______ Partnerskabs Siden_______

København 1. Oktober 1989 - AXELS EIGIL / EIGILS AXEL

Axel Lundahl Madsen blev født i 1915 i Odense. Sammen med Helmer Fogedgaard, født 1907, tog han i 40érne initiativ til Forbundet af 1948, den senere Landsforening for bøsser og lesbiske. Kort tid efter traf han Eigil Eskildsen, som han forlovede sig med i 1950 og delte seng og bord med til Eigils død i 1995. De markerede deres forhold ved at flette ders fornavne sammen til Axgil, som de tog til efternavn. De klædte sig ens for at vise, at de var stået frem.

 

I 1950 var Axel og Eigil begyndt at forhandle homoerotiske blade og modelbilleder. De havde personlige kontakter til kredse og foreninger i hele Europa, hvor der var dannet organisationer som Forbundet af 1948. Men i 50´erne voksede undertrykkelsen af homosexuelle i Danmark. Politiet lavede razziaer på offentlige steder, man mistænkte for at være træfpunkter. 

Den københavnske politiinspektør Jens Jersild var berygtet for sine vedholdende forsøg på at jagte mindretallet, tage folk forhør og lave kartoteker. Han hentede sine oplysninger via trækkerdrenge og andre på kant med loven. Ved husundersøgelser beslaglagde politiet erotisk materiale, hvis herkomst sporedes til Axgils. Det resulterede i domme på 1 og 1½ år til Axel og Eigil. 

Alt materiale konfiskeredes, men man glemte fotonegativerne. Efter løsladelsen lavede Axgils nye billeder fra negativerne og fortsatte kampen for en homofil presse. Frem til og efter pornoens frigivelse i 1969 voksede firmaet stærkt. Så udkonkurrerede amerikanske hard-core magasiner firmaet.

 

    CLICK FOR FULL-SIZE

"AXELHUS"

I 60érne havde Axgils flyttet firmaet til en nedlagt skole på Midtsjælland. Her indrettede de hotelpensionen "Axelhus", da firmaet lukkede. Stedet blev i en årrække et kendt fristed for bøsser fra hele verden.

 

  BRYLLUPET

Da folketinget vedtog lov om registeret partnerskab og dermed ligestillede bøsser og lesbiske med andre ægtviede, blev Axel og Eigil verdens første viede homosexuelle par. Det skete på Københavns rådhus den 1. Oktober 1989. 


billeder af Anja Tollan klik alle fotos for fuld størrelse

 

  Begivenheden kom i alverdens medier. De havde været par i over 40 år, før samfundet ankendte deres kærlighed.

  
 

 

 

 

Teksten er taget fra kataloget til "Dream of the 20th Century"-  a culturalhistorical exhibition about dream and reality through the latest 100  years -  from 11th July to 1. November 1998. Nationalmuseet.
Skrevet af fhv. leder af nutidshistorisk afdeling, Bjarne Kildegaard.

 

 

UDDRAG :- "Alt om Data"- Uddrag:
@Jubilæum, hyldest og registreret
partnerskab Dansk samtidshistorie:
1st Partnership Page handler om et stykke ganske bizart og
interessant stykke dansk samtidshistorie: bøssernes vej fra fængslet
til giftefogeden.

Da Axel Lundahl-Madsen for 50 år siden oprettede Forbundet af 1948, havde
han problemer med både den danske stat og store dele af den danske
befolkning. Dengang kunne man nemlig ikke lide homoseksuelle og især ikke de
af dem, der ville stå ved det.

Fra privat side blev han straffet af sin arbejdsgiver, sin udlejer og sit parti. Da Axel offentligt
erklærede sig for homoseksuel blev han prompte fyret, smidt ud af sit værelse og ekskluderet fra
partiet.
Staten straffede ham med politiundersøgelser, arrestationer og domme gennem de næste ti år.

