 sider indeholder ca. 9.000 navne, der fik deres bankkonti sp�rret pga. forretninger gjort med den tyske v�rnemagt eller andre tyske myndigheder eller virksomheder.

Kartoteket er fyldt med navne p� grever og baroner, grosserer, fabrikanter, entrepren�rer, direkt�rer, advokater, revisorer, g�rdejere, vognm�nd, malermestre, l�ger, en byretsdommer og andre i h�je stillinger. Men ogs� personer med mindre prangende stillinger som fx bude og politifolk forekommer.

En del af de n�vnte har adresse i retshuse, mens andre er efterlyst.

Thorsen fra Riisskov

Blandt de �fornemme� finder man Kurt-her-har-I-mig-tilbage-Thorsens far, G.A.L. Thorsen, med de fine fornavne Georg Arthur Lawcha, der dengang stod opf�rt som grosserer med bop�l i Riisskov.

Schl�ter fra T�nder

Man st�der ogs� p� den �fine� Schl�ter-familie i T�nder, hvor Poul-der-er-ikke-fejet-noget-ind-under-gulvt�ppet-Schl�ter kommer fra. Hele fire fra den �fornemme� familie er n�vnt.
Et ikke ukendt navn som Pittelkov, b�de med enkelt-v og dobbelt-w, er der sandelig ogs�.

Og naturligvis KZ-l�gen Carl Peder V�rnet, der flygtede til Argentina, hvor det lykkedes ham at holde sig skjult i �rtier.

Der er ogs� navnet p� en far til en kendt og meget sympatisk fhv. sportsstjerne, der opn�ede at f� en af de h�jest l�nnede topstillinger i udlandet. Hans far var brygger.

Det myldrer med kendte og ukendte i Det sorte Kartotek. "




Om V�rnet-sagen har aviserne bl.a. trykt f�lgende:-

"JyllandsPosten" 05.07.1999 "Britiske aktivister kr�ver �benhed om Danmarks Mengele", "Berlingske Tidende": "Dansk kz-l�ges flugt unders�ges" 14.07.1999 & 21.8. 1999,,Dansk nazil�ges flugt: En skamplet p� l�gestanden" , "Dagbladet Ringsted" 30.6.1999 & 14.07.1999, "Kristeligt Dagblad" : "Dansk Nazi-l�ge slap for videre tiltale" 06.07.1999, "Fyens Stifttidende" 01.07.1999 & 15.07.1999, "Aalborg Stifttidende" 30.6.1999, "Jydske Vestkysten" 01.07.1999 . "Aarhus Stifttidende" 05.07.1999. "Aktuelt" 08. July 1999, "Helsingoer Dagblad" 05. july 1999, "Holbaek Amts Venstreblad" 05. July 1999 and   16. July 1999: "Regeringen har ikke vist vilje", "Frederiksborg Amts Avis" 06. July 1999,  "Horsens Folkeblad" 06.July 1999. "Randers AmtsAvis" 15. July  1999: "L�geforening vil kaste lys over dansk SS-l�ges flugt". "JyllandsPosten" 3. October 1999 "Dr. V�rnet�s g�defulde liv" 1� side med det viste foto af Carl V�rnet�s grav af Jakob Rubin. "Berlingske Tidende":  "Nazisternes terror mod homoseksuelle" 31.8.1999 af Allan H. Lund. 7.11.1999: "Justitsminister opgav sag mod nazi-l�ge".  "Berlingske Tidende":  "V�rnet-sag forarger" &   20.12.1999 "Samarbejde med KZ-l�ge skal unders�ges". 6.11.1999: Ritzau: "Justitsminister Busch-Jensen droppede sagen mod l�ge V�rnet".


JyllandsPosten: Carl Peter V�rnet er n�vnt i f�lgende artikler:-


wpeB.jpg (2991 bytes)

Offentliggjort den 03.10.99 kl.01:00

Dr. V�rnets g�defulde liv 1
Af HANS DAVIDSEN-NIELSEN og JAKOB RUBIN, Jyllands-Postens korrespondent
- SS-l�gen og den j�diske familie deler jord p� Brit�nico kirkeg�rden i Buenos Aires. P� den ene side af grusstien pryder en gylden davidsstjerne Bolottnicoff-familiens sorte sten. Her blev Marcos, Jacobo og Rosa stedt til hvile i 1980erne.

Overfor huser et lettere fors�mt gravsted med danske ord p� stenen de jordiske rester Carl Peter V�rnet og hans hustru Gurli.

S�nderknust over tabet af Gurli, der gik ud foran et tog i 1955, havde Carl Peter V�rnet ladet f�lgende indgravere:

"Elskede, som vores Sj�le gennem 28 aars inderlig K�rlighed smeltede sammen til Een vil vi forblive forenede gennem Evigheden. Paa gensyn, Carl."

Manden bag de smukke ord var en af rigsminister Heinrich Himmlers betroede videnskabsm�nd fra nazisternes koncentrationslejr Buchenwald.

Pr�sten i den danske kirke i Buenos Aires tr�stede Carl Peter V�rnet, som nu var ensom. Sine sidste 10 �r levede han fortsat i diskretion af frygt for at blive afsl�ret. Men det blev l�ngslen efter Danmark kun st�rre af.

Indtil i sidste m�ned vidste kun de f�rreste i den argentinske danskerkoloni p� 15.000 mennesker, hvem Carl Peter V�rnet i virkeligheden var. S� optrykte den lille homoseksuelle forening NEXO en artikel i sit medlemsblad om den danske l�ges eksperimenter p� tyske koncentrationslejrfanger.

Oplysningerne stammer fra den britiske b�sseorganisation Outrage, som gennem flere �r har interesseret sig for V�rnets sag. Sidste �r skrev Outrage til statsminister Poul Nyrup Rasmussen og bad ham unders�ge V�rnets sk�bne og hvordan den efters�gte krigsforbryder kunne flygte fra Danmark til Argentina. Den danske regering har imidlertid ikke �nsket at kaste lys over sagen.

M�ske var en af grundene til, at Carl Peter V�rnet gennem n�sten 20 �r kunne leve i Argentina i anonymitet, at han havde skiftet navn. P� Brit�nico kirkeg�rdens kontor kan den �ldre, gr�h�rede og f�m�lte funktion�r f�rst ikke finde ham. Funktion�ren l�fter den tunge bog fra 1965 frem og begynder at bladre. Kirkeg�rden bryster sig tydeligvis ikke kun af pertentlig orden langs de sirlige stier. Men der er ingen Carl Peter V�rnet i de h�ndskrevne annaler. D�dsdatoen hj�lper - r�kke 11.A.120.

I Argentina var han officielt blevet til Carlos Pedro Varnet.

En driftig type
Det var ikke f�rste gang, han skiftede navn. Han kom til verden den 28. april 1893, som Carl Peter Jensen.

Hans far var en velhavende g�rdejer i byen Astrup uden for �rhus. Carl Peter havde fire br�dre, som alle skulle v�re landm�nd. Faderen havde skabt sig en formue under F�rste Verdenskrig ved at s�lge heste og for�rede hver af s�nnerne en g�rd.

Carl Peter V�rnet havde derimod andre planer og fik, hvad der svarede til en g�rd i kontanter. Allerede i sine unge �r var han en driftig type. Han investerede pengene i en tysk h�rn�lefabrik, som gik nedenom og hjem.

F�rst tog Carl Peter V�rnet l�rereksamen, men s� vidt hans �ldste s�n, den i dag 78-�rige Kjeld V�rnet, ved, skete det efter pres fra for�ldrene. Siden flyttede han til K�benhavn og optog l�gestudiet, som han gjorde f�rdig i en forholdsvis sen alder efter datidens m�lestok. Han var fyldt 31 �r.

I mellemtiden var Carl Peter blevet gift med Kjelds mor, Edith Frida, og havde taget navneforandring til V�rnet. If�lge Kjeld V�rnet var der ingen s�rlig grund til det, ud over at faderen syntes, dr. V�rnet l�d bedre end dr. Jensen. Hans mor fortalte ham siden, hvordan de havde siddet i en togkupe og fundet frem til navnet V�rnet ved at skrive p� den duggede rude.

Carl Peter V�rnet arbejdede h�rdt som stormanudukt�r p� l�gestudiet og tjente hurtigt gode penge. Da han var f�rdig med den praktiske del af sin uddannelse p� Kommunehospitalet i K�benhavn, �bnede han sin egen praksis p� S�borg Hovedgade. Konsultationen l� i den villa, hvor familien V�rnet ogs� boede. I starten var Carl Peter V�rnet ganske almindelig praktiserende l�ge. Hans kone hjalp til p� den travle klinik.

Mens det �konomisk gik rigtig godt for familien, var privatlivet ikke ligefrem ideel lykke. Da Kjeld V�rnet som 8-�rig kom hjem fra sommerferie i �rhus, blev han pludselig k�rt til en lille lejlighed p� Peter Bangsvej p� Frederiksberg. Carl Peter V�rnet havde fundet en anden, og nu skulle hans mor og far skilles.

Edith Frida V�rnet var en st�rk kvinde, men tabet af sin mand kom hun sig if�lge Kjeld V�rnet aldrig over. Hun forb�d ganske enkelt sin tre b�rn at komme i villaen i S�borg, hvor faderen nu boede med sin nye hustru, Gurli.

I Kjeld V�rnets hj�rnestue i Hellerup h�nger i dag et maleri af tre alvorstunge b�rn. Det forestiller ham selv som stor dreng sammen med hans yngre s�skende, Aase og den nu afd�de Torben. De ligner ikke hinanden det fjerneste: Kjeld er r�dh�ret, Aase sorth�ret med betagende m�rke �jne og Torben, den mindste, har kommunefarvet h�r.

Carl Peter V�rnet bestilte billedet hos en kunstmaler, som var n�dt til at opdigte baggrunden. Kjeld V�rnet kan huske, hvordan b�rnene skulle posere for maleren hjemme i moderens lille lejlighed p� Frederiksberg. Billedet m�tte ikke males i villaen p� S�borg Hovedgade, havde hun bestemt. S� til �re for ordregiveren pyntede maleren lidt p� virkeligheden og gjorde udsigten p�nere og omgivelserne mere mond�ne.

En gang om ugen, hver onsdag klokken to, havde Carl Peter V�rnet sine b�rn. Som regel tog de ind og hentede ham p� klinikken, som var flyttet til �boulevarden og siden Platanvej. S� spiste de p� frokostrestauranten Oscar Davidsen, hvor sm�rrebr�dssedlerne var to meter lange, og bagefter gik de tit i biografen. Men de skulle altid v�re hjemme hos moderen igen ved spisetid. Kjeld V�rnet kan stadig huske, hvilken skuffelse det var, da de ikke fik lov til at tage med p� sommerferie i faderens nye ottecylindrede Buick.

Kur mod homoseksualitet
Men Carl Peter V�rnet affandt sig tilsyneladende med betingelserne. Han var if�lge sin �ldste s�n "yderst gener�s" og fors�rgede sin ekskone til det sidste:

�Han gjorde, hvad han kunne, men forholdet til os b�rn blev selvsagt vanskeliggjort af min mors modvilje. Derfor var min kontakt med vores far livet igennem meget begr�nset,� siger Kjeld V�rnet.

Carl Peter V�rnet var begyndt at interessere sig for behandling med kortb�lgeterapi. I begyndelsen af 30erne foretog han rejser til Berlin, Giessen, Wien, G�ttingen og Paris for studere specialet. Patienter kom rejsende fra Norge og Sverige for at blive behandlet af V�rnet for deres hudsygdomme og gigtlidelser. Nogenlunde samtidig begyndte han med hormonfors�g p� mus, som han havde st�ende i k�lderen.

Blandt kolleger var der ikke udelt begejstring for V�rnets eksperimenter. Han blev stemplet som "model�ge" og i Ugeskrift for L�ger n�rmest beskyldt for kvaksalveri. En af kritikerne var den mange�rige formand for Retsl�ger�det, professor Knud Sand. Han var arkitekten bag den danske kastrationslovning fra 1929 og ikke en uv�sentlig skikkelse til forst�elsen af V�rnets senere forbrydelser mod homoseksuelle kz-fanger. Efter en revision af loven i 1935 gjaldt den ikke alene for kriminelle, men ogs� for mennesker med "betydelige sj�lelige lidelser". Mange b�sser blev kastreret p� den konto.

Jagten p� en kur mod homoseksualitet var g�et ind, og der blev forsket intenst i hormoner. Tilsyneladende opstod der et konkurrenceforhold mellem Sand og V�rnet, der var nogenlunde j�vnaldrende. Mens Knud Sand fors�gte at helbrede homoseksuelle ved transplantere "raske testikler", arbejdede Carl Peter V�rnet p� en medicinsk l�sning.

V�rnets simple hypotese var, at homoseksualitet skyldtes en for lav produktion af mandligt k�nshormon. Ved at give b�sser mandlige hormoner kunne sygdommen kureres, s� "disse mennesker kunne udvikle sig til virksomme og v�rdifulde samfundsmedlemmer".

Efter adskillige �rs forskning patentanmeldte V�rnet i 1943 sin s�kaldte "Pressling" - en kunstig seksualkirtel. Opfindelsen var en sammenpresset cylinder af ren testosteron bekl�dt med molekyl�rt guld p� siderne. Cylinderen blev ved et mindre indgreb lagt ind under maveskindet, hvor det afgav mandligt k�nshormon i konstante doser. V�rnets samarbejdspartner var det tyske medicinselskab Schering.

Herhjemme blev metoden tilsyneladende kun afpr�vet p� en enkelt mand, en homoseksuel skolel�rer, som frivilligt stillede sig til r�dighed. I et brev til V�rnet beskrev han virkningen af hormonbehandlingen s�ledes: "I april 1943 giftede jeg mig, men det var f�rst i slutningen af august 1943 vi havde vort f�rste samleje. Hvilken dejlig fornemmelse at have overst�et dette".

Carl Peter V�rnet havde p� dette tidspunkt for l�ngst bekendt sig til nazismen, hvilket if�lge Kjeld V�rnet var kommet som et chok for familien:

�Ved bes�ttelsen sagde far, at han h�bede, man ville kunne g� hele vejen til Norge p� tyske soldaters lig. Senere kom han og fortalte, at nu var medlem af nazistpartiet. Han n�gtede pure, at Jesus skulle have v�ret j�de - s�dan et �delt menneske. Jeg sagde bare, den er god med dig,� forklarer Kjeld V�rnet.

Men den var god nok. I Berlin kunne nazisterne se store perspektiver i Carl Peter V�rnets behandling af homoseksualitet. Hans ans�gning om at foretage sine eksperimenter blev forelagt for selveste rigsminister Heinrich Himmler, som var st�rkt optaget af problemet. Himmler betragtede b�sser som en bombe for "det tyske folks k�nshusholdning". P� l�ngere sigt kunne det blive Det Tredje Riges undergang, hvis ikke der var tilstr�kkeligt med forplantningsdygtige m�nd i Tyskland. V�rnet endte faktisk med at tilegne sit arbejde til Himmler "i dyb beundring og ubrydelig trofasthed".

Masser af eksperimenter
Carl Peter V�rnet fik rang af sturmbannf�hrer (major) i SS og l�fte om at f� stillet fors�gspersoner til r�dighed. Han solgte sin klinik p� Platanvej til den tyske bes�ttelsesmagt og flyttede i februar 1944 familien til Prag. Med sin anden kone Gurli havde han ogs� f�et tre b�rn: Leif og tvillingerne Lull og Helge.

Flere internationale forskere har beskrevet V�rnets overgreb mod homoseksuelle kz-fanger, der kunne genkendes p� deres lyser�de trekanter p� t�jet. Blandt forskerne er den nu afd�de amerikanske professor Richard Plant. Hans bog "The Pink Triangle" fra 1986 rummer et l�ngere afsnit om V�rnet baseret p� dokumenter fra Buchenwald. Ogs� tyskeren Hans-Georg St�mke har fremlagt beviser for den danske kz-l�ges metoder. Endelig har to danske journalister i romanen "Flugtrute Nord" fra 1985 haft adgang til officielle papirer om V�rnets gerninger.

Blandt de originale dokumenter, som er dukket op til overfladen, er et brev dateret den 25. februar 1944 til en SS-officer i Prag, dr. Gerke. Fra SS-hovedkvarteret i Berlin forlyder det, at dr. V�rnet vil ankomme til Prag n�ste dag, og at han skal have al den assistance, han overhovedet beder om. L�nnen fasts�ttes til 1500 rigsmark om m�neden, ligesom V�rnet f�r stillet en bolig i Prags centrum til sin disposition.

V�rnets eksperimenter med homoseksuelle foregik fra hans laboratorium i Prag og den n�rliggende koncentrationslejr Buchenwald, hvor han samarbejdede med kirurgen Gerhard Schiedlausky. I juli 1944 skriver Schiedlausky til sin foresatte, at han har haft sit f�rste m�de med den danske l�ge. Her er de blevet enige om at afpr�ve behandlingen p� fem homoseksuelle.

Fange kastreret
Blandt fors�gspersoner var en 55-�rig teolog, Bernhard Steinhoff. Han blev kastreret og fik implanteret en kunstig seksualkirtel. I journalen st�r, at "operationss�ret er helet, og at der ikke er tegn p� afst�dning af den kunstige kirtel". Dag for dag redeg�res der for fangens erektioner - st�rke s�vel som svage.

If�lge journalen virkede behandlingen n�rmest mirakul�st: "Hans erotiske forestillingsverden har helt �ndret sig. Han har t�nkt p� kvinderne i bordellet, men kan af religi�se grunde ikke ops�ge dette". M�den at afpr�ve om behandlingen virkede var rent faktisk at fragte de homoseksuelle fanger over i kvindelejren Ravensbr�ck. Hvis det kom til seksuel kontakt mellem k�nnene, var det et bevis p�, at de homoseksuelle var helbredt.

Pr�cis hvor mange der gennemgik V�rnets behandling i Buchenwald lader sig i dag ikke bed�mme. Men der er dokumentation for omkring en snes fanger. To af dem d�de efter komplikationer.

V�rnets navn er ogs� dukket op i dokumenter fra koncentrationslejren Neuengamme ved Hamburg. Her skulle han efter planen gentage fors�gene. Men det er uvist, om det skete.

Ved krigens afslutning blev Carl Peter V�rnet taget til fange af de allierede styrker og interneret af engl�nderne p� Alsgade Skole i K�benhavn. I efter�ret 1945 blev han overdraget til de danske myndigheder, som sigtede ham for landsskadelig virksomhed.

Tilsyneladende inds� politiet ikke, hvilken stor fisk de havde f�et i nettet. Under alle omst�ndigheder blev V�rnet sat p� fri fod, s� han kunne behandles for en hjertelidelse p� sin gamle arbejdsplads, Kommunehospitalet. Politiet mente ikke, at han ville modarbejde sagens opklaring.

Siden fik V�rnet med en r�kke l�geerkl�ringer i h�nden lov til at rejse til Stockholm, angiveligt fordi det var det eneste sted, hvor specialister kunne behandle ham ordentligt. Politiet gav ham s�gar et mindre bel�b i svensk valuta med p� rejsen. P� et tidspunkt fik myndighederne nys om V�rnets reelle hensigt, men f�r politiet kunne n� at anholde ham, var han allerede flygtet til Sydamerika.

Kjeld V�rnet bes�gte flere gange sin far p� Kommunehospitalet. Han s� syg ud. Men en dag var han pludselig v�k. De n�rmere omst�ndigheder om flugten siger s�nnen, at han ikke kender noget til:

�N�ste gang jeg h�rte fra ham, var i et brev fra Argentina.�

I dag har Kjeld V�rnet kun tre synlige beviser p�, at han er i familie med Carl Peter V�rnet: et lille portr�tfoto af faderen i profil, et skrivebord og maleriet af ham selv og sine to s�skende som b�rn.

Det var for stort til at tage med til Argentina.

gravl.jpg (6757 bytes) Photo of grave in Argentina: Jakob Rubin JP. Oct. 1999.

Offentliggjort den 03.10.99 kl.01:00

Dr. V�rnets g�defulde liv 2
Af HANS DAVIDSEN-NIELSEN og JAKOB RUBIN, Jyllands-Postens korrespondent

Velkommen i Argentina

Carl Peter V�rnets yngste datter af andet �gteskab, den 63-�rige Lull, er i dag den eneste fra familien, som er tilbage i Buenos Aires. Hun virker som et nerv�st menneske, der bor med sin mand og fire voksne b�rn i et lettere ramponeret hus p� Plaza Este 3861 ud til togbanen i Saavedra-bydelen i udkanten af den argentinske hovedstad. Under det fire timer lange interview bliver hun flere gange st�rkt bev�get ved at tale om sin far.

Hun kom hertil et �rs tid efter faderens flugt fra Danmark. Sammen med sin mor Gurli, storebroderen Leif og hendes tvillingebror Helge tog Lull den transatlantiske f�rge fra England. For�ldrene havde ikke fortalt b�rnene, hvorfor de skulle rejse.

Straks efter sin ankomst havde Carl Peter V�rnet f�et argentinsk statsborgerskab og arbejde i Sundhedsministeriet. I diktatoren Juan Perons Argentina blev nazistiske videnskabsm�nd, flyingeni�rer og universitetsprofessorer modtaget med �bne arme.

Efter et par �rs ans�ttelse i sundhedsministeriet nedsatte Carl Peter V�rnet sig med egen praksis i Calle Uriarte 2251. Han og Gurli holdt t�t om fortiden, de plejede ikke mange venner og talte meget om, hvorn�r de kunne vende hjem til Danmark.

De forblev i h�j grad danske, forklarer Lull. Carl l�rte aldrig at tale ordentlig spansk. Han dyrkede rabarber i sin lille baghave, s� Gurli kunne lave hans livret, rabarbergr�d. Den argentinske mad sagde ham ikke s� meget. Han var tro mod hakkeb�f og stegt lever.

Tiden i Argentina blev tragisk. Carl Peter V�rnet fors�gte at f� sin praksis i Buenos Aires til at l�be rundt, men det blev aldrig den samme succes som i 20ernes og 30ernes K�benhavn. Det var sv�rt at leve i et land, man aldrig kom til at forst�, og med en hemmelighed, ingen m�tte f� at vide. Familien holdt sig v�k fra den danske kirke og fra danske foreninger i Buenos Aires. Carl Peter V�rnets frygt for at blive afsl�ret var i det hele taget enorm. Da han skulle behandle en dansk pige for overv�gt og v�kstproblemer, valgte han s�ledes at tale sit gebrokne spansk. Pigen var Birgitte Jerndorff, som i dag bor i K�benhavn. Hun fort�ller, at hun troede, V�rnet var tysker.

Dr�mte om Danmark
V�rnet ville hjem, og i januar 1955 var han ved at v�re klar. Men s� blev han ramt af et alvorligt uheld, som gjorde hans tilv�relse endnu mere besv�rlig. Uden at se sig ordentlig for krydsede han Calle Uriarte p� vej til et sygebes�g, da en taxa i h�j fart k�rte ind i ham. Carl V�rnet fl�j over taxaen og landede p� vejen bag den ude af stand til at r�re sig.

Hans krop var lammet af omkring femten brud. V�rst var det g�et ud over benene og det venstre h�ndled. H�ndleddet var splintret, og der var henholdsvis seks og fire brud i hans ben.

Ved hans side sad Lull under hele sygdomsperioden. Hun plejede ham, afbr�d sit medicinstudium, og da pengene slap op, og han var n�dt til at arbejde fra sit sygeleje, blev hun hans assistent.

Mens han l� der, gik Gurli en septemberdag samme �r over S-togsskinnerne lige foran et tog. Hun var dr�bt p� stedet af elektrisk st�d fra h�jsp�ndingsledningerne. Carl l� stadig naglet til sengen. F�rst efter otte operationer og halvandet �rs rekonvalescens begyndte han atter at kunne g�, st�ttet af en stok.

Lull insisterer p�, at hun intet ved om sin fars fortid. Opholdet i Prag husker hun kun ganske svagt. Det var en lykkelig tid til trods for alle bombardementerne, for hun var sammen med sin elskede far hver eneste dag.

�Vi talte aldrig om det. Jeg var jo blot en lille pige, hvad skulle jeg dog kunne vide,� siger hun.

Lull har godt h�rt om de homoseksuelle organisationers beskyldninger imod hendes far. Hun kalder dem l�gn og opdigtet.

�Det, de siger om min far, er forkert. Det har far aldrig gjort. Han var s�dan et godt menneske. K�rlig og meget human. For eksempel tog han ikke betaling fra sine patienter, hvis de havde sv�rt ved at betale. Da han d�de, var der mange, som skyldte,� siger Lull.

Senere under interviewet �ndrer hun dog delvist forklaring:

�Han ville jo bare hj�lpe de homoseksuelle, helbrede dem. Far ville ikke g�re nogen ondt,� siger hun.

Lull forklarer, at hendes far til det sidste fors�gte at komme tilbage til Danmark. Efter mors d�d pr�vede han igen i 1959, fast besluttet p� at grave hendes jordiske rester op og tage dem med sig og l�gge dem i jorden i Danmark.

�Men det blev ikke til noget, jeg ved ikke hvorfor,� siger Lull.

En meget n�rliggende forklaring p�, at det aldrig blev til noget, kan l�ses ud af et brev fra Rigspolitichefen til L�geforeningen af 15. april 1959. V�rnet havde rettet henvendelse til den danske anklagemyndighed og spurgt, om den vil "undlade p�tale", hvis han vendte hjem. I Rigspolitichefens brev st�r, at der mod V�rnet "henst�r uafgjorte sigtelser", blandt andet for "med s�rlig tilladelse fra rigsminister Himmler at have foretaget medicinske eksperimenter p� koncentrationslejrfanger i Buchenwald". Det fremg�r, at politiet ligger inde med et omfattende materiale af st�rkt belastende dokumenter om V�rnet, som N�rnberg-domstolen har gravet frem.

Lull forklarer, at en dag for 34 �r siden blev hendes far pludselig meget syg. Han fik h�j feber og blev indlagt. L�gerne troede, det var en hjernebl�dning, men unders�gelserne gav ingen resultat. Man fandt aldrig ud af, hvad han fejlede. Feberen aftog ikke. Efter nogle uger d�de han.

Kjeld V�rnet l�ste brevet fra sin halvs�ster om faderens d�d i sin have:

�Min s�n siger, jeg gr�d, men jeg husker det ikke. Jeg har aldrig v�ret noget s�rligt emotionelt menneske, og det var min far i �vrigt heller ikke,� siger Kjeld V�rnet.

Han endte selv som neurokirurgisk overl�ge p� Rigshospitalet. I starten af 60erne deltog han i en konference i Buenos Aires, og her s� han sin far for sidste gang. Carl Peter V�rnet l� p� hospitalet og skulle opereres for et maves�r. De talte aldrig om hormonfors�gene i Buchenwald, som Kjeld i dag betegner som "det rene pip".

�Men det er der jo s� meget der er inden for l�gevidenskaben, n�r man ser det i bakspejlet�, konstaterer han.

For Kjeld V�rnet er hans far en stor g�de. Han kan simpelthen ikke gennemskue hans motiver og spurgte heller aldrig p� grund af emnets eksplosive og pinlige karakter. Carl Peter V�rnet var ikke s�rlig politisk interesseret, stemte altid p� De Radikale. M�ske var det samarbejdet med Schering og trangen til at f� indfriet sine videnskabelige ambitioner, som drev v�rket. Men dybest set ved Kjeld V�rnet det stadig ikke efter alle disse �r.

�Personligt tror jeg, det var en svag mands t�beligheder. Far var naiv og hans d�mmekraft svigtede. En tragedie kan du godt kalde det. Han var en velestimeret l�ge, som satte det hele over styr. Og jeg aner ikke hvorfor.�


Kolleger hjalp dansk nazil�ge til flugt

(Indland, 22.08.99 kl.01:00)

Fremtr�dende l�ger og professorer hjalp Danmarks Mengele, nazil�gen Carl Peter V�rnet, med at flygte fra strafforf�lgelse i 1946.

Det mente i hvert fald politiet, som i efterkrigs�rene fors�gte at klarl�gge l�gens mystiske flugt, viser dokumenter fra l�geforeningens arkiver.

Dokumenterne opgiver dog ingen navne p� de l�geforenings-medlemmer, som skulle have hjulpet med flugten, skriver Ugeskrift for L�ger under overskriften �En skamplet p� den danske l�gestand� i det nummer, som udkommer mandag.

Niels H�iby er professor dr. med. p� Rigshospitalet og har besk�ftiget sig med det danske l�gemilj� under og efter krigen:

�Der har v�ret andre nazister indenfor den danske l�geverden end V�rnet. For eksempel nazilederen Fritz Clausen, som V�rnet var gode venner med.

Buchenwalds D�dsengel
Efter krigen var der mange, der havde noget p� hinanden, og derfor havde interesse i at vaske hinandens h�nder. Det har nok v�ret nogle af de l�ger, der har hjulpet V�rnet ud af landet,� p�peger Niels H�iby.

Carl Peter V�rnet, der blev kaldt �Buchenwalds D�dsengel�, foretog eksperimenter p� homoseksuelle fanger i koncentrationslejrene Birkenau og Buchenwald i Tyskland.

Men den danske Sturmbannf�uhrer i SS blev aldrig stillet for retten, selvom det internationale krigsforbrydertribunal i N�urnberg s�gte efter ham if�lge et brev til l�geforeningen i april 1947.

Da var Carl Peter V�rnet blevet l�sladt fra dansk varet�gt og undsluppet til Argentina. Angiveligt ved hj�lp fra danske l�ger, som skulle have spillet en aktiv rolle i at f� V�rnet sendt til behandling for en fiktiv hjertelidelse i Sverige, hvorfra han undslap gennem det nazistiske flugtnet.

I Buenos Aires arbejdede danskeren i sundhedsv�senet indtil sin formodede d�d i 1965.

Myndigheder fik besked
If�lge dokumenterne gjorde l�geforeningen de danske myndigheder opm�rksom p� Carl Peter V�rnet, da man blev bekendt med hans virke i Buchenwald i 1945 og atter i 1947 ved henvendelsen fra N�urnberg-domstolen.

I 1948 �nskede l�geforeningen ham officielt ekskluderet.


31 nazister slap billigt
Af ERIK H�GH-S�RENSEN Ritzaus Bureau (Indland, 31.07.99 kl.01:00)
Den danske SS-officer S�ren Kam var blot en af mange st�rkt belastede nazister, der i �rene efter Anden Verdenskrig slap billigt.

Det fremg�r af en hemmeligstemplet liste, som Ritzau har f�et fat i. Listen omfatter de 31 danskere, tyskere og �strigere, der efter dansk opfattelse begik myrderier og tortur i Danmark under krigen. Endnu i 1965 �nskede Danmark at bringe de 31 for retten, men det skete ikke.

If�lge en forel�big gennemgang, foretaget for Ritzau af de tyske myndigheder, viser det sig, at ingen af de mindst 20 tyskere, der befinder sig p� listen, kom for retten. Kun S�ren Kam er fortsat i s�gelyset for et drab i 1943, som han har indr�mmet sin deltagelse i.

Videre tyder flere oplysninger p�, at op til 24 af de efters�gte fandt tilflugt i Vesttyskland efter krigen. Mindst �n efterlyst dansker, Kam, udskiftede sit danske statsborgerskab med et tysk og undgik dermed at blive udleveret til retsforf�lgelse i Danmark.

I dag hemmeligholder det danske justitsministerium fortsat listen over de 31 med henvisning til arkiv- og straffeloven.

Diplomatisk pres
Det er almindeligt kendt, at bes�ttelsesmagtens ledende tyskere slap billigere end deres danske h�ndlangere. Henrettelser gik efter krigen kun ud over danskere, og allerede i 1952 lagde Vesttyskland diplomatisk pres p� Danmark for at f� de v�rst belastede tyske krigsforbrydere, der dengang endnu afsonede domme i dansk f�ngsel, l�sladt f�r tiden.

I 1964 �nskede Bonn-regeringen tilsyneladende at f� retsopg�ret helt afsluttet og bad derfor Danmark om en liste over de personer, som efter dansk mening fortsat burde stilles for retten.

Svaret kom den 26. februar 1965 i form af listen over de 31.

Blandt navnene er:

Den danske SS{minute}er S�ren Kam, nu 77 �r og tysk statsborger. Sigtet for drab p� ubev�bnet tyskfjendtlig avisredakt�r Carl Henrik Clemmensen 30. august 1943 i Lyngby nord for K�benhavn. Kam planlagde forinden v�bnet antiterror mod danskere, som mentes at st�tte modstandsbev�gelsen.

Den danske SS{minute}er og kz-l�ge Carl Peter V�rnet, nu afd�d. Foretog d�delige medicinske eksperimenter p� fanger i kz-lejren Buchenwald. Fra dansk varet�gt undslap V�rnet i 1946 til Argentina.

Med listen over de 31 sendte Danmark et skarpt formuleret krav om, at tyskerne skulle g�re noget ved drabssagerne. I modsat fald ville det if�lge den danske regering p�virke den danske befolknings indstilling over for Forbundsrepublikken.

Ingen tyskere anklaget
Den danske regering benytter derfor denne lejlighed til at udtrykke sit h�b om, at regeringen i Forbundsrepublikken Tyskland finder midler og veje til at forhindre, at nogen form for forbrydelse, der blev beg�et i forbindelse med det nationalsocialistiske herred�mme, forbliver ustraffet, st�r der i den s�kaldte verbalnote fra regeringen.

I dag kan der g�res status.

Alle 20 tyske sager blev efterforsket, men ingen blev anklaget, lyder den forel�bige konklusion p� kulegravningen, som er foretaget for Ritzau af Tysklands centrale efterforskningsstyrelse. Den ligger i Ludwigsburg, hvorfra koordination af krigsforbrydelses-sager fra Anden Verdenskrig foreg�r.

�Oprindeligt var det meningen, at omkring 300 tyske nazister skulle for retten. Det tal skrumpede siden ind til omkring 70�, siger Frede Klitg�rd, formand for foreningen Aktive Modstandsfolk. Han mener, at Frank Jensen i lighed med sine forg�ngere hemmeligholder dokumenterne for at tilsl�re Justitsministeriets ineffektivitet.

Det var Klitg�rd, der i 1995 kr�vede S�ren Kam stillet for retten, efter at Kam var blevet genkendt ved et �strigsk krigsveteranst�vne, hvor der ogs� var nynazister til stede.

Grundene til, at de tyske sager efter krigen faldt p� gulvet, er vidt forskellige.

I mange tilf�lde benyttede de efterlyste falske navne, lyder den forel�bige forklaring fra Ludwigsburg i dag. Da Vesttyskland i 1950{minute}erne og 1960 indf�rte amnesti for krigsforbrydelser, bortset fra overlagt drab, begyndte nogle af de efters�gte igen at benytte deres oprindelige navne.

Dertil kommer, at de danske myndigheder ikke benyttede g�ngse efters�gningskanaler, s�som efterlysninger via Interpol, samt at de skiftende danske regeringer tilsyneladende fors�mte at sende vigtigt bevismateriale til Tyskland.

Frank Jensen finder fortsat, at der ikke er tungtvejende grunde til at offentligg�re listen over de 31, der har v�ret efterlyst siden krigen. Generelt kan det if�lge justitsministeren skade b�de efterforskning og efterf�lgende retssager, hvis offentligheden f�r for mange oplysninger. /ritzau/

Danmark holdt h�nden over nazi-smuglere

(Indland, 12.12.99 kl.01:00)

Udenrigsministeriet og Justitsministeriet beskyttede hovedpersoner i en organisation, som s�rgede for at nazistiske videnskabsfolk p� grundlag af falske papirer kunne sl� sig ned i Argentina.

De danske myndigheder gjorde alt for at sl�re omst�ndighederne bag en organisation, som efter Anden Verdenskrig smuglede nazistiske videnskabsfolk til Argentina. Med Danmark som mellemstation lykkedes det netv�rket af argentinske diplomater i K�benhavn, tyske soldater og danske sympatis�rer at forsyne diktator Juan Peron med eksperter.

Netop frigivne dokumenter fra Rigsarkivet kaster for f�rste gang lys over det officielle Danmarks rolle i sagen, som blev kaldt pasaff�ren. Papirerne viser, at b�de Udenrigsministeriet og Justitsministeriet holdt h�nden over flere af hovedpersonerne. Myndighederne var alvorligt bekymrede for, hvilke afsl�ringer sagen kunne f�re med sig; tilsyneladende ogs� om Danmarks rolle under bes�ttelsen.

