WB00956_.GIF (496 bytes) PENSIONISTPOWER

Nyheder & meddelelser om ændringer i pensionisternes levevilkår

WB00956_.GIF (496 bytes)

Pensionister sat af i indkomstkapløb




Pensionisternes økonomiske muligheder har de seneste syv år været markant ringere end andre befolkningsgruppers. Det viser nye tal fra Finansministeriet. Værst ser det ud for ca. 120.000 enlige pensionister i lejeboliger.



De er meget tæt at have fået et stort rundt nul ud af det økonomiske opsving fra 1993 til 2000, hvorimod erhvervsaktive danske familier har set deres rådighedsbeløb vokse med mellem 15 og 30 procent.

Samtidig er den økonomiske afstand mellem pensionisterne også vokset.

»Det overrasker os ikke. Det er, hvad vi har sagt hele tiden, men nu har vi fået tallene på bordet«, siger økonom Jens Højgaard fra Ældresagen.

Flere penge hos nyslåede pensionister
Tallene viser også, at nyslåede pensionister har højere rådighedsbeløb, end de, der har levet en pensionisttilværelse i hele syvårs perioden.

Det skyldes, at de nyslåede pensionister generelt har flere supplerende pensionsudbetalinger fra ATP, arbejdsmarkedspensioner mv. end de, der har været pensionister i syv år.

Netop de enlige pensionister i lejeboliger har markant lavere ekstraindtægter fra supplerende pensionsordninger end alle andre. Det er en udvikling, der bekymrer Ældresagen.

»Vi er ved at få en stor restgruppe på måske op mod ti procent af pensionisterne, som sakker langt bagud i forhold til andre pensionister«, siger Jens Højgaard.

Forskelle vokser
Forskningsprofessor Torben Tranæs fra Socialforskningsinstituttet siger, at de nye tal klart tyder på, at ulighederne i pensionistgruppen allerede er blevet større, og forklaringen er især de store forskelle i supplerende pensionsudbetalinger.

»Det, vi ser nu, er, at det er pensionisternes placering på arbejdsmarkedet i de foregående 40 år, som afgør der økonomiske status. Det tyder på, at de indkomstmæssige uligheder i arbejdslivet bliver forstørret i alderdommen«, siger Torben Tranæs.

I princippet skulle den såkaldte satsregulering af overførselsindkomsterne betyde, at pensionerne følger udviklingen i lønnen på det private arbejdsmarked med et par års forsinkelse Men det gør de ikke i praksis, og det er der flere årsager til, mener Jens Højgaard.

»Staten tager selv 0,3 procent årligt fra satsreguleringen af pensionerne til en særlig statslig økonomisk pulje. Det syner måske ikke så meget i et enkelt år, men på ti år mangler der pludselig mange penge i regnskabet«, siger han.

Barberet boligydelse
Der er også skåret i boligydelsen, og kommunerne har over en årrække barberet 20 procent af de personlige tillæg, der gives efter behov. Og så mener Jens Højgaard også, at pensionister med små indkomster ikke fik så meget ud at skatteomlægningerne i pinsepakken som andre grupper.

Torben Tranæs tror, at politikerne på et tidspunkt - måske først om ti år, når udviklingen er endnu mere synlig - må kigge systemet meget grundigt igennem.

»Der ligger en meget stor udfordring for fordelingspolitikken her. Politikerne må tage stilling til, om de kan leve med, at der bliver stigende ulighed blandt pensionisterne«, siger Torben Tranæs.

Regulering af grundbeløb
Han tror personligt, at politikerne kommer til at regulere på folkepensionens grundbeløb, som alle pensionister, uanset ekstra indtægter fra private pensioner, for udbetalt.

»Man kommer nok nødt til kun at give folkepensionens grundbeløb til dem, der har et virkeligt behov«, siger Torben Tranæs.

Så langt ønsker Ældresagen ikke at gå.

»Vi mener, at grundbeløbet skal bevares, som det er i dag, men vi har ikke noget imod, at de supplerende ydelser gives efter behov«, siger Jens Højgaard.