Det hjalp dog ikke stort. I 1950 "giftede" Axel sig med Eigil Eskildsen i København og stod igen
offentligt ved det. I 1950 havde man ikke registreret partnerskab, så det blev kun til tøjet, et
bryllupsbillede og et fælles efternavn sammensat af deres fornavne. Axgil.

Under dette navn fortsatte den dynamiske duo arbejdet for at forbedre de homoseksuelles
muligheder og livskvalitet. Selvom sandsynligheden for en sejr ikke så ud til at være særlig høj.
Med både politi og presse på nakken var det svært at gøre sig forståelig.

Politiet gjorde i razziaer med beslaglæggelse af billeder og medlemslister og kunne ofte hjælpe de
sensationsgejle journalister med saftige oplysninger. Der var i datidens Danmark en enorm
interesse for at læse detaljeret og behørigt bestyrtet om både tilladt og forbudt sex af enhver
art. Så nyheder fra den homoseksualistiske undergrund kunne tit blive forsidestof. Og kampagner
mod navngivne personer kunne køre i ugevis.

Men i 1989 blev d'herrer Axgil viet af den selvsamme stat, der før havde smidt dem i kachotten.
De fik dermed mulighed for at arve hinanden og del i de skattefordele, der dengang var i at være
statsanerkendte partnere.

Sejrherrer
Sejrherrerne har det med at skrive historie. Og det er det, der er tilfældet på 1st Partnership
Page. På 137 kb tekst og en stak billeder fortælles Axgillernes eventyr. Det er lidt af et scoop."

 

axnatmus.jpg (42902 bytes)

The National Museum, Denmark displayed the wedding suits and other items of Eigil & Axel Axgil at a big exhibition "Dream of the 20th Century"-  a culturalhistorical exhibition about dream and reality through the latest 100 years -November 1998. 

drom.jpg (5023 bytes)

HOMOFILE KAMPAAR, 1985, Axgil´s & Fogedgaards bog kan stadig fås på bibliotekerne, hvor der er ca. 250 eksemplarer. 216 PAGES, GRAFOLIO, Books: Axel Axgil and Helmer Fogedgaard:  "Homofile Kampår" , (1985) 216 sider, in Danish. 444 Kb komplet bog gratis på denne adresse.

 

   

 

INTENTIONER OG RESULTATER ! (Pan-bladet Juni 1998)

af Axel Axgil.

Efterkrigstiden blev på mange områder en tid, der skulle blive afgørende, ikke alene for mit liv, men også for mange andre og for den forening som i år, kan fejre sin halvhundredårige eksistens.

De fleste af dem der var med til at forme intentionerne, ideerne og tankerne, ligger i dag under mulde og vi andres erindringer mødes ofte med overbærenhed og mistro. Vore beretninger er nok overdrevet og formet af gamle mænds fantasier, tænker mange idag.

Lad andre bedømme og skrive derom. I mine følgende bemærkninger tænker jeg først og fremmest på skandinaviske forhold. Jeg glemmer dog ikke de mange der forud for vor tid påpegede nødvendigheden af at kræve ligerettigelse for os der havde en anderledes seksuel orientering end flertallets. Deres indsats må aldrig blive glemt.

Baggrunden for stiftelsen af foreningen i Danmark skal ikke beskrives her, dels har den været refereret i mange artikler forud og dels må det historiske overlades til "forskernes" uvildige arbejde.

Spørgsmålet om intentioner og resultater må nok deles i to.

Det følelsesmæssige, det grundlæggende i ethvert menneskes liv, er vist ikke forstået af det store flertal indenfor vore egne rækker. I det første nummer af "Vennen" skrev Homophilos = Helmer Fogedgaard " vi blev betragtet som unormale, abnorme, patologiske, psykopatiske o.s.v." og det var sikkert også det der var den gældende opfattelse iblandt samfundts flertal. Dertil kom at mange levede et liv i ensomhed, gemte og glemte.