Efterretningstjenesten havde kendt til smuglerringen i flere m�neder, da den formelt blev opdaget den 22. november 1947. Her anholdt politiet i Kastrup Lufthavn den tyske professor og flyingeni�r Karl Thaulau. Han var udstyret med et argentinsk pas og det falske navn, Ernesto Fourcade. Politiet fattede mistanke, fordi han ikke kunne redeg�re for, hvordan han var kommet ind i Danmark. I lufthavnen var Thalau ledsaget af to argentinske diplomater, legationsr�d Pineyro og konsul Mouret.

Den tyske hovedmand
To dage senere p�greb politiet ringens tyske hovedmand, oberstl�jtnant G�nther Toepke, i f�rd med at smugle endnu en flyingeni�r over gr�nsen i S�nderjylland. Toepke var chef for Dientstgruppe D�nemark, en s�rlig tysk minerydningstjeneste, som havde f�et lov til at blive tilbage efter befrielsen.

G�nther Toepke aflagde tilst�else og forklarede, at to h�jtst�ende flyingeni�rer fra Hitler-Tyskland allerede havde n�et Argentina via den s�kaldte flugtrute nord. Efter planen skulle 13 navngivne videnskabsm�nd fra den tyske flyindustri ogs� v�re smuglet til K�benhavn, hvor Pineyro og Mouret ordnede det forn�dne papirarbejde. Herfra gik rejsen videre til den argentinske hovedstad Buenos Aires, typisk med fly over Stockholm og Geneve.

I Justitsministeriet og Udenrigsministeriet var embedsm�ndene ikke begejstrede for afsl�ringen, fremg�r det af et referat fra december 1947. If�lge en dav�rende kontorchef, Erik Andersen, s� man fra Justitsministeriets side helst, �at der ikke blev faret for haardt frem i denne sag dels af Hensyn til, at Argentinerne havde ydet os visse tjenester, navnlig ved at tilstaa Visum til en Del Ukrainere, der endnu er her i Landet, og som vi gerne vil af med.

Dels af Hensyn til Toepke, idet det vilde v�re rart om vi ikke afskar os fra Mulighederne for, at Toepke kunde komme til Argentina; hvis Toepke blev tilbagesendt til den britiske Zone i Tyskland, vilde han gaa en krank Sk�bne i M�de. Toepke havde gjort os betydelige Tjenester, og man kunde heller ikke bortse fra, at han eventuelt kunde give Oplysninger til Engl�nderne, som det maaske ville v�re rarere at undgaa.�

Hvad det pr�cis var, engl�nderne ikke m�tte f� at vide om Danmark, fremg�r ikke af referatet. Men et faktum er det, at G�nther Toepke under bes�ttelsen var n�stkommanderende ved den tyske v�rnemagts hovedkvarter i Silkeborg. Efter befrielsen var det angiveligt ham som s�rgede for, at de tyske tropper forlod landet i nogenlunde ro og orden.

Dav�rende udenrigsminister Gustav Rasmussen holdt den 6. december 1947 et m�de med den argentinske gesandt Bessone om pasaff�ren, som if�lge referatet �kunde berede Regeringen vanskeligheder�:

L�fte fra ministeren

�Udenrigsministeren vilde imidlertid ikke uden tvingende N�dvendighed foretage noget Skridt, der kunde bringe det gode Forhold mellem Danmark og Argentina i Fare, hvorfor man vilde undlade at foretage videre i Sagen, saafremt de to n�vnte Herrer forlod Landet.�

Gesandt Bessone fik sig forhandlet ned til �n diplomat, s�ledes at konsul Mouret fik lov til at blive, mens legationsr�d Pineyro rejste hjem. Samme eftermiddag udsendte den argentinske repr�sentation en officiel meddelelse, som p� forh�nd var handlet af med Udenrigsministeriet. I kommunik�et stod, at gesandten �maatte tage Afstand fra de i Pressen fremsatte Beskyldninger�, men for at �undgaa Misforstaaelse� havde Pineyro i dag forladt Danmark.

Afhentet i f�ngslet
I midten af 80�erne bes�gte to danske journalister bag bogen "Flugtrute Nord" G�nther Toepke i hans hjem i Tyskland. Formelt fik han fire m�neders f�ngsel for sin deltagelse i pasaff�ren, men Toepke kunne forklare, at det var rent pro forma. Hver morgen blev han if�lge bogen afhentet i Vestre F�ngsel af en bil fra den danske generalstab. I stedet for at ruske tremmer hjalp han med at l�gge forsvarsplaner for Bornholm mod russerne. Toepke skulle ganske rigtigt have v�ret til Argentina, men i sidste �jeblik �ndrede han mening. Han tog i for�ret 1948 tilbage til Tyskland, hvor han ikke blev interneret af briterne. Toepke endte siden som oberst i den vesttyske h�r.

Det er i dag uvist, hvor mange nazister der flygtede ad flugtrute nord. Den danske SS-l�ge fra Buchenwald, Carl Peter V�rnet, hvis sag den britiske b�sseorganisation Outrage har rejst over for statsminister Poul Nyrup Rasmussen, slap efter alt at d�mme ogs� til Argentina med hj�lp fra netv�rket.


Danske l�ger hjalp nazistisk kollega til flugt

Den danske nazistiske l�ge Carl Peter V�rnet blev efter Anden Verdenskrig efter alt at d�mme hjulpet p� flugt af to fremtr�dende danske l�ger for at undg� at blive anklaget for krigsforbrydelser. Det fremg�r af arkivmateriale fra Frederiksberg Politi, som Ritzau har f�et adgang til i Landsarkivet for Sj�lland i K�benhavn. V�rnet flygtede til Argentina og undgik dermed at blive stillet for retten.

L�ge Gunnar Kelstrup, der havde tilknytning til Generalstabens Efterretningssektion (forl�beren for Forsvarets Efterretningstjeneste, red.), og overl�ge, Tage Bjerring fra Kommunehospitalet i K�benhavn afgav begge i 1945 og 1946 gentagne erkl�ringer p�, at V�rnet led af en alvorlig hjertesygdom. Han skulle angiveligt kun have f� �r tilbage at leve i.

Arbejdede alligevel
Samtidig arbejdede V�rnet imidlertid - tilsyneladende sammen med sin s�n Kjeld V�rnet - fra 1945 aktivt for at lave en produktionsaftale med et engelsk eller amerikansk medicinalfirma om at fremstille et hormon, som Carl Peter V�rnet havde opfundet. Og som han stillede store forventninger til.

I slutningen af 1946 forsvandt den nazistiske l�ge ud af landet - senere ankom han til Argentina. Her blev han ansat i det argentinske sundhedsministerium og drev samtidig en specialistpraksis. C.P. V�rnet d�de i 1965 i en alder af 72 �r.

Fors�g i KZ-lejre
Carl Peter V�rnet blev ved Anden Verdenskrigs slutning arresteret i Tyskland, fordi han som koncentrationslejrl�ge i Neuengamme og Buchenwald havde udf�rt medicinske eksperimenter med homoseksuelle fanger, hvoraf mindst to efter alt at d�mme d�de som f�lge af fors�gene. Han indopererede kapsler med mandligt k�nshormon under huden p� "patienterne". Kapslerne afgav sm�, konstante doser af hormon, og det var tanken at kurere de homoseksuelle for deres seksualitet.

Carl Peter V�rnet var rejst til Tyskland i 1943, hvor han fik laboratorier i Prag, der dengang l� i det nazistisk kontrollerede protektorat B�hmen-M�hren. Han fik rang af SS-sturmbannf�hrer (major), og politichefen Heinrich Himmler, �n af de m�gtigste m�nd i det nazistiske rige, interesserede sig personligt for hans projekt.

Efter krigen blev V�rnet interneret p� Alsgade Skole i K�benhavn, hvor den britiske milit�rmission i Danmark havde et internat for mist�nkte krigsforbrydere. I december 1945 blev han imidlertid indlagt p� Kommunehospitalet i K�benhavn for en hjertelidelse, og i slutningen af 1946 forsvandt han ud af landet efter - p� baggrund af l�geerkl�ringerne - at have f�et tilladelse til at bes�ge en hjertespecialist p� Karolinska-sygehuset i Stockholm.

Om sygdommen skrev overl�ge Tage Bjerring 24. januar 1946 i en erkl�ring, at V�rnet �har en meget sv�r hjertelidelse, og jeg mener, at en fornyet f�ngsling antagelig vil medf�re d�den forholdsvis hurtigt, ligesom en afh�ring i heldigste tilf�lde vil n�jes med at fremkalde sv�re hjerteanfald med hjertekrampe.�

�Jeg anser i det hele udsigten for dr. V�rnet for at v�re meget d�rlig, idet jeg ikke tror, at han lever mere end nogle f� �r og sandsynligvis ikke s� l�nge.�

Syv m�neder senere, den 22. august 1946, erkl�rede l�ge Gunnar Kelstrup over for statsadvokat Th.B. Roepstorff, at �l�ge V�rnets sygdom i den siden da forl�bne tid har udviklet sig p� den m�de, som er forudsat i overl�gens erkl�ringer.�

�Hjertekramperne har tiltaget i hyppighed trods al til r�dighed st�ende behandling.

Hertil er nu yderligere kommet, at p� grund af de af hjerteanfaldene fremkaldte blodoml�bsforstyrrelser er venstre h�nd og arm i betydelig grad invalideret ligesom blodoml�bsforstyrrelserne er synlig m�rkbare p� h�jre h�nd og begge f�dder.

L�ge V�rnet er s�ledes ikke l�ngere i stand til at klare sig selv ved f.eks. spisning, p�kl�dning o.l.,� skrev l�ge Gunnar Kelstrup. /ritzau/


Myndigheder forhaler sag om dansk nazil�ge
(Indland, 29.10.99 kl.01:00)
Justitsv�senet har �jensynligt store kvaler med at slippe dokumenterne i sagen om den danske kz-l�ge, Carl Peter V�rnet. Det er stadigv�k en g�de, hvem i det officielle Danmark som hjalp den efters�gte krigsforbryder med at flygte til Argentina efter Anden Verdenskrig.

Justitsministeriet, rigspolitichefen og rigsadvokaten skulle for l�ngst have svaret p�, om de vil frigive V�rnet-papirerne, som ligger i Rigsarkivet. Her har Jyllands-Posten og andre medier s�gt om adgang for flere m�neder siden. Men selv om det strider direkte mod arkivloven, forhaler de tre myndigheder fortsat beslutningen.

Sagen om V�rnet er dukket op til overfladen, efter at den britiske b�sseorganisation Outrage sidste �r skrev til statsminister Poul Nyrup Rasmussen og bad regeringen unders�ge, hvordan det kunne lykkes den danske l�ge at undslippe retsforf�lgelse. Dette har regeringen afsl�et.

Eksperimenter med homoseksuelle
Carl Peter V�rnet eksperimenterede p� homoseksuelle koncentrationslejrfanger i Buchenwald, hvoraf flere angiveligt afgik ved d�den. Efter krigen gravede N�rnberg-domstolen st�rkt belastende materiale frem om den danske l�ge.

Det ligger fast, at V�rnet - der havde rang af major i SS og arbejdede direkte under rigsminister Heinrich Himmler - blev taget til fange af de allierede styrker og interneret p� Alsgade Skole i K�benhavn. I efter�ret 1945 blev han overdraget til de danske myndigheder, som sigtede ham for landsskadelig virksomhed. Da politiet ikke mente, at han kunne modarbejde sagens opklaring, fik han med en r�kke l�geerkl�ringer lov til at rejse til Stockholm for at lade sig behandle for en p�st�et hjertelidelse. Herfra flygtede han til Argentina, hvor han boede indtil sin d�d i 1965.

Lige siden har det v�ret et mysterium, hvem der forsynede V�rnet med l�geerkl�ringer og hvilke personer i retsv�senet, der lod ham rejse alene til Sverige. Som beskrevet i Jyllands-Posten s�ndag fungerede den argentinske repr�sentation i K�benhavn efter befrielsen som udsmuglingscentral for nazistiske videnskabsm�nd.

Rigsarkivet har rykket for svar
Rigsarkivar Johan Peter Noack oplyser, at Rigsarkivet har rykket Justitsministeriet for et svar. Han kender ikke baggrunden for den langsommelige sagsbehandling.

If�lge Jyllands-Postens oplysninger er der intet i lovgivningen til hinder for, at V�rnets arkiv kan �bnes via en dispensation.

Samtidig siger kz-l�gens �ldste s�n, Kjeld V�rnet, at han ikke har det fjerneste mod, at myndighederne frigiver papirerne.

I Justitsministeriet kan souschef Lars Findsen ikke sige andet end, at afg�relsen er �umiddelbart forest�ende�:

�Der er ikke noget hokus pokus. Nogle sager tager bare l�ngere tid at behandle, n�r der skal afvejes mellem offentlighedens interesse og enkeltpersoners efterm�le.�


Offentliggjort den 24.10.99 kl.01:00

Nazi-rede i K�benhavn
Af HANS DAVIDSEN-NIELSEN og JAKOB RUBIN, Jyllands-Postens korrespondent
Tusinder af nazi-forbrydere fra Europa fandt efter Anden Verdenskrig tilflugt i Argentina, hvis dav�rende pr�sident, oberst Juan Peron, var mere end almindelig glad for de europ�iske fascister.

Endnu i dag g�r en del af dem rundt i gaderne i de argentinske byer. Deres b�rn og b�rneb�rn er integrerede borgere. Nazi-tiden er et tabu. Men fortiden er ikke l�ngere borte, end den kan �nde dem i nakken endnu.

Senest er den danske nazil�ge Carl Peter V�rnet blevet sporet til Argentina, som det indg�ende blev beskrevet i Jyllands-Posten den 3. oktober. V�rnet foretog under tvang eksperimenter p� homoseksuelle koncentrationslejrfanger, som han mente at kunne helbrede.

Flere af dem d�de af operationerne. En overvejende del af resten begyndte if�lge V�rnets egne optegnelser hurtigt at dr�mme om kvinder.

Carl Peter V�rnet vil sandsynligvis snart figurere p� den officielle liste over nazi-forbrydere i Argentina. Listen udarbejdes af CEANA, en kommission nedsat af kongressen, hvis form�l er at redeg�re for landets nazistiske forbindelser.

Kommissionen venter at f� forl�nget sit mandat efter pr�sidentvalget, der finder sted i dag. Resultatet af kommissionens hidtidige arbejde kan l�ses i en metertyk rapport, der konkluderer, at 188 f�rende nazister fandt tilflugt i Argentina. De havde alle st�et til lange straffe eller d�dsdomme ved N�rnberg-processen.

CEANAs rapport er et fremskridt for Argentinas vanskelige opg�r med sin fortid. F�r den udkom, var det offentligt kun indr�mmet, at otte krigsforbrydere havde sl�et sig ned i Argentina. Det rigtige tal skal formentlig t�lles i tusinder.

Tager CEANA Carl Peter V�rnets sag op, kan en r�kke mysterier vise sig at blive opklaret. Den danske l�ge fik if�lge sin datter hurtigt argentinsk statsborgerskab under sit nye navn Carlos Pedro Varnet og begyndte at arbejde for sundhedsministeriet og derefter som selvst�ndig l�ge med egen praksis.

I sundhedsministeriet oplyser kontorchef Dr. Jorge Antoniak efter en dags unders�gelser, at ingen Carlos Pedro Varnet har arbejdet under ministeriet eller med egen indregistreret praksis.

Arkivchef Cristina Salas fra immigrationsregistret p� havnen brugte timer p� at lede de st�vede kasser med indregistreringskortene fra 1946-47-48 og 49 igennem, uden at finde en indrejst V�rnet, Vernet eller Varnet.

Heller ikke hos politiet kan man konstatere, at nogen med et s�dant navn har haft argentinsk identitetskort.

For retten
Carl Peter V�rnet d�de i 1965 og ligger begravet p� Britanico kirkeg�rden - i �vrigt lige over for en j�disk familie. En r�kke andre nazister er blevet opsporet, afsl�ret og udvist til retsforf�lgelse. I begyndelsen af denne m�ned blev den 78-�rige Dinko Sakic af landsretten i Zagreb id�mt 20 �rs f�ngsel for grove krigsforbrydelser under Anden Verdenskrig.

Dinko Sakic var leder af koncentrationslejren Jasenovac, kaldet Balkans Auschwitz. I den d�de mellem 60.000 og 200.000 j�der, serbere og sig�jnere. Han blev af nazij�geren Simon Wiesenthals institut i Israel sporet til Argentina, hvorfra han sidste �r blev udleveret til retsforf�lgelse i Kroatien.

Dinko Sakic blev d�mt for selv at have foretaget henrettelser, tortur og mishandling og for at have beordret andre til at g�re det samme. J�diske organisationer havde presset Kroatien til at kr�ve ham udleveret.

For et par �r siden blev et andet h�jtst�ende medlem af den tyske v�rnemagt udleveret til Italien. Den nu 86-�rige kaptajn Erich Priebke havde siden 1948 levet som bedsteborger i en argentinsk provinskommune, indtil han en dag i 1995 selv talte over sig og afsl�rede, at han havde st�et bag massakren p� 335 italienere i Ardeatiner-grotterne uden for Rom. Massemordet var en h�vnaktion for et angreb, der havde kostet 32 nazister livet.

Sandheden er, at det kun er toppen af isbjerget, der endnu er kommet offentligheden til kendskab.

Danmarks rolle
Det officielle Argentins rolle i nazisternes flugt efter krigen er langt st�rre end hidtil indr�mmet. Men sandheden dukker kun langsomt op til overfladen.

I den forbindelse spiller Danmark en ikke uv�sentlig rolle. Den argentinske ambassade i K�benhavn husede nemlig et af Juan Perons agent-netv�rks hovedkontorer. Herfra blev s�rligt interessante nazister udpeget, gemt, udstyret med falske pas og smuglet til Argentina.

P� ambassaden havde Juan Peron placeret sin fortrolige medarbejder Carlos Pieyro, en hemmelig agent, der tidligere havde arbejdet direkte under pr�sidenten fra et kontor i La Casa Rosada - pr�sidentpaladset i Buenos Aires.

Oberst Juan Peron stod i 1943 bag et kup og blev i 1947 officielt valgt som pr�sident. Han er om nogen den argentinske nations fadersikkkelse. Hans kone Evita opn�ede n�rmest en gudestatus i datidens Argentina.

Juan Peron grundlagde peronismen. Argentina skulle g�res st�rkt og have indflydelse p� det internationale landkort. Han var en stor fan af den italienske diktator Mussolini, men ogs� Hitlers tanker om en ren stat faldt i god jord hos den magtglade oberst.

Til det form�l skulle Argentina opruste i industrien og satse p� hurtigt at blive en atommagt. Juan Peron havde �je p� de tyske videnskabsfolk og teknikere, der nu med krigens afslutning og et destrueret Tyskland var ledig p� markedet. S� l�nge de allierede tropper da ikke fandt frem til dem.

P� ambassaden i K�benhavn blev der trykt falske pas, og Carlo Pieyro tog kontakt med n�glepersoner fra de tyske flyfabrikker og fra landets atomprogram.

De argentinske agenter opererede i Danmark indtil efter�ret 1947. Da begyndte det danske gr�nsepoliti at fatte mistanke til de underlige argentinere, der ikke kunne spansk, og som ikke havde indrejsestempel i passene.

Den f�rende tyske flyingeni�r Kurt Tank fra Messerschmitt-fabrikkerne blev s�ledes smuglet til K�benhavn. Her fik han et pas med navnet Pedro Matties og blev sendt videre med SAS-flyet til Z�rick og derfra med KLM til Buenos Aires via Amsterdam.

Den k�benhavnske flugtrute blev stoppet, da den falske argentiner Ernesto Foucard blev afsl�ret som flyingeni�r Karl Gustav Friedrich Thalau. Herefter bad de danske myndigheder den argentinske ambassade om at indstille de ulovlige aktiviteter.

Carlos Pieyro og konsul Elzear Mouret, der styrede agentkontoret, blev flyttet til G�teborg.

Det vides ikke, om Carl Peter V�rnet fik hj�lp til flugten af de argentinske agenter. CEANA-direkt�ren Ignacio Klich mener, at tanken er n�rliggende, da den danske l�ge var personlig ven med Hitlers indenrigsminister Heinrich Himmler.

Heinrich Himmler havde flere gange under Anden Verdenskrig kontakt med Juan Peron, der mere eller mindre tillod Himmlers spionnetv�rk at have base i Argentina.

Betroede stillinger
Juan Peron gav de nytilkomne nazi-videnskabsfolk statsborgerskab, betroede stillinger og budgetter til at realisere hans dr�m om et st�rkt Argentina. I 1950erne kunne Kurt Tank pr�sentere det f�rste argentinske fly, jet-flyet Pulqui.

Imidlertid blev Argentina for mange af de flygtede nazister ikke det fredelige eksil, de havde dr�mt om. For Carl Peter V�rnet kom Argentina til at st� for ensomhed. Han blev frosset ud af den omfattende danske koloni og savnede sit f�dreland.

�Danskerne i Argentina er st�rkt patriotiske og nationalistiske. Under Anden Vedenskrig oprettede kolonien to hj�lpeorganisationer, Danmarkshj�lpen og Danmark frit, som st�ttede den danske modstandsbev�gelse med penge og varer,� fort�ller pr�sten i den danske kirke i Buenos Aires, Andres Albertsen.

De 15.000 danske efterkommere i Argentina tog klart parti imod nazismen, som havde frataget det k�re f�dreland dets selvst�ndighed. Da man en overgang troede, at Hitler ville l�be med den endelige sejr, f�dtes planerne om et Danmark Under Sydkorset, et kulturcenter p� den argentinske Pampas-slette, hvor danske traditioner skulle f�res videre, indtil Danmark atter var frit.

Den mest ber�mte krigsforbryder var Adolh Eichmann, arkitekten bag Die Endl�sung. Han blev kidnappet af israelske agenter i Buenos Aires i 1960 og henrettet to �r senere i Israel.

Offentliggjort den 12.12.99 kl.01:00

Flugtrute Nord

Dansk nazi-l�ge flygtede via Sverige til Argentina. Han havde eksperimenteret med homoseksuelle.

Til det sidste tryglede den efters�gte krigsforbryder og kz-l�ge, Carl Peter V�rnet, om amnesti fra sit gamle f�dreland. Han hadede Argentina og ville hjem til Danmark og d�. S� sent som i marts 1965 pr�vede han lykken. Men ogs� denne gang var Justitstministeriets kortfattede svar det samme: �Ans�gningen kan ikke im�dekommes.�

Ministeriet skulle ikke nyde noget af at frafalde sigtelserne mod en mand, som mildest talt var en pinlig aff�rre for Danmark. I 1946 havde politimesteren p� Frederiksberg givet V�rnet lov til at rejse alene til Sverige, mens hans sag blev f�rdigefterforsket. L�gerne i Stockholm var angiveligt de eneste, som kunne behandle hans "alvorlige hjertelidelse". Da politiet blev klar over V�rnets reelle plan, var han over alle Andesbjerge.

Og f�rst da gik det for alvor op for myndighederne, at den lille fisk, de havde haft i nettet, var en hval. Som en af indenrigsminister Heinrich Himmlers betroede videnskabsm�nd havde Carl Peter V�rnet i kz-lejren Buchenwald fors�gt at kurere homoseksuelle gennem groteske l�gevidenskabelige fors�g.

Carl Peter V�rnet n�ede aldrig at gense sit elskede Danmark. F� m�neder efter sin sidste ans�gning til Justitsministeriet d�de han i november 1965, 72 �r gammel. Han blev stedt til hvile p� Britanico kirkeg�rden i den argentinske hovedstad Buenos Aires.

Det danske justitsv�sens papirer om g�rdejers�nnen fra Astrup uden for �rhus har ligget begravet i Rigsarkivet lige s� l�nge. Gennem tiden har enkelte forskere og journalister s�gt om adgang til papirerne, men er hver gang blevet m�dt med afslag.

Efter at den britiske b�sseorganisation Outrage sidste �r tog V�rnet-sagen op over for statsminister Poul Nyrup Rasmussen, har myndighederne skiftet holdning.

Jyllands-Posten har f�et adgang til Justitsministeriets, Rigspolitiets og rigsadvokatens papirer om nazi-l�gen, som vi portr�tterede i oktober. Her fortalte to af hans b�rn om "Dr. V�rnets g�defulde liv".

Ved befrielsen tog de allierede styrker Carl Peter V�rnet til fange og f�ngslede ham p� Alsgade Skole i K�benhavn, hvor den britiske milit�rmission havde et krigsforbryderinternat. Kjeld Mahler Sasbye fra Skagen var ordonnans p� internatet. Han husker godt V�rnet, som sad p� �verste etage i cellen ved siden af Kaj Munks formodede morder.

Sat p� fri fod
I efter�ret 1945 blev V�rnet overdraget til de danske myndigheder, n�rmere bestemt Frederiksberg Politi. �jensynligt betragtede politimester Johan Parker hans sag som �n blandt mange andre. Efter at V�rnet var sigtet for sit medlemskab af SS, blev han sat p� fri fod og indlagt p� sin gamle arbejdsplads, Kommunehospitalet. Senere gav Frederiksberg Politi ham tilladelsen til at rejse til Sverige, selvom der i aviserne blev skrevet om, at V�rnet var set i Buchenwald.

Frederiksberg Politi var nu begyndt at blive alvorligt bekymret, fremg�r det af et dokument fra rigsadvokatens kontor. Under overskriften "Haster meget" kr�ves der omg�ende handling over for V�rnet, som if�lge papiret havde v�ret medlem af nazistpartiet DNSAP siden 1934.

�Politimesteren oplyser, at det er kommet ham for �re, at den paag�ldende, som i Henhold til L�geerkl�ring og forinden Sigtelsernes Alvor havde taget Form, havde faaet Tilladelse til at rejse til Stockholm, hvor han nu er, med Henblik paa at gennemgaa en Kur, agter sig til Sydamerika, hvorfor det er n�dvendigt, at han s�ges f�ngslet. Den paag�dendes Adresse i Stockholm er oplyst,� skriver rigsadvokat Frits Pihl i december 1946.

En m�ned senere orienterede Frederiksberg Politi om, at Carl Peter V�rnet nu var ankommet - til Brasilien. Det fremg�r med al tydelighed af rigsadvokatens papirer, at politimester Parker var godt tr�t af V�rnet-sagen:

�Pm. Frederiksberg vrider og vender sig for at blive af med Sagen og mener at denne saa decideret h�rer til under Sehestedsagen�, hedder det med henvisning til en af retsopg�rets store sager mod nogle fremtr�dende danskere, som V�rnet plejede omgang med.

If�lge politimesteren havde det s�rlige Unders�gelseskammer, som blev nedsat efter befrielsen, skylden for V�rnets flugt, �idet man (Frederiksberg Politi, red.) ikke vilde have givet Udrejsetilladelse, hvis man havde v�ret p� det Rene med, at der kunde rejses tiltale udover SS.Forholdet.�

I oktober 1947 indl�b nye oplysninger. L�geforeningen havde fra den amerikanske chef for krigsforbryderkommissionen i N�rnberg f�et at vide, at Carl Peter V�rnet foretog hormoneksperimenter p� kz-fanger i Buchenwald.

Rigspolitiets Efterretningsafdeling gik i gang med unders�ge forholdene. I N�rnberg fandt efterretningstjenesten st�rkt belastende materiale mod V�rnet, som var kommet frem under afh�ringerne af Hitler-Tysklands l�ger. Ikke alene havde V�rnet gjort tjeneste i Waffen SS - han havde rang af Sturmbannf�hrer (major, red.), og f�et s�rlig tilladelse fra Himmler til sine fors�g.

I Buchenwald var to fanger d�de efter V�rnets eksperimenter, som gik ud p� at indoperere en "kunstig k�nskirtel" p� b�sser, der forinden var blevet kastreret. Himmler var st�rkt fascineret af tanken om at kunne kurere homoseksualitet og derved l�se det ariske befolkningsproblem.

B�de statsadvokaten for Sj�lland og rigsadvokaten var helt enige om, at V�rnets forbrydelser var s� grove, at Justitsministeriet m�tte forlange ham udleveret fra Brasilien.

Anklagen l�d p�, at han "gennem anvendelse af ulovlig tvang havde forvoldt legemskr�nkelse af s�rlig raa og brutal karakter imod sagel�s person, der m� anses for at have haft karakter af mishandling."

�Sagen er i det hele taget dybt rystende, men det er vel tvivlsomt, om udlevering vil finde sted�, skriver rigsadvokaten i januar 1949. Han lagde v�gt p�, at Danmark ikke havde nogen udleveringstraktat med Brasilien, og at landets H�jesteret tre �r tidligere havde n�gtet at udlevere en dansk statsborger, som var sigtet i en v�rnemagersag.

P� trods af anklagemyndighedens f�lles indstilling opgav dav�rende justitsminister Niels Busch-Jensen at f� V�rnet udleveret. For det f�rste var det usikkert, om det kunne bevises, at V�rnets eksperimenter var direkte skyld i fangernes d�d. For det andet befandt han sig i Sydamerika.

Det bem�rkelsesv�rdige er, at Carl Peter V�rnet, s� vidt vides, aldrig har v�ret i Brasilien. Allerede i 1947 havde Udenrigsministeriet fortalt Justitsministeriet, at han var blevet ansat i det argentinske Sundhedsministerium. Flere steder i Justitsministeriets egne papirer fremg�r det direkte, at man udm�rket vidste, at V�rnet var i Buenos Aires.

Alligevel lod ministeriet den �verste anklagemyndighed sv�ve i den vildfarelse, at V�rnet befandt sig i Brasilien.

En n�rliggende forklaring kunne v�re for at d�kke over den s�kaldte pasaff�re. I sommeren 1947 var det blevet opdaget, at den argentinske repr�sentation i K�benhavn blev brugt til at smugle nazistiske videnskabsm�nd til Argentina, hvor diktator Juan Peron ville skabe en stormagt.

Falske pas
Gesandtskabet i K�benhavn udstedte falske pas til et ukendt antal nazister, som typisk via Stockholm og Geneve n�ede til Buenos Aires. Vejen blev kendt under navnet Flugtrute Nord. Efter alt at d�mme var det ogs� med hj�lp fra den argentinske smuglerring, at Carl Peter V�rnet slap v�k.

I Rigsarkivet har Jyllands-Posten for f�rste gang f�et adgang til de officielle papirer i pas-aff�ren. De viser, at Justitsministeriet gjorde sig betydelige anstrengelser for at neddysse skandalen. Som det hedder i et referat, havde argentinerne �ydet os visse Tjenester, navnlig ved at tilstaa Visum til en Del Ukrainere, der endnu er her i landet, og som vi gerne vil af med.� Samtidig var ministeriet bange for, hvad smuglercentralens tyske hovedmand, G�nther Toepke, ville fort�lle til engl�nderne, hvis han blev sendt tilbage til den britiske zone i Tyskland. Toepke havde v�ret oberstl�jtnant i Danmark under bes�ttelsen.

�Det vilde v�re rart, om vi ikke afskar os fra Mulighederne for, at Toepke kunde komme til Argentina�, bem�rkede Justitsministeriets dav�rende kontorchef Erik Andersen s�ledes i december 1947.

Mens Justitsministeriet opgav tanken om at f� Carl Peter V�rnet udlevereret, s� blev V�rnet hurtigt tr�t af livet i Argentina. Han l�rte aldrig sproget og savnede Danmark, hvor han havde v�ret en stor mand f�r krigen.

I 1959 fors�gte han gennem sin s�n i Danmark at vende hjem. Carl Peter V�rnet ville dog p� forh�nd have sikkerhed for, at han ikke ville blive straffeforfulgt. Hans kone var d�d i Argentina under tragiske omst�ndigheder, selv var han blevet invalideret i et trafikuheld, og hans levebr�d som l�ge var derfor forsvundet. Familien levede p� et eksistensminimum.

P� Frederiksberg blev den nye politimester Poul Stavnstrup sat til at unders�ge den sag, som havde redet hans forg�nger som en mare siden befrielsen. Henvendelserne til Interpol i Wiesbaden, Scotland Yard i London og Sundhedsstyrelsen i K�benhavn kastede intet nyt af sig. Politiet l� dog nu inde med fotografier af de homoseksuelle kz-fanger, som havde underg�et V�rnets behandling.

Politimesteren var ikke afvisende over at opgive sigtelserne, hvis Carl Peter V�rnet gav afkald p� at virke som l�ge i Danmark. Men det kunne hverken Justitsministeriet eller de �verste anklagemyndighederne tilslutte sig. Som rigsadvokaten bem�rkede i 1965, da V�rnet igen fors�gte at komme hjem:

�Sigtede er nu n�sten 72 �r. Han er statsborger i Argentina. Selvom man efter kapitulationen ikke har bed�mt sigtedes adf�rd s�rligt alvorligt - man lod ham g� rundt p� fri fod - s� virker hans adf�rd endnu i dag alvorligt st�dende.�


JyllandsPosten /Ritzau 19.12.1999:

Danske l�ger hjalp nazistisk kollega til flugt

Den danske nazistiske l�ge Carl Peter V�rnet blev efter Anden Verdenskrig efter alt at d�mme hjulpet p� flugt af to fremtr�dende danske l�ger for at undg� at blive anklaget for krigsforbrydelser. Det fremg�r af arkivmateriale fra Frederiksberg Politi, som Ritzau har f�et adgang til i Landsarkivet for Sj�lland i K�benhavn. V�rnet flygtede til Argentina og undgik dermed at blive stillet for retten.

L�ge Gunnar Kelstrup, der havde tilknytning til Generalstabens Efterretningssektion (forl�beren for Forsvarets Efterretningstjeneste, red.), og overl�ge, Tage Bjerring fra Kommunehospitalet i K�benhavn afgav begge i 1945 og 1946 gentagne erkl�ringer p�, at V�rnet led af en alvorlig hjertesygdom. Han skulle angiveligt kun have f� �r tilbage at leve i.

Arbejdede alligevel

Samtidig arbejdede V�rnet imidlertid - tilsyneladende sammen med sin s�n Kjeld V�rnet - fra 1945 aktivt for at lave en produktionsaftale med et engelsk eller amerikansk medicinalfirma om at fremstille et hormon, som Carl Peter V�rnet havde opfundet. Og som han stillede store forventninger til.

I slutningen af 1946 forsvandt den nazistiske l�ge ud af landet - senere ankom han til Argentina. Her blev han ansat i det argentinske sundhedsministerium og drev samtidig en specialistpraksis. C.P. V�rnet d�de i 1965 i en alder af 72 �r.

Fors�g i KZ-lejre

Carl Peter V�rnet blev ved Anden Verdenskrigs slutning arresteret i Tyskland, fordi han som koncentrationslejrl�ge i Neuengamme og Buchenwald havde udf�rt medicinske eksperimenter med homoseksuelle fanger, hvoraf mindst to efter alt at d�mme d�de som f�lge af fors�gene. Han indopererede kapsler med mandligt k�nshormon under huden p� "patienterne". Kapslerne afgav sm�, konstante doser af hormon, og det var tanken at kurere de homoseksuelle for deres seksualitet.

Carl Peter V�rnet var rejst til Tyskland i 1943, hvor han fik laboratorier i Prag, der dengang l� i det nazistisk kontrollerede protektorat B�hmen-M�hren. Han fik rang af SS-sturmbannf�hrer (major), og politichefen Heinrich Himmler, �n af de m�gtigste m�nd i det nazistiske rige, interesserede sig personligt for hans projekt.

Efter krigen blev V�rnet interneret p� Alsgade Skole i K�benhavn, hvor den britiske milit�rmission i Danmark havde et internat for mist�nkte krigsforbrydere. I december 1945 blev han imidlertid indlagt p� Kommunehospitalet i K�benhavn for en hjertelidelse, og i slutningen af 1946 forsvandt han ud af landet efter - p� baggrund af l�geerkl�ringerne - at have f�et tilladelse til at bes�ge en hjertespecialist p� Karolinska-sygehuset i Stockholm.


Om sygdommen skrev overl�ge Tage Bjerring 24. januar 1946 i en erkl�ring, at V�rnet �har en meget sv�r hjertelidelse, og jeg mener, at en fornyet f�ngsling antagelig vil medf�re d�den forholdsvis hurtigt, ligesom en afh�ring i heldigste tilf�lde vil n�jes med at fremkalde sv�re hjerteanfald med hjertekrampe.�

�Jeg anser i det hele udsigten for dr. V�rnet for at v�re meget d�rlig, idet jeg ikke tror, at han lever mere end nogle f� �r og sandsynligvis ikke s� l�nge.�

Syv m�neder senere, den 22. august 1946, erkl�rede l�ge Gunnar Kelstrup over for statsadvokat Th.B. Roepstorff, at �l�ge V�rnets sygdom i den siden da forl�bne tid har udviklet sig p� den m�de, som er forudsat i overl�gens erkl�ringer.�

�Hjertekramperne har tiltaget i hyppighed trods al til r�dighed st�ende behandling.