WB00956_.GIF (496 bytes)

Overenskomsterne med øgede bidrag til pensionen, undergraver folkepensionen. Det er umoralsk at lave overenskomster på folkepensionisternes regning. Regeringen overhører igen krav om kompensation for sådanne aftaler; f.eks. førtidspensionister har jo ikke mulighed for at optjene en lignende arbejdsmarkedspension.

WB00956_.GIF (496 bytes)

Politi-forliget kostede pensionisterne 2,4 milliarder kroner bl.a. i efterlevelses-pension. Det burde meldes til Politiet!

WB00956_.GIF (496 bytes)

Finansministeriet:

Pressemeddelelser:

Vedr. satsreguleringsprocenten

I pressen har der de seneste dage været en del omtale af den retssag, som H.P. Scharla Nielsen har anlagt mod Skatteministeriet og Socialministeriet. I nogle medier er skabt det indtryk, at nye forhold er kommet frem.

Siden sagen først kom frem i 1996, har Finansministeriet redegjort for dens forskellige sider gennem svar på talrige spørgsmål fra Folketinget. Finansministeriets beregning af satsreguleringsprocenten blev i sin helhed kulegravet af Rigsrevisionen i 1996-7, jf. Statsrevisorernes beretning om Finansministeriets administration m.v. at lov om en satsreguleringsprocent

De statistiske metodespørgsmål (faste vægte m.v.), som der har været særlig opmærksomhed omkring de seneste dage, vedrører satsreguleringen siden 1996. Opmærksomheden henledes derfor på følgende

Bekendtgørelse 556 blev udarbejdet efter statsrevisorernes anvisninger og godkendt af Rigsrevisionen, jf. også rigsrevisors indstilling til statsrevisorerne (vedlagt):

"Finansministeren har hurtigt efterkommet Rigsrevisionens og statsrevisorernes bemærkninger vedrørende den konkrete sag, og jeg finder, at bekendtgørelsen opfylder de kriterier, som statsrevisorerne har skitseret."

_______________________________

Svar på Finansudvalgets spørgsmål om satsreguleringsprocenten for 1993/94
Besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål 16 (§7 - bilag 71) Spørgsmål 16 Ifølge BT fra den 23.december 1996 hævder Hans Peter Scharla Nielsen ...
http://www.fm.dk/nyt/prs30020.htm

 WB00956_.GIF (496 bytes)

Regerings-indgreb overfor førtidspensionerne kommer ikke til at ramme de nuværende 272.000 førtidspensionisters satser.

Antallet af bevilligede førtidspensioner pr. år faldt fra godt 30.000 i 1990 til 18.000 i 1998 og anslået 12.000 i 1999.

Fra 1. kvartal 1998 til 1. kvartal 1999 skete der et fald på 39%. I første halvår 1998 fik 9863 mennesker tildelt førtidspension. I samme periode i år var tallet faldet til 6302. Faldet skete samtidig med at førtidspensionerne blev flyttet fra amterne til kommunerne, som fremtidig hænger på 65% af omkostningerne imod før 50%. Det gamle system havde som bundscorer Roskilde Amt, som kun tildelte halvdelen af de gennemsnitlige førtidspensioner for resten af landet. Den nye lavscorer er Odense med et fald på 69%. I København er faldet på mere end 50%, mens Frederiksberg er faldet med en trediedel. De nye tal må tyde på at tildelingerne af førtidspensionerne er blevet endnu mere vilkårlige. Er der lavvande i kommunekassen, er retten til pension noget illusorisk; resultatet må blive en tilflytning til rige eller retfærdige kommuner. Det er rimeligt at antage, at tallene dækker over skandaløse forhold i kommunerne, hvad tiden nok skal vise. Otte kommuner giver slet ingen førtidspension mere.

I Sverige har faldet i førtidspensioner været ligeså voldsomme; der gives endda præmier til kommunalansatte, der kan afspore pension-sager med endeløse rekvireringer af nye ekspertudtalelser, indtil der fremkommer en ønsket negativ. Alle udenfor et ilttelt må idag siges at have en rest-arbejdsevne.