Vi fandt det derfor som en af vore første opgaver at forsøge at hjælpe på dette område. Det skabte ideen med krav om ligeberettigelse, mere end forståelse og tolerance, som vi ikke kunne bruge til noget. Vi ønskede at leve vort liv i overensstemmelse med den natur som var blevet os tildelt.

Vi appellerede til sammenhold for varetagelse af vore fælles interesser, overfor offentlighedens forkvaklede mening om os og vort liv. Vi ønskede at kunne leve i fred med vort særpræg, med samme rettigheder og forpligtigelser som det heteroseksuelle flertal. Helmer Fogedgaard sluttede denne programartikel således: " Hermed giver vi vor hånd til brødre, som fødtes til en verden, med en anden indstilling en den godkendte.

Når man i dag ser tilbage må vi nok erkende at kun få her forstået dette formål for et humanistisk arbejde for os. Vort formål der blev udtrykt således: " at skabe et frit forbund af mennesker, som føler sig solidariske med andre mennesker af samme indstilling til homo- og biseksuelle problemer, samt støtte og hjælpe dem i eventuelle vanskeligheder". Det smukke formål druknede i interne stridigheder. Ideerne blev kun videreført gennem årene af den rådgivnings- og oplysningvirksomhed som kredse af aktive medlemmer har udført og for hvilken de fortjener den største tak.

Andre tog fat på den politiske side af sagen, den der har resulteret i de mest betydelige resultater og hvor danske homoseksuelle har været med til at skabe grundlaget for mange fremskridt i de forløbne halvtreds år.

Efter nogle års kamp med myndigheder lykkedes det efterhånden. Først med små landvindinger, som ophævelse af danseforbudet mellem mænd, ophævelse af transvettiternes forbud mod at bevæge sig i dametøj til de mere almene som kampen mod "den grimme lov" i begyndelsen af tredserne. En lidt forsigtig stillingtagen til ophævelsen af pornografiparagrafferne i slutningen af samme årti, til de begyndende krav og forslag om lovligggørelse af vore samlivsforhold fremsat af den nye generation, som overtog ledelsen omkring 1970. Derefter tog man fat på løsningen af flere opgaver. I 1980 blev vi pludselig erklæret raske ved ophævelsen af bestemmelserne om at vi var syge og derefter tog det fart. Der blev indført nye bestemmelser i arvelovgivningen, således mange urimelige forhold blev ændret til gavn for homoseksuelle forhold. Endelig blev der nedsat en kommision til undersøgelse af homoseksuelles forhold i samfundet, hvor dygtige og energiske venner udførte et resultatrigt arbejde, der først gav sig udslag i en ændring af diskriminationslovgivning, således at seksuel orientering fremover ville blive betragtet som diskriminerende.

 

I 1989 kronedes arbejdet, - på trods af kommissionens indstilling, - i loven om det registrerede partnerskab, der på de fleste punkter sikrede os de samme rettigheder som gjalt for det heteroseksuelle flertal. Det betød også at mange homofile kunne bekræfte deres sammenhold og kærlighed overfor offentligheden. For mange var betydningen af disse juridiske rettigheder af største betydning og for andre betød det at nogle af intentionerne fra 1948 om kærlighed og sammenhold blev stadfæstet. Internationalt gav denne lovgivning genlyd over det meste af verden. TV og radioudsendelser, hundredevis af avisartikler, minder os i dag om begivenhederne omkring den 1.oktober 1989. Skal jeg kort dvæle lidt ved de mørkere sider af foreningens halvtredsårige historie, undgår jeg ikke at nævne den såkaldte "pornografisag" i 1955/56. Selv om jeg og min ven allerede var trådt ud af foreningens ledelse flere år før, undlod den berygtede politiinspektør Jens Jersild og hans håndlanger politiadvokat Andreas Heiberg ikke at inddrage homoseksualiten i sagen gennen falske og løgnagtige meddelser i pressen. Mange medlemmer blev bange og forlod foreningen, der kun bestod i de kommende år grundet nogle få aktivisters energiske arbejde.