Hertil er nu yderligere kommet, at p� grund af de af hjerteanfaldene fremkaldte blodoml�bsforstyrrelser er venstre h�nd og arm i betydelig grad invalideret ligesom blodoml�bsforstyrrelserne er synlig m�rkbare p� h�jre h�nd og begge f�dder.

L�ge V�rnet er s�ledes ikke l�ngere i stand til at klare sig selv ved f.eks. spisning, p�kl�dning o.l.,� skrev l�ge Gunnar Kelstrup.




e-mail fra [email protected] 20.12.1999 til: Att: Kjeld V�rnet-

Citat fra Ritzau-telegram om Carl V�rnet 19.12.1999 i "JyllandsPosten: "Samtidig arbejdede V�rnet imidlertid - tilsyneladende sammen med sin s�n Kjeld V�rnet - fra 1945 aktivt for at lave en produktionsaftale med et engelsk eller amerikansk medicinalfirma om at fremstille et hormon, som Carl Peter V�rnet havde opfundet. Og som han stillede store forventninger til."

Da det efterlader det indtryk, at der er tale om KZ-hormonet, ville jeg sp�rge om dette kan afkr�ftes. Hvilke firmaer var der tale om, og var det kun Carl V�rnet, der medvirkede? Har Kjeld V�rnet nogensinde opereret p� homosexuelle, eller var der p� nogen m�de en videref�relse af Carl V�rnets arbejde? Kender Kjeld V�rnet n�jere detaljer om overl�ge Tage Bjerring og l�ge Gunnar Kelstrup�s l�geerkl�ringer fra 1946?..."


"Berlingske Tidende":   21.8. 1999 , "Dansk nazil�ges flugt: En skamplet p� l�gestanden" (Uddrag fra Ritzau-telegram):-

"Fremtr�dende l�ger og professorer hjalp "Danmarks Mengele", nazil�gen Carl Peter V�rnet, med at flygte fra retsforf�lgelse i 1946. Det mente hvert fald politiet, som i efterkrigs�rene fors�gte at klarl�gge l�gens mystiske flugt, viser dokumenter fra l�geforenings arkiver.

Dokumenterne opgiver dog ingen navne p� de l�geforenings-medlemmer, som skulle have hjulpet med flugten, skriver Ugeskrift for L�ger med overskriften "En skamplet p� l�gestanden" i det nummer, som udkommer mandag. (23.8.1999)

...(... )Dokumenterne viser imidlertid, at l�geforeningen gjorde danske myndigheder opm�rksom p� V�rnet og fors�gte at f� myndighederne til at gribe ind over for l�gen b�de i 1945, da man blev opm�rksom p� hans virke i Buchenwald, og i 1947, da N�rnberg-domstolen gjorde opm�rksom p� hans forbrydelser.

1 1948 �nskede l�geforeningen ham officielt ekskluderet, og i 1959, da der kom en foresp�rgsel om hans tilbagevenden til Danmark, tog foreningen forbehold over for at give ham amnesti. "...(...)



E-mail fra Tommy �sterlund, DADL til [email protected] :-

"Jeg sidder for �jeblikket i L�geforeningen og ser p� sagen Carl Peter V�rnet, men jeg har ikke v�ret i stand til at se nogen tidligere henvendelse til Ugeskriftet.
  Hvis du vil have ulejlighed med at sende den igen til mig, s� skal jeg tage mig af den.

Venlig hilsen

Tommy �sterlund"

Ugeskrift for L�ger    23. August 1999:-

En skamplet p� den danske l�gestand
L�geforeningens arkiv over den danske SS-l�ge Carl Peter V�rnet viser, at han if�lge politiet blev hjulpet til flugt af andre l�ger, men han blev ikke genoptaget i DADL, som myten siger.

Informationschef Tommy �sterlund

Den engelske aktivistgruppe Outrage, der k�mper for homoseksuelles rettigheder, har i denne sommer gen�bnet en ubehagelig sag fra efterkrigstidens retsopg�r: sagen mod SS-l�gen Carl Peter V�rnet. Den engelske gruppe arbejder p� at f� erstatning fra den tyske stat til de overlevende ofre for nazisternes bestialske behandling af homoseksuelle i de tyske kz-lejre. I N�rnberg-arkiverne st�dte de p� navnet SS Sturmbannf�hrer Carl Peter V�rnet.
De konstaterede, at den danske l�ge havde deltaget i eksperimenter med homoseksuelle, de konstaterede, at V�rnet var blevet taget som krigsfange af de allierede, at han var blevet overgivet til de danske myndigheder, og at han derefter var undsluppet til Argentina via Sverige. Outrage henvendte sig derefter til den danske regering for at f� en forklaring p� V�rnets flugt og den kendsgerning, at han aldrig var blevet retsforfulgt for sine forbrydelser. Sagen er nu blevet rejst politisk, selv om V�rnet for l�ngst er d�d.

L�geforeningens arkiv
P� baggrund af den fornyede interesse for sagen og den kendsgerning, at der tilbagevendende har v�ret rejst tvivl om danske l�gers og L�geforeningens rolle i den pr�k�re sag, har L�geforeningen besluttet at �bne sit arkiv om Carl Peter V�rnet. P�standene er bl.a., at V�rnet slap ud af Danmark ved hj�lp af falske l�geerkl�ringer, og at han desuden blev genoptaget i L�geforeningen omkring 1960. S� sent som i 1992 m�tte den dav�rende l�geformand Jens Kr. G�trik over for britisk presse dementere, at V�rnet ved sin d�d midt i tresserne fortsat var medlem af Den Almindelige Danske L�geforening.
L�geforeningens arkiv giver et entydigt svar p� det sidste: V�rnet blev udmeldt af DADL i 1946 gennem sin sagf�rer og blev ikke siden genoptaget. Men tilsyneladende er hans autorisation aldrig blevet taget fra ham, og han unders�gte i 1959 mulighederne for at vende tilbage til Danmark og genoptage sin l�gegerning. L�geforeningen tog afstand fra ham. L�geforeningens arkiv viser ogs�, at politiet i 1947 var overbevist om, at � hvad der kaldes fremtr�dende l�ger eller professorer � spillede en aktiv rolle i at f� V�rnet sendt til behandling for en ukendt hjertelidelse i Sverige, hvorfra han undslap gennem det nazistiske flugtnet. Arkivet giver ingen navne.  

L�geforeningens rolle
Men arkivet viser klart og tydeligt, at L�geforeningen gjorde danske myndigheder opm�rksom p� V�rnet og fors�gte at f� myndighederne til at gribe ind over for den danske SS-l�ge b�de i 1945, da man blev opm�rksom p�, at han havde v�ret i kz-lejren Buchenwald, og i 1947, da N�rnberg-domstolen gjorde opm�rksom p� hans forbrydelser. I 1948 �nskede man ham formelt ekskluderet, og i 1959, da der kom en foresp�rgsel om hans tilbagevenden til Danmark, tog man forbehold over for at give ham amnesti.

Sagen p� l�ge Carl Peter V�rnet findes i L�geforeningens arkiv over s�kaldte udrensningssager 1945-1948. Sagen er intakt med 29 bilag, bortset fra, at et enkelt originalbilag � et brev fra brigadegeneral Telford Taylor ved N�rnberg-domstolen � mangler. Det har ikke nogen betydning for sagen, da det relevante afsnit er refereret p� originalsproget engelsk to andre steder. Et af bilagene er en r�kke udklip fra avisernes d�kning af sagen p� tidspunktet. Materialet i L�geforeningens arkiv fort�ller f�lgende:

SS Sturmbannf�hrer Carl Peter V�rnet
L�ge Carl Peter V�rnet havde indtil starten af krigen en betydelig praksis i S�borg. Han blev kendt for sine behandlinger med kortb�lger og ultrakortb�lger, og han blev i samtiden omtalt som �model�ge�. Han var overbevist nazist og medlem af det danske nazistparti, dertil bedste ven med kollegaen Fritz Clausen. P� grund af sine nazi-sympatier mistede han tilsyneladende gradvist sine patienter, og under krigen flyttede han med sin familie til Tyskland, og han fik adresse i Prag. Han blev i efter�ret 1943 optaget i Waffen SS og fik titel af SS Sturmbannf�hrer med rang af major.
Han blev involveret i eksperimenter med homoseksuelle, og han udf�rte i koncentrationslejren Buchenwald sammen med dr. Gerhard Schidlausky fors�g p� at lave, hvad der i N�rnberg-papirerne kaldes en �foryngelseskur� p� homoseksuelle og kastrerede fanger ved at indoperere hormonkapsler under huden p� dem. Det foregik direkte under rigsminister Heinrich Himmler. V�rnet blev ved krigsafslutningen interneret af de britiske styrker som allieret krigsfange p� Alsgades skole i K�benhavn. Han blev senere overgivet til de danske myndigheder. L�geforeningens arkiv fort�ller ikke, hvorn�r dette skete og giver heller ikke nogen begrundelse.  

Krigsforbryder C.P. V�rnet
L�geforeningen nedsatte i 1945 et s�rligt unders�gelsesudvalg, der skulle foretage en udrensning i egne r�kker. Udvalget sendte i alt 114 sager til bed�mmelse i L�geforeningens overvoldgiftsret (OVR). Carl Peter V�rnet var fra starten p� udvalgets liste, fordi han var medlem af det danske nazistparti. Allerede i slutningen af maj 1945 fik L�geforeningen en afg�rende oplysning om hans opholdssted under krigen, da en politibetjent fort�ller foreningen, at han i december 1944 har set V�rnet i Buchenwald, ikl�dt en musegr� tysk officersuniform. Det fremg�r ikke, om betjenten har haft nogen viden om V�rnets aktiviteter i kz-lejren.
L�geforeningen lader straks denne oplysning g� videre til Justitsministeriet, der aldrig besvarer henvendelsen. Udvalgets liste bliver ogs� forelagt de allierede myndigheder i Danmark, ved en major R.F. Hemingway. Han oplyser foreningen om, at Carls Peter V�rnets sag befinder sig i den allierede unders�gelseskommission. Han er allieret krigsfange og �vil utvivlsomt blive d�mt som krigsforbryder�. Det fremg�r ikke, om de allierede p� dette tidspunkt ved, hvad V�rnet har foretaget sig, men man betragter ham �benbart som kriminel.
Alligevel bliver han i efter�ret 1945 overdraget til de danske myndigheder, og tilsyneladende unders�ges hans sag af den politiske afdeling hos Frederiksberg kriminalpoliti. Han bliver indlagt p� Kommunehospitalet, hvorfra han i �vrigt selv er kandidat, �rgang 1923. Det fremg�r ikke af sagens akter, hvad han fejler, men oplysningen om Kommunehospitalet findes i et brev fra hans sagf�rer, der 2. januar 1946 beder om at f� ham udmeldt af L�geforeningen. L�geforeningen kvitterer, men g�r opm�rksom p�, at det ikke ber�rer den sag, der er rejst mod ham ved L�geforeningens kollegiale retter (OVR).  

Flugten til Sydamerika
P� grund af sin sygdom bliver V�rnet formelt l�sladt af de danske myndigheder, der ikke mener, at han kan modvirke sagens opklaring. Det lykkes ham desuden at f� flere l�geerkl�ringer fra �fremtr�dende l�ger (professorer?)�, hvoraf det fremg�r, at det n�rmest drejede sig om liv eller d�d for V�rnet, hvis han ikke blev behandlet i Sverige. Disse oplysninger findes i et referat af samtaler mellem L�geforeningen og politiet, da politiet omsider g�r ind i sagen i slutningen af 1947. Et brev fra en hollandsk hjertespecialist antyder, at det drejer sig om en alvorlig hjertelidelse, fordi den hollandske l�ge tilbyder at opl�re V�rnets s�n til at behandle ham. Brevet er endt hos L�geforeningen, fordi V�rnets adresse p� det tidspunkt er ukendt.
Med politiets og statsadvokatens tilladelse f�r han lov at rejse til Stockholm, hvor han bliver indlagt p� Serafimerlazarettet. Hans �flugt� til Sverige er alts� helt legal, og if�lge et interview med politiet f�r han endog et mindre bel�b i svensk valuta fra de danske myndigheder. Tilsyneladende bliver politiet klar over, at han vil flygte til Sydamerika og udsteder arrestordre, men for sent. Hans opholdssted bliver oplyst til Brasilien, senere rettet til Argentina.
P� dette tidspunkt er man i L�geforeningen tilsyneladende stadig ikke klar over, hvad V�rnet har foretaget sig i Buchenwald.
Det bliver man, da Telford Taylor, brigadegeneral og chef for unders�gelseskommissionen ved N�rnberg-domstolen, i april 1947 sender L�geforeningen en redeg�relse for de tyske l�gers krigsforbrydelser under krigen. Det er et svar p� en personlig henvendelse fra den dav�rende l�geformand V.A. Fenger, der �benbart ogs� har spurgt om danske l�ger havde v�ret involveret i krigsforbrydelser.  

Hormonfors�g i Buchenwald
Taylors svar er, at der er fundet meget lidt materiale, der giver grund til at mist�nke danske eller andre nordiske l�ger for at have medvirket til �the nazi medical crimes�. En undtagelse er den danske l�ge SS Sturmbannf�hrer Carl V�rnet, der har udf�rt hormonfors�g i Buchenwald koncentrationslejren.
Det f�r for alvor alarmklokkerne til at ringe i L�geforeningen, og i juni 1947 udarbejdes en grundig gennemgang af hele sagen til rigsadvokaten. Den sendes dog f�rst til udtalelse i Sundhedsstyrelsen med opfordring til, at man samtidig ser p� V�rnets jus practicandi-forhold. Der g�r m�neder f�r Sundhedsstyrelsen ser p� sagen, og f�rst i september 1947 reagerer myndighederne ved, at kriminalpolitiet p� Frederiksberg g�r ind i sagen. Det er politiets oplysninger, der klart indikerer, at der har v�ret ud�vet kreativitet med l�geerkl�ringer til V�rnet og at fremtr�dende l�ger har p�virket politiet og statsadvokaten. Myndighederne �nsker V�rnet udleveret fra Argentina, men det fremg�r ikke af L�geforeningens arkiv, hvad der videre sker i sagen.
I marts 1948 henvender L�geforeningens hovedbestyrelse sig til overvoldgiftsretten for at f� V�rnets sag behandlet, uanset, at han er flygtet. L�geforeningen �nsker, inden udrensningsprocessen afsluttes, en formel eksklusion af V�rnet, selv om han tidligere er udmeldt. Det fremg�r ikke, om dette sker.

Tilbage til Danmark?
De sidste akter i sagen er fra april og maj 1959. Tilsyneladende �nsker V�rnet at vende tilbage til Danmark og genoptage sin l�gegerning, efter at L�geforeningens repr�sentantskab i 1950 har givet en generel amnesti til alle l�ger, hvis forhold under bes�ttelsen �havde givet anledning til p�tale�. Det er rigspolitichefen, der gennem Sundhedsstyrelsen sp�rger L�geforeningen, hvordan den vil reagere p�, at V�rnet vender tilbage til Danmark.
Gennem Sundhedsstyrelsen f�r L�geforeningen Rigspolitichefens sag p� V�rnet. Det fremg�r, at der er et omfattende materiale p� V�rnet fra den allierede unders�gelseskommission ved N�rnberg-processen, og det taler sit klare sprog om de uhyrligheder, som den danske SS-l�ge har medvirket til. P� baggrund af dette meddeler L�geforeningen, at man vil tage forbehold over for at lade amnestien omfatte Carl Peter V�rnet, selv om anklagemyndigheden lader sagen mod ham falde.

V�rnets medlemskab
L�geforeningens arkiv rummer ikke oplysninger om, hvad der derefter sker i sagen. V�rnet har konsekvent figureret i Den Danske L�gestand, hvor alle l�ger med autorisation er optaget. Misforst�elsen omkring V�rnets genoptagelse i L�geforeningen skyldes netop, at han fortsat har st�et i L�gestanden, ogs� den nyeste udgave, men det betyder netop ikke, at han er medlem af L�geforeningen.
Carl Peter V�rnet figurerer ganske vist p� DADL's medlemslister i slutningen af halvtredserne, men der henvises til listen over l�ger i udlandet, og her mangler bogstaverne M.L., der viser, at man er medlem af L�geforeningen. I L�geforeningens gamle medlemsregister er der skrevet �ikke medlem� p� hans kartotekskort.
I den seneste udgave af L�gestanden st�r Carl Peter V�rnet som afd�d i august 1968 i Buenos Aires, Argentina. En s�nnes�n i Argentina har siden oplyst, at han d�de allerede i november 1965 og ligger begravet p� Britanico kirkeg�rden i Buenos Aires.
Med �bningen af arkivet har L�geforeningen �nsket, dels at f� afklaret de beskyldninger, der tilbagevendende har v�ret rettet mod foreningen, dels at f� sat et punktum for denne sag, der har sp�gt i s� mange �r. Det mener vi er opn�et, og det er herefter op til andre myndigheder at fylde hullerne ud, hvis man �nsker sagen endeligt afsluttet.

Ugeskrift for L�ger


"Land og Folk"

den 22. august 1947

kommentar til oplysning samme dag i "Ugeskrift for L�ger" at Carl P. V�rnet anklages for at have udf�rt hormonfors�g i KZ-lejren Buchenwalde.


"Anklagerne mod dr. V�rnet er af s� alvorlig karakter, at den allierede domstol i N�rnberg interesserer sig for sagen. Og det er, for at anvende et mildt ord, flovt, at man nu m� g�re denne domstol begribeligt, at myndighederne har givet dr. V�rnet muligheder for at komme til Sverige og derfra videre til Brazilien.

Man m� have lov at forvente en officiel redeg�relse for denne ejendommelige sag, en redeg�relse, hvori ansvaret for den letsindighed, der er �rsag til, at dr. V�rnet forel�big har kunnet unddrage sig sin straf, placeres klart og uden omsv�b."


(Here is the danish note about Carl Vaernet in "Ugeskrift for Laeger" 22. August 1947:  source anonymous doctor  who sent a copy of this page to Axel Axgil)

"Ugeskrift for Laeger" 22. August 1947:

"... En enkelt sag mener Hovedbestyrelsen, den skylder Medlemmerne at omtale lidt n�rmere. Den 29/5 1945 fremsendte Hovedbestyrelsen til Justitsministeriet en Erkl�ring fra en dansk Politibetjent om, at denne havde set     L�ge   C a r l   P e t e r   V � r n e t   i Lejren "Buchenwald" i Tyskland if�rt tysk Milit�runiform og med Distinktioner som Major. Hovedbestyrelsen har aldrig modtaget nogen Meddelelse fra Justitsministeriet i Anledning af de fremsendte oplysninger. Hovedbestyrelsen ved derimod, at L�ge  V � r n e t indtil Efter�ret 1945 befandt sig som Allieret Krigsfange i K�benhavn. Senere blev Dr.   V � r n e t  overgivet til de danske Myndigheder, og L�geforeningen er vidende om, at Dr. V � r n e t den 2. Januar 1946 befandt sig p� Kommunehospitalet, idet hans sagf�rer tilskrev L�geforeningen og udmeldte Dr.  V � r n e t  af L�geforeningen. Hovedbestyrelsen svarede sagf�reren, at i henhold til L�geforeningens Love vilde Dr. V � r n e t� s udmeldelse ikke f� nogen indflydelse p� den af ham tidligere indbragte Sag for L�geforeningens kollegiale Retter. I April 1947 har L�geforeningen i en anden Sag modtaget Meddelelse fra den Amerikanske Chef for Krigsforbrydelsesdomstolen i N�rnberg, Brigadegeneral T a y l o r  om, at man var vel vidende om, at den danske SS Sturmbannf�hrer L�ge  C a r l   P e t e r   V � r n e t  havde foretaget Hormoneksperimenter p� Fangerne i Buchenwald Koncentrationslejren. Som f�lge af af denne Oplysning sendte L�geforeningen den 19/6-47 gennem Sundhedsstyrelsen en Redeg�relse til Rigsadvokaten. Senere har L�geforeningen gennem Rigsadvokaten modtaget meddelelse om, at Dr. V � r n e t efter de senest modtagne Oplysninger opholder sig i Brazilien, men at man ikke har Kendskab til hans n�rmere Adresse."

"Ugeskrift for L�ger"

992 L�geforening & Samfund / debat

Etisk historiebevidsthed

Vi kender reglerne for biomedicinske fors�g og ved, at de stammer fra World Medical Associations deklaration fra
Helsinki og bygger p� N�rnbergkodeks fra 1947, som var et resultat af L�geprocessen mod 23 nazil�ger. Dybere
historisk viden er imidlertid n�dvendig for at forst� den katastrofale baggrund.
Professor E. R�din (1874-1952) var en schweizisk- f�dt psykiater, som var internationalt ber�mt for sin
forskning om arveligheden af skizofreni. Han blev �Reichf�rer for psykiatri og sterilisation� og ledende kraft bag
programmet for eugenisk tvangssterilisation for at eliminere u�nskede egenskaber, som f�rte til de n�rnbergske
racehygiejnelove og sterilisation af 350.000-400.000 �v�rdil�se individer�. Han var et eksempel p� en politisk
forsker, hvis ideer og resultater inden for skizofreni blev rationalet for nazitidens eugeniske og racepolitiske
ondskab. Hans videnskabelige arbejde bliver fortsat citeret uden henvisning til dets d�delige konsekvenser.
Professorerne E. Fischer (1874-1967), O. von Verschuer (1896-1969), og F. Lenz (1897-1976) var andre ledende
genetikere bag racelovene. Fischer skrev i 1913 en bog om �Rehobother bastarder og bastardiseringsproblemer
hos mennesker� fra tysk Sydvestafrika og med E. Bauer (1875-1933) og Lenz skrev han en l�rebog om
menneskets arvelighedsl�re og racehygiejne, som Hitler l�ste i 1924, og hvis raceideer han indkorporerede i
�Mein Kampf�. Verschuer var en internationalt kendt genetiker og pioner i tvillingeforskning om bl.a. tuberkulose
og �jenfarve. Hans assistent var Josef Mengele (1911-1979), som havde studeret antropologi og medicin i
M�nchen, hvor R�din var en af hans professorer. Mengele fik sin ph.d.-grad i 1935 om racemorfologiske studier
af underk�ben, og hans fortsatte studier var om haresk�r og l�bespalte og blev citeret af en dansk disputats i
1942. Sammen med Verschuer arbejdede han i racedomstolene, der p� baggrund af N�rnberglovene skulle afg�re
tvistigheder om racetilh�rsforhold. Han blev optaget i SS og var med i Polen og Ukraine for at afg�re
racetilh�rsforhold. I 1943 kom han til udryddelseslejren Auschwitz, hvor han udvalgte ankomne fanger til
tvangsarbejde eller umiddelbar udryddelse og udf�rte medicinske eksperimenter p� fangerne is�r tvillinger.
Eksperimenterne var n�sten sikkert superviseret af Verschuer, da de var st�ttet af hans bevilling fra det tyske
forskningsr�d. Fra tvillinger blev �jne, hoveder og blodpr�ver sendt til Verschuers institut i Berlin som led i
Mengeles akademiske karriere, der kr�vede en disputats. Mengele, der var ansvarlig for ca. 400.000 menneskers
d�d forsvandt til Brasilien efter krigen, og Verschuer destruerede det belastende materiale, s� han kunne forts�tte
sin akademiske karriere og v�re med i organisationskomiteen og holde foredrag om metoder til tvillingeforskning
ved den f�rste internationale kongres om human genetik i K�benhavn i 1956. Til et festskrift ved professor Tage
Kemps 60-�rs-dag i 1955 bidrog Verschuer og Lenz med artikler om �Tuberkulose og kr�ft hos tvillinger� og �Om
gr�nser for praktisk eugenik�! Verschuers artikler bliver fort-sat citeret uden henvisning til deres d�delige
Den danske l�ge Carl Peter V�rnet (1893-1968) blev kandidat i 1923 sammen med nazilederen Frits Clausen.
Han havde en klinik for kortb�lgeterapi p� Plantanvej p� Frederiksberg, som Holger Danske saboterede i 1943,
efter at V�rnet havde solgt den til V�rnemagten for at g� i tysk tjeneste som SS-Sturmbannf�rer. Han fik
Himmlers st�tte til at eksperimentere med at g�re homoseksuelle fanger i koncentrationslejren Buchenwald til
heteroseksuelle vha. kastration og implantation af kunstige seksualkirtler. Han blev fanget af engl�nderne og
efter kapitulationen genkendt i K�benhavn. L�geforeningen henvendte sig til Justitsministeriet om sagen, men
V�rnet forsvandt i al hemmelighed til Sverige og siden til Argentina, hvor han fik en stilling inden for Buenos
Aires' sundhedsstyrelse.
Eksemplerne viser, at udviklingen til den morderiske nazimedicin kom ganske gradvist, og oprindelsen var
internationalt anerkendte forskere, som i vid udstr�kning fortsatte deres karrierer efter krigen! Hensigten
helligede midlerne. Derfor er N�rnbergkodeks og Helsinkideklarationen af universel n�dvendighed.

Niels H�iby


"Ugeskrift for L�ger"

L�geforening & Samfund / debat

21. februar 2000 nr. 8

Ansvarets gr�nse

Cand.polit. Hans Bjering

Forestil Dem, at De som chef for en hospitalsafdeling f�r indlagt en hiv-smittet narkoman. Manden, der er sigtet for omfattende narkohandel, indl�gges fra varet�gtsf�ngsling i isolation. Han er imidlertid nu s� d�rlig, at han m� indl�gges hos Dem. De bliver bedt om at holde ham isoleret � han er ikke i stand til at flygte � og om at holde kontakt med politi og anklagemyndighed om hans tilstand.

Efter unders�gelse af manden konkluderer De, at han virkelig er sl�j og sandsynligvis ikke har lang tid tilbage. De vurderer, at tilbagesendelse til isolationsf�ngsling vil v�re en s� h�rd belastning for ham, at den sandsynligvis vil fremskynde hans d�d, og det meddeler De politi og anklagemyndighed. De to instanser tygger noget p� denne meddelelse, og i mellemtiden ligger patienten og fylder op p� Deres afdeling. De skriver derfor igen og igen til politi og anklagemyndighed og udbeder Dem instruks om, hvordan De skal forholde Dem til patienten.

Endelig � efter flere m�neders skriveri frem og tilbage � mener politi og anklagemyndighed at have samlet tilstr�kkeligt materiale til, at behovet for fortsat f�ngsling af den sigtede ikke l�ngere er s� p�tr�ngende. Da De jo har erkl�ret, at han er d�dssyg, tilsiger menneskelige hensyn, at han udskrives til sit hjem. Hermed oph�rer Deres forbindelse med manden.

Otte m�neder efter lykkes det imidlertid manden at stikke af til Columbia, hvorfra en udlevering ikke er mulig. Hvad v�rre er: Efter yderligere et �r begynder der at versere rygter om, at den p�g�ldende ikke bare er narkoman og narkohandler, men gerningsmand til en r�kke bestialske rovmord � rygter, der gradvist dokumenteres. Og ikke nok med det: Stik mod al forventning d�r manden ikke hurtigt i sit colombianske eksil, men overlever med sin hiv � skal det vise sig � i 20 �r.

Sp�rgsm�l: Er De medskyldig i, at en forh�rdet rovmorder ikke bliver retsforfulgt, fordi De har udstedt erkl�ringer om, at manden var d�dssyg, og dermed muligvis har bidraget til, at han ikke blev f�ngslet igen, men i stedet kunne stikke af til Sydamerika? Ja, er der ligefrem bel�g for at sige, at da han faktisk slet ikke d�de s� hurtigt, som De havde regnet med, men overlevede i 20 �r, har De v�ret i ledtog med rovmorderen og gennem falske l�geerkl�ringer aktivt medvirket til at udsmugle ham til Columbia?

Jeg tror, at De vil svare �Nej�. Ikke desto mindre er der ikke tale om et skinproblem, som De som l�ge kan tillade Dem at se bort fra. De har nemlig kolleger
� og p� det faglige omr�de: H�jt respekterede kolleger � der mener �Ja� og som ikke vil vige tilbage fra at udtale til dagspressen, at De � identificeret ved navn og stilling � har forfalsket l�geerkl�ringer og medvirket til at udsmugle rovmorderen. Jeg ved det, for i en parallel sag fra virkelighedens verden, har professor, overl�ge, Niels H�iby, Rigshospitalet, i dagspressen p� et lignende grundlag netop anklaget en navngiven, gammel kollega for falskneri, embedsmisbrug og st�tte til en forh�rdet krigsforbryder. H�r bare:

I maj 1945 blev en dansk l�ge, C.P. V�rnet, arresteret i Odder, sigtet for v�rnemageri efter det s�rlige straffelovstill�gs � 10 og � 13, der bl.a. handlede om straf for personer, der havde s�gt tysk krigstjeneste, og V�rnet havde under krigen ladet sig indrullere i SS i Tyskland. Endvidere blev V�rnet sigtet for overtr�delse af l�geloven, fordi han havde givet morfin til en narkoman under afv�nning, uden om den behandlende l�ge. Inden sagerne mod V�rnet blev afgjort, blev han syg og i november 1945 indlagt p� K�benhavns Kommunehospitals 7. afdeling. P� afdelingen konstaterede man en alvorlig hjertelidelse, og afdelingens chef, overl�ge Tage Bjering, korresponderede vinteren igennem med politi og anklagemyndighed om V�rnets tilstand � som vurderedes som meget alvorlig � og om hvad man skulle stille op med ham � for som Bjering bl.a. skriver: �Jeg kan jo ikke have ham liggende her evindeligt�.

Endelig, i februar 1946, blev V�rnet udskrevet til sit hjem i Odder og hermed oph�rte Bjerings forbindelse med ham.

Senere, i december 1946, fik V�rnet lov til at s�ge behandling for sin lidelse i Stockholm. Fra Stockholm stak han imidlertid af til Sydamerika og unddrog sig dermed videre dansk retsforf�lgelse. Endnu trekvart �r gik og i forbindelse med N�renbergdomstolens arbejde blev det bragt for en dag, at V�rnet havde arbejdet i tyske koncentrationslejre og der udf�rt medicinske eksperimenter p� fanger. Den slags er � i nutidig terminologi � en forbrydelse mod menneskeheden, og V�rnet var dermed ikke l�ngere �blot� v�rnemager, men krigsforbryder. P� grund af forholdene vurderede danske myndigheder imidlertid ikke, at der var grundlag for at f� V�rnet udleveret fra Argentina, hvor han opholdt sig, og hvor han � p� trods af den i 1945 diagnosticerede hjertelidelse � overlevede indtil 1965.

Forl�bet har alle ingredienserne til en god historie, og pressen har da ogs� skrevet flere artikler om V�rnetsagen. I december 1999 mente Ritzaus Bureau imidlertid, at tiden var inde til at s�tte yderligere trumf p� ved med navns n�vnelse at inddrage bl.a. overl�ge Bjering, chefen for den afdeling, hvor V�rnet blev indlagt. Ritzaus artikel blev bragt i b�de Jyllands-Posten og Berlingske Tidende, og karakteristisk for begge artikler var, at de omtalte et uddrag af �n erkl�ring, som Bjering havde skrevet om V�rnets helbred, og at man sammenholdt dette uddrag med den kendsgerning, at V�rnet ikke d�de f�r i 1965. Det sker for s� vidt ukommenteret i selve artiklerne. Men sammenstillingen underst�tter, hvad artikeloverskrift og mellemrubrik h�vder, at �l�ger hjalp med at udsmugle krigsforbryder�. P� trods af p�standens grovhed indeholder hverken artiklerne eller andet foreliggende materiale imidlertid skyggen af dokumentation.

Ritzaus har ogs� henvendt sig til Niels H�iby. H�iby er �benbart amat�rhistoriker. Han interesserer sig i s�rligt grad for bes�ttelsestiden og i s�rlig, s�rlig grad for l�ger under og umiddelbart efter bes�ttelsen. H�iby og journalisterne ved Ritzaus Bureau har alts� en f�lles interesse, som de da ogs� har fundet sammen om at dyrke. Ritzau har i den forbindelse interviewet H�iby, der i Berlingske Tidende fra den 20. december kommenterer bl.a. Bjerings rolle i V�rnetsagen med f�lgende udsagn:

�Det er jo noget af det, vi har frygtet, at der var kolleger dybt involveret i at udsmugle V�rnet. Det er meget forargeligt, at kammerateri er g�et f�rst, og at man ved at forfalske l�geattester har ladet en krigsforbryder undslippe�.

St�rke sager, ikke sandt? Ganske frimodigt h�vder H�iby offentligt, at Bjering �af kammerateri� ved �forfalskede l�geerkl�ringer� har �ladet en krigsforbryder undslippe�. Det er alvorlige anklager, som man ikke skulle tro, man fremsatte uden v�gtig dokumentation. Men som n�vnt dokumenterer de avisartikler, kommentaren knyttes til og andet foreliggende materiale ikke p�standene, men snarere at Bjering blot gjorde sin pligt som l�ge og chef for en akut medicinsk afdeling.

Hvis en historiker med ub�ndig trang til at lege l�ge, skader andre mennesker ved at leve sin trang ud, straffes han for kvaksalveri. Kan man tale om �historisk kvaksalveri�, n�r en l�ge med ub�ndig trang til at lege historiker skader andre? Uanset betegnelsen er det i hvert tilf�lde uansvarligt!

H�iby overskrider ikke blot ansvarlighedens, men ogs� anst�ndighedens gr�nser. For det f�rste, fordi han anvender sin i medicinsk sammenh�ng erhvervede faglige tyngde og reputation til at kaste et sk�r af s�rlig trov�rdighed over sin hobbyven, journalistens historie, selv om han kun har amat�rhistorikerens baggrund for at vurdere den.

For det andet, fordi H�iby til overflod er en d�rlig amat�rhistoriker. Han lader sig tilsyneladende gribe af en histories element�re sp�ndningselementer og supplerer dem selv op efter behov. H�iby viger ikke tilbage fra at etablere �rsagssammenh�nge, som snarere er baseret p�, hvad han selv synes vil passe godt ind i historien end p� omhyggelige og kritiske kildestudier. Man kan synes, at det er forbl�ffende, at en mand med videnskabelig skoling er i stand til at smide alle krav til datagrundlag, verifikation, kildekritik og kronologi over bord, s� snart han h�nger sin kittel p� knagen og kaster sig over sin hobby. Ikke mindst n�r hans �rinde er at rejse alvorlige anklager mod navngivne kolleger. Men s�dan er det alts�. Og s�rlig ulyksaligt bliver det, n�r H�ibys manglende intellektuelle disciplin kombineres med en voldsom trang til at delagtigg�re offentligheden i sine �forskningsresultater�.

Jeg har skrevet dette indl�g, fordi jeg som s�n af overl�ge Bjering f�ler mig st�rkt kr�nket ved at se min afd�de fars gode navn og rygte tilsvinet af en amat�rhistoriker med trang til sp�nding og presseomtale. De kan m�ske nyde godt af mine erfaringer ved at v�re mere selektiv med Deres patienter � husk: De kunne jo senere blive udsat for en H�iby!

Forfs. adresse: Ordrupvej 65, 2920 Charlottenlund.

K�rper des Homosexuellen abgegeben werden.
Vigtige dokumenter i V�rnet-sagen


V�rnet behandles for en hjertelidelse p� amtssygehuset p� Nyelandsvej.

Journalindsigt s�ges
V�rnet rejser til Tyskland og lader sig hverve til SS

V�rnet arresteres i Odder af dansk politi, sigtet efter det s�rlige straffelovstill�gs �� 10,13 og 16, der gjorde det strafbart at have haft forbindelse med nazistpartiet og at have ladet sig hverve til den tyske v�rnemagt

Kilde: Politirapport, 6.5.1945. V�rnet var i�vrigt ogs� sigtet for overtr�delse af l�geloven idet han havde givet en narkoman narkotika uden om den p�g�ldendes behandlende l�ge.
V�rnet indl�gges p� KKH, 7.afdeling

Der s�ges om aktindsigt i V�rnets journal
Erkl�ring fra Tage Bjering om V�rnets helbredstilstand. Uden adressat.