Der skal vist haves et godt helbred til at føre en pensions-sag idag. Sagerne hober sig op i landsretten, for det er de gældende love, der ikke holdes.

WB00956_.GIF (496 bytes)

Alderdomspuklen truer, eller gør den?

Hver i arbejde skal i fremtiden understøtte en pensionist istedet for 1/3 idag. Det opvejes af en produktivitetsstigning, der ellers muligvis ville give massearbejdsløshed i stedet. Det er klart at andelen af arbejdere vil falde under alle omstændigheder, så hvad hyler man egentlig op over. Det lyder nærmere som en øvelse i borgerlig moral-præken, hvor effektiviteten og udstødningen skal være større, mens regningen herfor skal spares bort. Informationssamfundet har alligevel ikke brug for den "tunge" halvdel af klassen. De skal dog forsørges ligesom husmødre og gamle før i tiden, så der er intet underligt i at ikke alle er i arbejde. Arbejdet som institution er kun 500 år gammel, naturfolk arbejder ikke regelmæssigt.

WB00956_.GIF (496 bytes)

Ændringer i førtidspension foreslås af handicappede

Fem handicaporganisationer opfordrer nu politikerne til at lave en revision af reglerne om
førtidspension, så handicappede kan få en indkomst, der minder om en almindelig
lønarbejders.

De fem organisationer har sammen udarbejdet et debatoplæg, der bl.a. konkluderer, at de
danske regler om førtidspension bringer Danmark på kant med FNs standardregler om lige
muligheder for handicappede.

De fem organisationer har regnet sig frem til, at en handicappet vil have en livsindkomst på
mellem fire og seks mio. kr., afhængigt af hvilken førtidspension vedkommende har fået
tilkendt. Tilsvarende når en murer at tjene ca. 13 mio. kr. i sit arbejdsliv og den gennemsnitlige
akademiker godt 15 mio. kr.

Ud over den store forskel i den faktiske indkomst påpeges i debatoplægget også en række
andre forskelle, som de fem organisationer finder urimelige.

F.eks. vil hovedparten af de handicappede være nødt til at bruge penge på at købe sig til
ydelser, som de fleste ikke-handicappede kan klare selv. Bl.a. er det de færreste handicappede,
som kan male stuer, hænge lamper op, rense afløb, slå græs o.s.v. Det bør de handicappede
kompenseres for, mener organisationerne.

Endelig peger de fem organisationer også på forskellen i pensioner for handicappede og
ikke-handicappede.

De fleste i sidstnævnte gruppe sørger i løbet af et arbejdsliv for opsparing i form af
arbejdsmarkedspensioner og ATP, der kan supplere folkepensionen.

Ifølge organisationerne har hovedparten af de handicappede ikke denne mulighed, hvorfor de
også i livet som folkepensionister må klare sig for en lavere indtægt end ikke-handicappede.

De store forskelle er, ifølge de fem organisationer, så store, at det bringer Danmark på kant
med FNs standardregler om lige muligheder for mennesker med handicap fra 1993.

"Uden en ordentlig livsindkomst kan handicappede ikke deltage på lige fod med andre i
dagligdagens aktiviteter. Et menneske med handicap skal kunne forsørge sig selv og sin
familie og herudover kunne deltage i det sociale, kulturelle og politiske liv. Der skal også være
plads i budgettet til lidt ekstra, herunder ferie. Det er der ikke i den sociale førtidspension i
dag," konkluderer de fem organisationer.

For at udjævne forskellene har de fem organisationer, som er Dansk Handicapforbund,
Gigtforeningen, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Muskelsvindfonden
og Spastikerforeningen, udarbejdet forslag til en revision af reglerne.

Organisationerne vil først og fremmest have beløbet for personer helt uden erhvervsevne
hævet kraftigt, så det kommer på niveau med indkomsten for en almindelig LO-arbejder.