Også visse homoseksuelle gruppers intriger og smudsarbejde gjorde arbejdet vanskeligt, men lad ikke dette overskygge de glædelige resultater der er opnået til glæde og berigelse for mange.

Personlig vil jeg ikke skjule at også jeg har begået har begået fejltagelser i årenes løb, fejltagelser som er blevet hævnet med årelange forfølgelser, som jeg dog ikke vil lade præge resten af mit liv.

Kun skal der lyde en hjertelig tak til alle der har holdt ud gennem de 50 år, også til dem som takken ikke længere kan nå, alt med ønsket om en god fremtid for den halvgamle forening. Yngre kræfter og en ny generation har lykkeligvis tager opgaverne op og der er kun at ønske held og lykke til. Axel Axgil

 
236.jpg (31254 bytes)

Axel Axgils tale ved LBL's 50 års dag
I anledning af LBL's 50 års jubilæum skt.hans dag blev der på
stranden ved Blokhus holdt Skt.Hans-bål arr. af LBL-Aalborg.
Foreningens stifter Axel Axgil holdt båltalen:


"Sankt Hans. 23.6 1998.
Der blev tændt en ild i 1948.
Der blev tændt en ild i manges hjerter.
Ganske vist havde den ulmet i mange tider.
Allerede for mere end 4000 år siden - fortaltes den kærlighed der kan
skabes mellem to mennesker af samme køn
Det kan næppe skildres bedre end i fortællingen om Uruks hersker
GILGAMESH
og hans ven ENDIGU - hvori det heder:
De grebes af beundring for hinanden og deres øjne fyldtes med tårer
Jeg har længtes efter een, for hvem jeg har kunnet åbne mit hjerte- Jeg
har fundet hvad jeg søgte! og svaret lød: Jeg har set dig i mine drømme- Lad os da slutte den pagt,
de himmelske magter har villet...... og de to venner kyssede hinanden.
Denne gamle historie lyder nok lidt banal for mange i dag.
Men læg hånden på hjertet og spørg dig selv:
Er det ikke noget af det du har savnet- følt-eller måske allerede har
erfaret?
Igennem skiftende tider - blev denne kærlighed -denne ild forfulgt og
fordømt.
Men den levede videre - Under forskellige navne er den blevet benævnt men den var dog den samme.
Når vi nu fejrer denne forenings halvtreds års fødselsdag, må vi tænke
lidt på hvad der tidligere er sket i historien.
Dengang var det ikke kludedukker man brændte på bålet, da var det
mennesker af kød og blod der gik op i flammer.
Uden rangs anseelse brændte man samfundets afvigere på bålet.
Christian den fjerde skrev i et brev til sin kansler Chdstian Friis: "Det er
ikkun bedst at de -engang for alle - fejes ud, så vi bliver det skarn i huset kvit".
Blandt dette SKARN var også mennesker med vore følelser.
Men i det skjulte levede vor kærlighed videre.
Mange pustede til ilden - der undertiden kun var små ulmende gløder -
men det fik kun ilden til at flamme op blive til mere end et forhold mellem to mennesker.
Andre pustede til ilden for at slukke den -
men de vidste ikke - at vinden var vor forbundsfælle - og kun gav nyt liv
til flammerne.
Den homoseksuelle kærlighed - blev også et studieobjekt.
Lægerne ville tage patent på den - for det var jo en sygdom.
Forskere ville vide hvorfra den kom - De gav den nye navne:
Homoseksualisme -Homoseksualitet.
Men kærlighedens ild ville ikke dø - den kunne man ikke slukke.
Trods forfølgelser både i totalitære og demokratiske regimer- var der
altid nogen der holdt ilden ved lige.
De vidste at den ild der var tale om - ikke var en grum herre, men en
god tjener - til vederkvægelse for dem som havde fundet den og pakket
den ind i deres hjerter.
I ungdommens vår flammer ilden ofte op - går måske i dvale igen - men
for mange resulterer de i livslange forhold -
Måske blafrer luerne lidt i de daglige vinde, men de slukkes ikke.
Luk varmen ud - Lad dem der endnu skjuler sig i mørket se lyset fra
flammerne - Lad dem mærke fællesskabets varme thi de har også en
glød i sig.
Lad flammerne lyse for os - for de kommende slægter, - for de unge
som har accepteret deres homoseksuelle identitet - men lad også de
ældre varme sig ved ilden.
Åbn jeres hjertes varme for de generationer, der er gået forud.
Benyt jer af deres erfaringer - Tag alle med i jeres fællesskab.
Mange ældre sidder i dag - alene med minderne om en svunden tid. -
Ensomme, ofte lidt bitre. Giv dem lidt af varmen fra bålet.
Glem ikke jeres rødder.
Glem ikke nogen har tændt den ild I nu varmer jer ved, men hold ilden
og gløderne ved lige.
I årene der kommer.
Lad aldrig smålig egoisme præge jeres færd og gerninger - Mød livet
med et åbent sind - Lad kærligheden blomstre.
Tak for de mange glæder - den varme og glød - som venskabet og
kærligheden har bragt mig og min afdøde ven gennem de 46 år vi var
sammen.
De har været med til at holde ilden ved lige.
Med disse ord vil jeg ønske landsforeningen for bøsser og lesbiskes
Ålborg afdeling - ja hele landsforeningen for bøsser og lesbiske
Hjertelig TIL LYKKE med de første halvtreds år med ønsket om
fortsat fremgang i de kommende mange år.
Held og lykke til."