Det vides i �jeblikket ikke hvem erkl�ringen er skrevet til ( der er s�gt om adgang til KKH's postjournaler fra perioden). Det er imidlertid ikke usandsynligt, at erkl�ringen er skrevet til Generalstabens Efterretningssektion, l�ge Gunnar Kelstrup, der senere flittigt henviser til denne erkl�ring. Har TB modtaget en anmodning fra Efterretningssektionen om en erkl�ring har han naturligvis skrevet en s�dan.Ingen omtale af mulig behandling af V. i Sverige.
Brev fra sikkerhedspolitiet til politimesteren i Odder: ”...C.P.V�rnet, der er frigivet fra allieret krigsfangenskab og nu henligger p� kommune-hospitalet her i byen til videre foranstaltning for herr politimesteren”.

C.P.V�rnet ’henligger til politimesterens foranstaltning’. Den lange indl�ggelse og TB’s breve kunne tyde p�, at politimesteren ikke rigtig har kunnet bestemme sig for hvilke foranstalt-ninger han skulle tr�ffe m.h.t V�rnet...og s� var det jo bekvemt at have ham hospitaliseret!
Brev fra Efterretningssektionen til politimesteren i Odder, sign. Gunnar Kelstrup. I brevet omtales V�rnets ”opfindelser” og da det anses for en foruds�tning for disse ”opfindelsers” praktiske udnyttelse – og dermed for betydelige valutaindt�gter til landet! – at V. frigives, anmodes politimesterens vurdering heraf. Der henvises til V.’s alvorlige helbredstilstand, ” jfr bilag i sagen (l�geerkl�ring) fra overl�ge Carl Bierring, Kommunehospitalet”.

Det tyder ikke p� et n�rt samarbejde mellem Kelstrup og Tage Bjering, at Kelstrup �benbart forveksler Tage Bjering med en anden dav�rende l�ge, overl�ge Carl Bierring.

Notits fra kriminalpolitiet til politimesteren i Odder.”Efter Herr Politimesterens Ordre har jeg ved telefonisk Henvendelse til Rigspolitiets Efterretningsafdeling ved samtale med Kriminalassisten Kalles�e erholdt oplyst, at sigtede C.P.V�rnet er l�sladt eller frigivet fra allieret Krigsfangenskab og da han var meget syg, blev indlagt p� Kommunehospitalet. Kriminalsssistenten oplyser, at Sigtede er hverken anholdt eller f�ngslet, men det er p�lagt Kommunehospitalet at give Meddelelse et par Dage f�r han eventuelt bliver udskrevet og der vil da blive givet telefonisk Underretning hertil”.

Ogs� Rigspolitiets Efterretningafdeling har �benbart interesseret sig for V. Det fremg�r i�vrigt, at V. ved frigivelsen var meget syg og derfor blev indlagt p� KKH. V. har iflg. notitsen v�ret fortsat sigtet -og derfor kunnet forh�res – men hverken anklaget, d�mt eller varet�gtsf�ngslet. Kun har politiet �nsket at holde �je med, hvor han opholdt sig.
Brev fra Tage Bjering til kriminalpolitiet i Odder, se kopien
Ingen omtale af mulig behandling af V. i Sverige
Brev fra Generalstabens Efterretningssektion, sign. Gunnar Kelstrup, til statsadvokaten i Viborg. ” Bilagene (til brevet) fremsendes efter samr�d med ors. E.Bang-Ebbestrup og kriminalassistent Kalles�e i Rigspolitiets Efterretningsafdeling som begge har arbejdet med sagen”.”Vi har her i afdelingen genneml�st det (V�rnets) store arbejde grundigt og har konstateret �gtheden af de udtagne patenter samt den p�begyndte produktion af ”Kirtlerne”. Arbejdet truer imidlertid med at g� fuldst�ndigt i st� p� grund af dr. V�rnets alvorlige hjertelidelse som – se vedlagte erkl�ring fra overl�ge Tage Bjering, Kommunehospitalet – rummer fare for en snarlig d�delig udgang”.”En eventuel dom vil v�re ensbetydende med dr. V�rnets d�d, hvilket igen vil medf�re milliontab for Danmark som vil miste en enest�ende eksportartikel”.

B�de forsvarets og politiets efterretningsv�sner var tilsyneladende indblandet i sagen. E.Bang-Ebbestrup var V.’s advokat.
Brev fra Tage Bjering til dommerkontoret i Odder.
Se gengivelse
Ingen omtale af mulig behandling i Sverige.
Brev fra Generalstabens Efterretningssektion, sign. Gunnar Kelstrup, til statsadvokaten i Viborg.”Forholdet er efter overl�ge Bjerings opfattelse s�ledes, at V�rnets alvorlige hjertelidelse forv�rres gennem den depression som bevidsheden om forest�ende frihedsber�velse ud�ver p� ham og fratager ham den sidste rest initiativ.” ” S�fremt statsadvokaten mener at der b�r rejses tiltale mod V�rnet, er der da ikke en mulighed for alligevel at frikende ham for derefter, n�r arbejdet kort efter er afsluttet, p�ny at rejse tiltale med p�f�lgende dom?”
Det er n�ppe uforst�eligt, at V.har v�ret psykisk p�virket af sin situation – navnlig ikke i betragtning af, at han m� have vidst, at det kun var et sp�rgsm�l om tid f�r hans handlinger i Buchenwald blev kendt. V.har simpelthen v�ret angst – ikke nogen hensigtsm�ssig tilstand for en hjertepatient. Det er i�vrigt en bem�rkelsesv�rdig opfattelse af retssystemets muligheder, Kelstrup giver udtryk for!
Brev fra Tage Bjering til statsadvokaten i Viborg
Se gengivelse.

Bjering har �benbart ikke f�et svar p� sit brev til dommerkontoret i Odder. Bjering er ut�lmodig efter at f� at vide hvad han skal stille op med V: ” vil v�re taknemmelig for at f� lidt orienterende besked”. Dette er i�vrigt det sidste brev i sagen fra Bjerings h�nd. Heller ikke her er V.’s videre behandling n�vnt og der er ingen omtale af behandlingsmuligheder i Sverige

V�rnet udskrives fra KKH til sin bror i Odder.

Brev fra Generalstabens Efterrretningssektion, sign. Gunnar Kelstrup, til politimesteren i Odder.
V.rejser imorgen til sit hjem i Odder ”efter tilladelse fra Rigspolitiet og Statsadvokaturen, idet sagen mod ham forel�big henl�gges – hovedsageligt af helbredsm�ssige grunde. Af samme �rsag m� det indtr�ngende henstilles til politimyndighederne at der afst�s fra yderligere afh�ringer denne sag vedr�rende uden forud indhentet tilladelse fra dr. V�rnets behandlende l�ge i Odder”.

Erkl�ring fra l�ge Vilhelm M�ller, Odder: ”P� grund af dr. V�rnets sygdom m� det tilr�des at afh�ringen af ham uds�ttes 1 m�ned”

Dr. M�ller har �benbart ogs� anset V.’s helbred for d�rligt.
Brev fra Gunnar Kelstrup til statsadvokat Repsdorph. Kelstrup henviser til Bjerings erkl�ringer fra 24.1 og 30.1.og anf�rer, at V.s tilstand er forv�rret: ”..p� grund af de af hjerte-anfaldene fremkaldte blodoml�bsforstyrrelser er V’s arm og h�nd i betydelig grad invalideret ligesom blodoml�bsforstyrrelserne er synligt m�rkbare p� h. h�nd og begge f�dder”. ”S�fremt sagen ikke kan afsluttes hurtigt, anmoder jeg indtr�ngende hr. statsadvokaten om af helbredsm�ssige grunde at lade dr. V�rnet rejse til behandling hos professor Kristersson – antagelig i 14 dage. Rejsen sker p� min regning og jeg indest�r gerne med min person for, at dr. V�rnet vender tilbage”.

Brevet er ikke p� Efterretningstjenestens papir, men fremst�r som et privat brev fra Gunnar Kelstrup.
Brev fra E.Bang-Ebbestrup – V.’s advokat – til politimesteren p� Frederiksberg (hvortil V.’s sag nu var overf�rt fra Odder). ”Under henvisning til konference idag med hr. politifuldm�gtig Trolle bekr�fter jeg herved det mig p� vegne dr. C.P.V�rnet givne tilsagn om, at doktoren fremtidig ugentlig m� f� udbetalt kr. 150.- i stedet for hidtil kr. 100.- og at dr. V�rnet m� rejse til Sverige for der at underkaste sig en kur p� Serafimerlazarettet”. ”Jeg g�r herefter ud fra, at hr. politimesteren tilstiller mig en skriftlig tilladelse, at dr. V�rnet m� rejse ud af landet.”

V�rnet blev – som det fremg�r – ikke ”smuglet” ud af landet, men rejste helt legalt – og ovenik�bet med tilsagn om en ugentlig check!
Brev fra E.Bang-Ebbestrup til politimesteren p� Frederiksberg.”I forg�rs havde jeg bes�g af en svensk advokat med hans klient. Hensigten med d’herrers n�rv�relse var at fors�ge, om der ikke var mulighed for at rejse en kapital s� dr. V�rnet, der frekventerer et hospital i Sverige, kunne forts�tte sine studier. Jeg svarede dem tilbage, at det kunne der selvf�lgelig ikke v�re tale om....” ” Under samtalen fik jeg mistanke om, at dr. V�rnet spekulerer p� at rejse til Sydamerika hvis han kan skaffe kapital”.

5. 12.1946:
Kendelse om anholdelse af V�rnet afsagt ved Frederiksberg Birks 1. Afdeling. V. sigtet for overtr�delse af det s�rlige straffelovstill�gs �� 10, 13 og 16.

Brev fra justitsministeriet til rigsadvokaten i anledning af et brev fra politimesteren p� Frederiksberg, hvor denne anmoder om at der rejses udleveringssag for V�rnet. ”Politimesteren oplyser, at det er kommet ham for �re, at den pgl. (V�rnet) som i henhold til l�geerkl. Og forinden sigtelsernes alvor havde taget form, havde f�et tilladelse til at rejse til Stockholm....”

Det fremg�r, at ”sigtelsernes alvor” – dvs. sigtelserne for fangeeksperimenter i Buchenwald – ikke ”havde taget form” s� sent som da V. fik tilladelse til at rejse til Stockholm.

Bjerings erkl�ringer og breve:


22. maj 2000 nr. 21

Afsluttende bem�rkninger til Niels H�iby


Den nu udvidede adgang til en r�kke arkiver er en guldgrube for den seri�se historieforskning. Det g�lder ikke mindst i den vigtige kortl�gning af begivenhederne f�r, under og efter bes�ttelsen. I h�nderne p� folk med et mindre professionelt forhold til historisk forskning og et mere elastisk forhold til sandheden, kan de nu tilg�ngelige dokumenter imidlertid volde stor skade.

I et par indl�g her i Ugeskriftet har jeg beskrevet, hvorledes man under p�skud af at drive �historisk forskning� og med afs�t i en enkelt, historisk begivenhed � ja, i virkeligheden fem liniers uddrag af et brev � har digtet videre og drejet en historie s�ledes, at den blev tilstr�kkeligt sp�ndende til at p�kalde sig offentlighedens interesse.

Den direkte anledning til min interesse for emnet var, at professor Niels H�iby i et interview i Berlingske Tidende fremsatte groft �rekr�nkende udtalelser om min afd�de far, overl�ge Tage Bjering, KKH. Jeg har i mine indl�g forg�ves af�sket Niels H�iby dokumentation for disse konkrete anklager og i �vrigt peget p�, at H�ibys behandling af V�rnet-sagen i det hele taget er useri�s og poppet.

Gennem sin medvirken ved produktion af dramaet og ved dets pr�sentation i aviser og tv har Niels H�iby placeret sig som eksponent for netop den udnyttelse af den mere �bne arkivadgang, som jeg mener, man b�r tage afstand fra. Dermed f�r det generel og selvst�ndig betydning at unders�ge H�ibys arbejdsmetode. I mine tidligere indl�g har jeg p�vist, hvorledes H�iby skaber �beriget virkelighed�. H�ibys sidste indl�g giver mig anledning til et par afsluttende eksempler.

I sit sidste indl�g opfordrer H�iby mig til at �pr�ve at forst�, at det ikke er pop at ransage sin egen stands historiske ugerninger�. Et flot udsagn, hvis sandhedsv�rdi imidlertid er betinget af, hvad man forst�r ved �historisk ransagning�. Til illustration af sin opfattelse af begrebet drager H�iby en parallel mellem sin �ransagning� af V�rnet-sagen og tv's nye serie om �Edderkoppesagen�.

Men netop tv-serien har kun en kerne til f�lles med den historiske Edderkoppesag. Langt st�rstedelen af seriens begivenheder er digt, journalistisk beriget virkelighed. Tv's �Edderkoppesag� er underholdning, pop. Jeg forst�r godt referencen til serien, for det er min opfattelse, at det er pr�cis samme type �ransagning�, der er baggrund for H�ibys fremstilling af V�rnet-sagen. Men til forskel fra H�iby pr�senterer tv ikke sin serie som �historisk ransagning�, men som det, den er: Underholdning. Og her er vi just ved sagens kerne: H�iby �m� pr�ve at forst�, at �historisk� ikke er synonym for �en god historie�.

�nsker man at pr�stere l�dig historisk ransagning, m� der stilles krav om redelighed og intellektuel disciplin i beskrivelsen af de historiske begivenheder. Begivenhederne m� beskrives i sammenh�ng med datidens forhold i �vrigt og ikke vurderes p� nutidens pr�misser. Og ikke mindst m� anklager for alvorlige forbrydelser, rejst mod navngivne enkeltpersoner, foruds�tte s�rdeles tungtvejende dokumentation.

Trods gentagne opfordringer har Niels H�iby ikke v�ret i stand til at freml�gge historisk holdbar dokumentation for de alvorlige anklager, han i sit interview i Berlingske Tidende og i sin optr�den i tv har rejst mod en afd�d kollega. At H�iby mener at kunne tilfredsstille dokumentationskravet ved at henvise til et par avisartikler og til nogle udsagn i en journalistisk bog, siger en del om l�digheden af hans �historiske ransagning�.

H�iby anf�rer i sit sidste indl�g, at jeg har tabt en sag ved Pressen�vnet. Denne oplysning pr�senteres s�ledes, at man f�r det det indtryk, at Pressen�vnet dermed har bekr�ftet kvaliteten af H�ibys indsats som historiker. Desv�rre er der igen tale om en upr�cis gengivelse af virkeligheden og fortielse af et ikke uv�sentligt moment. Pressen�vnet besk�ftiger sig naturligvis ikke med at vurdere Niels H�ibys research.
Baggrunden for kendelsen var derimod en klage til Pressen�vnet over, at de avisartikler, der rettede grove angreb p� min afd�de far, kr�nkede bestemte regler for �god presseskik�: Kravet om sammenh�ng mellem artikeloverskrift og artikelindhold, kravet om s�rlig efterpr�velse af oplysninger, og forbudet mod at sammenblande redaktionelle kommentarer og beskrivelser af faktiske begivenheder. Pressen�vnets flertal � to repr�sentanter for pressen selv plus en repr�sentant for Liberalt Oplysningsforbund � fandt ikke, at artiklerne kr�nkede disse regler. Men uv�sentligt er det i denne sammenh�ng ikke, at den fjerde repr�sentant, n�vnets juridiske medlem, afgav dissens og fandt, at artiklerne kr�nkede reglerne for �god presseskik� og gav anledning til p�tale.

Som det turde fremg�, er der mellem Niels H�iby og mig en s� grundl�ggende forskellig opfattelse af, hvorledes de �bne arkiver b�r udnyttes, p� hvad, man forst�r ved �historisk ransagning�, og p� hvad man forst�r ved �dokumentation�, at videre diskussion er meningsl�s.

For mit vedkommende er debatten her i Ugeskriftet derfor afsluttet. Som efterskrift kan jeg dog ikke dy mig for et citat. I sit svar p� mit indl�g om �Ansvarets Gr�nse� skrev H�iby: �... jeg har i mange �r besk�ftiget mig med l�geetik�. Sic(k)!

Hans Bjering

Hans Bjerings efterh�nden lange r�kke af l�serbreve ser nu ud til at ebbe ud. Hans fremstilling af sagen er et forst�eligt partsindl�g, men hans fremstilling og opfattelse af hans fars bidrag til V�rnets flugt er ikke korrekt, men forst�eligt nok meget subjektivt pr�get. Som jeg har skrevet i mine svar til Hans Bjering tidligere, er dokumentationen, som faktisk blev opdaget i Landsarkivet ikke af mig, men af journalist Birger Danielsen fra Ritzaus Bureau, yderst overbevisende, hvilket mine unders�gelser af de samme og andre papirer viste. Jeg var ikke involveret i flugtens detaljer f�r Birger Danielsen henvendte sig til mig og bad om en kommentar, men mine bes�g p� Landsarkivet bekr�ftede som sagt hans fund. Jeg st�r derfor ved mine udtalelser p� trods af Hans Bjerings forst�elige ophidselse og mange l�-serbreve, som jo ikke indeholder noget nyt om V�rnets flugt og Gunnnar Kelstrups og Tage Bjerings hj�lpende indsats.

Niels H�iby

21. februar 2000 nr. 8

Ansvarets gr�nse

Niels H�iby

Sager fra 2. verdenskrig kan stadig bringe sindene i kog, som Hans Bjerings brev viser. Jeg forst�r godt Hans Bjerings f�lelser og vil af den grund undlade at kommentere hans mening om min person. Jeg forst�r ogs� godt, hvis andre efterkommere efter de involverede personer reagerer st�rkt over de fakta, som findes om C.P. V�rnets gerninger, p�gribelse og flugt. Det n�dvendige opg�r med nazitidens l�ger blev kun i ringe grad taget efter 2. verdenskrig i Tyskland og i andre lande.

Jeg har i en l�ngere �rr�kke besk�ftiget mig med l�geetik og det uforst�elige skred, der skete i Nazityskland �from healers to killers�, og jeg har skrevet om det i Ugeskrift for L�ger og i Dagens Medicin. Nogle af de kilder hvor den tyske l�gestands nazificering under Hitler og dens prominente spidsers strafundragelse er omtalt:

1. Lifton RJ. The Nazi Doctors, Medical Killing and the Psychology of Genicide. New York: Basic Books, 1986.
2. M�ller-Hill B. Murderous Science. Cold Spring Harbor Laboratory Press, 1998.
3. Berg M, Cooks G. Medicine and Modernity, Public Health and Medical Care in Nineteenth- and Twentieth-Century Germany. Cambridge University Press, 1997.
4. Weyers W. Death of Medicine in Nazi Germany, Dermatology and Dermatopathology under the Swastika. Madison Books, 1998.
5. Koch L. Racehygiejne i Danmark 1920-56. K�benhavn: Gyldendal, 1996.

Om V�rnets eksperimenter:

1. St�mke HG. Mellem koncentrationslejren og skalpellen. Information, 19. november 1985.
2. Lund AA. Dansk SS-l�ge bag eksperimenter. Berlingske Tidende, �Univers�, 31. august 1999.

Jeg fandt for flere �r siden ud af, at Carl Peter V�rnet havde v�ret SS-l�ge i kz-lejren i Buchenwald, idet det st�r i hans biografi i 12. udgave af Den Danske L�gestand fra 1949. I J�rgen Kielers tobindsv�rk om sabotageorganisationen Holger Danske (�Den f�rste Holger Danske gruppe, Nordens L�nkehunde�, Gyldendal 1993) er sabotagen af V�rnets specialklinik p� Platanvej 22 den 25.7.1943 beskrevet. V�rnets navn er ikke n�vnt af hensyn til hans nulevende sl�gtninge, men da jeg ringede til Kieler og spurgte, bekr�ftede han, at det var V�rnet, der var omtalt, og jeg har i �vrigt talt flere gange med Kieler om V�rnet og hans flugt. I Kielers bog st�r der, at V�rnet var gode venner med nazif�reren i Danmark, l�gen og studiekammeraten Fritz Clausen, og med Werner Best, og at det medf�rte tab af patienter, da hans sindelag utvivlsomt var kendt lokalt.

Han var derfor ved at s�lge villaen med sin klinik til tyskerne for at g� i tysk tjeneste. If�lge Harly Foged og Henrik Kr�gers bog �Flugtrute Nord� (Bogan, 1985, side 9-15) om nazisternes hemmelige flugtnet gennem Danmark, og if�lge Den Almindelige Danske L�geforenings arkiv (�sterlund. En skamplet p� den danske l�gestand, Ugeskrift for L�ger 1999; 161: 4774-7) nedsatte L�geforeningen i 1945 et s�rligt unders�gelsesudvalg, som skulle foretage en udrensning i egne r�kker af nazikollaborat�rer, og V�rnetsagen var fra begyndelsen blandt de 114 sager, som sendtes til bed�mmelse i l�geforeningens voldgiftsret, fordi han var medlem af det danske naziparti. Allerede i slutningen af maj (29.5.1945) fik L�geforeningen en afg�rende oplysning om hans tilholdssted under krigen, da en politibetjent fortalte foreningen, at han i december 1944 havde set V�rnet i Buchenwald ikl�dt musegr� tysk officersuniform.

L�geforeningen lod straks denne oplysning g� videre til Justitsministeriet, der aldrig besvarede henvendelsen. Udvalgets liste blev ogs� forelagt de allierede myndigheder, som oplyste, at V�rnets sag befandt sig i den allierede unders�gelseskommission. Han er allieret krigsfange, idet han er arresteret den 6.5.1945 i Odder og afh�rt af Frihedsraadets Odderafdeling og utvivlsomt vil blive d�mt som krigsforbryder. Alle hans fors�gsprotokoller og korrespondance fra kz-lejren i Buchenwald er oversat til engelsk i perioden fra den 22.6 til den 9.7.1945 af de allierede. I rubrikken �Meddelelser fra L�geforeningen� i Ugeskrift for L�ger (1947; 109: 443) st�r trykt kendelsen afsagt af den ekstraordin�re unders�gelseskommission. En enkelt sag omtales n�rmere, nemlig V�rnetsagen, hvorom det bl.a. oplyses, at L�geforeningen er vidende om, at V�rnet den 2.1.1946 befandt sig p� Kommunehospitalet, idet hans sagf�rer tilskrev L�geforeningen og udmeldte V�rnet af L�geforeningen.
Samme sagf�rer var ogs� forsvarer for V�rnet i 1943, da Sundhedsstyrelsen indledte en sag mod ham p� grund af udlevering af alt for meget morfika til en patient i 1942. Sagen havde v�ret behandlet i Retsl�ger�det den 9.2.1943, men var standset af tyskerne. Hovedbestyrelsen svarede sagf�reren, at i henhold til L�geforeningens love ville dr. V�rnets udmeldelse ikke f� nogen indflydelse p� den mod ham tidligere indbragte sag for L�geforeningens kollegiale retter. If�lge ovenfor n�vnte bog �Flugtrute Nord� erkl�rede l�gekolleger, at V�rnet kun kunne blive behandlet for sin �hjertelidelse� i Sverige (i anf�rselstegn som skrevet i bogen), men hvem, der hjalp V�rnet, var ukendt. Imidlertid var Stockholm s�de for en svensk organisation, som hjalp naziflygtningene til Buenos Aires, og som var meget aktiv og �konomisk st�rk. En officiel rapport herom citeres, og i bogen g�res der ogs� rede for, at den argentinske ambassade i K�benhavn var medinddraget. I �sterlunds artikel i Ugeskrift for L�ger (1999; 161: 4774-7), som er n�vnt ovenfor, st�r anf�rt:
�Det lykkes ham (V�rnet) desuden at f� flere l�geerkl�ringer fra ,fremtr�dende l�ger (professorer?)', hvoraf det fremg�r, at det n�rmest drejede sig om liv eller d�d, hvis han ikke blev behandlet. Et brev fra en hollandsk hjertespecialist (min tilf�jelse: en kirurg og gyn�kolog dr. J. Samuels) antyder, at det drejer sig om en alvorlig hjertelidelse, fordi den hollandske l�ge tilbyder at opl�re V�rnets s�n til at behandle ham. Med politiets og statsadvokatens tilladelse f�r V�rnet lov at rejse til Stockholm, hvor han bliver indlagt p� Serafimerlazarettet (min kommentar: Hvor dr. Gunnar Kelstrup, som har v�ret ansat p� V�rnets klinik 1939-1941, havde arkivarbejde p� samme Serafimerlazaret i Stockholm november 1944-april 1945). V�rnets ,flugt' til Sverige er alts� helt legal, og if�lge et interview med politiet f�r han endog et mindre ugentligt bel�b fra de danske myndigheder. Tilsyneladende bliver politiet klar over, at han vil flygte til Sydamerika og udsteder arrestordre, men for sent ... Det er politiets oplysninger, der klart indikerer, at der har v�ret ud�vet kreativitet med l�geerkl�ringer til V�rnet, og at fremtr�dende l�ger har p�virket politiet og statsadvokaten.� De sidste akter i sagen i L�geforeningen er fra april og maj 1959, hvor V�rnet tilsyneladende �nsker at vende tilbage til Danmark og genoptage sin l�gegerning, efter at L�geforeningens repr�sentantskab i 1950 har givet en generel amnesti til l�ger, hvis forhold under bes�ttelsen �havde givet anledning til p�tale�.
Det er Rigspolitichefen, der gennem Sundhedsstyrelsen sp�rger L�geforeningen, hvordan den vil reagere p�, at V�rnet vender tilbage til Danmark. L�geforeningen f�r V�rnets sag fra Rigspolitichefen, og p� den baggrund meddeler L�geforeningen, at man vil tage forbehold over for at lade amnestien omfatte V�rnet, selv om anklagemyndigheden lader sagen mod ham falde. Af Jyllands-Postens to sider store artikel om V�rnet den 3.10.1999, som omfatter bes�g hos hans datter Lull i Buenos Aires og hos hans s�n, Kjeld V�rnet i K�benhavn, fremg�r det, at V�rnet f�rst var ansat i det argentinske sundhedsministeriums fysiologiske afdeling, og Udenrigsministeriet oplyser allerede den 19.9.1947, at han er ansat i dette fysiologiske institut. Siden var han praktiserende l�ge i Buenos Aires, og han havde sin familie hos sig allerede et �r efter flugten til Argentina. Han blev k�rt ned af en taxa i 1955 og fik ca. 15 knoglebrud og f�rst efter otte operationer og lang rekonvalescens kunne han g� igen med stok. Jeg har i �vrigt selv bes�gt hans grav i Buenos Aires i november 1999, hvor jeg deltog i et videnskabeligt m�de i byen.
V�rnets nazistiske overbevisning og anklagerne for krigsforbrydelser var velkendte af l�gestanden, da han var indlagt p� Kommunehospitalets 7. afdeling hos Tage Bjering fra den 12.11.1945. Kelstrup, som skrev l�geerkl�ringer om V�rnet, havde v�ret ansat p� V�rnets klinik fra �ret f�r til �ret efter den tyske bes�ttelse af Danmark, uden at det fremg�r af l�geerkl�ringerne. Den 20.11.1945 skrev V�rnet et fem sider langt brev til Kelstrup og takkede ham for, hvad han gjorde for ham, og fortalte om sine hormonbehandlingsplaner og patenter, som gav muligheder for indt�gter for mere end 1 milliard kroner! I brevet st�r der intet om hans sygdom. Kelstrup l�ste beretningen om fors�gene hos V�rnets sagf�rer og skrev den 20.11.1945 sammen med ham (overretssagf�rer Bang-Ebbestrup) til politiet om de store indtjeningsmuligheder for Danmark p� grund af V�rnets unders�gelser i Prag og n�vnte til sidst i det fire sider lange brev, at overl�ge Bjering fandt V�rnets tilstand s� alvorlig i �jeblikket, at man m�tte kunne forvente d�dens indtr�delse n�r som helst, s� man henstillede, at han fik mulighed for at genoptage sit arbejde, da hans �ndsevner var usv�kkede. Kelstrup indestod som medlem af Generalstabens Efterretningssektion afdeling B med sin person for V�rnets forhold, derunder tilstedev�relse i tilf�lde af midlertidig l�sladelse. Herefter fulgte s� fra Bjering en lang r�kke l�geerkl�ringer fra den 24.11.1945 til den 18.2.1946 og samtidig en r�kke erkl�ringer fra Kelstrup, hvor V�rnets sygdom beskrives tiltagende forv�rret, og i Kelstrups breve n�vnes ogs� de store indtjeningsmuligheder ved V�rnets hormonopdagelser. En l�geerkl�ring fra Vilhelm M�ller i Odder, hvor V�rnets bror bor, og hvortil V�rnet overf�res med flyambulance, tilr�dte den 22.7.1946 at afh�ringerne af ham udsattes en m�ned. Den 22.8.1946 skrev Kelstrup til statsadvokaten og beskrev forv�rrede symptomer hos V�rnet med hjerteanfald og blodoml�bsforstyrrelser og henstillede indtr�ngende, at V�rnet fik mulighed for at rejse til professor Kristersson, Serafimerlazarettet, Karolinska Instituttet i Stockholm, til E-vitaminbehandling og indestod med sin person for, at V�rnet vendte tilbage og ville betale hans rejse. Den 5.9.1946 fik V�rnets sagf�rer udvirket, at politiet gav V�rnet udrejsetilladelse til kur p� Serafimerlazarettet i Stockholm og fremtidigt fik udbetalt 150 kroner ugentligt. Den 29.11.1946 erkl�rede Kristersson kort, at han intet kendte til sagen. Herefter besluttede politiet at f� V�rnet anholdt ved domstolsbeslutning den 3.12.1946, da man formodede, at han ville rejse til Sydamerika. Det gjorde V�rnet, og den 15.1.1947 oplyste Kelstrup telefonisk til politimesteren p� Frederiksberg, at V�rnet nu opholdt sig i Brasilien, og den 19.9.1947 var han alts� ansat i Argentina.
C.P. V�rnet, som var 52 �r gammel ved indl�ggelsen p� Kommunehospitalet, led, if�lge Bjerings l�geerkl�ringer af angina pectoris, degeneration af hjertemusklen og forst�rret hjerte og det var mest sandsynligt, at han ikke levede ret l�nge. Behandlingsmulighederne var p� det tidspunkt digitalispr�parater for at styrke hjertemusklens pumpearbejde, nitroglycerinpr�parater for at udvide kranspuls�rerne ved angina pectoris-anfald og evt. afvandende medicin, hvis hjertelidelsen medf�rte v�skeansamlinger i ben og/eller lunger. Der var ingen andre behandlingsmuligheder i eller uden for Danmark, og Kelstrups historie om E-vitaminbehandling hos Kristersson, Karolinska Instituttet, Stockholm, er uden holdepunkter, da E-vitamin aldrig har v�ret anset for et l�gemiddel. I brevet fra Kristersson den 29.11.1946 afsl�edes kendskab til sagen om C.P. V�rnet da ogs�. V�rnets senere liv i Argentina frem til d�den som 72-�rig, et helt normalt d�dstidspunkt for m�nd med et normalt l�gearbejde og med en fysik, der var robust nok til at overleve en alvorlig ulykke med efterf�lgende operationer ti �r senere som 62-�rig, er n�ppe foreneligt med l�geerkl�ringerne.
Allerede tidligere har andre som anf�rt skrevet om �ud�velse af kreativitet med l�geerkl�ringerne� og �at fremtr�dende l�ger har p�virket politiet og statsadvokaten� og �... erkl�rede l�gekolleger, at V�rnet kun kunne blive behandlet for sin ,hjertelidelse' i Sverige�. Alt dette er i overensstemmelse med de talrige l�geerkl�ringer over flere m�neder fra Bjering og Kelstrup.

De to journalister fra Ritzaus Bureau, Birger Danielsen og Erik H�gh-S�rensen (forfatter af bogen: �Dansk D�dspatrulje. En bog om SS-officer S�ren Kam�. Askholms Forlag, 1998) har udf�rt en meget grundig research omkring C.P. V�rnets flugt, og deres oplysninger i artiklerne er i overensstemmelse med de foreliggende data.
Sagen er blevet draget frem af den britiske homoseksuelle aktivistorganisation: �Outrage� p� grund af C.P. V�rnets eksperimenter p� k�nsomstilling af homoseksuelle kz-fanger med hormonbehandling, som medf�rte d�den for nogle af dem. Det var denne og lignende hormonbehandlinger, som C.P. V�rnet s� vide fremtidsudsigter i. Patienter skal uanset politisk overbevisning eller evt. forbrydelser, de har udf�rt, selvf�lgelig behandles bedst muligt af enhver l�ge. Problemet med V�rnet er, at de udarbejdede l�geattester ikke er i overensstemmelse med hans handlinger og senere liv, og at han ikke lod sig behandle som anf�rt i l�geerkl�ringerne. Hans �sygdom� kan s�ledes ikke have v�ret reel, men et skalkeskjul for den arrangerede flugt.

Jeg skal endnu en gang beklage, at den gamle sag forst�eligt nok v�kker st�rke f�lelser hos efterkommerne. Det, sagen illustrerer, er imidlertid behovet for at �ve retf�rdighed mod de d�de patienter i kz-lejrene, i dette tilf�lde de homoseksuelle i overensstemmelse med Simon Wiesenthals bog: �Retf�rdighed ikke h�vn�, Munksgaard, 1989.

Forf.s adresse: Skovbakken 50, 3520 Farum.

C.F. V�rnet � efterskrift til
historisk interesserede

I forl�ngelse af mit debatindl�g �Ansvarets gr�nse� i Ugeskriftet (Ugeskr L�ger 2000; 162: 1113-5) har jeg v�ret i kz-lejren Buchenwald, hvor C.F. V�rnet udf�rte sine eksperimenter p� homoseksuelle fanger. Der m�dte jeg en tysk historiker, Wolfgang R�ll, som er
ansat i lejren, der nu er mindested for ofrene. Han har skrevet en bog om eksperimenterne p� de homoseksuelle, hvor V�rnets fors�g er udf�rligt beskrevet, og hvor en del relevant korrespondance er vist. Bogens

titel er: �Homosexuelle H�ftlinge im Koncentrationslager Buchenwald� og udgiveren er Nationale Mahn- und Gedenkst�tte Buchenwald, som ligger ved Weimar i Th�ringen i Tyskland.

Jeg er for nylig af en arkivar i landsarkivet blevet gjort opm�rksom p�, at en af de l�ger, der hjalp V�rnet med at flygte til Argentina, Gunnar Kelstrup, den 24.5.1955 d�de p� dramatisk m�de, som er omtalt som forsidehistorie i Jyllands-Posten den 25.5.1955: �L�ge dr�ber tre mennesker og beg�r derefter selvmord�. Om formiddagen sk�d og dr�bte han sin mange�rige sekret�r, Johan Chr. Laub Ostenfeld, og dennes hustru Ninna. Derefter tog han hen og sk�d sin tidligere hustru, Anne Kelstrup, og sin tidligere svigermor fru Friis, og senere, da han blev fundet af politiet, sk�d han sig selv. I et efterladt brev oplyste han, at han havde v�ret udsat for pengeafpresning. Ostenfeld var, s� vidt jeg er informeret, identisk med administratoren af C.F. V�rnets Specialklinik p� Platanvej, hvor Kelstrup var ansat i 1939-1941. Ostenfeld var medlem af det danske nazi-parti (DNASP) og stikker i samarbejde med Gestapo, men if�lge en skriftlig erkl�ring den 8.5.1945 fra Gunnar Kelstrup (�Dr. 9� i den milit�re efterretningstjeneste), havde han ogs� samarbejdet med frihedsbev�gelsen, idet han sendte oplysninger fra bl.a. Shellhuset til Kelstrup. Ostenfeld er ogs� omtalt i Bo Bramsens bog �Blandt 100 gidsler i Horser�dlejren 1943� (Aschehoug, 1996). Historien om V�rnet indeholder s�ledes klassisk dobbeltagentdramatik, fuldt p� h�jde med John le Carr� og Markus Wolf.