Det vil i faktiske tal betyde en stigning i årlig ydelse på næsten 100.000 kr. om året. Den
højeste førtidspension udgør i dag 124.644 kr. Dertil kommer handicapkompenserende ydelser
på 22.776 kr. om året. Følges handicaporganisationernes forslag skal det beløb hæves til
227.269 kr. om året. Samtidig skal de handicappede opretholde det kompenserende tillæg på
omkring 2000 kr. om måneden.

For den gruppe af handicappede som har en delvis arbejdsevne foreslår organisationerne, at
de skal have ret til dagpenge, indtil de bliver tilbudt et skåne- eller fleksjob.

I dag udbetales der godt 28 mia. kr. om året i førtidspensioner. Det tal vil ifølge de fem
organisationer stige med mellem seks og 10 mia. kr., hvis deres forslag indføres.

"Umiddelbart lyder det voldsomt, men vælger man at give førtidspensionister en ordentlig
livsindkomst vil det betyde, at flere selv vil være i stand til at betale for nogle af de særlige
ydelser og tillæg, som mange i dag modtager oven i deres pension, som f.eks. boligydelse. Det
vil give den økonomiske frihed, som mange førtidspensionister savner i dag," mener
organisationerne.

SY00938A.gif (1214 bytes)

*30% af ældre københavnske mænd drikker mere end 21 genstande om dagen, mens en trediedel af voksne på de interne medicinske afdelinger på sygehusenene ligger med rygerrelaterede sygdomme som rygerlunge eller lungekræft. Historierne om storrygere, der bliver gamle, er skrøner: ifølge forsikringsselskabernes udregninger dør næsten alle storrygere før de bliver  rigtigt gamle.

WB00956_.GIF (496 bytes)

NEDSKÆRINGER:

Regerings Julepakke 1998 til pensionister og handicappede:-

Pemsionister mister op til 4.000 kroner på boligstøtte, tillæg og medicintillæg.

Førtidspensionister under 60 år mister op til 50.000 kr. pr år, når de bliver 65 og 66 år.

Nye pensionister mister en måneds pension.

WB00956_.GIF (496 bytes)

LINKS

100 sygdomme:http://www.netdoktor.dk/Sygdomme/sygdomsfortegnelse.htm#P
190 foreninger: http://www.netdoktor.dk/Patientforeninger/patientforeninger2.htm
PensionistPower: Nyheder: http://users.cybercity.dk/~dko12530/pension.htm
NyhedsIndex: Sundhed:- http://www.ni.dk/sundhed.htm
I-Gruppen: http://www.i-gruppen.dk/
Ældresagen:- http://www.aeldresagen.dk/
Pensionsinfo, oversigt for kunder:- http://www.pensionsinfo.dk/
Ældremobiliseringen:- http://www.aeldremobiliseringen.dk/
Skandinaviske Senior Sider:- http://home2.inet.tele.dk/pbrask/
Socialrådgivning:- http://home7.inet.tele.dk/erikjapp/
Det sociale ServiceNet:- http://www.dssn.dk/
Apoteket Online: http://www.dpa.dk/
Lægemiddelkataloget Online: http://www.lk-online.dk/
Familieadvokaten:- http://www.familieadvokaten.dk/
Sundhedsministeriet:- http://www.sum.dk/
Socialministeriet:- http://www.sm.dk
Folketinget:- http://www.folketinget.dk/
Lovssamling:- http://www.retsinfo.dk/ 
Lægemiddelstyrelsen:- http://www.medicinpriser.dk/
Ventetidsinformation:- http://www.info.sum.dk/scripts/broker.exe
De Samvirkende InvalideOrganisationer (DSI): http://www.handicap.dk
Hospitaler i København:- http://www.hosp.dk/
Sundhedsministeriet 150 links:  http://www.sum.dk/sundnet.htm
Net Doktor: http://www.netdoktor.dk/

 

Hvis din browser kunne vise JAVA, ville du nu se Politikens aktuelle overskrifter.

WB00956_.GIF (496 bytes)PENSIONISTPOWER

Dette er en serviceside uden ansvar E-mail