 

 

ooks: Axel Axgil and Helmer Fogedgaard:  "Homofile Kampår" , (1985) 216 sider, in Danish.
444 Kb komplet bog gratis på denne adresse
.Helmer Fogedgaard: "Saadan er jeg"(1977)Grafolio, autobiography 126 pages. Schwules Museum /Akademie der Kunste: "100 Jahre Schwulenbewegung""100 years of gay movement" , (1997) Rosa Winkel Verlag, 384 pages,

Articles : Raimund Wolfert M.A. : Der Wegbereiter article (click here) in German in NORDEUROPA FORUM Nr.5 1996, Humbolt Universität zu Berlin about Axel Axgil. Wilhelm von Rosen about Axel Axgil in "Who´s Who in Gay and Lesbian History". Eigil & Axel Axgil: "Homosexuelle Milepaele", (1989) Lambda Nordica, 3-4. RFSL. Scandinavia University Press.  Axel Axgil: "Strejftog gennem 40 aars begivenheder" Eigil Axgil: 12 page biography of Axel Axgil. Axgil Axgil: "Intensioner & Resultater" http://www.lbl.dk/lbl-aarhus/nyheder/axgil.html : LBL-Århus: Axel Axgils bål-tale 23.6.1998

Exhibitions: In the summer of 1997 Akademie der Kunste in Berlin exhibited many items from Axel Axgil in their show "100 years of gay activism". The National Museum, Denmark  displayed the wedding suits and other items of Eigil & Axel Axgil at a big exhibition "Dream of the 20th Century"-  a culturalhistorical exhibition about dream and reality through the latest 100 years -  from 11th July to 1st November 1998.

TV Documentaries: "I medgang og modgang" Axel Axgil & Helmer Fogedgaard, Metronome 1991 for TV 2 v. Frank Howitz, 40 minutes. BBC : "Matter of the Heart" 50 minutes. Also NDR, RIAS, SV2, N2, TV5 Swiss, RAI, NRK 1989. In 1998:  DR 2 : "Aarhundredets Vidner- Afvigerne" Axel Axgil & Helmer Fogedgaard, 40 minutes 1.11.98 + After Deadline , TV2 Go Aften (10 minutes interviews).