Niels H�iby


Niels H�iby har her i Ugeskriftet svaret p� mit indl�g om �Ansvarets gr�nse� � og debatspalternes redakt�r har stillet mig 800 ord til r�dighed til at kommentere H�ibys svar. Problemet, som jeg diskuterede i �Ansvarets gr�nse� var, at H�iby har stillet sin faglige autoritet til r�dighed for en slet dokumenteret journalistisk historie, som han oven i k�bet brygger videre p� for egen regning. Dermed placerer H�iby sig i centrum af en v�sentlig og aktuel problemstilling.
En offentlig anklage mod en navngiven person for dokumentfalsk, embedsmisbrug og aktiv st�tte til en nazistisk krigsforbryder m� foruds�tte tungtvejende beviser og dokumentation. Vil man ikke uds�tte sig selv for en injuriesag, man med sikkerhed vil tabe, turde dette v�re indlysende, hvis man retter sine anklager mod en nulevende person.
Straffeloven bestemmer imidlertid, at der ikke kan anl�gges injuriesag, n�r den injurierede har v�ret d�d i mere end tyve �r. De fleste af de mennesker, der f�r, under og umiddelbart efter krigen bestred ledende stillinger er dermed jagtbare. Risikofrit kan man s�tte dem under anklage for de v�rste uhyrligheder og inddrage dem i mere eller mindre frit opfundne begivenheder.

Sammenblandingen af fiktion og fakta er en journalistisk �trend� i disse �r. Den risikofri mulighed for at producere �beriget virkelighed�, n�r blot artiklens offer er d�d for mere end tyve �r siden, udfordrer etikken hos journalister, der lever af at producere historier, folk gider l�se. Det er fristende at opprioritere den hurtigt l�ste personfikserede historie i forhold til den dokumenterede og nuancerede, men ogs� vanskeligere tilg�ngelige beskrivelse af et faktisk h�ndelsesforl�b.
Der er flere eksempler p�, at pressen er faldet for fristelsen. Pressen har sat A.P. M�ller under anklage for kollaboration med bes�ttelsesmagten. 6-8 navngivne ministerielle embedsm�nd er i pressen anklaget for at have sendt flygtninge direkte til Hitlers gaskamre. Og min afd�de far, overl�ge Tage Bjering, er h�ngt ud for � som deltager i et l�gekomplot � at have ekspederet en nazistisk krigsforbyder p� flugt til Sydamerika. Denne journalistiske udvikling er kritisabel. Men det er i langt h�jere grad kritisabelt, n�r Niels H�iby, der dog ikke skal leve af dagligt at producere en god historie, spiller med, helt p� den journalistiske forenklings pr�misser og l�gger sin faglige tyngde bag journalistens historie. I den konkrete sag har H�iby � i l� bag injurielovgivningens for�ldelsesbestemmelser � formuleret og viderekolporteret en sp�ndende, men d�rligt dokumenteret historie om en navngiven kollegas deltagelse i et komplot. Og hvor historien i sig selv ikke tilfredsstiller H�ibys krav til sp�nding, digter han selv til. For det er den �gode� historie, det er pop, der driver H�ibys og journalistens projekt, snarere end �nsket om p� ordentlig vis at afd�kke et historisk forl�b.
Lad mig give et par eksempler: I sin udtalelse til Berlingske Tidende erkl�rede H�iby, at Bjering var �dybt involveret i at udsmugle V�rnet.� Ikke sandt: Man ser de sammensvorne for sig, �dybt involveret� i at ud�ve m�rkets gerninger. Men ak, der er tale om fri fantasi � �beriget virkelighed� � og det ved H�iby udm�rket. I sit svar p� mit indl�g dementerer han nemlig sig selv ved � denne gang i overensstemmelse med sandheden � at fort�lle, at �V�rnets rejse til Sverige var helt legal�.
Det fremg�r ogs�, n�r H�iby i TV2's �Dags Dato� fra 27. februar optr�der on location i Buchenwald og rapporterer herfra om, hvorledes V�rnet indopererede hormonkapsler i homoseksuelle fanger. Vi bes�ger en slags operationsstue hvor skalpellerne klirrer, vi h�rer om fangernes erektion efter behandlingen, og vi ender naturligvis foran krematorieovnene. Fra disse omgivelser sk�rer H�iby ogs� anklagerne mod sine afd�de kolleger yderligere til: Nu �indlagde to af V�rnets l�gevenner ham� p� KKH, �... det, de beskriver, det er fusk�, �... de har d�kket over V�rnet�.
Det fremgik ogs� af H�ibys nyeste indl�g i Ugeskriftet. Her fort�ller H�iby om hvorledes en anden af de l�ger, V�rnet havde kontakt med, begik selvmord, og om hvorledes den ulykkelige mand ved samme lejlighed sk�d bl.a. sin ekskone og svigermor, begge naturligvis omtalt ved navn. Som H�iby siger: Historien er sp�ndende, som var den skrevet af John le Carre! S� er H�ibys vinkel p� de tragiske begivenheder angivet!
Af�sket en dokumentation for sine alvorlige anklager mod Bjering var alt, hvad H�iby fremlagde her i Ugeskriftet, en vidtl�ftig beskrivelse af V�rnets meritter, baseret p� en artikel af Tommy �sterlund, en bog ��Flugtrute Nord�� og p� en Ritzau-journalists angivelige research. En tynd dokumentation, anklagernes grovhed taget i betragtning. Jeg m� fastholde, at intet tilg�ngeligt materiale dokumenterer H�ibys anklager, at H�iby selv digter til V�rnethistorien, sammenblander begivenheder, roder rundt i kronologien og undertrykker informationer. Pladsen tillader ikke, at jeg her dokumenterer denne tilbagevisning af H�ibys anklager. Men for den interesserede er der syn for sagn p� min hjemmeside,
Og Niels H�iby vil jeg opfordre til p� ordentlig og fagligt forsvarlig vis at dokumentere sine anklager � eller til at indstille dem.

Cand.polit. Hans Bjering

Hans Bjering har sidel�bende med sine to indl�g om mig i Ugeskrift for L�ger indklaget Berlingske Tidende subsidi�rt Ritzaus Bureaus journalist Niels Birger Danielsen for Pressen�vnet for overtr�delse af medieansvarslovens � 34, stk. 1 vedr�rende to avisartikler den 20.12.1999 om V�rnets flugt, hvor jeg blev interviewet og gav min mening til kende. Han tabte sagen, og avisens og bureauets journalists dokumentation blev s�ledes ikke underkendt. Det medf�rer naturligvis en yderligere frustration hos Hans Bjering, som jeg godt kan forst�, og som jeg s� m� l�gge ryg til. Det er vilk�rene, som jeg accepterer.
Vedr�rende dokumentationen af forl�bet henviser jeg til min tidligere redeg�relse (Ugeskriftet 2000; 162: 1113-5, 1601) og til artiklerne i Berlingske Tidende 20.12.1999. Yderligere unders�gelser, jeg har foretaget af de originale dokumenter, bekr�fter forl�bet. Vedr�rende tv-udsendelsen, hvor jeg taler med den tyske historiker Wolfgang R�ll, som jeg ogs� har korresponderet med siden, s� stod vi ikke i en operationsstue, men i en sektionsstue (et autopsirum) ved siden af krematoriet, hvor SS-l�gerne med tysk grundighed beskrev d�ds�rsagen hos de fanger, som de selv var med til direkte eller indirekte at tage livet af. Der er tale om et tysk museum og mindested (Gedenkst�tte) for nazisternes r�dselsgerninger, hvor jeg og andre l�ger af historien kan l�re, hvor galt det kan g� ogs� for l�ger, selv en enkelt dansk l�ge, under de totalit�re forhold, som herskede dengang. Hans Bjering m� pr�ve at forst�, at det ikke er pop at ransage sin egen stands historiske ugerninger � tv�rtimod. N�r vi springer frem til efterkrigstiden, som jo ogs� nu vises i Edderkoppesagen p� tv, og m�der en forsidehistorie med Gunnar Kelstrups mord og selvmord, s� er den ligeledes tragisk, men netop s�danne forl�b har jo i �rtusinder givet inspiration til skuespil, romaner, biografier, tv-spil, film osv., s� jeg beder l�serne, heriblandt Hans Bjering, fors�ge at b�re over med min association til netop s�danne forfattere 45 �r efter at tragedien skete. J�rgen R�jel er netop nu ved at udgive en bog om den m�ske v�rste dobbeltagent i Danmark under bes�ttelsen, og �jvind Feldsted Andersen har tidligere udgivet en bog om samme dystre emne �Forr�deriet 1940-45� (Dansk Historisk H�ndbogsforlag, 1993).

V�rnet var ikke den eneste SS-l�ge, som undslap til Argentina. Jeg har netop l�st den tyske historiker Ulrich V�lkleins bog �Josef Mengele � Der Artz von Auschwitz� (Steidl, 1999). Inden Mengele den 30.5. 1943 kom til Auschwitz og udf�rte sine uhyrligheder frem til 17.1.1945, var han i �vrigt tilknyttet Waffen-SS-Division �Wiking� 1940-1942, hvor mindst 500 danskere tjente som frivillige SS-soldater if�lge C. Bundgaard Christensen, N.B. Poulsen og P.S. Smiths bog �Under Hagekors og Dannebrog� (Aschehoug, 1998), og hvor nogle af dem vel kan t�nkes at v�re blevet behandlet af ham. I V�lkleins bog er Mengeles flugtvej i 1949 beskrevet over Brennerpasset i �strig til Genova og med skib herfra til Buenos Aires i kapitlet �Auf dem Rattenweg nach S�damerika�. Mange hj�lpere deltog og han fik et R�de Kors-pas i det schweiziske konsulat! I Argentina var et effektivt �Kameradenwerk� af nazistiske emigranter ledet af den h�jt dekorerede Luftwaffeoberst Hans Ulrich Rudel (1916-1982) og med hj�lp fra den hollandske SS-offficer Willem Sassen i Buenos Aires, under Perons beskyttelse i stand til at hj�lpe �konomisk, med falske papirer, opholdsadresser osv. I Mengeles tilf�lde bist�et af en ungdomsven, Hans Sedlmeier fra Mengeles f�deby G�nzburg i Bayern. Til Argentina kom en r�kke andre massemordere fra Nazityskland, som chefen for en SS-Einsatzkommando i Sovjetunionen dr. Kurt Christmann, den ansvarlige for massetransporterne til koncentrationslejrene, Adolf Eichmann, SS-Standartenf�hrer Walter Rauff, som var en af hovedm�ndene bag gasning af mennesker, Riga-ghettoens stedfortr�dende kommandant Eduard Roschmann, ghettokommandanten fra Przemysl Josef Schwammberger og kommandanterne fra udryddelseslejrene Sobibor og Treblinka Franz Stangl og Gustav Wagner. Hvor meget V�rnet plejede omgang med denne tyske koloni er uvist. Da Eichmann blev fanget af Israels efterretningstjeneste i 1960 og f�rt til domf�ldelse og henrettelse, blev den nazistiske koloni yderst urolig, og Mengele flygtede til Brasilien, hvor han levede en ussel tilv�relse i evig frygt, men med fortsat forbindelse til sin s�n og anden familie i Tyskland, indtil han druknede i 1979.
V�rnets flugt til Buenos Aires og senere liv i byen f�lger s�ledes andre nazisters sk�bne. Hvorfor han endte netop p� den engelske kirkegaard i stedet for p� den tyske lige ved siden af er uvist, men de andre gamle nazister gjorde meget for at skjule deres spor ogs� efter d�den, s� lignende motiver kan vel ikke udelukkes � m�ske et sidste tegn p� �det ondes banalitet�, som Hannah Arendt har beskrevet i �Om vold, t�nkning og moral� (Det lille forlag, 1998).

Niels H�iby



Niels-Birger Danielsen Journalist, cand.phil. i historie

Cand.polit. Hans Bjering har siden 21. februar bragt tre indl�g her i Ugeskriftet om professor Niels H�ibys rolle i afsl�ringerne om SS-l�gen Carl Peter V�rnets flugt til Argentina 1946-47. De f�rste to af indl�ggene fremstod under overskriften �Ansvarets gr�nse�. Redakt�ren har nu valgt at afslutte debatten, og jeg synes i den forbindelse, det er p� sin plads at sl� fast, hvem der har ansvaret for hvad i denne sag.

Bjerings kritik af H�iby har for en stor del handlet om, at H�iby som �amat�rhistoriker� uberettiget skal have brugt sin faglige autoritet fra den medicinske verden inden for et andet fagomr�de � det historiske.

Dette er forkert. Godt nok har professor H�iby i mange sammenh�nge skrevet om V�rnet-sagen, men anledningen til Hans Bjerings indl�g var alene de offentliggjorte oplysninger om, at Bjerings far, overl�ge Tage Bjering fra K�benhavns Kommunehospital, med falske l�geerkl�ringer var med til at muligg�re V�rnets flugt. I den forbindelse har H�iby udelukkende optr�dt som l�ge � ikke som historiker.

Det var undertegnede, der er journalist p� Ritzaus Bureau, der som den f�rste fik adgang til politisagen mod Carl Peter V�rnet i Landsarkivet for Sj�lland. Resultatet blev tre artikler p� Ritzaus nyhedstjeneste, som blev bragt i Jyllands-Posten 19. december i fjor og i Berlingske Tidende 20. december.

Derfor har jeg alene ansvaret for den kildekritiske analyse af dokumenterne og konklusionerne i artiklerne, og jeg vil i s�rdeleshed understrege, at H�iby ikke havde del i beslutningen om at n�vne de to involverede l�ger ved navn. Niels H�iby udtalte sig som ekspert ud fra de oplysninger, han fik af mig. Hvis oplysingerne senere havde vist sig at v�re forkerte, havde ansvaret v�ret mit � ikke H�ibys. Niels H�iby afgav senere en udtalelse i forbindelse med den pressen�vnssag, som Hans Bjering anlagde mod Berlingske Tidende subsidi�rt mod mig.

I erkl�ringen udtalte H�iby, at indholdet i overl�ge Tage Bjerings syv l�geerkl�ringer om V�rnets p�st�ede hjertelidelse omkring �rsskiftet 1945/46 �ikke er foreneligt med� det forhold, at Carl Peter V�rnet levede 20 �r til � til 1965. Alts� en rent l�gelig tilkendegivelse.

Jeg st�r fuldt ud ved indholdet i artiklerne fra december, og senere bes�g i Landsarkivet har ikke har givet mig grund til at �nske, at jeg havde fremstillet forl�bet anderledes. Hans Bjering henviste i Ugeskrift for L�ger den 22. maj til forskellige dokumenter, som han har lagt frem p� Internet-siden

. Bjerings dokumentsamling omfatter langtfra alle relevante papirer i sagen, men godt nok nogle af de mest centrale. Men selv den selektion, som Hans Bjering har lagt frem, dokumenterer efter min opfattelse klart den fremstilling, som jeg og senere H�iby har givet � at l�gerne Tage Bjering og Gunnar Kelstrup med �hj�lpsomme� erkl�ringer hjalp SS-l�gen p� flugt. Professor Niels H�iby har efter min opfattelse fuldt ud gjort rede for sagen i Ugeskriftet nr. 8, men hvis nogen skulle have lyst til at stille yderligere sp�rgsm�l ud fra Hans Bjerings Internet-side, er De velkommen til at sende mig et brev eller en e-post. Alle vil f� svar. Jeg er ogs� klar til at diskutere dokumenterne med Hans Bjering ved et offentligt m�de, hvis nogen skulle v�re interesseret.

En tredje mulighed er at rekvirere Pressen�vnets 13 sider lange kendelse i sagen, der blev afsagt p� basis af ca. 30 dokumenter, der blev fremlagt af Hans Bjering hhv. af mig. I kendelsen opsummerer n�vnet i detaljer vores respektive argumentation � i n�gternt, juridisk sprog. Som tidligere oplyst i Ugeskriftet tabte Bjering sagen, og dokumentationen bag artiklerne blev dermed ikke underkendt.

Kendelsen � sag nr. 7/2000 Hans Bjering mod Berlingske Tidende � kan f�s hos Pressen�vnet, Prins J�rgens G�rd 13, 1218 K�benhavn K, tlf. 33 15 55 64.

K�benhavn Niels-Birger Danielsen Journalist, cand.phil. i historie


Nyheder mandag 20 december 1999

Nazi-l�ge: Kemigiganten Dupont Danmark A/S vil unders�ge om virksomheden var i kontakt med den danske KZ-l�ge Carl Peter V�rnet med henblik p� at producere et produkt. Produktet, der skulle kurere homoseksualitet, var angiveligt udviklet p� baggrund af menneskefors�g i koncentrationslejren Buchenwald. Det unders�ges om Dupont ligger inde med arkivmateriale omkring sagen. Efter alt at d�mme blev Carl Peter V�rnet hjulpet p� flugt af to fremtr�dende l�ger for at undg� anklager ved en krigsforbryderdomstol. V�rnet flygtede til Argentina og d�de f�rst 72 �r gammel i 1965. (Ritzau, Berlingske Tidende, 1. sektion, 8. Jyllands-Posten, s�ndag, 1. sektion, 5) - Nyheder mandag den 23. august 1999

Nazi-l�ge: Carl Peter V�rnet, den danske l�ge, der under 2. Verdenskrig udf�rte eksperimenter p� homoseksuelle i KZ-lejren Buchenwald, blev if�lge politiet hjulpet til flugt af andre l�ger efter krigen. Det viser dokumenter fra L�geforeningens arkiver, der danner baggrund for en artikel i det nummer af Ugeskrift for L�ger, der udkommer i dag, mandag. Han blev ikke genoptaget som medlem af foreningen efter foreningens �nske om eksklusion i 1948. Allerede i 1945 gjorde man myndighederne opm�rksomme p� hans virke, da man her f�rste gang fik kendskab til det. (Berlingske Tidende, s�ndag, 1. sektion 7)


CafeSUKKER (Net-Zine):-

Homoseksuelle fors�gsdyr

To �r tidligere havde den begavede politiker K.K. Steincke gennemf�rt den f�rste strafferetsreform i Danmark nogensinde, og som det f�rste land i verden fik vi afkriminaliseret selve den homoseksuelle adf�rd mellem voksne, enige m�nd. Men f� �r senere foretog den danske l�ge Dr. V�rnet modbydelige eksperimenter p� homoseksuelle fanger i Hitlers koncentrationslejre. Han spr�jtede mandlige k�nskirtler direkte ind fangerne, med um�delige lidelser og intet resultat til f�lge. Den almene danske L�geforening har aldrig rigtigt taget afstand fra hans meritter efter krigen, og selv formodes han at v�re d�d i Latinamerika. Han undgik blandt andet retsforf�lgelse fordi Det danske Justitsministerium arbejdede for langsomt. "


forf.jpg (2680 bytes)

Journalernes Bogforlag Postbox 192 - DK 2000 F
De Forfulgte
- et folk p� flugt...fra 1994

Af Britt Bartenbach og
Ole Hans Jensen

"Bogens to forfattere, journalisterne Britt Bartenbach og Ole Hans Jensen, g�r bag om begivenhederne, og afsl�rer nye detaljer
om mysteriet Jane Horney, et af krigens sorte kapitler, Martin Bormanns ophold i Danmark efter krigen - samt om Varulve-og
Odessa organisationerne i Norden og om den danske nazi-l�ge Dr. Carl Peter V�rnet fra KZ-lejren Buchenwalde... "



"Lyt til landets modigste lokalradio: Radio Frederiksberg-Journalen Siden er under konstruktion Pr�veudsendelse: 1. Karl Peter V�rnet den danske Nazi.l�ge i Buchenwalde NB! Udsendelsen varer ca. 55 min. - og kan downloades ved at klikke p� h�jre ..."


TV 2 - "Dags Dato" - 27. februar 2000 (11m:37s)

Dansk KZ-l�ge reddet fra retsopg�r af falsk helbredsattest
ddvideo.jpg (6857 bytes)

se video 11min:37sek :

Den danske l�ge Carl Peter V�rnet arbejdede under Anden Verdenskrig i den berygtede koncentrationslejr Buchenwald.

Ikke for at hj�lpe de syge og svage, men for at g�re fors�g p� at "helbrede" homoseksuelle.

Carl Peter V�rnet gik ind i det danske nazistparti allerede i 1930'erne, og hans kontakt med partitoppen gav ham mulighed for at afpr�ve sine teorier i praksis.

Professor Niels H�iby har f�et adgang til de hidtil lukkede arkiver, der bl.a. kaster lys over, hvordan det lykkedes Carl Peter V�rnet at undslippe til Argentina, p� trods af at han stod anklaget for krigsforbrydelser under retsopg�ret i Danmark efter bes�ttelsen.

Dags Dato har interviewet Carl Peter V�rnets s�n, Kjeld V�rnet, som ogs� selv er l�ge.

Indslag af Hanne Ida Alsbirk

tv2.jpg (2206 bytes)
Professor Niels H�iby har f�et adgang til krigsarkiver om den danske KZ-l�ge, der var anklaget for krigsforbrydelser, men som undslap til Argentina


TV 2



krickler.jpg (1247 bytes)Dansk e-mail fra Kurt Krickler;

Generalsekret�r (HOSI) Wien

HomoSexuelle Initiative


Tak for din meget lang e-mail. Jeg kendte en del allerede, specielt
udsendelserne fra Peter Tatchell. Men jeg kendte ikke dine informationer om
hvorn�r V�rnet d�de. At han m�tte v�re d�d nu, det kunne man jo faktisk g� ud fra.
Liges� latterligt synes jeg er det n�r Rex Wockner skriver: "The credit for
reopening the Vaernet-case has to go to Peter Tatchell of OutRage!" fordi jeg
synes den eneste nyhed i denne sag og sammenhang er dine informationer om
V�rnets videre sk�bne og d�d. Det var nu virkelig noget nyt og helt
sensationelt. Det er storartet at du kunne finde barnebarn til V�rnet!

V�rnets forbrydelser har v�ret kendt i Tyskland og �strig i mange mange �r -
og hans flugt er heller ikke noget nyt. Jeg l�ste f�rste gang om den i bogen
"Flugtrute Nord - Nazisternes hemmelige flugtnet gennem Danmark" af Harly
Foged og Henrik Kr�ger, som udkom i forlag Bogan (Lyngby) i 1985. Jeg havde
faktisk oversatt denne information til tysk og offentliggjort det i HOSI Wiens
tidsskrift "LAMBDA-Nachrichten" (# 2/1988). Denne artikel var ogs� G�nter
Graus eneste kilde. Grau citerede faktisk kun fra den da han berettede om
V�rnets flugt i sin bog "Homosexualit�t in der NS-Zeit" som udkom i Tyskland i
1993 og i engelsk overs�ttelse ("Hidden Holocaust") i 1995. Alle informationer
om V�rnets flugt som Tatchell bruger i sit brev til Poul Nyrup Rasmussen er
taget fra Grau og dermed fra LAMBDA-Nachrichten og dermed fra Foged/Kr�ger. I
mots�tning til Tatchell har Grau angivet LAMBDA-Nachrichten og Flugtrute Nord
som kilder.

Har du t�nkt dig at efterforsker sagen videre, f. eks. at finde V�rnets to
andre s�nner fra f�rste familien som Christian V. skriver om og som �benbart
lever stadig v�k i Danmark?

Der er faktisk nogle forskellige informationer i bogen af Foged og Kr�ger
sammenlignet med hvad Christian V. skriver: Foged/Kr�ger angiver V�rnets
f�dselsdato med 28. april 1903 (i Astrup) - alts� eksakt ti �r senere. Han
blev f�dt som Carl Peter Jensen, i 1921 byttede han efternavnet Jensen ud med V.

Og s� skriver de to: "I �rene f�r krigen n�ede han at etablere sig som en af
K�benhavns kendteste model�ger. Men allerede i krigens f�rste �r mistede han
mange af sine patienter, da det rygtedes, at han plejede omgang med kollegaen,
lederen af det danske nazistparti, Frits Clausen.
Til sidst solgte han sin klinik p� Platanvej i K�benhavn til den tyske
bes�ttelsesmagt. Kort efter blev den spr�ngt i luften af sabot�rer. Selv drog
l�ge V�rnet med sin hustru og fire b�rn til Tyskland for at stille sin kunnen
til Det Tredje Riges r�dighed."

Det betyder alts� at han tog sin dansk familie med til Tyskland, og at han
allerede havde dengang fire b�rn mens Christian V. skriver V�rnet efterlod sin
dansk familie med tre s�nner i Danmark og giftede sig igen i Tyskland og havde
tre eller fire flere b�rn.

Hvis du er interesseret i artiklen om V�rnet i Foged/Kr�gers bog men ikke kan
finde den i Danmark mer, s� kunne jeg sende eller faxe dig kopier af de par
sider fra bogen fordi jeg har den st�ende i min reol.

Jeg sender dig ogs� nogle informationer om kampen for kompensation i �strig.
Det var nogle muntlige informationer jeg gav p� m�det af den International
Pink Triangle Coalition i Berlin sidste februar.

Venlig hilsen

Kurt Krickler

(Undskyld min d�rlig dansk men som du sikkert har lagt m�rke til, s� er det
ikke mit modersm�l!)



ln100cover.jpg (28537 bytes)


AUSGABE 1/2000  Jan.-Febr.- M�rtz. Seite 33- 42

LAMBDA-Nachrichten 1/00

In der aktuellen Nummer der LN findet sich eine ausf�hrliche Reportage �ber Carl Vaernet, der als KZ-Arzt Experimente an Schwulen durchf�hrte.

KZ-Experimente an Schwulen:

Auf der Spur des SS-Arztes Carl V�rnet

Schicksal des SS-Arztes Carl V�rnet gekl�rt

Dank Internet ist es nun gelungen, das weitere Schicksal des d�nischen SS-Arztes Carl V�rnet zu eruieren, der im KZ Buchenwald medizinische Experimente an Homosexuellen vornahm und sich nach dem Krieg gerechter Strafe durch Flucht nach S�damerika entzog. Ein d�nische Schwulenaktivist  hat sich im Internet auf die Suche gemacht und ist dabei auf einen Enkel des KZ-Arztes in Argentinien gesto�en. Dieser berichtete, da� sein Gro�vater 1965 verstorben ist.

Die neuerliche Besch�ftigung mit der Causa V�rnet und seinen Hintergr�nden rief in D�nemark in der zweiten H�lfte des Vorjahres gro�es �ffentliches und mediales Interesse hervor. Durch die Nachforschungen wurde indes auch wieder in alten d�nischen Wunden aus der Besatzungszeit und danach ger�hrt. Im Dezember 1999 wurde im Zuge dieser Diskussion bekannt, da� auch der Vater des amtierenden Ministerpr�sidenten ab 1941 Mitglied der Nazi-Partei war.

Der Fall V�rnet mu� zudem im Kontext mit anderen dunklen Kapiteln der j�ngsten Vergangenheit betrachtet werden: den Massenkastrationen und Massen-Lobotomie-Operationen, die in D�nemark und in den anderen skandinavischen L�ndern bis in die 70er und 80er Jahre durchgef�hrt wurden.

Ein Bericht von Kurt Krickler


Langj�hrige LN-LeserInnen werden sich vielleicht noch erinnern: In unserer Ausgabe 2/88 besch�ftigten wir uns aus Anla� des Bedenkjahres 1988 – der Anschlu� �sterreichs an Nazi-Deutschland j�hrte sich zum 50. Mal – ausf�hrlich mit dem Thema Homosexuellenverfolgung im Dritten Reich (und danach), wobei wir den Schwerpunkt auf die Rolle legten, die �rzte und die Medizin dabei spielten. In einem der Beitr�ge (S. 53-55) berichteten wir �ber den d�nischen SS-Arzt Carl V�rnet, der im KZ Buchenwald Homosexuelle durch Implantierung der von ihm entwickelten „k�nstlichen m�nnlichen Sexualdr�se" zu Heterosexuellen machen wollte. Diese Experimente des „d�nischen Mengele", wie V�rnet sp�ter auch bezeichnet wurde, waren seit langem bekannt und wohldokumentiert.1


V�rnet, der Hormonforscher

V�rnet wurde am 28. April 1893 in Astrup, einem Dorf in der N�he von �rhus, als Carl Peter Jensen geboren. 1921 �nderte er seinen Allerweltsnamen offiziell auf den nicht gebr�uchlichen Namen V�rnet, was auch soviel wie „die Wehr", „der Schutz" bedeutet. 1920 heiratete er Edith Frida Hammersh�j, mit der er drei Kinder hatte. Von seinem �ltesten, im selben Jahr geborenen Sohn Kjeld wird sp�ter noch die Rede sein. 1923 schlo� Carl V�rnet sein Medizinstudium ab. Er machte seinen Turnus in Kopenhagener Krankenh�usern und er�ffnete eine eigene Praxis in der Hauptstadt. Sp�ter verlie� er seine erste Frau und heiratete 1927 ein zweites Mal. Dieser Ehe entstammten weitere vier Kinder. In den Jahren 1932-34 absolvierte er Studienaufenthalte in Berlin, Gie�en, Wien, G�ttingen und Paris.

1932 begann er auch mit seinen endokrinologischen Forschungen, wobei er an H�hnern experimentierte.2 Dazu mu� man wissen, da� in den 30er Jahren die Eugenik3 hoch im Kurs stand, nicht nur in D�nemark. 1939 begann V�rnet schlie�lich mit Testosteron-Forschungen, und am 21. Juli 1941 berichtete die Tageszeitung B. T. unter dem Aufmacher Revolutionierende d�nische Hormonoperationen, da� V�rnet die von ihm entwickelten k�nstlichen Hormone an H�hnern ausprobiert hatte. Ergebnis: Aus H�hnergegacker wurden Hahnenschreie. Man geht davon aus, da� der Arzt damals auch bereits Schwule mit seinen k�nstlichen Hormonen behandelt hat, um sie von ihrer Homosexualit�t zu heilen. Er hatte eine Metallkapsel, die den Patienten als Hormondepot eingepflanzt wurde, entwickelt. Durch eine �ffnung in dieser Kapsel sollte die vom K�rper ben�tigte Hormonmenge an diesen abgegeben werden. Die k�nstliche Dr�se sollte wie eine nat�rliche funktionieren. 1942 implantierte er einem schwulen Lehrer eine solche k�nstliche Testosteron-Sexualdr�se mit „gutem Erfolg" – der Lehrer heiratete. 1943 lie� sich V�rnet seinen „Hormon-Pre�ling" in D�nemark patentieren, danach in Deutschland.


V�rnet dient sich den Nazis an

V�rnet war nicht nur davon �berzeugt, Homosexualit�t heilen zu k�nnen, sondern auch �berzeugter Nationalsozialist. Nach der Besetzung D�nemarks verlor er deswegen bald viele seiner PatientInnen. Mit seiner Praxis am Platanvej in Kopenhagen hatte er sich vor dem Krieg als einer der bekanntesten Mode�rzte etabliert. 1943 verkaufte er sie an die Besatzungsmacht, kurz darauf wurde sie von der d�nischen Widerstandsbewegung in die Luft gesprengt. V�rnet diente sich mit seiner „Heilmethode" den Nazis an und konnte Reichsf�hrer-SS Heinrich Himmler daf�r gewinnen. Himmler, der darin wohl eine „Endl�sung" der Homosexuellenfrage sah, war offenbar begeistert. Im November 1943 befahl er die Anstellung V�rnets durch die Deutsche Heilmittel GmbH, eine SS-Firma. Sein Vertrag wurde von Gestapo-Chef Kaltenbrunner und Reichsarzt-SS Grawitz unterschrieben. V�rnet erhielt den Rang eines SS-Sturmbannf�hrers und Laboratorien im besetzten Prag, wohin er samt Familie �bersiedelte.

Im Juli 1944 wurde die Leitung des KZ Buchenwald von Himmlers B�ro angewiesen, homosexuelle Gefangene f�r V�rnets Behandlungsmethode abzustellen. Am 26. Juli 1944 kam V�rnet ins KZ, um pers�nlich f�nf „echte Homosexuelle" auszusondern, die als geeignet f�r die Erprobung seiner Heilmethode erschienen. Am 13. September 1944 wurden diesen f�nf Personen, wovon zwei kastriert und einer sterilisiert waren (zwei waren nicht voroperiert), die k�nstliche Sexualdr�se eingesetzt. Am 8. Dezember 1944 wurde sieben weiteren H�ftlingen eine Hormon-Metallkapsel implantiert. Laut Eugen Kogon (siehe Fu�note 1) sind mindestens zwei Versuchspersonen unmittelbar als Folge der Operation – wegen der mangelnden hygienischen Verh�ltnisse – gestorben. Zwar berichtete V�rnet in der ersten Zeit seinen Vorgesetzten regelm��ig �ber Fortschritte und Erfolge, doch gegen Ende 1944 entwickelte er ein Eigenleben. Im Oktober 1944 hatte er seinen letzten vertraglich vereinbarten Monatsbericht abgeliefert. Irgendetwas schien bei den Experimenten schiefzulaufen. Schlie�lich beschwerte sich die Deutsche Heilmittel GmbH in Prag am 28. Februar 1945 in einem Schreiben an das Wirtschafts- und Verwaltungshauptamt der SS �ber die „gro�e Selbst�ndigkeit" V�rnets.


Wie erw�hnt, sind V�rnets medizinische Versuche – zumindest die oben erw�hnten, m�glicherweise gibt es jedoch noch weitere, �ber die keine Unterlagen bzw. Augenzeugenberichte existieren – sowie die Umst�nde seiner T�tigkeit im Deutschen Reich recht gut dokumentiert (siehe Literaturhinweise in Fu�note 1), weshalb an dieser Stelle nicht in allen Einzelheiten darauf eingegangen werden soll (dies w�rde den Rahmen dieses Berichts bei weitem sprengen). �ber das weitere Schicksal der von V�rnet behandelten Schwulen – ob sie das KZ �berlebten, ob sie nach dem Krieg jemals Entsch�digung erhielten – ist wenig bis gar nichts bekannt.


V�rnet gelingt die Flucht

Nach dem Ende des Kriegs kam V�rnet in britische Kriegsgefangenschaft und wurde wie viele andere Landesverr�ter in der Alsgade Skole in Kopenhagen interniert. Man wu�te nur, da� er als SS-Arzt im KZ Buchenwald t�tig war – einer der rund 2000 dort internierten d�nischen Polizisten hatte ihn erkannt und im Mai 1945 dar�ber Mitteilung an die d�nische �rztInnenkammer (Den Almindelige Danske L�geforening – DADL) gemacht. Sie informierte das Justizministerium, erhielt aber nie eine Antwort. �ber seine Menschenversuche war noch nichts bekannt. Gleichzeitig lief gegen ihn – wie gegen mehr als hundert andere �rzte, die der Nazi-Partei angeh�rten – ein Ausschlu�verfahren beim Kammer-Schiedsgericht. V�rnet kam dessen Entscheidung jedoch zuvor: Am 2. J�nner 1946 lie� er der Kammer durch einen Anwalt seinen Austritt mitteilen. Diese antwortete, da� der Austritt keinerlei Einflu� auf das anh�ngige Ausschlu�verfahren h�tte. In der �rztInnenkammer ging man davon aus, da� er noch inhaftiert w�re. Doch im Dezember 1945 war er wegen eines angeblichen Herzleidens ins Kommunehospital in Kopenhagen verlegt worden. Im Herbst zuvor hatten ihn die Briten den d�nischen Beh�rden �bergeben. Irgendwann Ende 1946 gelang V�rnet schlie�lich die Flucht �ber Schweden nach Argentinien: �rztekollegen – so das hartn�ckige Ger�cht – h�tten ihm bescheinigt, da� sein Herzleiden nur in Schweden behandelt werden k�nnte. Daraufhin erhielt er die Erlaubnis, nach Stockholm zu reisen.

Bei den N�rnberger Prozessen kamen schlie�lich die Menschenversuche V�rnets ans Licht. Im April 1947 erhielt die �rztInnenkammer ein Schreiben der Alliierten Kriegsverbrecherkommission in N�rnberg, in dem �ber V�rnets medizinische Experimente an KZ-H�ftlingen Mitteilung gemacht wurde. Die Kammer lie� dieses Schreiben �ber die Gesundheitsbeh�rden an den Generalstaatsanwalt (Rigsadvokaten) weiterleiten. Von dort kam die lakonische Antwort, j�ngst erhaltenen Informationen zufolge hielte sich V�rnet in Brasilien auf, man w��te jedoch keine genaue Adresse. Die d�nische �ffentlichkeit erfuhr von den Beschuldigungen gegen V�rnet am 22. August 1947 aus der kommunistischen Tageszeitung Land og Folk und der am selben Tag erscheinenden Ausgabe der Ugeskrift for L�ger, der Wochenzeitschrift der �rztInnenkammer.

Die Tatsache und die oben beschriebenen wesentlichen Umst�nde von V�rnets Flucht sind ebenfalls seit langem bekannt, nicht jedoch die n�heren Einzelheiten, wer ihm wie dabei geholfen hat. Erst im August, November und Dezember 1999 wurden nunmehr neue Details bekannt. Und dies geht letztlich eigentlich auf den erw�hnten Artikel �ber V�rnet in den LN 2/88 zur�ck. Damals hat der Autor dieser Zeilen einen Beitrag �ber den SS-Arzt aus dem D�nischen �bersetzt und f�r die LN bearbeitet: Die beiden Autoren Harly Foged und Henrik Kr�ger hatten 1985 ein Buch �ber das nach dem Krieg aufgebaute Nazi-Fluchtnetz durch D�nemark ver�ffentlicht und darin das erste Kapitel dem Wirken und der Flucht V�rnets gewidmet.4 Am Ende des Kapitels schreiben sie: Von den Helfern des Nazi-Fluchtnetzes durch D�nemark und Schweden wurden die fl�chtenden Kriegsverbrecher „N�rnberger Urnen" genannt. Dr. V�rnet war m�glicherweise der einzige D�ne, der tats�chlich f�r N�rnberg qualifiziert gewesen w�re. Aber irgend jemand verhalf der Urne V�rnet zur Flucht, soda� seine Asche in alle Winde zerstreut wurde. Wer? – Diese Frage ist bis heute nicht restlos gekl�rt. Das letzte, was man – zumindest in der �ffentlichkeit – bis zum Aufsp�ren seines Enkels 1998 von V�rnet h�ren sollte, war in einem Leserbrief in der Tageszeitung Berlingske Tidende vom 19. November 1947. Darin wunderte sich ein in Argentinien lebender D�ne, da� V�rnet trotz der ihm zur Last gelegten Verbrechen eine Stelle innerhalb des Gesundheitswesens von Buenos Aires bekleidete. Es sah indes so aus, als ob sich weder d�nische noch alliierte Beh�rden daf�r interessierten, ihn zur Verantwortung zu ziehen oder gar seine Auslieferung in die Wege zu leiten.


Aufkl�rung von D�nemark verlangt

Diesen Beitrag aus den LAMBDA-Nachrichten # 2/88 verwendete schlie�lich – abermals gek�rzt – G�nter Grau in seinem Buch Homosexualit�t in der NS-Zeit (siehe Fu�note 1), das 1995 auch in englischer �bersetzung erschien.5 Dort hat Peter Tatchell, bekannter Schwulenaktivist der Londoner Aktionsgruppe OutRage!, die auf direct action spezialisiert ist, vom Fall V�rnet gelesen. Im M�rz 1998 schrieb Tatchell an den d�nischen Ministerpr�sidenten Poul Nyrup Rasmussen und an den argentinischen Staatspr�sidenten Carlos Menem. Von ersterem verlangte OutRage! u. a. Aufkl�rung dar�ber, warum die d�nischen Justizbeh�rden die schwerwiegenden Anschuldigungen gegen V�rnet ignorierten, was in den letzten 50 Jahren von d�nischer Seite unternommen worden ist, um V�rnet wegen seiner Verbrechen gegen die Menschlichkeit vor Gericht zu bringen, und ob seine Fluchthelfer jemals zur Verantwortung gezogen wurden. Tatchell verlangte die sofortige Aufnahme von Ermittlungen und die Einleitung eines strafrechtlichen Verfahrens. Zu diesem Zeitpunkt hatte Tatchell keinen Hinweis dar�ber, da� V�rnet tot war, wovon jedoch auszugehen war, denn mittlerweile h�tte er 105 Jahre alt sein m�ssen. Es h�tte aber auch ein Blick ins d�nische �rztInnen-Who is Who Den Danske L�gestand (Der d�nische �rztInnenstand) gen�gt, wo Carl V�rnets Sterbedatum mit August 1968 angegeben wird – das allerdings, wie sich inzwischen herausgestellt hat, falsch ist.

Durch seine Anfrage an den d�nischen Premierminister hat Tatchell jedenfalls den Fall V�rnet wiederer�ffnet und den Stein zur endg�ltigen Kl�rung des Falles ins Rollen gebracht. So machte sich ein d�nische Schwulenaktivist im Internet auf die Suche nach Verwandten V�rnets in S�damerika. Seine Nachforschungen mittels der Alta-Vista-Suchmaschine zeitigten rasch Erfolg. Ein Enkelsohn Carl V�rnets, Cristian Vaernet, wurde im April 1998 gefunden. Sein Vater war der j�ngste Sohn aus der ersten Ehe des SS-Arztes mit Edith Hammersh�j. Er wu�te nichts von der SS-Vergangenheit seines Gro�vaters und war ziemlich schockiert, pl�tzlich damit konfrontiert zu werden. Aber er war bereit, in der Familie Erkundigungen �ber seinen Gro�vater einzuholen. Er best�tigte, da� dieser nach dem Krieg eine Stelle als Endokrinologe im argentinischen Gesundheitsministerium bekleidete. Und er konnte auch �ber den Tod des SS-Arztes Auskunft geben: Carl Peter V�rnet verstarb am 25. November 1965 im Alter von 72 Jahren und liegt auf dem Cementerio Brit�nico, dem britischen Friedhof in Buenos Aires, begraben (Reihe 11 A 120). Cristians Vater war nach dem Krieg ebenfalls nach Argentinien gekommen, hatte sich aber in der Provinz Chaco, mehr als 1000 km von der Hauptstadt entfernt, niedergelassen, wo Cristian heute noch lebt. Ansonsten konnte Cristian nicht viele Ausk�nfte geben. Er war acht Jahre alt, als sein Gro�vater starb, und seitdem auch sein Vater tot ist, hat die Familie keinen Kontakt mehr zu den Br�dern seines Vaters, die in D�nemark leben.

Diese Informationen waren auch Anla� f�r IHWO, einen eigenen Website zum Fall Carl V�rnet anzulegen und alle relevanten Informationen auf diesem zusammenzutragen. Der Autor dieser Zeilen machte auf das Buch von Foged/Kr�ger aus 1985 aufmerksam, das inzwischen in D�nemark in Vergessenheit geraten war, bei ihm zu Hause aber im Regal steht. Der Website enth�lt auch viele Links zu anderen relevanten Websites, etwa zu den Lobotomie-Skandalen in Skandinavien (Texte auf englisch) – siehe sp�ter. Auch die vielen neuen Informationen im vorliegenden Artikel stammen von IHWO�s Website:


tatchell.jpg (1145 bytes)Peter Tatchell, bekannter Schwulenaktivist, brachte den Stein ins Rollen.

Rasmussen antwortet sp�t

Fast f�nfzehn Monate sollten vergehen, bis Peter Tatchell Antwort vom d�nischen Ministerpr�sidenten erhielt. Am 8. Juni 1999 teilte ihm Rasmussen mit, das Justizministerium mit der Sache betraut zu haben. Am 6. Juli 1999 schrieb dieses schlie�lich an Tatchell, da� sich alle Unterlagen aus der fraglichen Zeit im Staatsarchiv (Rigsarkivet) bef�nden, das Ministerium selbst nicht im Besitz irgendwelcher Unterlagen zu V�rnet w�re. Man habe Tatchells Brief ans Rigsarkiv weitergeleitet. Au�erdem wurde darauf hingewiesen, da� in F�llen von Informationen �ber Privatpersonen und �ber Strafverfahren erst nach 80 Jahren Zugang zu Dokumenten m�glich w�re, allerdings k�nne unter gewissen Umst�nden eine Ausnahme von dieser Regel gemacht werden. Entsprechende Ansuchen m��ten ans Rigsarkiv direkt gerichtet werden. Damit gab sich Tatchell aber nicht zufrieden, immerhin ging es doch darum, eine offizielle Untersuchung dar�ber einzuleiten, aufgrund welcher konkreten Umst�nde es V�rnet gelang, sich nach Argentinien abzusetzen, und wer ihm dabei geholfen hatte. In seiner Antwort an das Justizministerium bestand er auf gerichtlichen Ermittlungen – es ginge ihm nicht darum, selber Akteneinsicht zu nehmen.

Auch Rigsarkivet meldete sich direkt mit einem Schreiben bei Tatchell. Es wies ebenfalls auf die 80-Jahr-Bestimmung hin, die im Fall V�rnet auf jeden Fall zum Tragen k�me, daher m��te vor Einsicht in die Unterlagen eine Ausnahmegenehmigung erwirkt werden. Das Archiv best�tigte jedenfalls – was bereits ger�chteweise seit l�ngerem bekannt war –, da� drei Schachteln bzw. Ordner mit Archivmaterial vorhanden w�ren: einer mit Akten vom Justizministerium, einer mit Unterlagen des Generalstaatsanwalts und einer mit Dokumenten der Staatspolizei (Rigspolitiet). Das Archiv k�nne nur mit Erlaubnis der drei genannten Beh�rden eine Ausnahme von der Sperrklausel und die Materialien zug�nglich machen. Bevor das Archiv die drei Beh�rden um eine solche Zustimmung ersuchen k�nnte, m��ten von interessierter Seite weitere Informationen �ber den Zweck der Nachforschungen bekannt gegeben werden. Tatchell teilte dem Archiv daraufhin mit, da� es ihm nicht um Akteneinsicht ginge, sondern darum, da� D�nemark seiner Verantwortung nachkomme, Verbrechen gegen die Menschlichkeit nachzugehen und diese aufzukl�ren.


Rigsarkivet hatte sich �brigens schon einmal, im Juli 1979, ziemlich abweisend gezeigt. Damals recherchierte Richard Plant f�r sein Buch.6 Er kannte V�rnets Experimente aus den Buchenwald-Archiven und wollte dazu in D�nemark weitere Nachforschungen anstellen. Auch die Tageszeitung Politiken, die Wind von der Sache bekam, versuchte, an die Unterlagen im Rigsarkiv heranzukommen, scheiterte aber ebenso wie Plant an der 80-Jahr-Sperrfrist. Politiken brachte daf�r einige Tage sp�ter ein Interview mit dem �ltesten Sohn des SS-Arztes, Kjeld Per V�rnet, der ebenfalls Arzt ist. Der Sohn behauptete – was mit gro�er Wahrscheinlichkeit eine glatte L�ge war –, seit seinem 7. Lebensjahr (also seit 1927) keinen Kontakt mehr zu seinem Vater gehabt zu haben. Dennoch verteidigte er seinen Vater und erkl�rte u. a., dieser h�tte die SS-Uniform nur getragen, um an Lebensmittelmarken heranzukommen...


Parlamentarische Anfragen

Da Tatchells Brief an Premier Rasmussen so lange unbeantwortet blieb, wandte sich IHWO bereits Ende J�nner 1999 an den Justizsprecher der Dansk Folkeparti, Peter Skaarup. Dieser stellte schlie�lich am 13. Juli 1999 parlamentarische Anfragen an den Justiz- sowie an den Gesundheitsminister, beide Sozialdemokraten. Vom Justizminister Frank Jensen wollte er wissen, wie V�rnet die Flucht gelingen konnte. Dieser antwortete am 26. Juli: Eine eingehendere Beantwortung der gestellten Anfrage w�rde eine umfassendere und sehr ressourcenintensive Untersuchung von Materialien und Informationen von in erster Linie historischem Interesse voraussetzen, die sich – soweit sie existieren sollten – u. a. im Staatsarchiv befinden m��ten. Ich finde nicht, da� auf der vorliegenden Grundlage Anla� f�r die Einleitung einer solchen Untersuchung besteht.

Vom Gesundheitsminister wollte Skaarup wissen, wie �rztliche Dokumente gef�lscht werden konnten, die V�rnet die Flucht nach S�damerika erm�glichten. Minister Carsten Koch antwortete am 27. Juli 1999 lapidar: Auf der vorliegenden Grundlage sehe ich keine Veranlassung, durch das Staatsarchiv eine gr��ere Untersuchung dar�ber einzuleiten, welche Informationen dar�ber vorliegen k�nnten, wie es einigen nicht identifizierten �rzten gelang, �rztliche Dokumente zu f�lschen.


Mediale Unterst�tzung

IHWO`s Schreiben an den Abgeordneten Skaarup, er m�ge an die beiden Minister parlamentarische Anfragen richten, wurde auch an Erik H�gh-S�rensen, einen interessierten Journalisten der d�nischen Nachrichtenagentur Ritzaus Bureau (RB), �bermittelt, wobei dieser eigenst�ndige Nachforschungen anstellen wollte, bevor die Anfragen im Folketing gestellt werden sollten. Au�erdem wollte er die Sache medial aufbereiten und begleiten – was auch geschah. Am 4. Juli 1999 ver�ffentlichte der RB-Journalist zwei Meldungen mit ausf�hrlichem Hintergrundbericht �ber die ganze Angelegenheit (inklusive eigener Recherche) und erw�hnte dabei auch, da� Tatchells Anfrage an den Ministerpr�sidenten 15 Monate unbeantwortet geblieben war und dann mit dem d�rftigen Hinweis, die Sache sei dem Justizministerium �bergeben worden, erledigt wurde. Die Tageszeitung Jyllands-Posten �bernahm die Meldung und versah ihren Bericht am n�chsten Tag mit der �berschrift: Britische Aktivisten fordern Offenheit �ber D�nemarks Mengele. Es ist daher wohl kein Zufall, da� das Justizministerium seine oben erw�hnte Antwort an Tatchell dann gleich am 6. Juli abschickte!

Die Meldung wurde auch von einem Dutzend anderer Zeitungen �bernommen. Die Sache sollte das ganze zweite Halbjahr 1999 �ber Thema in den d�nischen Medien bleiben. Nach den kargen Ausk�nften der beiden Minister, die auch in den Medien auf Kritik stie�en, fand die Ank�ndigung der �rztInnenkammer, ihre Archive durchst�bern zu wollen, Echo in den Medien – wobei Kammerpr�sident Jesper Poulsen im Juli 1999 ank�ndigte, alle relevanten Funde – inklusive Namen – offenlegen zu wollen. Auch die �rztInnenkammer war aufgrund der Ereignisse unter erheblichen Druck geraten, zur Aufkl�rung der Aff�re und ihrer Rolle darin beizutragen.


Neue Erkenntnisse

Ein paar Wochen sp�ter pr�sentierte die Kammer das Ergebnis ihrer Archivrecherche: Ein Schandfleck auf dem �rztInnenstand betitelte die Ugeskrift for L�ger ihren Bericht am 23. August 1999. Die Nachforschungen haben den bisher gehegten Verdacht best�tigt: V�rnet wurde wegen seiner – fingierten – Herzkrankheit von den Beh�rden v�llig legal aus der Haft entlassen – und zwar, weil keine Verdunklungsgefahr bestanden h�tte. Zuvor hatten mehrere �rzte V�rnet diese schwere Herzkrankheit bescheinigt und so getan, als w�rde deren Behandlung in Schweden �ber Leben und Tod entscheiden. Ein holl�ndischer Herzspezialist bot sogar an, V�rnets Sohn mit der Behandlung dieser Krankheit vertraut zu machen. Dies geht aus dem Protokoll eines Gespr�chs zwischen �rztInnenkammer und Polizei hervor, das allerdings erst Ende 1947 gef�hrt wurde, als schon klar war, da� sich der SS-Arzt nach S�damerika abgesetzt und damit dem Gerichtsverfahren entzogen hatte. Entgegen der Ank�ndigung ihres Pr�sidenten gab die �rztInnenkammer allerdings die Namen jener �rzte, die die gef�lschten Atteste ausstellten, nicht bekannt. Auf diese Namen sollten Journalisten aber kurz darauf in einem anderen Archiv sto�en (siehe sp�ter). Wie aus den Unterlagen des Kammerarchivs weiters hervorgeht, wurde V�rnet ins Serafimerlazarett in Stockholm eingeliefert. Von den d�nischen Beh�rden bekam er f�r die Reise sogar einen kleineren Geldbetrag in schwedischen Kronen ausgeh�ndigt. Bis dahin war seine Flucht also gar keine.

Zugleich betonte die �rztInnenkammer, da� sie sowohl 1945 als auch 1947 die jeweils �ber V�rnet erhaltenen Informationen (siehe oben) sofort an die Justizbeh�rden weitergeleitet hatte. Es wurde auch bekannt, da� die Mitteilung �ber V�rnets Menschenversuche im KZ durch die N�rnberger Kriegsverbrecherkommission in Beantwortung einer diesbez�glichen Anfrage des damaligen Kammerpr�sidenten V. A. Fenger erfolgte, sich die �rztInnenkammer also von sich aus bem�hte, in Erfahrung zu bringen, ob d�nische �rzte an Kriegsverbrechen beteiligt waren. Im M�rz 1948 ersuchte der Vorstand der �rztInnenkammer das Oberschiedsgericht der Kammer, den SS-Arzt offiziell auszuschlie�en, ohne den Ausgang des „S�uberungsprozesses" gegen die �ber hundert Nazi-Mitglieder unter den �rzten abzuwarten. Ob das jemals formell geschehen ist, konnte indes nicht gekl�rt werden.

Die letzten Akten der Kammer stammen vom April und Mai 1959. Offenbar wollte V�rnet nach D�nemark zur�ckkehren und dort seine �rztet�tigkeit fortsetzen, nachdem die �rztInnenkammer 1950 eine Generalamnestie f�r alle durch Nazi-Engagement korrumpierten �rzte erlassen hatte: Der Chef der Staatspolizei lie� �ber die Gesundheitsbeh�rden anfragen, wie sich die �rztInnenkammer zu einer R�ckkehr V�rnets stellen w�rde, und �bermittelte ihr die Unterlagen aus N�rnberg. Angesichts dieses belastenden Materials teilte die �rztInnenkammer der Staatspolizei mit, sie w�rde es sich gegebenenfalls vorbehalten, die Amnestie auf V�rnet nicht anzuwenden, selbst wenn die Staatsanwaltschaft das Verfahren gegen ihn einstellen sollte.

Mit der �ffnung ihres Archivs hat die �rztInnenkammer die Angelegenheit endg�ltig zu einem Abschlu� bringen und den in der Vergangenheit gegen sie erhobenen Vorw�rfen nachgehen wollen. Dies sei nun geschehen, die Kammer betrachte die Sache daher f�r sie als abgeschlossen, jetzt m��ten andere Beh�rden die noch offenen Fragen kl�ren, um den Fall endg�ltig ad acta zu legen, hie� es abschlie�end in dem Beitrag der Ugeskrift for L�ger.

Eine merkw�rdige Sache bleibt dennoch: In der Ausgabe 1949 des bereits erw�hnten Nachschlagewerks Den Danske L�gestand fanden sich in Carl V�rnets Eintrag noch folgende biographische Daten: SS-Sturmbannf�hrer, Arzt im Konzentrationslager Buchenwald. Nicht praktiziert Mai – September 1945. Diese Angaben fehlten dann in der Ausgabe des d�nischen �rztInnen-Who is Who aus dem Jahre 1957, wie in der Mitgliederzeitschrift H�ndslag des Verbandes der Widerstandsk�mpferInnen (Aktive Modstandsfolk) zu lesen war (Ausgabe vom November 1992). In diesem Verzeichnis gef�hrt zu werden hei�t jedoch nicht, Mitglied der �rztInnenkammer zu sein.


Weitere Nachforschungen

Die Medien f�hrten schlie�lich eigene Recherchen durch. Der Korrespondent von Jyllands-Posten besuchte das Grab V�rnets auf dem Friedhof in Buenos Aires und wu�te am 3. Oktober 1999 – Ironie des Schicksals – zu berichten: Der SS-Arzt m�sse sich die Erde mit einer j�dischen Familie teilen: Auf der anderen Seite des Kieswegs schm�cke ein goldener Davidstern den schwarzen Grabstein der Familie Bolottnicoff. Au�erdem brachte er in Erfahrung, da� Carl V�rnets j�ngste Tochter aus zweiter Ehe, die heute 63j�hrige Lull, die einzige aus der Familie ist, die noch in Buenos Aires lebt.

Im Zuge ihrer Recherchen fanden Journalisten auch heraus, da� D�nemark am 26. Februar 1965 aufgrund eines Ersuchens aus Deutschland, eine endg�ltige Namensliste d�nischer Kriegsverbrecher bekanntzugeben, eine vertrauliche Liste mit 31 Namen �bermittelt hatte. V�rnets Name stand auf dieser Liste. Das Justizministerium behandelte die Liste als geheime Verschlu�sache, doch das d�nische Fernsehen, dem die Namen zugespielt wurden, ver�ffentlichte alle 31 Namen in einer Sendung am 30. Juli 1999, Ritzaus Bureau tat dies ebenfalls am n�chsten Tag.

Die Journalisten begehrten nat�rlich auch Einsicht in die Akten des Staatsarchivs. Als erstes konnte Ritzaus Bureau den Ordner mit den Akten des Justizministeriums im Rigsarkiv einsehen. Am 6. November 1999 berichtete die Nachrichtenagentur �ber die Resultate dieser Einschau: Es war der damalige sozialdemokratische Justizminister Niels Busch-Jensen gewesen, der 1949 entschied, die Versuche aufzugeben, V�rnet doch noch vor Gericht zu stellen, und die Sache einstellte.

Busch-Jensen setzte sich mit seiner Entscheidung �ber die einhellige, indes gegenteilige Ansicht des zust�ndigen Staatsanwalts f�r die Insel Seeland, Th. B. Roepstorff, sowie des Generalstaatsanwalts hinweg. Beide hatten daf�r pl�diert, die Auslieferung V�rnets zu betreiben. Im J�nner 1949 hatte Roepstorff einen diesbez�glichen Bericht an seinen Vorgesetzten, den Generalstaatsanwalt, verfa�t. Darin hie� es: Es mu� aufgrund des vorliegenden Materials als hinreichend bewiesen angesehen werden, da� der Beschuldigte die in Frage stehenden Experimente an Konzentrationslagerh�ftlingen vorgenommen hat. Da die vom Beschuldigten begangenen Verbrechen, insbesondere seine Experimente an Konzentrationslagerh�ftlingen als schwere Verbrechen gewertet werden m�ssen, stelle ich den Antrag, das Justizministerium zu ersuchen, die Auslieferung des Beschuldigten an D�nemark zu veranlassen. Zwar �u�erte sich auch Roepstorff aufgrund der Beweislage skeptisch dar�ber, da� der KZ-Arzt wegen K�rperverletzung mit Todesfolge verurteilt werden k�nnte, aber er wollte gegen ihn Anklage wegen „unstatthafter �rztlicher T�tigkeit" und Kollaboration mit den Nazi erheben. Er hielt eine zweij�hrige Gef�ngnisstrafe f�r realistisch. Generalstaatsanwalt F. Pihl schlo� sich Roepstorffs Antrag voll inhaltlich an. Aber der Justizminister entschied anders. Wie aus einem mit 28. Februar 1949 datierten Schreiben hervorgeht, waren zwei Gr�nde f�r den Minister ausschlaggebend: erstens die Beweislage und zweitens der Umstand, da� sich der Beschuldigte in S�damerika aufhielt.

Weiters war den Akten aus dem Rigsarkiv zu entnehmen, da� das Gericht in Frederiksberg (Kopenhagen) am 5. Dezember 1946 einen Haftbefehl gegen Carl V�rnet ausgestellt hatte. Den Gerichtsakten ist zu entnehmen, da� dem Gericht bekannt war, da� der SS-Arzt die Erlaubnis erhielt, zur Durchf�hrung einer Kur nach Stockholm zu reisen. Die Beh�rden hatten offenbar Verdacht gesch�pft, da� V�rnet nicht nach D�nemark zur�ckkehren w�rde. Die Polizeidirektion Frederiksberg richtete daher auch ein Auslieferungsbegehren an die zust�ndigen schwedischen Beh�rden. Im J�nner 1947 gab es dann die ersten Berichte, da� sich der gesuchte Kriegsverbrecher nach Brasilien abgesetzt h�tte. Der d�nische Gesandte in Brasilien ersuchte sogar um Instruktionen, wie er sich verhalten sollte, falls V�rnet einen neuen Pa� oder eine Pa�verl�ngerung beantragte.


Prominente �rztekollegen

Ritzaus Bureau wurde indes in einem anderen Archiv f�ndig: Im Landsarkiv for Sj�lland in Kopenhagen konnten Dokumente der Polizeidirektion Frederiksberg eingesehen werden. In diesen Dokumenten fanden sich ebenfalls Beweise daf�r, da� �rztekollegen V�rnets ihm durch die Bescheinigung einer – fingierten – Herzkrankheit die Ausreise nach Schweden erm�glicht hatten. Laut Jyllands-Posten vom 19. Dezember 1999 haben die �rzte Tage Bjerring vom Kommunehospital in Kopenhagen und Gunnar Kelstrup, der auch in Verbindung mit der Geheimdienstabteilung des Generalstabs, einer Vorl�uferin des Nachrichtendienstes des d�nischen Verteidigungsministeriums, stand, in den Jahren 1945 und 1946 wiederholt Erkl�rungen abgegeben, wonach V�rnet an einem schweren Herzleiden litte und nur noch wenige Jahre zu leben h�tte.

In einem Attest vom 24. J�nner 1946 – zu dem Zeitpunkt war, wie vorhin dargelegt, der SS-Arzt vom Internierungslager in der Alsgade Skole ins Kommunehospital �berstellt gewesen – stellte Oberarzt Bjerring fest, V�rnet habe ein schweres Herzleiden, und ich bin der Ansicht, da� ein neuerlicher Gef�ngnisaufenthalt wahrscheinlich zu einem verh�ltnism��ig raschen Tod f�hren w�rde, ebenso wie eine Vernehmung im g�nstigsten Fall nur schwere Herzanf�lle mit Herzkr�mpfen ausl�sen w�rde. (...) Ganz allgemein sehe ich die Aussichten f�r Dr. V�rnet als sehr schlecht an, da ich nicht glaube, da� er l�nger als einige wenige Jahre leben wird und wahrscheinlich nicht einmal so lange.

Am 22. August 1946 schrieb der Arzt Gunnar Kelstrup an Staatsanwalt Th. B. Roepstorff, da� sich Dr. V�rnets Krankheit seither in der Weise, wie sie in den Erkl�rungen des Oberarztes vorhergesagt wurde, entwickelt hat. Die Herzkr�mpfe haben trotz der zur Verf�gung stehenden Behandlung an H�ufigkeit zugenommen. Dar�ber hinaus ist nun hinzugekommen, da� aufgrund der durch die Herzanf�lle ausgel�sten St�rungen der Blutzirkulation die linke Hand und der linke Arm hochgradig unbeweglich sind, ebenso machen sich die Durchblutungsst�rungen an der rechten Hand und in beiden F��en deutlich bemerkbar. Dr. V�rnet ist daher nicht mehr im Stande, z. B. allein zu essen, sich anzukleiden u. �.


Diese Angaben �ber V�rnets Gesundheitszustand waren indes frei erfunden. V�rnet scheint in dieser Zeit sogar gearbeitet und sich – vermutlich gemeinsam mit seinem Sohn Kjeld – darum bem�ht zu haben, mit der amerikanischen Pharmafirma DuPont einen Vertrag �ber die Herstellung des von ihm entwickelten k�nstlichen Hormons abzuschlie�en.

Trotz dieser neuen Erkenntnisse und Funde in den Archiven bleibt eine Frage immer noch ungel�st: Welche Beh�rde und welche Beamte haben schlie�lich in der Zeit zwischen Ende August und Anfang Dezember 1946 unter welchen konkreten Umst�nden die Genehmigung dazu erteilt, V�rnet aus dem Kommunehospital bzw. dem Internierungslager zu entlassen, und ihm die Reise nach Stockholm erlaubt? Aber wahrscheinlich wird auch diese Frage noch gel�st werden, wenn die beiden restlichen Ordner mit den V�rnet-Akten im Staatsarchiv aufgearbeitet werden, womit wohl demn�chst zu rechnen ist.



Von Schweden d�rfte V�rnet dann ganz unspektakul�r mit dem Linienflugzeug �ber Genf nach Buenos Aires geflogen sein. Seine Familie – mit Ausnahme seines �ltesten Sohnes Kjeld – kam sp�ter mit dem K�niglichen Postschiff nach.

In D�nemark und Schweden wurde nach dem 2. Weltkrieg ein gro�angelegtes Nazi-Fluchtnetz aufgebaut. Tausende Nazi-Gr��en wurde �ber diese Fluchtroute nach �bersee geschleust. Die Fischer- und Privatboote hatten wieder Hochbetrieb mit n�chtlichen �berfahrten �ber den �resund. W�hrend sie in den Jahren der Okkupation J�dinnen und Juden sowie Nazi-GegnerInnen nach Schweden in Sicherheit brachten, waren es nun Kriegsverbrecher, SS-Leute, Nazi-Bonzen und Wissenschaftler der Kriegsindustrie, Flugzeugkonstrukteure und Atomforscher aus dem besiegten Deutschland, die heimlich �ber den Sund gebracht wurden.7

L�ngst waren die Kommunisten und die Sowjetunion der gemeinsame Hauptfeind, ehemalige Nazis arbeiteten mit den Westalliierten zusammen. Speziell die USA hatten gro�es Interesse daran, da� die kriegswichtigen Wissenschaftler f�r sie und nicht f�r die UdSSR weiterarbeiteten. Viele Nazi-Gr��en wurden auch von den Amerikanern mit neuen Identit�ten ausgestattet und in ihren Geheim- und Abwehrdiensten weiterverwendet. Die d�nischen und schwedischen Beh�rden waren voll im Bilde, die Polizei unternahm gegen die illegale Schlepperei kaum etwas, noch dazu, wo vor Kriegsende ohnehin die Mehrheit der schwedischen Polizeibeamten selbst nazistisch eingestellt war, und die d�nischen zu 47 %. Bis Ende der 40er Jahre funktionierte das Fluchtnetz. Viele gefl�chtete Nazi und Angeh�rige der SS, insbesondere kleine Fische, blieben indes in Schweden, das nach Spanien und Argentinien zum drittgr��ten Zufluchtsort f�r Nazi wurde. Insbesondere Esten, Letten und Litauer wurden als Angeh�rige von Bruderv�lkern betrachtet, die man nicht an die Sowjetunion ausliefern wollte, obwohl die baltischen SS-Verb�nde zu jenen z�hlten, die die grausamsten und f�rchterlichsten Kriegsverbrechen begangen hatten.

In Zusammenhang mit dem Nazi-Fluchtnetz kam es 1953 – aufgrund einer Untersuchung des Justizministeriums – zum gr��ten Korruptionsskandal der d�nischen Nachkriegsgeschichte, der als die sogenannte „Spinnen-Aff�re" (edderkoppesagen) in die Annalen einging: Es kam ans Tageslicht, da� sich sowohl der d�nische als auch der britische Leiter des Internierungslagers bestechen lie� und inhaftierte Kriegsverbrecher sich die Freiheit erkaufen konnten.


Alte Wunden

Das war aber nicht die einzige alte Wunde, an die man durch die neuerliche Besch�ftigung mit dem Fall Carl V�rnet erinnert wurde. Das gesamte Selbstverst�ndnis �ber die Rolle des Landes w�hrend der deutschen Besatzung wurde wieder auf den Pr�fstand gestellt. Einerseits war D�nemark neben Bulgarien das einzige besetzte Land, das seine j�dische Bev�lkerung nicht den Gaskammern auslieferte, und es gab eine Widerstandsbewegung, der 20.000 Leute angeh�rten, die mit 4000 Sabotageaktionen die Ehre des Landes retteten, aber andererseits war D�nemark ein Musterprotektorat der Nazi, das eng mit Deutschland kollaborieren mu�te und dessen Agrar- und Industrieproduktion wesentlich dazu beitrug, die deutsche Kriegsmaschine zu �len.

Selbst die Invasion D�nemarks durch die deutschen Truppen wurde vorher ausverhandelt, und zwar in Geheimgespr�chen am 15. und 17. M�rz 1940 in Rostock, wobei die Deutschen kein schlechtes Druckmittel gegen den d�nischen Au�enminister Munch in der Hand hatten: Im J�nner 1940 hatten sie seinen schwulen Sohn Ebbe Munch in einer Homosexuellenbar in Hamburg verhaftet und drohten nun mit dem Schlimmsten. Nach der relativ unblutigen Besetzung D�nemarks am 9. April 1940 konnte der Sohn als freier Mann nach D�nemark zur�ckkehren. Nach dem Krieg stahl Munch alle relevanten Dokumente aus dem Rigsarkiv, soda� diese Angelegenheit bis heute ziemlich im dunkeln liegt.


Zivile Parallelen

Es gibt aber auch eine andere – plausible – Spekulation dar�ber, warum man nach dem Krieg an V�rnet nicht so rasend interessiert war: Behandlungen – aber nennen wir sie ruhig Menschenversuche –, wie sie der SS-Arzt im KZ Buchenwald vornahm, standen n�mlich auch in D�nemark vor, w�hrend und lange nach dem Krieg auf der Tagesordnung – und das in gro�em Stil. Vielleicht war man gar nicht daran interessiert, V�rnets KZ-Experimente zu thematisieren, um nicht die Fragw�rdigkeit vieler „ziviler" Behandlungmethoden er�rtern zu m�ssen?

In D�nemark wurde Homosexualit�t zwar 1930 entkriminalisiert, aber am 1. Juni 1929 war auch das erste Gesetz der Welt �ber die Zwangskastration in Kraft getreten. Die Eugenik (siehe Fu�note 3) hatte Hochkonjunktur. Man wollte durch entsprechende „Gesundheitspolitik" verhindern, da� sich fortpflanzte, was nicht der Norm entsprach. Darunter fielen u. a. geistig Zur�ckgebliebene, k�rperlich oder geistig Behinderte, AlkoholikerInnen, sogenannte Asoziale – und nat�rlich Homosexuelle. Treibende Kraft hinter diesem „eugenischen" Kastrationsgesetz war der Arzt Knud Sand (1887-1968), der immerhin von 1929 bis 1959 Vorsitzender des einflu�reichen Gerichtsmedizinischen Rates (Retsl�ger�det) war. Wie Carl V�rnet forschte Sand in den 30er Jahren mit Hormonen, um Homosexualit�t zu heilen. 1938 wurde ein offizielles d�nisches Institut for Racehygiejne og Eugenik gegr�ndet, das sich erst 1984 (!) in (Erbbiologisches) Arvebiologisk Institut umbenannte.

Bis 1969 wurden exakt 1.012 Sexualdelinquenten aufgrund dieses Gesetzes kastriert, darunter viele Homosexuelle, speziell im Zuge einer riesigen Hexenjagd Mitte der 50er Jahre: Hunderte Homosexuelle wurden im Rahmen einer sogenannten Pornographie-Aff�re um Axel Axgil, den ersten Vorsitzenden des 1948 gegr�ndeten Homosexuellenverbandes Forbundet af 1948 (heute LBL – Landsforeningen for b�sser og lesbiske), verhaftet. Hinter dieser Kampagne, die 1961 auch zu Gesetzesversch�rfungen f�hrte, stand ein hochrangiger Polizeibeamter namens Jens Jersild. Sein Name ist heute noch Synonym f�r die f�r Schwule und Lesben finstersten Jahre der Nachkriegszeit. Das Kastrationsgesetz wurde 1935 (!) um rassehygienische und eugenische Gr�nde erweitert. Aufgrund dessen kam es bis 1967 zu rund 10.000 weiteren Kastrationen an Behinderten, sogenannten Asozialen und Zigeunern.


Der Apfel f�llt nicht weit vom Stamm

In den 40er Jahren kam schlie�lich eine andere Methode zur Ausmerzung alles Abweichenden und daher auch zur „Therapie" der Homosexualit�t auf: die Lobotomie und sp�ter die Stereotaxie – hirnchirurgische Eingriffe.8 Auch bei dieser Mode war D�nemark Weltspitze – und einer der f�hrenden �rzte, der diese Eingriffe massenhaft vornahm und dabei Karriere machte, war Kjeld Per V�rnet, der �lteste Sohn des SS-Arztes und Hormonforschers. Er sa� auch im Organisationskomitee der 2. Internationalen Konferenz �ber Hirnchirurgie, die in D�nemark stattfand, und redigierte den 1972 erschienenen Tagungsband, der Beitr�ge enthielt wie The stereotaxic treatment of pdophilic homosexuality and other sexual deviations. V�rnet junior ist �brigens Tr�ger u. a. des d�nischen Dannebrog- und des isl�ndischen Falkenordens.