wpe11.jpg (1841 bytes)
 Helmer Fogedgaard - Axgils & Rolf Loevaas - Allan Hellmann - "Rolf" Karl Meier, - "Bob Angelo" - Eigil Axgil 1922-+95
PIONEERS OF EUROPEAN GAY SOCIETIES 1st PARTNERSHIP PAGE
Helmer Fogedgaard, "Homophilos" (1907-) Editor and publisher of "Vennen" 1949-1955, the Danish F-48 magazine
Allan Hellman, (1904-1982) 1950-51 F-48 /RFSL "The bravest man in Sweden" was for years the only openly gay
Rolf Loevaas (1923-1996) The 1st chair of Norwegian gay society DNF-48 1950-52, prolific gay activist writer
"Rolf" - Karl Meier, (1897-1974) Swiss "Der Kreis" 1942-67, visited Axgils 1954 & 70. Godfather of gay movements
"Bob Angelo" - Niek Engelschman, (1913-1988) founded Dutch COC (1946-63) met Axgils 1949 & 53, decorated 86
Magnus Hirschfeld (1868-1935) WhK 1897-1933 , gay sex researcher as  Alfred Kinsey (1894-1956) who wrote Axgil
Eric Thorsell (1899-1980) with WhK, RFSL/ F-48 Michael Holm & Guert Staal took over "IHWO" (54-70) in 68
Harry Hay (1912-) The Mattachine Society 1948-1953, a parallel to Axgils F-48 1948-52, DNF-48, RFSL & IHWO 1954-

 

 

PROGRESS OF PARTNERSHIP LIST In countries listed partnership laws are in effect or passed
DENMARK Population 5.2 mill. Law in effect 1 October 1989, Folketinget adopts Registered Partnership 26 May 1989.
NORWAY Pop. 4.3 mill. in effect 1 August 1993, Stortinget legalized Registered Partnership 1 April 1993
SWEDEN  Pop. 8.7 mill. in effect 1 January 1995, Riksdagen legalized Registered Partnership 7 June 1994.
GREENLAND, DK, adopted Danish Partners Act 26 April 1996, - Nordic countries recognized each others acts Aug. 1995.
HUNGARY Pop. 10.3 mill. Passed 21 May 1996 by Magyar Orszaggyules: Legal protection of Common Law Marriage
ICELAND Pop. 263.000, 27 June 1996, The Icelandic Althingi voted for "Recognized Partnership" 4 June 1996.
HAWAII - US State Pop. 1.2 mill. Hawaiian Legislature enacted 8 June 1997  "Reciprocal Beneficiary Relationship"
THE NETHERLANDS Pop. 15.3 mill. In effect 1 January 1998. Passed " Registration of Partnership " Act 9 July 1997.

 

 

1ST REGISTERED COUPLES LIST 1st PARTNERSHIP PAGE
DENMARK Eigil (1922-1995) & Axel Axgil (1915-) 1st legally married gay partners, 67 & 74, Copenhagen Town Hall 1-10-1989
DENMARK 2nd. Longest lasting same-sex marriage: lutheran Minister Ivan Larsen and psychologist Ove Carlsen both 42
DENMARK 3rd couple: Teacher Jan Lyllof , 45, & Student Joek Volkman, 27. Now divorced. No lesbians married 1-10-1989
NORWAY A couple from Trondheim came before lesbian Karen-Christine Friele of DNF-48 who " had fought 20 years for this"
SWEDEN Hans Jonsson, 42, & Sven-Olov Jansson, 58, married at Ostersund City Hall by former MP Jorn Svensson 5-1-1995
ICELAND Two gay couples and a lesbian Anna Sigridur Sigurjonsdottir & Solveig Magnea Jonsdottir, Reykjavik 27-6-1996
THE NETHERLANDS 3 anonymous male couples were married 5-1-1998, an Amsterdam pensioner was first, partner now dead
THE NETHERLANDS Irma van Praag and Anna Kreuger, first lesbian couple to use the "Registration of Partnership" 14-1-98

 

 

 

        

1st Partnership Page  = ab 22.2.90                                  e-mail
© 1997-1999  IHWO INTERNATIONAL HOMOSEXUAL WEB ORGANIZATION