Obwohl die Risiken und die Mi�erfolge dieser Methode von Anfang an un�bersehbar waren – in Norwegen etwa endeten 18 der ersten 35 Eingriffe f�r die Patienten t�dlich! – sollte es bis sp�t in die 70er Jahre dauern, bis diese Art der Gehirnchirurgie endg�ltig in Verruf geriet und eingestellt wurde. In D�nemark fand der letzte Eingriff dieser Art 1981 statt, das Land verzeichnete mit 3.500 Eingriffen die h�chste Rate umgerechnet auf die Einwohnerzahl. In Norwegen wurden 2.500, in Schweden 3.300 Operationen durchgef�hrt. In Norwegen und Schweden hat es mittlerweile eine �ffentliche Aufarbeitung und Ethik-Debatte �ber diese medizinischen Versuche und fragw�rdigen Behandlungszwecke gegeben, ebenso �ber die Massen-Zwangssterilisationen und Massen-Zwangskastrationen (60.000 in Schweden!) zwischen 1930 und 1980. In Norwegen wurde an jedes Lobotomie-Opfer eine Entsch�digung in der H�he von 100.000 Kronen gezahlt. In einer Dokumentation des schwedischen Fernsehens von 1998 wurde der Fall einer Lesbe pr�sentiert, die durch Lobotomie von ihrer Homosexualit�t geheilt werden sollte.

In D�nemark haben die Lobotomie-Opfer bisher noch keine Entsch�digung erhalten. V�rnet junior trat jedenfalls mit seinen h�chst fragw�rdigen Gehirnoperationen durchaus in die Fu�stapfen seines Vaters, denn zwischen diesen Lobotomie-Eingriffen und den KZ-Versuchen des SS-Arztes besteht in Wahrheit kein signifikanter Unterschied – sieht man davon ab, da� der Hirnchirurg seine medizinischen Experimente in viel gr��erem Stil als sein Vater durchf�hrte und damit dessen Verbrechen noch in den Schatten stellte. Zynisch k�nnte man sagen, V�rnet senior hat einfach Pech gehabt, weil er aufs falsche Pferd, die Nazi, gesetzt hat.

1990 griff das d�nische Fernsehen in einer Dokumentation das Thema auf und enth�llte den Umfang des d�nischen Lobotomie-Skandals. Im Interview tat Kjeld V�rnet die Reporterfrage, ob er die Lobotomie jemals an Homosexuellen durchgef�hrt h�tte, entr�stet als „absurd" ab. Die TV-Doku l�ste in D�nemark einen kurzlebigen Aufschrei der Emp�rung aus. Kjeld V�rnet weigerte sich jedoch, zur Sendung Stellung zu nehmen. Heute lebt der 79j�hrige in Hellerup, einem noblen Viertel im Norden Kopenhagens.

Da� die eugenischen bev�lkerungspolitischen Ans�tze gerade in Skandinavien auf so fruchtbaren Boden fielen, ist sicherlich auch auf die ausgepr�gte sozialdemokratische Ideologie zur�ckzuf�hren, bessere Menschen heranzubilden. Abseits von Rassenwahn und Herrenmenschentum wollte die alles umsorgende Mutter Sozialdemokratie Krankheiten und „Abnormit�ten" eliminieren. Leider war sie dabei wohl zu fanatisch und zuwenig f�rsorglich – und auch zu undemokratisch. Es gab zuwenig Kontrolle, der Staat entm�ndigte seine B�rgerInnen und gew�hrte ihnen zuwenig Mitsprache. Jetzt ist Vergangenheitsbew�ltigung und l�ckenlose Aufkl�rung dieser Vorf�lle angesagt. Und in eine solche Ethik-Debatte platzte im Juli 1999 – zum genau richtigen Zeitpunkt – die V�rnet-Sache. Schon im Februar 1999 hatte der Arzt Niels H�iby eine solche Debatte, der man sich offen stellen m�sse, angesichts der Skandale um all diese menschenverachtenden medizinischen Versuche eingefordert und auch ausgel�st – und dabei einen ganz trivialen Aspekt angesprochen: Die meisten haben die Tendenz, die Augen zu verschlie�en und Leute wie Carl Peter V�rnet als Monster zu betrachten, obwohl viele von ihnen in Wirklichkeit relativ normale �rzte waren, die blo� aufgrund ihres hemmungslosen Ehrgeizes nicht im Stande waren, nein zu sagen. Steht also zu hoffen, da� solche Debatten �hnliche Menschenversuche durch ehrgeizige �rzte in Zukunft verhindern werden und da� auch die letzten Dokumente bald zug�nglich gemacht und alle Fakten ans Tageslicht kommen werden – das ist wohl das mindeste, was man den Opfern der �rztedynastie V�rnet schuldig ist. – Obwohl: D�nemark ist heute wieder f�hrend bei der chemischen Kastration von Sexualverbrechern...

 v1945.jpg (1948 bytes)

Anmerkung: Bei den kursiv gesetzten Passagen handelt es sich um durch den Autor dieses Beitrags aus dem D�nischen �bersetzte Originalzitate.

1 In erster Linie durch den Internationalen Suchdienst in Arolsen und folgende B�cher und TV-Dokumentation:

Eugen Kogon: Der SS-Staat. Das System der deutschen Konzentrationslager. 1946, zahlreiche Neuauflagen (M�nchen) seither;

Hans-Georg St�mke: Homosexuelle in Deutschland. Verlag C. H. Beck, M�nchen 1989;

Burkhard Jellonnek: Homosexuelle unter dem Hakenkreuz. Die Verfolgung von Homosexuellen im Dritten Reich. Ferdinand Sch�ningh-Verlag, Paderborn 1990;

Wolfgang R�ll: Homosexuelle H�ftlinge im Konzentrationslager Buchenwald. Nationale Mahn- und Gedenkst�tte Buchenwald 1991;

Norddeutscher Rundfunk: TV-Dokumentation Wir hatten ein gro�es A am Bein, 1991;

G�nter Grau: Homosexualit�t in der NS-Zeit. Dokumente einer Diskriminierung und Verfolgung. Fischer-Taschenbuchverlag, Frankfurt/Main 1993.

2 Endokrinologie: Lehre von der Funktion endokriner (ins Blut absondernder) Dr�sen und der Hormone.

3 Eugenik (oder Eugenetik): Erbgesundheitsforschung, Anwendung der Humangenetik auf Bev�lkerungen: Beg�nstigung der Fortpflanzung sogenannter Gesunder und die Verhinderung der Fortpflanzung sogenannter Kranker. F�hrte in der NS-Zeit zur Ausmerzung sogenannten „lebensunwerten" Lebens. Sowohl vor als auch nach dem 2. Weltkrieg f�hrten die Bem�hungen, Menschen, denen erbliche Minderwertigkeit zugeschrieben wurde, an der Fortpflanzung zu hindern, zu Sterilisierungen, Kastrationen und Lobotomie-Operationen in gro�em Stil an Menschen, die in irgendeiner Form von der Norm abwichen, darunter an vielen Lesben und Schwulen.

4 Harly Foged/Henrik Kr�ger: Flugtrute Nord. Nazisternes hemmelige flugtnet gennem Danmark. Verlag Bogan, Lynge 1985. Nach dem Zerfall des Dritten Reichs etablierten sich zwei Fluchtrouten f�r die Nazi-Kriegsverbrecher von Europa nach S�damerika: die Fluchtroute Nord �ber D�nemark und Schweden und die S�d-Route �ber den Vatikan.

5 G�nter Grau: Hidden Holocaust? Gay and Lesbian Persecution in Germany 1935-45. Verlag Cassell, London/New York 1995.

6 Richard Plant: The Pink Triangle. The Nazi War against Homosexuals. New York 1986. Deutsch: Rosa Winkel. Der Krieg der Nazis gegen die Homosexuellen. Frankfurt/Main 1991.

7 Ein spannender und geradezu unglaublicher Bericht �ber die teils abenteuerliche, teils triviale Flucht von vielen Nazi-Gr��en und mit vielen Details dieses Fluchtnetzes sowie �ber die Verbindungen zu Argentinien unter Per�n findet sich nat�rlich im Buch von Hoged und Kr�ger (siehe Fu�note 4).

8 Diese hirnchirurgischen Eingriffe sind heute in Vergessenheit geraten – Lobotomie und Stereotaxie finden sich nicht einmal mehr als (zumindest historische) Eintr�ge im Pschyrembel, obwohl sie zu den gr��ten Irrungen der modernen Medizingeschichte gez�hlt werden m�ssen und �ber Jahrzehnte hinweg unbeschreibliches Leid �ber zehntausende Menschen gebracht haben. Zu den gr��ten Opfergruppen dieser Eingriffe z�hlten Homosexuelle. Viele Eingriffe endeten t�dlich oder mit bleibenden Hirnsch�den, viele PatientInnen vegetierten nach den Operationen als „Zombies" dahin.

„Pionier" der Lobotomie war der portugiesische Arzt Egas Moniz (1874-1955), der 1935 erstmals eine solche Operation durchf�hrte und 1949 f�r diese Methode sogar den Medizin-Nobelpreis bekam! Bald wurde Lobotomie als Allheilmittel f�r allerlei St�rungen angesehen. Der US-Arzt Walter Freeman f�hrte in den 40er Jahren nicht weniger als 4000 Lobotomie-Eingriffe aus.

Einen aufw�hlenden Roman �ber ein schwules Lobotomie-Opfer hat �brigens der franz�sische Autor Yves Navarre ver�ffentlicht: Le jardin d'acclimatation. Verlag Flammarion, Paris 1980; in deutscher �bersetzung von Christel Kauder: Vorbeugender Eingriff. Beck & Gl�ckler-Verlag, Freiburg 1988.



ln100covermini.jpg (7318 bytes)

(AUSGABE 1/2000) KZ-Experimente an Schwulen:

Ein Bericht von Kurt Krickler


II. Background History

hheger.gif (10609 bytes)Men with the pink Triangle : The True, Life-And-Death Story of Homosexuals in the Nazi Death Camps, Heinz Heger (Josef Kohout) 120p.�94


A. Austrian Situation - briefing by Kurt Krickler

Josef Kohout, who was the man behind the pseudonym of Heinz Heger in the book
"The Men with the Pink Triangle", told Kurt that
immediately after the war there was an official office of the city of
Vienna to deal with survivors issues. There, he was advised to turn into a
red triangle prisoner in order to get any reparations. He refused, got a
voucher for a gas stove and that was all. He was told that he was lucky
that he wasn't put back in jail because homosexuality had been completely
forbidden in Austria before the war and continued to be until 1971.
When compensation legislation was introduced, political, religious and
racial persecution were the only valid reasons for getting official
reparations. After the war, there were three main survivor organizations:
communist, Christian-Democratic, Social Democrat. Didn't want the
"perverted criminals" to be included. Austria is a very Catholic country,
with homophobia still very strong.
Even after the war, there were no efforts made to decriminalize
homosexuality, which continued to be considered an abominable crime which
illustrates the following anecdote: Then Christian-Democratic Federal
Chancellor Gorbach who had survived Dachau, thanks to a pink triangle
co-prisoner who saved his life once was approached in the 1950's by this
gay men who had been prosecuted again because of homosexual acts. Gorbach
helped him by having the charges thrown out, but remarked, "I help you only
this time, if you will be in trouble again, I cannot do anything for you a
second time." No thought at all that the total ban was a severe injustice.
"As we all know, Auschwitz and Dachau were not seminars on human rights and
In 1982, Hosi Wien approached the Minister of Social Affairs regarding gay
survivors. They had one case at that time. Hosi Wien began huge
campaign, resulting in a meeting with the Minister. It turned out that the
guy was an "illegal Nazi" (already a member of the forbidden NSDAP in the
early 1930s!) - resulting in a very embarrassing situation.

Former concentration camp Mauthausen got the first monument acknowledging gay
prisoners in 1984. Because
the control of the site was with the Ministry of Interior, not the survivor
groups, which would have objected. In Dachau they prevented a similar
plaque from being mounted for ten years.
In 1985, on the 40th anniversary of the liberation of the camp, gay and
lesbian activists staged a demonstration - angering the organizers, but
supported by the public. By now, they have gotten used to the gay
participation in these yearly commemorative events, and the gay and lesbian
ceremonies are announced in the official programme.
In 1988, there was the last major reform of the compensation law. When
Hosi Wien attempted to get sexual orientation included as a grounds for
compensation, the other survivors groups did not support it. But the
Ministry had insinuated that they would nonetheless find individual
solutions for any pink Triangle survivor who would submit a request for
compensation, obviously by making them "honorary" political prisoners. The
government refused to search the archives themselves for pink triangle
prisoners. Archives are still closed.
In July, 1991, gays and lesbians got the moral/symbolic compensation they
had also been seeking: then Federal Chancellor Vranitzky acknowledged - for
the first time in history - homosexuals in a speech before Parliament about
victims of the war.

Pensions are another area of injustice. Since they are calculated based on
amount of time at work, with no adjustments for the war period for
non-recognized victim groups. For a guard of the SS however the period
served in a concentration camp was included in the insurance months which
form the basis for calculating the amount of the monthly retirement
pension. Josef Kohout pushed this issue as well. He managed to get his
pension terms compensated for his six years in camps. Then tried one last appeal
under the compensation law, already in his 80's. He died before the appeal
decision was made.
1995, Parliament founded a national fund for the "forgotten victims" -
those in financial need. 2 pink triangle prisoners got 70,000 ATS a piece.

In almost 15 years, Hosi Wien has dealt with 4 people prepared to fight for
compensation on the same terms as political or racially persecuted people
would get. Fight would be one of principle. If by accident, a few more
individuals are found, HOSI Wien would work with them, but for now this work is
basically completed for reasons of biology.

More information is available from Kurt Krickler, HOSI Wien, Novaragasse 40, A-1020 Vienna; Tel./Fax: +43-1-5451310; e-mail: [email protected]


krickler.jpg (1247 bytes)
Quellen: �bersetzung: Kurt Krickler, HOSI Wien,
(Aus "Flugtrute Nord. Nazisternes hemmelige flugtnet gennem Danmark" von Harly Foged und Henrik Kr�ger (BOGAN, Lynge 1985) ins deutsche
r�ck�bersetzt von Kurt Krickler, HOSI Wien, in Lamda-Nachrichten 2/1988)

himml.jpg (3823 bytes)SS- Leader HEINRICH HIMMLER

In einem Brief an seine
  NS-Auftraggeber (SS- Leader HEINRICH HIMMLER) schrieb dieser:

"Die Versuche sollen auf breiter
Basis feststellen, ob es durch Implantation einer k�nstlichen Sexualdr�se m�glich ist, einen abnorm gerichteten Sexualtrieb zu

Heinrich Himmlers B�ro gibt der Leitung des KZ Weimar-Buchenwald die Anordnung, homosexuelle Gefangene f�r
Experimente von Dr. Peter V�rnet abzustellen.

Dr. V�rnet hatte SS-Reichsf�hrer Heinrich Himmler zu verstehen gegeben, da� er sich im Stande vermeinte,
Homosexuelle durch operative Eingriffe und Hormonbehandlung zu Heterosexuellen zu machen. Himmler war von
dieser absurden Phantasie begeistert. Er sah hier die M�glichkeit f�r eine "Endl�sung des Homosexuellenproblems".

kalt.jpg (2925 bytes) Gestapo-Chef Kaltenbrunner

Die Anstellung des d�nischen Arztes erfolgte direkt im Auftrag Himmlers. Sein Vertrag wurde vom Gestapo-Chef Kaltenbrunner und SS-Reichsarzt Grawitz unterschrieben. Aus dem Anstellungsvertrag geht unter anderem hervor, da� V�rnet als Erfinder der "k�nstlichen m�nnlichen Sexualdr�se" in der "Deutschen Heilmittel GmbH", die direkt der SS unterstand, angestellt wurde.

Es soll mit der Abstellung homosexueller Gefangener aus dem KZ Weimar-Buchenwald f�r Dr. V�rnet begonnen werden. Ein erwarteter Flugzeugangriff machte eine Verschiebung notwendig.

Dr. V�rnet f�hrt im KZ Weimar-Buchenwald  Operationen an f�nf homosexuellen Personen durch. Er
pflanzt ihnen eine "K�nstliche m�nnliche Sexualdr�se" ein.
�ber die Versuchsperson Nr. 1, den Gefangenen Nr. 21 686 Bernhard Steinhoff, einen 55j�hrigen Theologen, schrieb
er einen Monat und zehn Tage nach dessen Kastration und der Dr�seneinpflanzung:

"Die Operationsnarbe ist verheilt, es gibt keine Absto�ung der implantierten k�nstlichen Dr�se.
Die Person f�hlt sich besser und hat von Frauen getr�umt...

... Schon wenige Tage nach der Einpflanzung ist der Schlaf besser. Er f�hlte sich rasch m�de und
unaufgelegt, war deprimiert und dachte nur ans Lagerleben...

... Die Depressionen sind verschwunden - er freut sich auf die Zeit nach seiner Entlassung, macht
Pl�ne f�r die Zukunft. F�hlt sich in jeder Hinsicht freier. Mith�ftlinge haben ihm gesagt, er h�tte
sich ver�ndert und sehe j�nger und besser aus.

... Auch seine erotische Gedankenwelt hat sich ver�ndert. Fr�her waren seine erotischen
Gedanken und Tr�ume ausschlie�lich auf junge M�nner gerichtet, aber nun richten sie sich auf
Frauen. Meint, da� das Lagerleben ung�nstig ist - hat an die Frauen im Bordell gedacht, aber aus
religi�sen Gr�nden k�nne er dieses nicht besuchen.

Die Wirkungen unmittelbar nach der Operation und der Gabe der Dosis 3a:
16.09.44: Schmerzen, f�hlt sich schlecht.
17.09.44: Keine Schmerzen.
19.09.44: Erektion
19.09.44: Etwas st�rkere Erektion
20.09.44: Noch st�rkere Erektion
21.09.44: Wieder Erektion
22.09.44: Erektion aber schwach. Keine Schmerzen.
23.09.44: Erektion morgens und abends.
24.09.44: Dasselbe"

Dr. V�rnet, der "Erfinder der k�nstlichen m�nnlichen Sexualdr�se", teilt SS-Reichsarzt Grawitz mit:

bbrevl2.jpg (9573 bytes)

"Die Operationen in Weimar-Buchenwald wurden am 13.9.1944 an f�nf homosexuellen Personen
ausgef�hrt. Davon waren 2 kastriert, 1 sterilisiert und 2 nicht operiert. Die Absicht mit den
1. zu untersuchen, ob homosexuelle Personen durch Implantation der `k�nstlichen m�nnlichen
Sexualdr�se' in ihrer Einstellung normalisiert werden k�nnen.
2. Die Erhaltungsdosis festzusetzen.
3. Eine Kontrollstandartisierung der `k�nstlichen m�nnlichen Sexualdr�se'...

Die Untersuchungen sind bei weitem noch nicht beendet, aber
I. Die vorl�ufigen Resultate zeigen, da� die Dosis, die als 3a bezeichnet ist, die Homosexualit�t in
einen normalen Sexualtrieb verwandelt. Dosis 2a erweckt aufs neue den Sexualtrieb bei einer vor
7 Jahren kastrierten Person. Der neuerweckte Sexualtrieb ist ohne homosexuellen Einschlag.
Dosis 1a gibt bei Kastraten ein Wiederauftreten der Erektion, aber keinen Sexualtrieb."

V�rnet beobachtete seine Versuchspersonen jeden Tag �ber einen Zeitraum von eineinhalb Monaten und schrieb
begeisterte Berichte �ber seine "Erfolge" an seine Vorgesetzten.

Aber irgendwas lief bei den Experimenten schief, denn es kamen keine weiteren Berichte an seine Vorgesetzten bei der
Deutschen Heilmittel. Es gelang ihm zu fliehen. Angeblich nach Brasilien. Am 19.11.1947 la� man in einem Leserbrief
an die d�nische Tageszeitung "Berlingske Tidende", da� er trotz der schweren Vorw�rfe gegen ihn eine Stelle innerhalb
des Gesundheitswesens von Buenos Aires bekleidete.

Quellen: �bersetzung: Kurt Krickler, HOSI Wien,
(Aus "Flugtrute Nord. Nazisternes hemmelige flugtnet gennem Danmark" von Harly Foged und Henrik Kr�ger (Bogan, Lynge 1985) ins deutsche
r�ck�bersetzt von Kurt Krickler, HOSI Wien, in Lamda-Nachrichten 2/88)

Brief an Carl Vaernet:-

vaernet20.jpg (1005 bytes)

SS-letter to Carl Vaernet, Petersgasse 10, Prague, the 3rd of January 1945:-

"In der Anlage werden die Aufzeichnungen �ber die bisher operierten H�ftlinge (insgesamt 13) �bersandt.

Die am 8.12.1944 operierten haben folgende Nummerierung:

Reinhold (21526) Nr. 1,  Henze (20998) Nr. 3 ,   Schmith (31462) Nr. 4,

Ledetzky (9576) Nr. 5,  Parth (6169) Nr. 5a.  Boeck (29941) Nr. 5b,

K�ster (21957) Nr. 6.

Der H�ftling Henze Nr. 20998 (3) ist am 21.12.1944 um 8.00 Uhr an Herzschw�che bei Infekti�sen Darmkatarrh und allgemeiner K�rperschw�che gestorben. Es sind von diesenm H�ftling keinerlei Aufzeichnungen gemacht worden.

Der gesammelte Urin steht hier abholbereit.

Der Standortarzt der Waffen SS Weimar, SS-Sturmbannf�hrer

vaernet22.jpg (2597 bytes)


Besuch Stbf. V a e r n e t am 8.12.1944

10 Mann waren am 7.12.1944 zur Urinsammlung aufgenommen in Saal 6 (Boeck krank in Saal 25)

von diesen 10 wurden 7 operiert:

Reinhold (21526) Saal 6,  Schmith (31462) Saal 6,  Henze (20998) Saal 6,

K�ster (21957) Saal 6,  Ledetzky (9576) Saal 6,   Parth (6169) Saal 6,

Boeck (29941) Saal 25,

Die vier letzten sollen sofort fotografiert werden (Gesichtsaufnahme) and nach 1 Monat nochmals, damit an hand der Bilder eine etwaige Verj�ngung kontrolliert werden kann.  Bei Parth muss die vorgesehene Kastration mindestens um einen Monat hinausgeschoben werden.

Bei den 3 Nichtoperierten

Lielsch 41 936  Saal 6,  Kreutz     6 186  Saal 6,  Voss            779  Saal 6

gen�gt die bis heute gesammelte Urinmenge von 24 Stunden. (...)


vaernet.jpg (1779 bytes) Guenther Grau [Zitat]:-

Am 15.9.1944 erh�lt der H�ftling Nr. 21686 des Konzentrationslagers Buchenwald, Bernhard St.,
den Befehl, sich in der “Krankenstation“ des Lagers einzufinden. Am Tag darauf wird ihm von
dem SS-Arzt Dr. Vaernet eine “k�nstliche Dr�se“ implantiert � zur, wie es hei�t, “sexuellen
Umpolung“. Bernhard St. ist einer von insgesamt dreizehn homosexuellen H�ftlingen, die im
Auftrag des Gestapo-Chefs Heinrich Himmler dem antihumanen Experiment unterworfen werden.
Er �berlebt den Eingriff.
�berlebt hatte er auch schreckliche acht Jahre, die er vor seiner Deportation nach Buchenwald im
Zuchthaus verb��en mu�te. Im Mai 1936 war der Franziskanerm�nch von Richtern wegen
Verbrechen nach �� 174 und 175 RStGB verurteilt und als Prototyp des “sexuellen Unholds in
M�nchskutte“ vorgef�hrt worden. Er war eines der ersten Opfer einer demagogischen Politik
gegen die katholische Kirche, die die Nazis 1936 vom Zaun brachen. In diversen Schauprozessen
wurden Angeh�rige von Laienkongregationen, aber auch einzelne Priester als “Sexualverbrecher“
angeklagt und verurteilt.

[Zitat] :-

Einer dieser "Experimentalforscher" war der d�nische SS-Arzt Dr. Vaernet, der im KZ Buchenwald seine Forschungen mit homosexuellen H�ftlingen durchf�hrte.

Vaernet hatte sich 1943 Himmler angedient, der bereits am 15. November des gleichen Jahres einen Geheimbefehl zur F�rderung des Mediziners herausgab: "Dr. V. bitte ich absolut gro�z�gig zu behandeln. Ich selbst m�chte monatlich einen 3 - 4 Seiten langen Bericht, da ich mich f�r die Dinge sehr interessiere."

Der Arzt erhielt ein gro�z�giges Gehalt und entsprechende Arbeitsbedingungen in einem SS-eigenen pharmazeutischen Betrieb in Prag sowie die Zusicherung, da� ihm "in den Konzentrationslagern H�ftlinge zur Verf�gung gestellt werden" w�rden.

Das gesamte Vorhaben wurde unter strengster Geheimhaltung durchgef�hrt. Dabei ging der SS-Arzt von einer simplen These aus. "Bei diesen Patienten findet man eine zu geringe Produktion des m�nnlichen Sexualhormons, normale Produktion des weiblichen Sexualhormons, vor."

Irgendeinen Beweis daf�r konnte er allerdings vorerst nicht liefern. Erst die Experimente sollten dies beweisen.

Durch Zufuhr m�nnlicher Sexualhormone sollte das theoretische Defizit beseitigt und "diese Menschen zu wirksamen und vollwertigen Mitgliedern der Allgemeinheit" werden. Angefangen hatte Vaernet mit seinen Hormonforschungen bereits 1934 in D�nemark. Seine Versuch beschr�nkten sich zu dieser Zeit allerdings noch auf M�use.

Vier Jahre sp�ter waren die Reaktionen der M�use soweit erforscht, da� die Erkenntnisse nun auf Menschen �bertragen werden sollten. In den folgenden Jahren konzentrierte sich der Arzt daher auf Methoden zur Implantation zun�chst ungesch�tzter Tabletten in den menschlichen K�rper. 180mal operierte er, dann stellte er fest, da� die Ergebnisse unbefriedigend blieben.

Die L�sung, das teilte er Himmler mit, sollte nun eine neue Technik bringen. Durch Umh�llung einer unter gro�em Druck komprimierten Tablette mit einer Lackschicht entstand jetzt ein "Pressling zur Einpflanzung als Arzneimitteldepot in den lebenden Organismus", den er vorsorglich, d. h. ehe er das Verfahren der Reichsf�hrung-SS anbot, in Kopenhagen als Patent angemeldet hatte. Ausprobiert hatte Vaernet die Wirkung des Pr�parats mindestens einmal zuvor.

Ein Lehrer, der an seiner Homosexualit�t litt, hatte sich im Sommer 1942 in D�nemark f�r das Experiment zur Verf�gung gestellt. Allerdings war ein halbes Jahr keinerlei Wirkung zu erkennen. Daraufhin wurde es wiederholt und zwar mit dem Ergebnis, da� der Lehrer dem Arzt pl�tzlich einen Brief schrieb: "Im April 1943 habe ich geheiratet, aber erst Ende August 1943 hatten wir unseren ersten Beischlaf. Welch ein herrliches Gef�hl, dies �berstanden zu haben."

Vaernet, der zu dieser Zeit bereits mit den Nazi kollaborierte, wertete jenen Beischlaf als die Best�tigung seiner bislang ja nur an M�usen "bew�hrten" Theorie. Die meisten deutschen Gro�st�dte lagen unter den Angriffen der Alliierten bereits in Schutt und Asche und auch Vaernet hatte wegen der Bombadierung des KZ Buchenwald den Beginn seiner Experimente bereits einmal verschieben m�ssen, als im September 1944 schlie�lich die ersten Operationen durchgef�hrt werden konnten. Diese Versuche sollten laut Schriftverkehr Vaernets mit der SS "auf breiter Basis feststellen, ob es durch Implantation einer k�nstlichen Sexualdr�se m�glich ist, einen abnorm gerichteten Sexualtrieb zu normalisieren". Falls dies gel�nge, erwartete er Auskunft dar�ber, "ob man alle Homosexuellen auf diese Weise normalisieren kann".

Der erste H�ftling, dem die Kapsel eingesetzt wurde, war ein 45j�hriger Theologe, der bereits wegen Versto�es gegen den � 175 von 1936 bis 1944 im Zuchthaus gesessen hatte. Mit einem Skalpell machte Vaernet einen Schnitt in die Leistengegend des H�ftlings und dr�ckte dann in die Wunde die wenige Zentimeter gro�e zylindrische Kapsel. Sie wies an beiden Enden jeweils eine schmale �ffnung auf, durch die das m�nnliche Hormon Testosteron kontinuierlich und in berechneter Menge in den K�rper des Homosexuellen abgegeben werden sollte. Die Operation dauerte jeweils eine halbe Stunde, anschlie�end wurden die H�ftlinge ins Krankenrevier zur Beobachtung eingewiesen.

Da Vaernet die Versuche politisch auch damit begr�ndet hatte, da� ihre Ergebnisse eine Steigerung der Geburtenzahlen bewirken sollten, wurden nun alle sexuellen �u�erungen des Operierten s�uberlich registriert. So enth�lt das Kranken-Journal des "Patienten" am 19. September 1944 folgende Eintragung:

"Gegen fr�h st�rkere Erektion." Am 22. und 23. September: "Erektion abends und fr�h." Einen Monat sp�ter hie� es, die Wunden seien verheilt, der Patient bef�nde sich auf dem Weg der Besserung, h�tte sogar schon von Frauen getr�umt, auch an die Frauen im Lagerbordell gedacht, k�nne aber aus "religi�sen Gr�nden" nicht hingehen.

Wenn auch in anderen F�llen die "geheilten" Schwulen das Lagerbordell besuchten - schlie�lich ging es f�r sie um Leben und Freiheit, gab sich die SS damit jedoch nicht gleich zufrieden. Um jeden Zweifel auszuschalten, befahl Himmler sogar eine sogenannte "Abkehrpr�fung". Dazu verfrachtete man die Deliquenten in das Frauen-KZ Ravensbr�ck, um sie bei der Arbeit unauff�llig mit Prostituierten zusammenzubringen. Diese hatten den Auftrag, sich den M�nnern dezent zu n�hern und sie "geschlechtlich zu reizen". Kam es zu einer sexuellen Verbindung, wurde dies als Indiz f�r die "Heilung" angesehen.

Die Erfolge Vaernets wurde trotz "gegl�ckter Heilungen" von der SS als fragw�rdig angesehen, hatten sie auch nie irgendeinen praktischen politischen Nutzen f�r die Machthaber. Obwohl der Arzt dem Konzentrationslager in gewissem Sinne Geld sparen half: zwei seiner Patienten starben in Folge seiner Experimente an einer eitrigen Zellgewebsentz�ndung.


himmml.jpg (2837 bytes) Heinrich Himmler

Die von mir verwendeten Informationen stammen aus den folgenden Ver�ffentlichungen:

St�mke, Hans-Georg: Homosexuelle in Deutschland - Eine politische Geschichte
C. H. Beck'sche Verlagsbuchhandlung
ISBN 3 406 33130 0

Van Dijk, Lutz: Ein erf�lltes Leben - trotzdem...
Rowohlt Taschenbuch Verlag GmbH
ISBN 3 499 18278 5

Blazek, Helmut: Rosa Zeiten f�r rosa Liebe
Fischer Taschenbuch Verlag GmbH
ISBN 3 596 12819 6

Centrum Schwule Geschichte (Hrsg.): Das sind Volksfeinde!
Emons Verlag
ISBN 3 89705 124 9

Heger, Heinz: Die M�nner mit dem rosa Winkel


vaernet.jpg (1779 bytes)
1944: Medizinische Experimente zur “hormonellen Umpolung” Homosexueller in KZs

Die Kastration als Instrument repressiver Politik

Experimente zur “hormonellen Umpolung” im KZ Buchenwald

Im Unterschied zu den Zwangskastrationen und den Fleckfieberversuchen sind Hormonversuche an homosexuellen M�nnern im KZ Buchenwald relativ gut dokumentiert. Durchgef�hrt
wurden die streng geheimen Versuche im Auftrag der SS vom d�nischen Arzt Peter Jensen alias Carl Vaernet. Himmler fand Gefallen an dessen Idee, Homosexuelle mittels einer “k�nstlichen
Dr�se” umzupolen. Im Juli 1944 wurde mit der Vorbereitung der Menschenversuche begonnen. Insgesamt 12 H�ftlinge wurden von Vaernet “operiert”, d.h. ihnen wurde nach einem Schnitt
in der Leistengegend ein tablettenf�rmiger Hormonpre�ling eingepflanzt.

Vaernet feierte bald seine ersten Erfolge, denn die H�ftlinge gaben ihm bereitwillig die erwarteten Antworten, hegten sie doch die Hoffnungen, bald aus der KZ-Haft entlassen zu werden. �ber
das weitere Schicksal der Opfer Vaernets ist nur wenig bekann; ein H�ftling verstarb bereits im Dezember 1944. Unbekannt ist auch, ob je einer der M�nner nach 1945 einen Antrag auf
Entsch�digung gestellt hat - kein Wunder, bestand ja das Verbot der Homosexualit�t im demokratischen �sterreich und Deutschland f�r einige Jahrzehnte weiter.

Vaernet selbst entzog sich den Kriegsverbrecher-Prozessen der Nachkriegszeit durch Flucht nach S�damerika.


Winkel.gif (11096 bytes)Heger (Hg.), Die M�nner mit dem Rosa Winkel, Merlin-Verlag, Hamburg 1972

G�nter Grau (Hg.), Homosexualit�t in der NS-Zeit, Fischer, Frankfurt am Main 1993

Deutschland.gif (8516 bytes)St�mke, Homosexuelle in Deutschland, Beck, M�nchen 1989

Kurt Krickler (Hg.), Homosexualit�t in �sterreich, HOSI, Wien


Skrivelse fr�n RFSL


Jordbruksminister Margareta Winberg

Uppvaktning av Jordbruksdepartementet med anledning av oetiskt forskning om homosexualitet.

Att bedriva forskning, p� exempelvis r�ttor, f�r att p� s� s�tt kunna hitta orsaken till varf�r homosexualitet uppkommer �r djupt kr�nkande mot oss homosexuella. N�r sedan uttryck och ord som "defekt" och "st�rningar i den sexuella orienteringen" anv�nds �r det inte bara kr�nkande utan passerar gr�nsen f�r vad som ska till�tas i ett humant och civiliserat samh�lle.

I och med att man fr�n regeringens sida inte agerat f�r att stoppa forskning som har till syfte att hitta orsakerna till homosexualitet blir det sv�rt att p� allvar tro p� det man s�ger sig v�rna; alla m�nniskors lika v�rde. Vad �r syftet med denna typ av forskning? �r den av stort allm�nintresse? Ska det hittas en bot mot homosexualitet? Socialstyrelsen avskaffade homosexualitet som sjukdomsbegrepp redan 1979.

Det �r oacceptabelt fr�n samh�llets sida att st�lla sig bakom rasbiologisk forskning. D�rom r�der inga tvivel. Fr�n RFSL:s sida har vi sv�rt att se skillnaderna mellan rasbiologisk forskning och forskning om sexuell l�ggning och regeringen borde med kraft agera mot ocks� denna typ av forskning om man delar synen att alla m�nniskor har samma v�rde.

Efter andra v�rldskriget efterlystes den danske l�karen Carl Vaernet f�r att han bland annat bedrivit f�rs�k att bota homosexuella i koncentrationsl�gren Buchenwald och Neuengamme. Han utf�rde olika typer av f�rs�k p� homosexuella – bland annat kastrering och hormonbehandling. P� psykologiska institutionen p� G�teborgs Universitet bedrivs precis denna typ av forskning men p� r�ttor. R�ttorna kastreras och hormonbehandlas och avsikten med forskningsprojektet torde inte skilja sig n�mnv�rt fr�n den Carl Vaernet hade.

Riksf�rbundet f�r sexuellt likaber�ttigande

Anders Selin
Vice f�rbundsordf�rande Daniel Sch�tzer
Ledamot i f�rbundsstyrelsen


1998-05-13 :
som experimenterade med
homosexuella hittad begravd

Graven tillh�rande en nazil�kare, som experimenterade
med b�gar i koncentrationsl�gren under andra
v�rldskriget, har hittats p� Britanico kyrkog�rd i

Historiska dokument visar att Carl Peter Vaernet, dansk l�kare,
kastrerade och implanterade hormoner p� homosexuella m�n f�r att
f�r�ndra deras sexuella l�ggning. Detta skedde p� de tyska
koncentrationsl�gren Buchenwald och Neuengammes.
Efter andra v�rldskrigets slut flydde Vaernet till Sydamerika utan att
ha st�llts inf�r r�tteg�ng f�r sina brott. Han dog 1965.
Vaernets grav hittades av en dansk homoaktivist som anv�nde sig
av internet f�r att hitta Vaernets sonson i Argentina.

Sergio Flores

Copyright � Homoplaneten 1998

HomoPlaneten  RFSL


Life on BRIAN'S BEAT -- my Journal online
[URL: ]
Life on BRIAN'S BEAT -- my Journal online/

A letter to Denmark from the British group OutRage! requesting clarification
regarding the fate of Carl Varnet, a pro-Nazi Danish doctor who is alleged
to have served in the SS and alleged to have conducted barbaric medical
experiments -- including castration and forced hormonal implants -- on
gay concentration camp prisoners at Buchenwald and Neuengamme.

Recent research would seem to indicate that Carl Varnet is now
dead and buried. Good riddance to rubbish.

vaernet.jpg (1779 bytes)

Vaernet wird genannt und zitiert im folgende Dokumentarfilm:

Wir hatten ein gro�es �A� am Bein

Verfolgung der Homosexuellen im Dritten Reich

VHS 45 min (f) FSK: 12 1991 D

Drei Zeitzeugen berichten �ber ihre Lager- und Leidenszeit w�hrend des Dritten
Reiches. Paul Gerhard Vogel erz�hlt �ber seine nahezu 11-j�hrige Lagerhaft und
seine Verschleppung ins besetzte Norwegen. Kurt von Ruffin kehrte mit den
Filmemachern nach 56 Jahren zum ersten Mal in das ehemalige KZ Lichtenburg bei
Torgau zur�ck. Den dritten Zeitzeugen hat nur die Einwilligung zur
Zwangssterilisation vor dem KZ Sachsenhausen bewahrt.

vaernet.jpg (1779 bytes)

Homosexuellenforschung im Dritten Reich
Burkhard Jellonnek

Im Konzentrationslager Buchenwald glaubte Dr. Carl
Vaernet mit der Implantation einer k�nstlichen Sexualdr�se in die
Leistengegend eine Trieb�nderung homosexueller H�ftlinge erzwingen zu
k�nnen und nahm den qualvollen Tod einiger Probanden in Kauf. Gr��ere
Bedeutung f�r die Alltagspraxis aber kam der von nicht wenigen
Medizinern als Allheilmittel propagierten Kastration von Homosexuellen
zu. Obwohl schon damals Zweifel an der gew�nschten, v�lligen
Entsexualisierung ge�u�ert wurden und die Operierten h�ufig schwere
k�rperliche wie psychische Gesundheitssch�digungen beklagten, forderte
Entmannungs-Propagandist Dr. Carl-Heinz Rodenberg noch w�hrend des
Krieges gesetzliche M�glichkeiten einer zwangsweisen Kastration aller
Homosexuellen, denn die in Gef�ngnissen und Konzentrationslagern
Internierten "kosten den Staat viel Geld und arbeiten nicht produktiv
genug". Nach erfolgter Kastration hingegen k�nnten sie ohne Gefahr "f�r
die Volksgemeinschaft (...) nutzbringend im Leben wieder angesetzt
werden" (Jellonek 1990:161). W�hrend diesbez�gliche Vorst��e um eine
zwangsweise Kastration scheiterten, boten SS-Schergen den 'M�nnern mit
dem rosa Winkel' in den Konzentrationslagern in den 40er Jahren ein
schmutziges Gesch�ft an. Nur mit dem Antrag auf eine vorgeblich
"freiwillige" Kastration konnten Homosexuelle ihre Entlassung
vorantreiben und der Lebensgefahr in den Konzentrationslagern entgehen.

Vaernet mentioned in:
Yale Law Journal
Oct 1995

full text:
In the fall of 1944...Dr. Vaernet...appeared in the Buchenwald
concentration camp. With permission by Himmler...Vaernet started a series of experiments aimed at the elimination of homosexuality. The implantation of synthetic hormones into the right lower abdomen was meant to lead to a sex drive reversal. Of the total of 15 test subjects (including two previously castrated males)...two died, undoubtedly as a result of the operation....The others died a few weeks later as a result of general weakness.(57)
... In Nazi Germany,
subjects of Dr. Vaernet's project also faced the neutralization of their
same-sex sexuality through invasive "medical" procedures.


cnn-logo-venstre.gif (1187 bytes)ORGE:-

Dansk nazi-lege fikk flukthjelp

21. august 1999.
Publisert kl. 16:42.

NTB -- Danmarks �Mengele�, nazilegen Carl Peter V�rnet, fikk hjelp fra framtredende danske leger til � unnslippe straff i 1946.

Det mente iallfall politiet, som i etterkrigs�rene fors�kte � kartlegge legens mystiske flukt, viser dokumenter fra legeforeningens arkiver. Dokumentene inneholder ikke navnene p� de legene som skal ha hjulpet V�rner til � flykte, skriver Ugeskrift for L�ger.
Nazilegen Carl Peter V�rnet arbeidet under krigen blant annet i konsentrasjonsleiren Buchenwald i Tyskland, der han utf�rte d�delige eksperimenter p� homofile. Men han ble aldri stilt for retten, selv om krigsforbrytertribunalet i N�rnberg etter krigen viste sin interesse for den danske legen.
Da var V�rnet p� mystisk vis l�slatt fra dansk varetekt og unnsluppet til S�r-Amerika. Det skal ha skjedd med aktiv bistand fra framtredende danske leger, som fikk V�rnet sendt til behandling for en ukjent hjertelidelse i Sverige. Derfra kom han seg unna via det nazistiske fluktnettet.
Etter flukten havnet V�rnet i Buenos Aires, der han arbeidet i helsevesenet fram til sin d�d, trolig i 1965.


aftonbladet360x54.gif (2029 bytes) SVERIGE 21.8:-

K�nda l�kare hj�lpte "Danmarks Mengele"
K�nda danska l�kare och professorer hj�lpte "Danmarks Mengele", den nazistiske l�karen Carl Peter V�rnet, att undg� straff efter andra v�rldskriget. Det skriver danska Ugeskrift for L�ger i sitt kommande nummer.
Dokument i danska l�karf�rbundets arkiv visar att polisen uppt�ckte detta n�r man f�rs�kte klarl�gga hur han lyckades fly 1946. De av f�rbundets medlemmar som ska ha hj�lpt V�rnet namnges dock inte i dokumenten, framg�r det av artikeln som har rubriken "En skamfl�ck p� den danska l�kark�ren".
Det framg�r ocks� att den danske nazistl�karen aldrig blev upptagen som medlem i l�karf�rbundet igen efter kriget, n�got som den brittiska aktivistgruppen Outrage h�vdade i somras. Outrage, som k�mpar f�r de homosexuellas r�ttigheter, b�rjade i somras granska fallet V�rnet.

D�dliga experiment
V�rnet utf�rde d�dliga experiment p� homosexuella f�ngar i koncentrationsl�gret Buchenwald i Tyskland. Men han blev aldrig st�lld inf�r r�tta, trots att krigsf�rbrytartribunalen i N�rnberg intresserade sig f�r honom. Detta framgick av ett brev till danska l�karf�rbundet i april 1947.
Vid det laget hade V�rnet lyckats bli sl�ppt ur dansk f�ngenskap och d�rp� tagit sig till Sydamerika.

Via Sverige
Enligt uppgift ska danska l�kare ha sett till att han skickades till Sverige f�r att f� behandling f�r en icke n�rmare angiven hj�rt�komma. D�rifr�n kunde han sedan resa vidare.
Det framg�r dock av dokumenten att l�karf�rbundet uppm�rksammade myndigheterna p� V�rnet och f�rs�kte f� dem att ingripa b�de 1945, d� man fick klart f�r sig vad han sysslade med i Buchenwald, och 1947, d� N�rnbergtribunalen intresserade sig f�r fallet.
�ret d�rp� blev V�rnet officiellt utesluten ur l�karf�rbundet. N�r det 1959 kom en f�rfr�gan om huruvida han skulle kunna �terv�nda till Danmark uttalade sig l�karf�rbundet mot att han skulle f� straffrihet.


nyheter-logo-liten.gif (2037 bytes)Oslo, Norge

Dansk nazi-lege fikk flukthjelp
Danmarks �Mengele�, nazilegen Carl Peter V�rnet, fikk hjelp fra framtredende danske leger til � unnslippe straff i 1946.

L�rdag 21. august 1999 15:35


QX- magazine
Box 17 218
104 62 Stockholm
tel: 08-720 30 01

Krav p� Danmark (991002, 18.00)
Den 25 november 1965 avled den danske l�karen Carl Peter V�rnet i Buenos Aires. Dit hade han kommit redan 1947 via Sverige p� flykt undan r�ttvisan.
Carl V�rnet var medlem av SS och bedrev i koncentrationsl�gren Buchenwald och Neuengamme medicinska experiment p� homosexuella. Bland experimenten ingick bland annat kastrering och hormonbehandling.
Trots att han var k�nd krigsf�rbrytare som l�mnats �ver till danska myndigheter av britterna under h�sten 1945, lyckades han efter identifikation och internering i Danmark ta sig �ver till Sverige. Han kom i kontakt med en organisation som hj�lpte nazister att fly och f�rsvann till Argentina.
Det var inte f�rr�n gayaktivisten Peter Tatchell i den brittiska organsiationen OutRage! b�rjade unders�ka vart V�rnet tagit v�gen som kunskapen om den danske l�karens illd�d �terigen kom till ytan.
I flera brev till danska myndigheter s�kte Peter Tatchell svar p� fr�gan om V�rnet fortfarande var i livet och vilka som bar ansvaret f�r att han efter kriget lyckades fly undan dansk r�ttvisa. Det f�rsta brevet skrev Tatchell den 16 mars 1998 till Danmarks statsminister. F�rst den 6 juli i �r fick han svar. Innan dess hade, n�got f�rv�nande, det fr�mlingsfientliga Dansk Folkepartis Peter Skaarup tagit upp fr�gan i folketinget. Justitieministern kunde dock inte ge mer svar �n att man inget visste om Carl V�rnet.
I juli kr�vde Peter Tatchell �ter att det han kallar en "54-�rig m�rkl�ggning" �ntligen skall klaras upp och att de som hj�lpt V�rnet st�lls till ansvar.


Art Exhibit Explores Treatment of
Homosexuals by Nazi Regime

vvv.jpg (6715 bytes)

"Vaernet Cured,"
oil on canvas
by Amanda Davis

Karl Vaernet

Karl Peter Vaernet nacque nel villaggio di Astrup (non lontano dalla citt� di Aarhus) il 28 aprile 1893 da una agiata famiglia di commercianti di cavalli. Nell'agosto 1920 spos� Edith Frida Hamershoj dalla quale ebbe tre figli. Pi� tardi abbandon� la famiglia recarsi in Germania. Qui ebbe una seconda moglie, Gurli Marie dalla quale ebbe altri tre figli. Nel 1923 si laure� in medicina insieme con Fritz Clausen che pi� tardi diverr� un dirigente del partito nazista danese.Vaernet si specializz� in endocrinologia e in questo campo divenne rivale di un altro medico che operava nello stesso campo: Knud Sand.
Sand era stato nel 1929 un sostenitore della legge sulla castrazione adottata in Danimarca poco prima della legalizzazione dell'omosessualit� nel 1930. Sand era dell'avviso che l'omosessualit� fosse una "malattia guaribile" attraverso il trapianto di "testicoli sani" negli omosessuali. Vaernet invece propendeva per una soluzione ormonale e non chirurgica. Tra il 1930 ed il 1932 Vaernet continu� i suoi studi sulle terapie ormonali all'ospedale di Copenaghen. Tra il 1932 ed il 1934 si rec� in diverse universit� tedesche dove condusse ulteriori studi interessandosi all'uso degli ultrasuoni. Nel 1939 diede inizio alle ricerche sul testosterone e, nel 1941, un giornale scrisse che presso la sua clinica si sentivano le galline usate come cavie cantare come galli. La fama di Vaernet lo rese uno dei medici pi� ricercati in Danimarca prima della guerra ma la sua popolarit� croll� a causa della sua amicizia con Fritz Clausen. Vaernet era in stretti rapporti con il plenipotenziario tedesco in Danimarca Werner Best. Nel 1942 Vaernet comp� il "salto di qualit�" passando dagli esperimenti sui polli all'uomo. In un intervento che ebbe una certa risonanza impiant� testosterone su di un insegnante omosessuale. Secondo Vaernet l'operazione ebbe grande successo tanto che il paziente si spos�. Incoraggiato da questo "successo

Vaernet brevett� il suo sistema di innesto ormonale prima in Danimarca nel 1943 e poi in Germania. Si trattava di una specie di tubo metallico contenente testosterone che veniva impiantato e che, a seconda dei modelli, rilasciava gradatamente testosterone nei pazienti per un anno o due. Secondo Vaernet questo sistema avrebbe curato definitivamente il presunto deficit ormonale che - secondo le sue teorie - era alla base dell'omosessualit�. Probabilmente grazie alle sue conoscenze negli ambienti tedeschi Vaernet riusc� a mettersi in contatto con Himmler che, interessatosi al lavoro sulla "guarigione degli omosessuali" decise di assumere il dottore danese. Il 15 novembre 1943 Vaernet firmava un contratto di lavoro con la "Deutsche Heilmittel Gmbh una azienda di propriet� delle SS. I brevetti eventualmente registrati in base alla ricerca sarebbero stati registrati a nome di Vaernet con un usufrutto di 15 anni a favore delle SS. Vaernet si stabil� a Praga per compiere i suoi studi su cavie umane nel campo di concentramento di Buchenwald. A causa dei bombardamenti alleati gli esperimenti che sarebbero dovuti iniziare nell'agosto 1944 furono condotto per la prima volta il 13 settembre 1944 e ripetuti l'8 dicembre seguente. In totale vennero operati circa 40 detenuti omosessuali "irrecuperabili". In una lettera del 3 gennaio 1945 da Praga, Vaernet fornisce un breve resoconto degli esperimenti.

Dei prigionieri operati nel settembre 2 erano stati castrati (per verificare le teorie di Sand) 1 era stato sterilizzato. Nel gruppo delle persone che avevano subito l'impianto di testosterone 2 morirono quasi subito e altri 11 nel giro di alcune settimane. Ciononostante Vaernet continu� il suo lavoro sugli omosessuali e venne tenuto in grande considerazione dal suo superiore diretto il generale Helmut Poppendick che lo promosse al grado di Sturmbannfuhrer. Alloggiato a Praga in Petersgasse 10 insieme alla famiglia in una bella casa confiscata ad un ebreo deportato, Vaernet. I suoi studi e i suoi esperimenti sugli omosessuali lo condussero - a suo dire - alla realizzazione di un ormone sintetico che sarebbe stato in grado di "sconfiggere definitivamente l'omosessualit�". Alla fine della guerra Vaernet venne arrestato dagli inglesi che intendevano processarlo. Vaernet cerc� di ottenere il favore degli Alleati offrendo il brevetto del suo ormone sintetico alla multinazionale farmaceutica Du Pont. Alla fine del maggio 1945 l'ordine dei medici danesi inform� dell'attivit� di Vaernet a Buchenwald il ministro danese della giustizia. Ma a seguito della denuncia non accadde nulla. Nell'autunno 1945 gli inglesi senza averlo processato consegnarono Vaernet alle autorit� danesi. Il 2 gennaio 1946 Vaernet si dimise dall'Ordine dei Medici danesi. Vaernet riusc� a farsi scarcerare per motivi di salute accusando problemi cardiaci. Ottenne il permesso di recarsi in Svezia per farsi curare sotto controllo della polizia. Tuttavia, arrivato a Stoccolma, si mise in contatto con l'organizzazione nazista Odessa che gli forn� la copertura per la fuga. Probabilmente verso la fine del 1946 si trovava gi� in Argentina. Vaernet aveva goduto di appoggi che gli consentirono di fuggire indisturbato. In Argentina Vaernet trov� immediatamente lavoro al ministero della sanit�. Qualche anno dopo apr� uno studio medico a Buenos Aires nella centrale Calle Uriarte, si era limitato a farsi chiamare Carlos ma manteneva tranquillamente il suo cognome. Viveva con i figli e la seconda moglie sino alla morte di questa avvenuta nel 1955. Vaernet mor� il 25 novembre 1965 a causa di una malattia febbrile non meglio precisata.

Le incredibili coincidenze che hanno consentito a Vaernet di sottrarsi alla giustizia hanno prodotto una forte battaglia da parte del movimento gay danese. Nonostante i tentativi di appurare la verit� sulle complicit� non si � approdato a nulla. Il numero esatto degli omosessuali morti a causa degli interventi di Vaernet rimane sconosciuto. Vi � una interpretazione ancora pi� inquietante per l'impunit� di Vaernet. Durante la sua collaborazione con il ministero della sanit� argentino Vaernet riprese i suoi studi sull'ormone sintetico. Una coincidenza fin troppo sospetta � data dagli studi condotti dal dr. Walter Freeman che negli anni Cinquanta sottopose 4.000 pazienti a cure ormonali destinate a stabilire una cura per l'omosessualit�. A collaborare con Freeman fu Kjeld Vaernet neurochirugo e figlio del nostro medico di Buchenwald. Kjeld si distinse negli anni 60 per i suoi studi sulla lobotomizzazione degli omosessuali.


kogon.jpg (25791 bytes)

Les essais d'hormones artificielles

Le 7 janvier 1947, au cours de son interrogatoire par le procureur Mc Haney, le Dr Eugen Kogon exposa ce qu'il avait appris aupr�s de Ding des exp�riences du m�decin danois Vaernet. Celui-ci greffait sur des homosexuels une glande artificielle de son invention.

Le procureur lut une lettre de Poppendick � Ding, transmettant un ordre de Himmler qui s'int�ressait � ses recherches. Kogon d�clara que deux sujets �taient morts :

"Mc H : Vous avez mentionn� un rapport � Poppendick � propos de certaines exp�riences � Buchenwald sur des homosexuels, men�es par un Dr Vaernet. Voulez-vous dire au tribunal ce que vous savez de ces exp�riences ?

K : A la fin du printemps ou au d�but de l'�t� de 1944, le Dr Ding me dit qu'il avait re�u l'ordre d'aider le Sturmbannf�rher danois Dr Vaernet. Plus tard, je vis un �change de lettres et un ordre envoy� par Poppendick. Ce m�decin danois vint au bloc 50 et demanda � Ding de lui fournir des prisonniers; � ce moment Ding ne d�sirait pas s'occuper de ce qui n'�tait pas de son domaine particulier, et il l'adressa au m�decin du camp, le Dr Schiedlausky. L�, le Dr Vaernet s�lectionna environ quinze sujets.

Vaernet venait � Buchenwald de temps en temps et, le reste du temps, il travaillait � la section exp�rimentale 5 de Leipzig, sous l'autorit� de Poppendick. Les exp�riences avaient pour but de transplanter des glandes afin d'op�rer des changements chez les homosexuels. Les m�decins SS du camp faisaient constamment d'�normes plaisanteries sur ces sortes d'op�rations, au cours desquelles deux sujets moururent. J'ai vu en particulier la premi�re lettre de Poppendick, donnant l'ordre � Ding d'aider Vernet.

Mc H : Il s'agit d'une lettre dat�e du 15 juillet 1944, de Poppendick � Ding, sur papier � en-t�te du Reicharzt SS. Poppendick d�clara que sur ordre du Reichsf�hrer, le m�decin danois Vaernet avait re�u l'autorisation de continuer ses recherches hormonales et particuli�rement le d�veloppement des glandes synth�tiques. Le Reichsf�hrer SS anticipait certains r�sultats du traitement des homosexuels avec la glande artificielle de Vernet.

K : On a sans doute utilis� au moins quatorze ou quinze personnes entre l'�t� de 1944 et le mois de f�vrier de 1945, date � laquelle Vaernet disparut. Il y eut tout un �change de correspondance entre Ding et Poppendick. Ces exp�riences m�dicales furent ex�cut�es au moyen d'injections de m�dicaments; dans le cas des op�rations sur les homosexuels, elles prirent des allures vari�es. Dans beaucoup de cas, des glandes artificielles synth�tiques furent transplant�es. Je pense avoir le droit de dire que ces exp�riences provoqu�rent la mort de deux sujets."

Interrog� sur le m�me sujet par l'avocat de Hoven, m�decin-chef de Buchenwald, le m�decin tch�que Videslaw Horn, ancien d�tenu de Buchenwald et chirurgien de l'h�pital du camp, d�clara le 1er avril 1947 au tribunal qu'il avait �t� au courant des implantations d'hormones par le m�decin danois Vaernet � Buchenwald.

D'apr�s le Dr Horn, aucun sujet ne mourut :

Horn : Un jour, le Dr Schiedlausky vint me trouver et me dit : 'Nous devons utiliser un traitement hormonal'. Il pensait qu'il s'agissait d'appliquer une hormone cristallis�e m�le � quelques personnes qui devaient �tre l�galement st�rilis�es, ou � des homosexuels.

Un groupe de d�tenus arriva; ils �taient tr�s effray�s; je leur dis qu'il s'agissait d'une hormone m�le, et qu'on m'avait dit que ce n'�tait pas dangereux. Ceci se passait pendant la deuxi�me moiti� de 1944. Je n'ai pas assist� � l'op�ration mais mon assistant en fut t�moin, le Dr Franz Franck. Il me dit que le travail avait �t� fait tr�s soigneusement et tr�s lentement.

Dr D�rr (pour Poppendick) : Savez-vous si on avait dit aux prisonniers ce qui allait leur arriver?

H : En g�n�ral, on ne disait pas aux prisonniers ce qui allait leur arriver. Ces op�rations furent effectu�es par un m�decin danois qui pratiqua l'implantation des hormones. Ce n'�tait pas un chirurgien professionnel, mais il donnait l'impression de tr�s bien savoir ce qu'il faisait. Je vis ces d�tenus plus tard, et bien que n'ayant pas eu la pr�paration entre les mains, je sais qu'il ne s'agissait pas de poison et que personne ne fut tu�."

Lorsque Poppendick comparut devant le tribunal, le 8 avril 1947, il affirma que la m�thode de Vernet �tait inoffensive. Cette m�thode, dont Grawitz et Kaltenbrunner voulaient faire de l'argent, �tait destin�e � traiter l'impuissance et la st�rilit�.

Dr B�hm : Que savez-vous des m�thodes de traitement du m�decin danois Vaernet, qui pratiqua des transplantations sur des homosexuels et sur des gens vieillis pr�matur�ment ?

P : Je savais que Vaernet travaillait � Prague � une glande artificielle, disait-il. Je l'ai rencontr� dans l'antichambre de Grawitz; il me dit qu'il recherchait une hormone pure et qu'il avait d�j� avec succ�s employ� sa m�thode sur des malades priv�s.

B : Le Dr Kogon a d�clar� ici que Vaernet avait exp�riment� sur au moins quinze personnes, dont deux seraient mortes.

P : Je ne sais rien de cela, et je ne pense pas que cette m�thode inoffensive ait pu causer des morts.

B : Je d�sire lire l'affidavit du Dr Kirchert, "M�thode de traitement du Dr Vaernet". Grawitz et Kaltenbrunner avaient parl� de la possibilit� d'application de l'hormone de Vernet, et avaient soumis des suggestions � ce sujet � Himmler. L'une d'elles consistait � vendre � l'�tranger, au march� noir, cette pr�paration pour obtenir des devises �trang�res. Une autre consistait � la promettre � des agents �trangers en r�compense d'informations utiles. Autant que je sache, Himmler rejeta ces suggestions. Grawitz me donna le dossier de Vaernet, de fa�on � tenir Kaltenbrunner au courant le cas �ch�ant. Cette pr�paration hormonale, destin�e � l'impuissance et � l'homosexualit�, �tait plac�e sous la peau de l'abdomen et devait avoir un effet d'une dur�e de un an. Au bout d'un an, il fallait implanter une nouvelle glande. Le dossier comportait �galement des calculs math�matiques sur la diminution de la glande par rapport � son temps d'absorption dans le corps humain.

P : Le Pr Rostock et le Dr Horn ont dit que cette m�thode �tait bien connue et parfaitement inoffensive."

Extrait de Croix gamm�e contre caduc�e par le Dr Fran�ois Bayles,1950. Copyright de l'auteur.
Illustration : Le Dr Eugen Kogon pendant sa d�position devant le tribunal. (Document USHM).

accueil / textes / photos

kogon.jpg (25791 bytes)

Very rough computer-translation, "Babelfish" of the above French text:-

Tests of artificial hormones

January 7, 1947, during his interrogation by the prosecutor Mc Haney, Dr. Eugen Kogon exposed what he had learned from Ding from the experiments from the Danish doctor Vaernet. He grafted on homosexuals artificial gland of his invention. The prosecutor read a letter of Poppendick to Ding, transmitting a command of Himmler who was interested in his research. Kogon declared that two subjects had died:

" McH: You mentioned a report with Poppendick in connection with certain experiments with Buchenwald on  homosexuals, undertaken by Dr. Vaernet. Do you want to say to the court what you know of these experiments?

K: At the end of spring or the beginning of the summer of 1944, Dr. Ding said to me that he had received a command to help Danish Sturmbannf�hrer Dr. Vaernet. Later, I saw an exchange of letters and a command sent by Poppendick. This Danish doctor came to block 50 and asked Ding to provide him prisoners; at this time Ding did not wish to be occupied of what was not his particular field, and he addressed it to the doctor of the camp, Dr. Schiedlausky. There, Dr. Vaernet selected approximately fifteen subjects. Vaernet came in Buchenwald from time to time and, the remainder of time, it worked with the experiment 5 of Leipzig, under the authority of Poppendick. The purpose of the experiments were to transplant glands in order to operate changes at the homosexuals. SS-Doctors of the camp constantly made great jokes on these kinds of operations, during which two subjects died. I saw in particular the first letter of Poppendick, giving the command to Ding to help Vaernet.

Mc H: It is about a letter July 15, 1944, of Poppendick with Ding, on headed notepaper of Reicharzt SS. Poppendick declared that on command of Reichsf�hrer, the Danish doctor Vaernet had received the authorization to continue his hormonal search and particularly the development of synthetic glands. Reichsf�hrer SS anticipated certain results of the processing of homosexual with artificial gland of Vernet. K: One undoubtedly used at least fourteen or fifteen people between the summer of 1944 and February of 1945, date on which Vaernet disappeared. There was a whole exchange of correspondence between Ding and Poppendick. These medical experiments were carried out by means of injections of drugs; in the case of the operations on the homosexual ones, they took varied forms. In much of case, synthetic artificial glands were transplanted. I think of having the right to say that these experiments caused the death of two subjects.
Questioned on the same subject by lawyer of Hoven, head doctor of Buchenwald, the Czech doctor Videslaw Horn, former prisoner of Buchenwald and surgeon of the hospital of the camp, declared on April 1, 1947 with the court which it had known about the establishments of hormones by the Danish doctor Vaernet with Buchenwald. According to Dr. Horn, no subject died: Horn: One day, Dr. Schiedlausky found me and says to me: ' We must use a hormonal' processing. It thought that it was a question of applying a male crystallized hormone to some people who were legally to be sterilized, or to the homosexual ones. A group of prisoners arrived; they were very frightened; I say to them that it was about a male hormone, and that it had been said to me that they were not dangerous. This occurred during second half of 1944. I did not attend the operation but my assistant was pilot, Dr. Franz Franck. He says to me that work had been made very carefully and very slowly. Dr. D�rr (for Poppendick): Do you know if one had said to the prisoners what was going to arrive to them?

H: In general, one did not say to the prisoners what was going to arrive to them. These operations were carried out by a Danish doctor who practised the establishment of the hormones. It was not a professional surgeon, but it gave the impression of knowing very well what it did. I live these prisoners later, and although not having had the preparation between the hands, I know that it was not about poison and that nobody was killed. "

When Poppendick appeared before the court, April 8, 1947, it affirmed that the method of Vernet was inoffensive. This method, whose Grawitz and Kaltenbrunner wanted to make money, was intended to treat the impotence and sterility. Dr. B�hm: What do you know methods of Danish doctor salary Vaernet, who practised transplantations on the homosexual ones and people aged prematurely? P: I knew that Vaernet worked in Prague with an artificial gland, said it. I met it in the anteroom of Grawitz; it says to me that it sought a pure hormone and that it had already successfully employed its method on private patients. B: Dr. Kogon declared here that Vaernet had tested on at least fifteen people, of which two would have died. P: I do not know anything of that, and I do not think that this inoffensive method could cause deaths. B: I wish lira the affidavit of Dr. Kirchert, " Method of processing of Dr. Vaernet ".

Grawitz and Kaltenbrunner had spoken about the possibility of application of the hormone of Vernet, and had subjected suggestions on this subject with Himmler. One of them consisted in selling abroad, at the black market, this preparation to obtain foreign currencies. Another consisted to promise it with foreign agents in reward of useful information. As far as I know, Himmler rejected these suggestions. Grawitz gave me the file of Vaernet, in order to keep Kaltenbrunner the informed if necessary. This hormonal preparation, intended for the impotence and homosexuality, was placed under the skin of the abdomen and was to have a one one year duration effect. For one year, it was necessary to establish a new gland. The file also comprised mathematical calculations on the reduction in gland compared to its time of absorption in the human body. P: Pr Rostock and Dr. Horn said that this method was well-known and perfectly inoffensive. "

kkogan.jpg (2849 bytes)

Extract of Swastika against caduceus by Dr. Fran�ois Bayles, 1950. Copyright of the author.

Illustration: Dr. Eugen Kogon during his deposition in front of the court. (Document Ushm). / texts / photographs


outrage2.jpg (1467 bytes) Schwule Holocaustopfer (3/98)

Die Deutsche Botschaft in London hat schwule Britische Aktivisten der Organisation „OutRage!“ zu einer vereinbarten Besprechung �ber die Entsch�digung f�r
schwule Holocaustopfer eingeladen.
Weiterhin wurden Einzelheiten �ber zwei Nazi-�rzte mitgeschickt: Gerhard Schiedlausky und Carl Vaernet, die schwule Gefangene in Buchenwald qu�lten
(Kastration und Hormonimplantate). OutRage! ersucht die deutsche Regierung, nach diesen �rzten zu fanden und, falls sie noch leben, Anklage wegen
Menschenrechtsverletzung zu erheben.

Weitere Informationen findet Ihr unter  

 outrage2.jpg (1467 bytes)

OutRage (02/09/98)

Ca y est, OutRage! a �tablit sa r�clamation aupr�s de l'Ambassade allemande � Londres. En plus des revendications qui demandent r�paration aux
victimes de l'holocauste, le lobby gay demande � Bonn de traquer deux m�decins qui ont, pendant la guerre, fait des experiences sur les homosexuels prisonniers �
Buchenwald( Gerhard Schiedlauski et Carl Vaernet ont notamment castr� ou implant� des hormones).
Voici les demandes faites au gouvernement allemand:

.Excuses publiques pour les pers�cutions nazis (jusqu'� aujourd'hui aucun gouvernement n'a pr�sent� d'excuse aux homosexuels)
.D�dommagement aux victimes homosexuelles
.Poursuivre en justice les m�decins qui sont impliqu�s dans les "experiences" barbares (aucun n'a �t� poursuivi pour ces fait m�me � Nuremberg)
.Corriger les cours scolaires pour rem�moriser les victimes gays dans les victimes de guerre

La r�ponse pour l'heure est plut�t positive sauf en ce qui concerne les programmes scolaires et les pensions, vous me direz : il ne reste pas grand chose la-dedans...
quel monde!

Very rough computer-translation "Babelfish" of the above French text:-

Ca is there, OutRage! A establishes its complaint near the German Embassy in London. **time-out** in addition to des claim which require repair with victim of holocaust, the lobby gay ask in Bonn to track two doctor which have, during the war, fact of experiment on the homosexual prisoner with Buchenwald(Gerhard Schiedlauski and Carl Vaernet have in particular castrate or establish some hormone). Here requests made with the German government: **time-out** Excuses public for the persecution Nazi (to today no government have present of excuse with homosexual) D�dommagement with victim homosexual Poursuivre in justice the doctor which be imply in the " experiment " cruel (none have be continue for these fact even with Nuremberg) Corriger the course school for rem�moriser the victim gay in the victim of war The response for the hour is rather positive except with regard to the school syllabus and the pensions, you will say to me: there does not remain large in it thing... what a world!

outrage2.jpg (1467 bytes)

Ejecuciones Extrajudiciales, desapariciones y
asesinatos contra personas homosexuales.

.- 1947-1998. Criminal de Guerra Nazi Dr. Vaernet en Argentina.

El 12 de marzo de 1998 la organizaci�n OutRage! De Londres dedicada a la promoci�n global
de los derechos humanos de Lesbianas y Gays, realiz� un reclamo de ayuda conjunto al Sr.
presidente de la Rep�blica Argentina Dr. Carlos Menem y al Primer Ministro de Dinamarca
Foul Nyrup Rasmussen para descubrir el destino del doctor Nazi Carl Vaernet, ciudadano
Dan�s pro - Nazi quien sirvi� a la SS, conduciendo experimentaciones m�dicas b�rbaras – que
inclu�an castraci�n e implantes hormonales forzados sobre los prisioneros Gays en los campos
de concentraci�n de Buchenwald y Neuengamme.

A diferencia de otros doctores Nazis, Vaernet nunca fue enjuiciado en Nuremberg, y se
permiti� que huya a Argentina inmediatamente despu�s de la guerra. Seg�n el peri�dico de
Copenhague, "Berlingske Tidende" del 19 de noviembre de 1947, reapareci� trabajando en el
Departamento de salud p�blica de Buenos Aires.

El papel del Dr. Vaernet en el abuso m�dico de presos gays est� documentado en los archivos
de la Internacional Tracing Service de Arolsen (por ejemplo: ITS Arolsen, libro 36, folio 405).
Se cita tambi�n en los libros "El tri�ngulo rosa" de Richard Plant (Mainstream Publishing),
Edimburgo 1987 y "�Holocausto Oculto?" del Dr. Gunter Grau (Cassell, Londres 1995). Los actos
del Dr. Vaernet son, seg�n nuestra interpretaci�n de la ley internacional, cr�menes contra la

El pedido de OutRage! Al gobierno Argentino esta destinado a que este conduzca una
investigaci�n para determinar qu� sucedi� con el Dr. Vaernet, si a�n sigue vivo o cual fue su

NEXO- a gay organisation in Argentina has in their society�s magazine written about V�rnet.

[email protected]

Un n�mero muy peque�o de homosexuales se identifica como skins nazis. Estos nost�lgicos de las SA creen que Hitler cometi� un "error" al exterminar en 1934 a los jefes de las SA por homosexuales (Ernst Roehm entre ellos, quien era el n�mero dos del partido nazi), y no les importar�a devolver a los jud�os, los rojos y otros "degenerados" (incluso las lesbianas) a esos mismos campos de concentraci�n donde murieron entre veinte mil y doscientos mil homosexuales, por no hablar de las tristemente c�lebres terapias abusivas del doctor Vaernet. Quiz� esta ideolog�a sea como vivir en el l�mite del odio de s� mismos. Aunque jam�s se ha visto un gobierno fascista que no haya reprimido de manera m�s o menos sangrienta a los homosexuales, en Alemania, bajo el impulso del l�der neonazi Mich�el K�hnen, la "idea" de una aproximaci�n entre nazis y homosexuales parece haber tenido la mayor acogida.


vaernet.jpg (1779 bytes)

If anyone are aware of further details about Carl Vaernet please contact [email protected] or [email protected]  . Thanks

�1998-2002  All rights reserved. IHWO Queerstudies INTERNATIONAL HOMOSEXUAL WEB ORGANIZATION   e-mail 



wpeA.jpg (28741 bytes)








    orang.jpg (1355 bytes) Origin of Homo: Gay evolution



hitler.jpg (1284 bytes)



1st Partnership Page
* Rainbow Award * Gaypage Award * Pride! Award * Queer Living Family Choice Award *
1998-2002 IHWO queerstudies INTERNATIONAL HOMOSEXUAL WEB ORGANIZATION  e-mail . All rights reserved. Kopiering og enhver form for gengivelse og kommerciel benyttelse af de givne oplysninger og fotos, etc. er ikke tilladt uden skriftlig tilladelse fra IHWO. Materialet er leveret til �ngangsproduktion i IHWO�s hjemmeside og m� ikke samtidig eller senere udgives digitalt (f.eks. via Internettet) eller p� anden m�de genproduceres, benyttes til andet form�l eller overdrages til trediemand uden udtrykkelig aftale med  IHWO . Materialet stilles alene til r�dighed for visning/l�sning. Det er ikke tilladt at tage kopier hverken p� papir, elektronisk eller i digital form. Der m� dog tages print af sk�rmbilledet til privat brug. Yderligere rettigheder til materialet kan aftales ved henvendelse til IHWO.